Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Beskæftigelsesudvalget Mødet den 20.03.2018 kl. 12.30-15.30 Mødelokale 4, Job- og Aktivhuset, J. F. Kennedys Plads, Aalborg
Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering om handleplan for en forstærket indsats for jobparate ledige 2 3 Godkendelse og orientering om plan for omlægning af modtagelsen i uddannelseshuset samt godkendelse af forslag om nedlæggelse af Rute 42-1. behandling 4 Orientering om JobFirst 17 5 Orientering om status på Flere Skal Med 22 6 Orientering om fremrykket evaluering af førtidspension 28 7 Tema - Orientering om Job- og Aktivhuset 31 8 Orientering fra rådmand og direktør 34 9 Eventuelt 36 12 Godkendelse af referat 37 Lukket 10 Orientering fra rådmand og direktør - lukket 11 Eventuelt - lukket 10
Tid Tirsdag 20. marts 2018, kl. 12.30 Sted Mødelokale 4, Job- og Aktivhuset, J. F. Kennedys Plads, Aalborg Afbud Til stede Øvrige deltagere Mai-Britt Iversen, Daniel Borup, Anne Honoré Østergaard, Bjarne Sørensen, Tobias Bøgeskov, Christina Halkjær, Kristoffer Hjort Storm Udover udvalgets medlemmer deltager Arne Lund Kristensen, Jesper Dahlgaard, Arne Bilgram og Birgitte Welling (ref.), Leder af Job- og Aktivhuset Anne-Marie Bach deltager under temadelen samt punkterne 4-7. Øvrige oplysninger
Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Mødet den 20.03.18 holdes i Job- og Aktivhuset, J. F. Kennedys Plads i mødelokale 4. Mødet er fra kl. 12:30 til 15:30 og det indledes med en let frokost samtidig med, at I holder møde. Leder af Job- og Aktivhuset Anne-Marie Bach deltager i punkterne 4-7. Beslutning: Godkendt. kl. 12.30 Side 1 af 137
Punkt 2. Orientering om handleplan for en forstærket indsats for jobparate ledige 2018-014654 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering en status på udviklingen i ledigheden for jobparate ledige samt den handlingsplan, som der arbejdes på med det formål at forstærke indsatsen overfor jobparate ledige. Beslutning: Til orientering. kl. 12.30 Side 12 af 837
Sagsbeskrivelse Der findes flere forskellige måder, hvorpå man kan måle udviklingen på beskæftigelsesområdet. En af dem er de såkaldte officielle ledighedsstatistikker, som Borgmesterens Forvaltning hver måned udsender til bl.a Byrådet på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Af den seneste opgørelse fra januar 2018 fremgår det, at Aalborg Kommune nu har den 8. højeste ledighed i Danmark. Af statistikken, som er vedlagt som bilag, fremgår det, at bruttoledigheden er faldet fra 5.583 fuldtidsledige i januar 2017 til 5.545 fuldtidsledige i januar 2018. Der er således tale om et fald på 38 fuldtidsledige eller 0,7% sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. I løbet af det seneste år er Aalborg Kommune gået fra at have den 9. højeste ledighed til, at altså have den nu 8. højeste ledighed. Det skal her nævnes, at der er fire kommuner, som har den samme ledighedsprocent, hvor Aalborg ligger bedst af kommunerne, som følge af at kommunerne indplaceres efter alfabetet. Men sagt med andre ord ligger Aalborg Kommune på en delt 5. plads sammen med Lolland, Odense og Samsø. Sammenlignet med de andre store kommuner er der følgende udvikling for januar måned: Ledighedsprocent Antal fuldtidsledige Placering i DK*) 2017 2018 Udv. 2017 2018 Udv. 2017 2018 Udv. Aalborg 5,5 5,4-0,1 5.583 5.545-38 9 8 1 Odense 6,1 5,4-0,7 5.681 5.028-653 3 6-3 København 5,1 4,9-0,2 16.950 16.211-739 13 12 1 Aarhus 4,5 4,7 0,2 7.412 7.833 421 31 19 12 Randers 4,2 4,1-0,1 1.914 1.881-33 40 37 3 Esbjerg 3,9 3,9 0,0 2.094 2.104 10 49 45 4 Kilde: Danmarks Statistik *) Kommunens placering blandt de 98 kommuner, hvor en placering, som nr. 1 angiver, at kommunen har den højeste ledighed i Danmark. I 6-by regi er det kun Aarhus og Esbjerg, som i løbet af det seneste år har oplevet en vækst i antallet af jobparate ledige, mens øvrige 