Februar 2018 Budgetnotat 1: Rammevilkår og budgetrammer Budget 2019-22
Budgetnotat 1: Rammevilkår og budgetrammer Indhold Rammevilkår Fagudvalgenes budgetrammer Fagudvalgenes budgetproces I dette budgetnotat 1 orienteres fagudvalgene, Økonomiudvalget og byrådet om rammevilkårene for budget 2019-27 samt fagudvalgenes budgetrammer, med udgangspunkt i det vedtagne budget og de aktuelle foreløbige budgetforudsætninger. Bilag: Specifikation af driftsudgifter 2016-22
Rammevilkår
Indledning Udgangspunktet for budgetlægningen 2019-22 er, at budgettet er i balance, og at budgetstrategien ikke skal løse et akut problem, men håndtere den udfordring, der er i kommunens rammevilkår de kommende år. Rammevilkåret er, at der er brug for langsom økonomisk opbremsning de kommende år, enten gennem effektiviseringer servicereduktioner eller øgede indtægter. Kommunernes økonomiske rammevilkår er udfordret, og der er behov for en langsom, løbende økonomisk opbremsning. Behovet er mindre end tidligere år, hvilket først og fremmest skyldes resultatet af byrådets igangsatte strategier. Budgetstrategien 2019-22 bygger på nogle væsentlige rammevilkår for Allerød Kommune, hvor en stram statslig styring og et demografisk træk som følge af en stigende ældrebefolkning presser kommunens økonomi. I det efterfølgende gennemgås følgende væsentlige rammevilkår: 1. Udvikling i indtægter og driftsudgifter 2. Budget i balance 3. Befolkningsprognose 4. Den overordnede strategi 5. Budgettets risikofaktorer
1. Udvikling i indtægter og driftsudgifter Indtægter Kommunens nettoindtægter består af skatteindtægter fra kommunens borgere og virksomheder, generelle tilskud fra staten samt udgifter til udligning til andre kommuner. Udviklingen baserer sig på befolkningsprognosen fra februar 2017 og KL s tilskudsmodel 2018-22. Udviklingen fra 2022-27 er ikke understøttet af skøn fra KL, og Forvaltningens skøn er derfor behæftet med stor usikkerhed. Driftsudgifter Udviklingen i kommunens skattefinansierede driftsudgifter baserer sig på befolkningsprognosen, hvor der er taget højde for et stigende antal børn og ældre. Driftsudgifterne er vist både inklusiv (grøn kurve) og eksklusiv de budgetterede servicereduktioner (rød kurve). Budgettets indeholder en række væsentlige risikofaktorer, som kan indebærer både mer- eller mindreudgifter i budgettet. Forudsætninger Udviklingen i kommunens indtægter og driftsudgifter 2015-27 er i det følgende opgjort i 2019-prisniveau. Årene 2015-16 er regnskabsresultat, 2017 er forventet regnskab (FR) pr. 30. september 2017, 2018-21 er budgetforlig, og endelig er 2022-27 Forvaltningens skøn. Udviklingen er estimeret ud fra befolkningsprognosen fra februar 2017. Der udarbejdes en ny prognose i februar 2018. Eventuelle mereller mindreudgifter som følge af ny befolkningsprognose indarbejdes i budgetnotat 4: Det administrative budgetgrundlag. Demografiafledte udgifter til ældre, dagtilbud og skoler er indarbejdet i budgettet. En stigende befolkning forventes at indebære nettomerindtægter vedr. skatter, tilskud og udligning. Det årlige finansieringsbehov udgør 0,8 pct., jf. budgetforlig 2018-21 Budgettets nuværende gældsportefølge indebærer en årlig nettoudgift på 15 mio. kr.
Mio. kr. i 2019-priser Udvikling i indtægter og driftsudgifter 2015-27 1.500 1.450 1.400 1.350 1.300 1.250 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Indtægter (skat, tilskud og udligning) Driftudgifter uden økonomisk opbremsning Driftsudgifter med økonomisk opbremsning på 0,8 pct. årligt Udviklingen viser, at kommunens driftsudgifter stiger mere end indtægterne. Flere ældre og 0-5 årige betyder stigende udgifter til disse områder. Indtægterne de kommende år er afhængige af resultatet af de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen, og indtægterne forventes ikke at stige tilsvarende. Hvis der ikke sker en langsom økonomisk opbremsning, forventes en indsnævring af forskellen mellem kommunens indtægter og udgifter til skattefinansieret drift. I 2019 udgør forskellen mellem udgifter og indtægter 39 mio. kr., mens forskellen er reduceret til 27 mio. kr., hvis der ikke sker en vis økonomisk opbremsning. Med en økonomisk opbremsning på 0,8 pct. årligt udgør forskellen mellem udgifter og indtægter 50 mio. kr. i 2019, mens forskellen øges til 110 mio. kr. i 2027.
