Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Mariehønen Knabervej 112 9620 Aalestrup Normeret børnetal 70 Institutionens leder Susanne Riis Sørensen Dato for tilsynsbesøget 10/9 2014 Tilsynsbesøget er varslet Ja. Dato: 22/7 2014 via mail Nej Tilsynsførende: Deltagere i tilsynsbesøget Liselotte Strier Birkholm Jannie Kjeldahl, medarb. Rep. Susanne Riis Sørensen, Leder. DBA Målopfølgning Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats I vores daglige pædagogiske praksis har vi fokus på børn med særlige behov for en særlig indsats og benytter også de anerkendende relationer i denne forbindelse. Vi mener, at børn med behov for en særlig indsats skal mødes med forståelse, indlevelse, bekræftelse og selvrefleksion også hvis de gør noget, vi ikke bryder os om, eller noget vi ikke syntes er hensigtsmæssig. Disse børn kan være sværere at aflæse og afkode end andre børn. Derfor kan det være en fordel at skabe sig større indsigt i, hvilke dynamikker og mønstre, der gør sig gældende for barnets måde at trives, opleve verden, handle og reagere på. Børns handlinger er altid meningsfulde 1
også når de voksne har svært ved at få øje på meningen. Den arbejdsmetode, vi benytter i Mariehønen, gør det nemmere for os at få øje på meningen og på den voksnes andel i samspillet. Vi er opmærksomme på børns forskelligheder. I nogle situationer eller perioder har enkelte børn behov for mere støtte fra de voksne. I det omfang det er muligt, tilrettelægger vi det pædagogiske arbejde, så der skabes rum til de børn i dagligdagen. Vurderer vi, at barnet har behov for det, inddrager vi, i samarbejde med forældrene, andre instanser/samarbejdspartnere. Eksempelvis: Børn i bevægelse PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning) Social og sundhedsforvaltningen Talepædagog Inklusionskonsulent Samarbejdet med andre er et vigtigt redskab i dagligdagen især når det vedrører barnets/familiens trivsel og samspil med hinanden og andre. Fortsat inklusion Inklusion Inklusion er en integreret del af Mariehønens pædagogiske praksis. Vi har fokus på barnets ressourcer frem for fejl og mangler. Vi har fokus på marginaliserende processer i den pædagogiske kultur. Vi tilpasser løbende den pædagogiske praksis gennem undersøgelser og situationsanalyser så praksis stemmer overens med vores pædagogiske værdier og principper. Vi lægger vægt på, at tilrettelægge aktiviteter i forhold til de børn, der er i institutionen på det givne tidspunkt. Det er børnegruppens sammensætning, der er 2
udgangspunktet for, hvilke aktiviteter der sættes i værk og på hvilken måde de introduceres for børnene. Vi forholder os konstant undersøgende til de redskaber og metoder, holdninger og organiseringsformer, som kan befordre at alle børn oplever sig som værdifulde og naturlige deltagere i det faglige og sociale fællesskab. Sprogudvikling i dagtilbud Se læreplanstema vedr. sprog. Hvilke tiltag har I iværksat? Se ovenstående samt vores læreplan 2014/2015 Hvor ser I tegn på succes i forhold til målet? Pædagogisk arbejde Læringsperspektiv Hvordan inddrages læreplanerne i hverdagen? Barnets alsidige personlige udvikling Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra - og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, 3
venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter op opleve, at de børn og voksne, der er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i vuggestuen og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forske. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet. Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne. Eksempler fra vores praksis i Mariehønen: Vi er opmuntrende og anerkendende overfor barnet. Vi er bevidste om at skabe så trygge rammer om børnene som muligt. Vi møder barnet med positive forventninger og reaktioner Vi hjælper barnet til at få kendskab og tiltro til sig selv som person (selvværdsfølelse). Vi sørger for, at barnet får mulighed for at vise forskellige sider af sig selv Vi åbner mulighed for, at barnet kan udtrykke sine tanker, følelser og give sin mening til kende. 4