6-byer således oplever et faldende antal jobparate. Det er især Odense, som oplever et relativt stort fald i ledigheden, men Odense er også den af 6-byerne, som hidtil har haft den største ledighed. Nu ligger Odense på niveau med Aalborg Kommune. I opgørelsen af ledighedstallet for jobparate indgår flere af Job- og Ydelsesafdelingens målgrupper der er tale om følgende: o o o o Forsikrede ledige Jobparate kontanthjælpsmodtagere Åbenlyse uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Åbenlyse uddannelsesparate og jobparate integrationsydelsesmodtagere I nedenstående tabel fremgår udviklingen i ledigheden for de enkelte målgrupper. kl. 12.30 Side 23 af 837
Forsikrede ledige Jan 2017 Jan 2018 Udv. Jobparate kontanthjælp Jan Jan 2017 2018 Udv. Åbenlys uddannelsesparate Jan Jan 2017 2018 Udv. Integrationsydelse Jan Jan 2017 2018 Udv. Hele landet 90.234 86.453-3.781 25.642 21.354-4.288 2.030 1.656-374 13.311 12.758-553 København 13.861 13.485-376 3.373 2.452-921 54 31-23 329 309-20 Aarhus 6.064 6.257 193 1.092 933-159 220 142-78 364 539 175 Aalborg 4.307 4.082-225 1.183 1.052-131 162 166 4 456 626 170 Odense 4.043 3.744-299 1.489 1.065-424 74 27-47 471 347-124 Esbjerg 1.766 1.742-24 413 374-39 42 33-9 316 308-8 Randers 1.506 1.502-4 366 308-58 58 50-8 326 280-46 Kilde: Jobindsats.dk Note: Ledighedstallet er fra Danmarks Statistik, men her kan man ikke opdele på de forskellige ledighedsgrupper, så tallene i tabellen er hentet fra Jobindsats.dk. Der er en mindre afvigelse i forhold til det samlede antal ledige. Som det fremgår af tabellen falder antallet af jobparate ledige for de fleste målgrupper i 6-byerne. For de forsikrede ledige, som udgør 71% af de jobparate ledige, er der tale om et faldende antal ledige. Et fald på landsplan på 3.781 fuldtidsledige eller -4,2% - og i Aalborg et større fald på 225 fuldtidsledige eller 5,2%. For jobparate kontanthjælpsmodtagere, som udgør 17% af de jobparate ledige, er der tale om et forholdsvis markant fald på landsplan på 4.288 fuldtidsledige eller -16,7% - i Aalborg et lidt mindre fald på 131 fuldtidsledige eller -11,1%. For de åbenlys uddannelsesparate, som kun udgør 1% af de jobparate ledige, er der på landsplan tale om et fald på 374 ledige eller 18% - i Aalborg er der derimod tale om en vækst på 4 ledige eller 2% For de åbenlys uddannelsesparate og jobparate på integrationsydelse, som udgør 11% af de jobparate ledige, er der på landsplan tale om et fald på 553 fuldtidsledige eller 4,2% i Aalborg er der derimod en vækst på 170 fuldtidsledige eller 37%. For forsikrede ledige har Aalborg Kommune fra januar 2017 til januar 2018 haft en bedre ledighedsudvikling end på landsplan og det på trods af at virksomheden Siemens i slutningen af 2017 var nødsaget til at afskedige et større antal medarbejdere. Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere falder ikke i Aalborg i samme omfang som på landsplan og i 6-byerne. Derudover har Aalborg, som den eneste af 6-byerne og på landsplan, en vækst i antallet af åbenlys uddannelsesparate. Endelig har Aalborg sammen med Aarhus en markant vækst i antallet af jobparate på integrationsydelse. Særligt integrationsydelsesområdet springer i øjnene, idet væksten er markant større i Aalborg end på landsplan og i fht. de fleste af 6-byerne. Det er der dog en særlig forklaring på. Lovgivningen på integrationsområdet blev efter to-partsaftalen i marts 2016 mellem regeringen og KL ændret, således at kommunerne i højere grad skal møde nytilkomne flygtninge, som værende jobparate fremfor som aktivitetsparate. Det har betydet, at samtlige kommuner i højere grad matcher flygtninge, som værende jobparate, hvilket naturligvis påvirker ledighedstallet i opadgående retning. For Aalborg Kommune har det haft en stor betydning. I januar 2018 var der 579 flygtninge, som blev matchet, som værende jobparat i Aalborg Kommune. På samme tidspunkt i 2017 var der 412 flygtninge, som blev matchet som jobparat. Der er altså tale om vækst på 167 flygtninge, som nu indgår i ledighedsstatistikken for Aalborg Kommune. Denne vækst på 167 ekstra jobparate, som følge af en ændret kategoriseringspraksis, svarer til en forhøjelse af ledighedsprocenten med 0,2%. Hvis denne gruppe af kl. 12.30 Side 34 af 837