2. Budget i balance Når overskuddet på driftsbudgettet dækker udgifterne til anlæg og gæld, siges budgettet at være i strukturel balance. Hvis byrådet ønsker et anlægsbudget på gennemsnitligt 50 mio. kr., og der er udgifter til gæld mv. på 15 mio. kr. årligt, skal der være et overskud på driftsbudgettet på 65 mio. kr., for at budgettet er i strukturel balance. Fælles udvikling i balance er byrådets vision om et budget i strategisk strukturel balance, både inden for en kortere årrække og set over en længere periode, med finansiering til udvikling og anlæg inden for driftsbudgettet og uændret skat. Fire væsentlige pejlemærker sikrer et budget i balance: Overskuddet på den ordinære drift udgør forskellen mellem kommunens indtægter og driftsudgifter, og skal være tilstrækkeligt til at dække de resterende kommunale udgifter til anlæg og øvrige udgifter. Driftsudgifterne stiger mere end indtægterne, og dette indebærer et behov for en langsom økonomisk opbremsning af kommunens driftsudgifter. Byrådet fastlægger i budgettet et anlægsniveau, som understøtter udviklingen i kommunen, jf. Planstrategien. Budgetstrategien anlægsramme fra det 4. overslagsår svarer til 50 mio. kr. Ændringen af likvider balanceres, således at byrådets målsætning om en gennemsnitlig kassebeholdning på 70 mio. kr. opfyldes.
Mio. kr. Resultat af ordinær drift 2015-27 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0-10,0-20,0-30,0 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Resultat af ordinær drift uden økonomisk opbremsning Resultat af ordinær drift uden økonomisk opbremsning Resultatet af den ordinære drift er forskellen mellem kommunens skattefinansierede drift og indtægter fra skatter mv. Resultatet af den ordinære drift skal på længere sigt kunne dække et anlægsniveau på 50 mio. kr. årligt, jf. budgetstrategien samt øvrige udgifter vedr. låneportefølgen på 15 mio. kr. Dette niveau er vist ved den lodrette grønne linje. Det fremgår af udviklingen, at uden en økonomisk opbremsning, forventes resultatet af den ordinære drift ikke at kunne afdrage på den nuværende låneportefølge samt samtidigt finansiere et anlægsniveau på 50 mi. kr. Hvis der ikke sker en langsom økonomisk opbremsning indebærer dette et træk på kommunes kassebeholdning. På kort sigt kan byrådet vælge at reducere likviditeten, men på længere sigt kan dette ikke rummes indenfor den nuværende likviditet. Det fremgår af figuren, at en økonomisk opbremsning på 0,8 pct. årligt med de nuværende budgetforudsætnnger vil frigive et politisk råderum til nye initiativer.
Indbyggertal 3. Befolkningsprognose 29.000 28.000 27.000 26.000 25.000 24.000 23.000 22.000 21.000 20.000 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 Et væsentligt rammevilkår i budgettet er befolkningens udvikling og demografiske sammensætning. På indtægtssiden har befolkningssammensætningen betydning for fx skatteindtægter, statstilskud, udligning samt brugerbetalinger. På udgiftssiden er der konsekvenser for fx udgifter til dagtilbud, skole, overførselsudgifter, ældrepleje etc. Befolkningsprognoser er altid behæftet med usikkerhed, da faktorer som bl.a. tilgang af flygtninge, til- og fraflytning samt gennemførelse af boligudbygningsprogram også er afhængig af udefra kommende faktorer. I februar 2018 udarbejdes en ny befolkningsprognose, som præsenteres i budgetnotat 2, jf. budgetstrategien. Figuren viser udviklingen i det faktiske befolkningstal frem til 1. januar 2018 samt det forventede befolkningstal primo årene 2018-27, jf. befolkningsprognosen fra februar 2017. I begyndelsen af januar 2018 var der 25.246 borgere i kommunen svarende til en vækst på 1,3 pct. i forhold til januar 2017. Planstrategien indeholder et boligudbygingsprogram med en forventning om et stigende antal boliger og indbyggere i kommunen. Når antallet af indbyggere i kommunen stiger, medfører det blandt andet øget tilskud fra staten. Vækst i befolkningen er alt andet lige gunstig for kommunens økonomi, også selv om det medfører et øget behov for fx dagtilbud til børnene, undervisning af folkeskoleelever og ældrepleje
Indexeret udvikling 2017 = 100 Udvikling i befolkningstal fordelt på aldersgrupper 170 160 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 0-5 år 6-16 år 17-64 år 65-74 år 75+ år Figuren viser udviklingen i forskellige aldersgrupper i indeks ud fra befolkningsprognosen fra februar 2017. 75+ år forventes at stige med 60,7 pct. fra 2017 til 2027. Børn i alderen 0-5 år, som vil efterspørge dagtilbud, forventes ligeledes at stige med 20,8 pct. frem til 2023, hvorefter antal 0-5 årige forventes at stagnere med en svag vækst frem til 2027. Antallet af børn i alderen 6-16 år som vil efterspørge skoletilbud forventes at falde svagt, og udviklingen forventes at stagnere frem til 2027.