Vi opmuntrer barnet til at udforske omverdenen, tage initiativer, være med til at bestemme. Følger op på børnenes ideer i projekter og i hverdagen. Vi sætter fokus på børns ressourcer frem for mangler. Vi skaber sammenhæng og helhed i børnenes hverdag. Vi har trygge overgange fra den ene gruppe til den næste. Social kompetence Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som med skabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Eksempler fra vores praksis i Mariehønen: Vi sørger for en behagelig omgangstone. Vi skaber gode muligheder for børnenes leg. Vi opfordrer børnene til at lytte til 5
hinanden og føre indbyrdes samtaler. Vi lader børnene samarbejde om opgaver, som de er interesserede i og har indflydelse på. Vi skaber situationer, hvor børnene glædes over at være sammen og føler et fællesskab. Vi hjælper børnene til at forstå andres behov, og opmuntre dem til at vise omsorg og tage hensyn til hinanden. Vi opmuntrer børnene til at være aktiv deltagende og tage medansvar for fællesskabet. Vi opfordrer børnene til at løse opgaver sammen. Vi tilrettelægger hverdagen med genkendelige rutiner og aktiviteter hvor børnene lærer gode sociale spilleregler. (f.eks. at kunne lytte, at kunne vente på tur, samt bordskik ). Sprog Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er 6
vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskaber afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. Eksempler fra vores praksis i Mariehønen: Vi skaber situationer, hvor børnene i ro kan udtrykke sig og blive lyttet til. Vi fortæller historier og læser bøger for børnene. Vi lader børnene fortælle historier og læse for og med hinanden. Vi giver børnene mulighed for at udtrykke sig i ord, kropssprog, billedsprog, dans, drama og leg. Vi udvikler en kultur, hvor børnene taler sammen Vi tilrettelægger projekter ud fra børnenes fælles interesser og sørge for at tilgodese børnenes mange forskellige udtryksformer. Vi understøtter børnenes begejstring for sang og musik. Vi låner bøger på biblioteket. Vi leger sprogligt med rim, remser og gentagelser. 7
Via leg gør vi børnene sprogligt parate til den videre læse- og sprogindlæring. Vi tilbyder at lave sprogvurdering til alle børn i 2 års alderen, hvis vi har en formodning om, at der kan være et behov for særlig sprogstimulering. Dette i samarbejde med forældrene og via TRAS metoden. Krop og bevægelse Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelser baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forså det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. Eksempler fra vores praksis i Mariehønen: Vi indretter legepladsen, så den inspirerer børnene til fysisk udfoldelse Vi afprøver og udforsker andre legepladser. Vi finder sammen med børnene 8
steder, hvor de kan bevæge sig gerne med bakker og grøfter. Vi inspirerer børnene til at lege bevægelseslege, lave rytmik og gøre gymnastik Vi opmuntrer børnene til at spille fodbold og andre boldlege. Vi taler om sund mad. Vi har emner om mig selv. Vi laver dagligt aktiviteter og forløb, hvor der er fokus på kroppen og at få pulsen op. Vi har fokus på at være selvhjulpen, øve sig i at tage tøjet af og på. Fritidshjems børnene deltager i svømning i januar og februar md. De ældste børn deltager i en skøjtedag. Vi benytter hallen på skolen til leg og bevægelse. Naturen og naturfænomener Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske 9
materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Eksempler fra vores praksis i Mariehønen: Vi opmuntrer børnene til at lege med vand, sand, jord, mudder og sne. Vi studerer smådyr (snegle, regnorme, biller mm) gennem forstørrelsesglas. Vi giver børnene mulighed for at arbejde med naturmaterialer, f.eks. blade og blomster, kogler, kviste, sten og kastanjer. Vi er ude i al slags vejr, hver dag. Vi følger naturens gang og årstidernes skifte. Vi bevæger os rundt på forskellige underlag i uderummet (hårdt, blødt, vådt, tørt ) Vi giver børnene kendskab til naturen og at vi skal passe på den / miljøet. Vi er certificeret de grønne spirer, og har derfor ekstra fokus på projekter ude i naturen. Hvert år er 2 medarbejdere på kursus i forhold til dette tema og vi gør os hvert år fortjent til Det grønne spirer flag Vi arbejder med bål. Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får 10
lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe. Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimenterer med de udtryk, de møder. Forudsætningen for denne skabelsesproces er naturligvis, at børnene har mulighed for rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser både når det handler om pladskrævende eller støjende og om mere rolige aktiviteter, der kræver fordybelse. Kreativitet trives bedst i lyst, og engagement trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af f.eks. materialer og projekter samt på planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser, styrker børns interesse og glæde ved at skabe. Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder osv. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet etc. Kan bidrage til den kulturelle vækst. Gennem mødet med andre udtryksformer både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måde at leve på og andre værdier udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at 11
Hvordan inddrages institutionens fysiske rum? verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige. Eksempler fra vores praksis i Mariehønen: Vi giver børnene tid og ro til at eksperimentere med forskellige farver, former og materialer Vi laver aktiviteter og forløb, hvor det kreative element vægtes højt. Vi har et træværksted, hvor der laves ting i træ. Vi sørger for at børnene deltager i danske og evt. udenlandske traditioner omkring højtider og årstider. Vi har traditioner i forbindelse med jul, påske og dyrskue. Vi giver børnene oplevelser med teater, musik, og film Vi laver drama, teater, musik, sang samt digter historier for og med børnene. Vi giver plads til børnenes egen kultur skabende aktiviteter. Vi har besøg af byens pensionister en gang om måneden. Vi har besøg af lokale dagplejere 2 gange om måneden. Mariehønen er indrettet med mange større og mindre rum, hvor der er plads og mulighed for fordybelse. Med udgangspunkt i børnenes egne ønsker har personalet indrettet rummene og besluttet hvilke funktioner, der skal være hvor. Dette ændrer sig løbende, ligesom børnegruppens sammensætning ændrer sig over tid. Om formiddagen udnyttes fritidshjemmets lokaler til børnehave børnene. Uderummet bruges MEGET hver dag, både til fri leg og aktiviteter, så som DGI/Bål/Skov/Værksted/Cykling. Dokumentation og evaluering Metoder, dokumentation og evaluering 12
Hvordan arbejdes der med dokumentation og evaluering? Hvordan arbejdes der med tegn på læring? I tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis tager vi i Mariehønen overordnet set udgangspunkt i det pædagogiske værdigrundlag. SMTTE 1 Som arbejdsredskab til refleksion og analyse af den pædagogiske praksis og målsætninger benytter vi analysemodellen SMTTE. Modellen bruges som et redskab til fælles værdisætning, beskrivelse og vurdering fordi den: Skaber klarhed over, hvad man vil arbejde målrette med. Kan bruges til beskrivelse af en læreproces. Gør det enklere at planlægge og evaluere sammen. Udvikler kompetence undervejs. Stimulerer til systematik og kreativ tænkning. Er et forslag til disposition, værdisætning, vurdering og udvikling. Skaber sammenhæng i og med de organisatoriske principper Når vi arbejder med SMTTE sker det ikke nødvendigvis som en lineær proces. I praksis bevæger vi os frem og tilbage mellem de enkelte faser. Nogle gange starter vi med at fastlægge bestemte aktiviteter og først derefter formulerer mål og andre gange er det målet der formuleres først. Vi tager endvidere nogle gange udgangspunkt i spontane aktiviteter og kigger bag om det der skete via SMTTE. De planlagte og fokuserede evalueringsforløb via SMTTE er integreret i det daglige arbejde over et år. Det dokumentations- og evaluerings materiale vi over året får ud af arbejdet med SMTTE samles i en dokumentationsmappe. Dette materiale udgør tilsammen en kontinuerlig og dynamisk evaluering af den pædagogiske praksis i forhold til 13