4. Den overordnede strategi Løsningen Økonomiaftalen? Driftsbesparelser Omlægning af servicetilbud Nedbringelse af gæld Effektiviseringer Kommunale samarbejder Udbud og indkøb Investeringer via anlæg Investeringer i tidlig indsats Integration af flygtninge Landets laveste ledighed Sundere ældre Udfordringen Behov for økonomisk opbremsning - udgifter til ældre - statstilskud og udligning Boligudbygning og planstrategi Kommunens rammevilkår er udfordret, og byrådet har derfor iværksat en række strategiske indsatser, som skal sikre en fælles udvikling i balance. Resultatet af disse strategiske indsatser er, at behovet for at sænke serviceniveauet for borgerne alt andet lige minimeres.
5. Budgettets risikofaktorer Budgettet indeholder en række risikofaktorer, som kan ændre budgettets forudsætninger og dermed balancen i budgettet såvel positivt som negativt. Økonomiudvalget orienteres løbende om udviklingen i budgettets væsentligste risikofaktorer. Nedenfor fremgår risikofaktorer pr. ultimo januar 2018. Høj risiko Finansieringstilskud Udligning Medfinansiering af sundhedsvæsnet/sygehuse Beskæftigelse Specialiserede socialområde GDPR/persondataforordning Lav eller mellem risiko Den demografiske udvikling Flygtninge Bygningsrenovering
Fagudvalgenes budgetrammer
Skattefinansieret drift 2019 i mio. kr. Udgift Indtægt Netto Serviceudgifter 1.333,2-200,3 1.132,9 Overførselsudgifter 246,3-86,2 160,1 Udgifter til forsikrede ledige 24,0-1,0 22,9 Udgifter til medfinansiering 93,6 0,0 93,6 Ældreboliger 3,3-5,8-2,5 Refusioner vedr. særligt dyre enkeltsager 0,0-7,0-7,0 Årligt finansieringsbehov på 0,8 pct. -11,2 I alt 1.689,2-300,4 1.388,8
Fagudvalgenes driftsrammer 2019 i mio. kr. Udgift Indtægt Netto Børne- og Skoleudvalget 571,8-125,1 446,8 Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget 729,9-148,2 581,7 Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget 176,8-18,8 158,0 Kultur- og Idrætsudvalget 31,5-6,7 24,8 Økonomiudvalget 190,4-1,6 188,8 Årligt finansieringsbehov på 0.8 pct. -11,2 I alt 1.689,2-300,4 1.388,8
Driftsbudget (netto i 2019 på 1.388,8 mio. kr.) - fordelt på fagudvalg Kultur- og Idrætsudvalget; 24,8 Økonomiu dvalget; 177,6 Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget; 158,0 Børne- og Skoleudvalget; 446,8 Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesu dvalget; 581,7
Børne- og Skoleudvalget, - driftsbudget på 446,8 mio. kr. i 2019 Børn med særlige behov; 48,5 Dagtilbud klubber og udgående teams; 137,8 Skoler ; 260,5 Udvalgets rammer i 2019 i mio. kr. Udgift Indtægt Netto Serviceudgifter 563,9-118,6 445,2 Overførselsudgifter 7,9-4,2 3,7 Refusioner vedr. særligt dyre enkeltsager 0,0-2,2-2,2 Børne- og Skoleudvalget 571,8-125,1 446,8
Børne- og Skoleudvalget, - driftsudgifter 2019 pr. aktivitetsområde i mio. kr. 2019 Dagtilbud klubber og udgående teams 137,8 800 Dagtilbud - Drift af virksomheder 127,8 802 Forvaltning - dagtilbud -5,9 804 Forvaltning - Tværfagligt kompetencecenter 15,9 Skoler 260,5 400 Børnenaturcenteret 0,8 611 Den kommunale tandpleje 10,2 801 Skoler - Drift af virksomheder 253,7 803 Forvaltning - Skoler -4,3 Børn med særlige behov 48,5 700 Skoleudgifter unge med særlige behov 4,0 701 Døgnforanstaltninger til børn og unge med særlige behov 24,6 702 Forebyggende foranstaltninger børn og unge med særlige behov 17,6 703 Øvrige tilbud og ordninger, familier 0,8 704 Overførselsudgifter, familier 3,7 705 Særligt dyre enkeltsager, familier -2,2 Nettodriftsudgifter i alt 446,8