læreplanstemaerne. Dokumentation Dokumentationen af korte og lange læringsforløb foregår både visuelt, skriftligt og verbalt. Som eksempel på dokumentation i Mariehønen er: Fotoplancher Opslag Dagsbeskrivelse på tavlen evt. med enkelte billeder fra dagens aktivitet Barnets bog Opslag på Facebook Billeder og tekst på hjemmesiden Børnenes kreative produkter Den daglige snak med børn og forældre Observationer Lærings og praksisfortællinger Læreplans evaluering Intern dokumentationsmappe med de udfyldte SMTTE modeller Dokumentationen bruges af medarbejderne til, at evaluere og reflekterer over pædagogikken samt deres egen - og børnenes læring. Derudover har vi dokumentations mapper der dokumentere vores arbejde med DGI og Grønnespirer. Evaluering På personale og stue møder evalueres løbende det pædagogiske arbejde omkring børnene og på den baggrund igangsættes nye tiltag og muligheder. Derudover er evaluering af praksis integreret i den didaktiske proces i hverdagens faglige samtaler. 14
Digitalisering Hvordan arbejdes der med digitalisering? Vi har en børnecomputer, som benyttes af børnene. Dette er dog primært Fritidshjemsbørnene om eftermiddagen. Vi arbejder frem i mod at få økonomi til at indkøbe 2 I pads til børnehave/vuggestuen sidst på året. Disse vil vi primært bruge som et digitalt redskab i søgen efter viden om eks. noget vi finder i naturen på en gåtur eller andre fordybelses emner over året sammen med børnene. Voksen barn relation Børnesyn Relation Dialog Børnesyn: Vi ser børn som ligeværdige mennesker med ligeværdige rettigheder til at blive set, hørt og opleve sig betydningsfulde. Børn er fra begyndelsen kompetente med en iboende vilje til aktiv kommunikation og social deltagelse. Børn lærer i sociale relationer og de er afhængige af nærværende og kompetente professionelle i dagtilbud. Relationer: Kernen i det pædagogiske arbejde er at indgå i og lede relationer, som støtter og nærer det enkelte barn i at trives og i at udfolde og udvikle sin personlighed og sine potentialer i samspil med andre mennesker. En af forudsætningerne for at dette skal kunne lykkes er, at de voksne evner at møde barnet, som det ER og anerkender dets ret til at være autoritet i forhold til dets egne oplevelser. Det er gennem relationer, at barnet skaber konkrete erfaringer om sig selv, om andre og om verden. På grundlag af relationer udvikler barnet sit private menings univers, sin identitet, sin evne til socialitet og empati samt sine handlemønstre. En pædagogisk praksis der tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns behov, udvikling og trivsel samt hele børnefællesskabets udvikling og trivsel. 15
Barnet har brug for fællesskabet og fællesskabet har brug for barnet. Vi opbygger gode relationer til forældre, ved altid at hilse på og sige farvel ved afhentning og aflevering. Vi har et godt samarbejde i og uden for institutionen, hvilket bl.a. styrker fællesskabet. Vi opbygger relationer til byens borgerer, skole, pensionister og dagplejere som vi til stadighed ønsker at vedligeholde og udbygge. Vores formål med iagttagelser af relationer mellem voksen og barn: Udvikle kendskab og forståelse for det enkelte barns hensigter og bidrag til relationen Udvikle kendskabet og forståelsen for den voksnes hensigter og bidrag til relationen Udvikling af den voksnes kendskab til sig selv og sit eget bidrag til relationen Skabe grundlag for udvikling af barnets forståelse af sig selv. Fysiske forhold Børnehavens fysiske rammer Indeklima Indretning Legeplads Hygiejne Mulighed for børnene til at vaske hænder ude som inde Vi har generelt et okay indeklima, da vi har genvex anlæg i hele huset. Vi indretter børnehaven efter det behov der er ud fra den børnegruppe vi pt. har. Vi har den største og bedste legeplads man kan få, og den holdes løbende ved lige på bla. arbejdsaftner. Børnene har mulighed for at vaske hænder inde, og har adgang til dette udefra via garderoben. Rengøringsstandard Rengøringsstandarden er acceptabel og udføres efter lukketid. Sikkerhed Beredskabsplan Vi har beredskabsplaner udarbejdet og 16
ophængt i samråd med beredskabsstyrelsen i Vesthimmerlands kommune. Vi afholder brandøvelse en gang om året med børnene. Personaleforhold Kompetencesammensætning Kurser og efteruddannelse Prioriteringer Vi har ansat 6 pædagoger og en medhjælper. Alle med en bred erfaring og forskellige kompetencer. Vi har i 2014 haft 2 på opfølgende grønne spirer kursus samt 2 på kursus i særligt sensitive børn. Derudover har hele gruppen været på 2 dags kursus i Teori U. MUS-samtaler Hvordan opleves de? Ny leder har afholdt 1. MUS samtale med alle medarbejder i juni md. Disse opleves som behagelig, rolig, positiv og dybdegående. Medarbejderne føler sig set, hørt og forstået af leder som agerer professionel. Lederen var velforberedt. Og det foregik i en hyggelig, afslappet og varm atmosfære. Det opleves godt med en skabelon for hvordan samtalen kunne udforme sig. Hvilket gav baggrund for refleksion i forhold til den enkeltes kvalifikationer. Samtalen gav endvidere mulighed for at komme med holdninger omkring diverse emner eks. personalegruppen, ledelsen, børn og forældre. Hvorledes bruges de fremadrettet? MUS bruges fremadrettet til at sætte retning for den videre faglige udvikling for den enkelte. 17
Samarbejde og trivsel Sygefravær Forandringer Vi har et godt samarbejde alle medarbejdere imellem, og vi trives i hinandens selskab. Vi har et lavet sygefravær. (oversigt kan fås). En medarbejder er ansat i fleks job og har derved en 56 aftale, men med meget lidt fravær. Vi har fået ny leder 1/9 2013, og en nyansat idrætspædagog 1/12 2013. Økonomi Hvordan beskriver lederen den økonomiske situation? Vi har en fornuftig økonomi, der holdes dog hele tiden øje med børneantal/normering. Forældresamarbejde/bestyrelse Hvordan opleves bestyrelsesarbejdet? Vi har en meget engageret og stabil forældrebestyrelse. Der er altid folk der ønsker at stille op til valg. Hvordan opleves forældresamarbejdet? Andre forhold? Vi bygger forældresamarbejdet på: Gensidig respekt Anerkendelse Forståelse Daglig kontakt Information Samtaler Fælles aktiviteter Formidling af pædagogisk faglighed Forventningsafstemning I Mariehønen lægger vi stor vægt på den daglige kontakt mellem forældrene og personalet. Vi bestræber os på, at formidle oplysninger og viden mundtligt, om hvordan dagen er gået og hvordan barnet har haft det. Der er også vigtigt for os, at vide hvordan barnet har haft det hjemme og vi lægger vægt på, at få talt med forældrene når barnet afleveres. Vi 18
opfordrer til åben dialog i det daglige og at få skabt et samarbejde baseret på gensidighed, tillid og respekt. Ud over den daglige kontakt mellem forældre og personale, tilbyder vi følgende samtaler: En årlig samtale i efteråret for alle børn. En samtale for førskolebørnene om foråret. Efter behov fra forældrene eller personalet. Ved indgangen og i garderober er der informationstavler, hvor personalet ofte skriver om aktiviteter der er foregået eller andre informationer. Vi har også en facebook side, hvor vi ofte skriver om det vi går og laver. Derudover har vi en hjemmeside. Ledelse Hvordan arbejdes der med ledelseskraft- mål visioner Lederen laver i samarbejde med medarbejdere og bestyrelse en årlig strategiplan som beskriver mål og visioner for det kommende år. Teamsamarbejde Særlig udfordringer? Lederen er i ledernetværk med 4 andre ledere fra private institutioner. Disse mødes til ledermøde/ledelsessparring en gang om måneden. Er pt. børnetallet. Pt.har vi ikke flere vuggestue børn efter 1/3 2015. Konsulenten Konsulentens overvejelser Anbefalinger til institutionen? Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer At forsætte den yders refleksive og veldokumenterede pædagogisk praksis med forsat fokus på barnets trivsel og læring 19
Henstillinger? Ingen Evaluering af besøget Der opleves en høj grad af trivsel og glæde hos både børn og voksne. Der er fokus på metoder, der understøtter dokumentation og evaluering i forhold til den pædagogiske praksis og det ses er tydelig i hele institutionen. Hvad går man fra og til og hvad er formålet hvordan skaber det mening for det enkelte barn. Der er en meget høj grad af skiftliggørelse og det opleves at skabe stor gennemsigtighed og understøtte kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Der opleves sammenhæng mellem den beskrevne pædagogiske praksis og den oplevede praksis på besøget. der opleves sammenhæng mellem den beskrevne pædagogiske praksis og den oplevede praksis på besøget. Alt i alt en god og konstruktiv dialog fyldt med rigtig god praksis fortællinger fra hverdagen i: Hvad betyder en høj grad af skriftelighed i forhold til dokumentation/evaluering Hvad er dannelse - Hvad betyder en høj grad af faglighed Hvad betyder det for både børn og voksne, at der arbejdes ud fra en velovervejet langsigtet strategisk praksis 20