Mio. kr. Børne- og Skoleudvalget, - driftsbudget og indekseret udvikling 120 100 80 60 40 20 0 Regnskab 2016 FV 2017 pr 30/9 Budget 2018 BF 2019 BF 2020 BF 2021 BF 2022 Dagtilbud klubber og udgående teams Skoler Børn med særlige behov Mio. kr. i 2019 prisniveau Regnskab FV 2017 Budget Budget Budget Budget Budget 2016 pr 30/9 2018 2019 2020 2021 2022 Dagtilbud klubber og udgående teams 127,2 129,6 136,6 137,8 140,5 144,0 144,0 Skoler 258,2 266,1 264,3 260,5 260,1 259,4 259,4 Børn med særlige behov 56,5 51,2 48,6 48,5 48,5 48,5 48,5 Nettodriftsudgifter i alt 441,9 447,0 449,5 446,8 449,2 451,9 451,9
Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget, - driftsbudget på 581,7 mio. kr. i 2019 Arbejdsmarked og overførselsudgifter; 179,3 Sundhedsfremme; 102,0 Voksne med særlige behov; 121,9 Pleje og omsorg; 178,4 Udvalgets rammer i 2019 i mio. kr. Udgift Indtægt Netto Serviceudgifter 374,0-60,4 313,5 Overførselsudgifter 238,2-82,0 156,2 Udgifter til forsikrede ledige 24,0-1,0 22,9 Udgifter til medfinansiering 93,6 0,0 93,6 Ældreboliger 0,2 0,0 0,2 Refusioner vedr. særligt dyre enkeltsager 0,0-4,8-4,8 Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget 729,9-148,2 581,7
Sundheds- velfærd- og beskæftigelsesudvalget, - driftsudgifter 2019 pr. aktivitetsområde i mio. kr. 2019 Sundhedsfremme 102,0 600 Forebyggelsesindsatser 2,3 606 Sundhedsydelser, medfinansiering 93,6 607 Finansiering af sundhedsydelser 6,2 Pleje og omsorg 178,4 100 Frivilligt socialt arbejde m.v. 0,5 601 Ældreboliger, lejetab 0,2 602 Hjemmehjælp i hjemmet 37,3 603 Elevuddannelser SOSU og sygepleje 5,2 604 Centrale udgifter m.v., ældre og sundhed 8,6 605 Hjælpemidler 13,3 608 Boligydelse pleje/ældreboliger -0,4 609 Borgere i plejebolig 71,9 610 Allerød hjemmepleje og træning m.v. 41,7 Voksne med særlige behov 121,9 501 Botilbud og Støtte 96,5 502 Dagtilbud for voksne med særlige behov 16,5
Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget, - driftsudgifter 2019 pr. aktivitetsområde i mio. kr. 2019 503 Specialundervisning og uddannelser for unge med særlige behov 5,0 505 Misbrugsbehandling 3,3 506 Voksne med særlige behov, øvrige udgifter 1,2 507 Enkeltudgifter og merudgifter (Særlige kontante ydelser) 0,9 508 Særligt dyre enkeltsager, borgerservice -4,8 509 Diverse borgerservice, social 3,4 Arbejdsmarked og overførselsudgifter 179,3 520 Kontanthjælp og arbejdsmarkedsforanstaltninger 29,3 521 Forsikrede ledige 22,9 522 Sygedagpenge 24,6 523 Førtidspensioner og personlige tillæg 45,5 524 Revalidering og løntilskud m.v. 38,5 525 Boligsikring/boligydelse 14,1 526 Tilbud til udlændinge 3,6 527 Diverse borgerservice, beskæftigelse 0,6 Nettodriftsudgifter i alt 581,7
Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget, - driftsbudget og indekseret udvikling 140 120 100 80 60 40 20 0 Regnskab 2016 FV 2017 pr 30/9 Budget 2018 BF 2019 BF 2020 BF 2021 BF 2022 Sundhedsfremme Pleje og omsorg Voksne med særlige behov Arbejdsmarked og overførselsudgifter Mio. kr. i 2019 prisniveau Regnskab FV 2017 Budget Budget Budget Budget Budget 2016 pr 30/9 2018 2019 2020 2021 2022 Sundhedsfremme 93,2 92,1 101,8 102,0 102,4 102,9 102,9 Pleje og omsorg 153,6 163,3 170,6 178,4 187,3 190,8 190,8 Voksne med særlige behov 119,3 122,0 121,9 121,9 121,8 121,8 121,8 Arbejdsmarked og overførselsudgifter 195,2 188,1 180,1 179,3 179,4 180,4 180,4 Nettodriftsudgifter i alt 561,4 565,4 574,3 581,7 590,9 595,8 595,8
Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, - driftsbudget på 158,0 mio. kr. i 2019 Ejendomsdrift; 93,0 Kultur og idræt; 4,6 Natur og miljø; 5,6 Infrastruktur m.v.; 54,7 Udvalgets rammer i 2019 i mio. kr. Udgift Indtægt Netto Serviceudgifter 173,4-13,0 160,4 Overførselsudgifter 0,2 0,0 0,2 Ældreboliger 3,1-5,8-2,7 Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget 176,8-18,8 158,0
Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, - driftsudgifter 2019 pr. aktivitetsområde i mio. kr. 2019 Arbejdsmarked og overførselsudgifter 1,2 102 Erhvervsservice 1,2 Ejendomsdrift 93,0 301 Ejendomsdrift 65,1 302 Udlejningsejendomme -0,8 303 Udlejningsejendomme ældreboliger -2,7 306 Ejendomsdrift, integrationshuse 0,2 310 Bygningsrenovering 31,1 Infrastruktur m.v. 52,9 200 Busdrift (Movia) 18,2 300 Veje 15,5 304 Park og vej 15,0 305 Vinterberedskab 4,2 Natur og miljø 5,6 401 Ambitiøst miljøarbejde 2,8 402 Natur- og miljøbeskyttelse 2,8 Kultur og idræt 4,6 309 Idrætsarealer 4,6 Administration 0,6 201 Byggesagsbehandling -0,4 202 Planarbejde m.v. 1,0 Nettodriftsudgifter i alt 158,0
Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget, - driftsbudget og indekseret udvikling 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Regnskab 2016 FV 2017 pr 30/9 Budget 2018 BF 2019 BF 2020 BF 2021 BF 2022 Arbejdsmarked og overførselsudgifter Ejendomsdrift Infrastruktur m.v. Natur og miljø Kultur og idræt Administration Mio. kr. i 2019 prisniveau Regnskab FV 2017 Budget Budget Budget Budget Budget 2016 pr 30/9 2018 2019 2020 2021 2022 Arbejdsmarked og overførselsudgifter 0,8 0,8 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 Ejendomsdrift 77,1 93,4 92,1 93,0 90,1 90,5 89,6 Infrastruktur m.v. 59,8 53,4 53,1 52,9 52,3 52,3 52,3 Natur og miljø 6,8 6,5 5,2 5,6 5,6 5,7 5,7 Kultur og idræt 2,8 4,9 4,6 4,6 4,6 4,6 4,6 Administration 0,2 0,3 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Nettodriftsudgifter i alt 147,5 159,4 156,8 158,0 154,5 154,9 154,1
Kultur- og Idrætsudvalget, - driftsbudget på 24,8 mio. kr. i 2019 Folkeoplysning; 3,8 Kulturtilbud; 21,0 Udvalgets rammer i 2019 i mio. kr. Udgift Indtægt Netto Serviceudgifter 31,5-6,7 24,8 Kultur- og Idrætsudvalget 31,5-6,7 24,8
Kultur- og Idrætsudvalget, - driftsbudget og indekseret udvikling 120 Kultur og idrætsudvalget - indekseret udvikling 100 80 60 40 20 0 Regnskab 2016 FV 2017 pr 30/9 Budget 2018 BF 2019 BF 2020 BF 2021 BF 2022 Kultur og idræt Mio. kr. i 2019 prisniveau Regnskab FV 2017 Budget Budget Budget Budget Budget 2016 pr 30/9 2018 2019 2020 2021 2022 Kultur og idræt 25,8 25,8 24,9 24,8 24,8 24,7 24,7 Nettodriftsudgifter i alt 25,8 25,8 24,9 24,8 24,8 24,7 24,7
Økonomiudvalget, - driftsbudget på 177,6 mio. kr. i 2019 Infrastruktur m.v.; 5,6 Politisk organisa tion; 6,5 Administration; 165,4 Udvalgets rammer i 2019 i mio. kr. Udgift Indtægt Netto Serviceudgifter 179,2-1,6 177,6 Økonomiudvalget 179,2-1,6 177,6
Økonomiudvalget, - driftsudgifter 2019 pr. aktivitetsområde i mio. kr. 2019 Ejendomsdrift 0,4 104 Administrationsbygninger m.v., sekretariatet 0,4 Infrastruktur m.v. 5,2 103 Redningsberedskab 5,2 Administration 165,4 120 Fælles IT og telefoni 39,3 121 Bidrag Udbetaling Danmark m.v. 5,7 123 Kombit 0,8 141 Personaleudgifter, centrale 4,8 142 Arbejdsskadeforsikringer, barsels- og sygepuljer 5,2 143 Tjenestemandspension 7,9 144 Barsel- og sygepuljer 6,0 900-909 Forvaltningsløn og adm. 110,0 990 Effektiviseringspulje mv. -3,0 991 Finansieringsbehov -11,2 992 Generel reserve serviceramme 0,0 Politisk organisation 6,5 915 Politisk organisation 1,8 916 Politisk organisation, vederlag 4,7 Nettodriftsudgifter i alt 177,6
Økonomiudvalget, - driftsbudget og indekseret udvikling 140 120 100 80 60 40 20 0 Regnskab 2016 FV 2017 pr 30/9 Budget 2018 BF 2019 BF 2020 BF 2021 BF 2022 Ejendomsdrift Infrastruktur m.v. Administration Politisk organisation Mio. kr. i 2019 prisniveau Regnskab FV 2017 Budget Budget Budget Budget Budget 2016 pr 30/9 2018 2019 2020 2021 2022 Ejendomsdrift 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4 Infrastruktur m.v. 4,8 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 Administration 172,7 169,7 180,3 165,4 153,3 141,7 141,7 Politisk organisation 5,3 6,2 6,5 6,5 6,5 6,5 6,5 Nettodriftsudgifter i alt 183,2 181,5 192,5 177,6 165,5 153,9 153,9
Fagudvalgenes budgetproces
Budgetstrategien Den årlige proces for at lægge budgettet Processen skal sikre et kvalificeret materiale til budgetforhandlingerne Fokus på de konkrete tilpasninger i budgettet
Fagudvalgenes kataloger Anlæg Effektiviserin ger Årligt finansieringsbehov Servicereduktioner Effektiviseringskatalog Konkrete forslag til effektiviseringer (samme eller bedre serviceniveau) Fagudvalg, Økonomiudvalg og Byrådet i maj og december. Omprioriteringskatalog med forslag til servicereduktioner Fagudvalgene udarbejder et katalog med forslag servicereduktioner på minimum 2% af budgettet på området, svarende til i alt minimum 28 mio. kr. Behandles og prioriteres i fagudvalgene i maj og juni. på 0,8 pct. Ny drift Katalog med politiske ønsker til budgettet Større politiske spørgsmål og ønsker fra partierne sendes inden 3. april. Både drift og anlæg Fagudvalgene behandler og prioriterer initiativsager herom i juni og august. Indgår i budgetforhandlinger
Omprioriteringskatalog Driftsbudget i 2019 (mio. kr.) Driftsudgift 2 % Børne- og Skoleudvalget 446,8 8,9 Sundheds-, Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget 581,7 11,6 Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget 158,0 3,2 Kultur- og Idrætsudvalget 24,8 0,5 Økonomiudvalget * 188,8 3,8 i alt 1.400,0 28,0 *) Ex. Årligt finansieringsbehov på 11,2 mio. kr. Fagudvalgene udarbejder et katalog med forslag til evt. servicereduktioner på 2 pct. af budgettet på området svarende til i alt 28 mio. kr. Fordelingen af de 2 pct. på de enkelte fagudvalg fremgår ovenfor Forslagene udgør et katalog, som byrådet kan vælge imellem i budgetforhandlingerne. Forslag fra tidligere års budgetproces indgår.