ledige ikke indgik i statistikken ville Aalborg Kommune altså i stedet have en ledighedsprocent i januar 2018 på 5,2% og dermed en forholdsvis markant bedre ledighedsprocent sammenlignet med 2017. Når den ændrede kategoriseringspraksis for flygtninge har stor betydning for Aalborg Kommune, så skyldes det dels, at Aalborg Kommune er den kommune i Danmark, som siden 2014, har modtaget flest flygtninge. Aalborg Kommune har til og med 2017 modtaget samlet 1.159 flygtninge, mens Odense, som har den samme ledighedsprocent, kun har modtaget 608 flygtninge i perioden. Og dels det forhold, at Aalborg Kommune har valgt en mere optimistisk tilgang til vurderingen af arbejdsmarkedsparatheden blandt flygtninge, hvilket fremgår af nedenstående tabel: Hele landet København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Jobparat 10.563 127 456 579 228 245 251 Ikke jobparat 3.522 53 186 114 106 57 40 I alt 14.085 180 642 693 334 302 291 Andel jobparat 75,0% 70,6% 71,0% 83,5% 68,3% 81,1% 86,3% Kilde: Jobindsats.dk Som det fremgår af tabellen, så har Aalborg Kommune sammen med Randers og Esbjerg valgt at kategorisere flere flygtninge som værende jobparate end øvrige 6-byer og det gennemsnitlige niveau for landsplan. Det er ikke kun på flygtningeområdet, at kommunernes vurdering af den lediges arbejdsmarkedsparathed har betydning, idet det også påvirker antallet på kontanthjælp og uddannelseshjælp, som indgår i den officielle ledighedsstatistik. Det er kun de forsikrede ledige, som ikke er påvirket af kommunernes skøn og vurdering af, om den ledige er jobparat eller ikke jobparat. I nedenstående tabel er der på tværs af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse opgjort antallet af henholdsvis jobparate og ikke jobparate, sådan som kommunerne vurderer det i januar måned 2018. Hele landet København Aarhus Aalborg Odense Esbjerg Randers Ikke jobparat 94.501 14.868 5.699 4.146 5.093 2.620 2.066 Jobparat 35.768 2.792 1.614 1.844 1.439 715 638 I alt 130.269 17.660 7.313 5.990 6.532 3.335 2.704 Andel jobparate 27,5% 15,8% 22,1% 30,8% 22,0% 21,4% 23,6% Kilde: Jobindsats.dk Det fremgår af tabellen, at Aalborg Kommune vurderer markant flere, som værende jobparate, end de øvrige 6-byer og også i fht. det gennemsnitlige niveau på landsplan. Hvis f.eks Aalborg Kommunes vurderingspraksis svarede til Odense Kommune ville der i stedet være 1.318 jobparate mod nu 1.844 jobparate altså 526 færre jobparate. Det vil så igen betyde, at antallet af jobparate ledige i januar 2018 ville være på 5.019 ledige fremfor de nuværende 5.545 fuldtidsledige. Det vil samtidig påvirke ledighedsprocenten, som i stedet ville være på 4,9% - en forbedring på 0,5% - og samtidig ville Aalborg Kommune i stedet have den 13. højeste ledighed i Danmark. Det har altså stor betydning for den officielle ledighedsstatistik hvordan den enkelte kommune vurderer og kategoriserer de ledige. Aalborg Kommune har generelt set valgt en optimistisk tilgang til borgeren, idet det vurderes at have en gunstig betydning for borgeren. En række undersøgelser viser, at beskæftigelsesrådgiverens vurdering og tro på den ledige har betydning for den efterfølgende jobeffekt, og at hvis beskæftigelsesrådgiveren tror på, at den ledige kan komme i arbejde, så er der en større sandsynlighed for, at det kommer til at ske. kl. 12.30 Side 45 af 837
Men uagtet kommunernes forskellige kategoriserings- og vurderingspraksis er der ingen tvivl om, at ledigheden i Aalborg Kommune er meget høj sammenlignet med de kommuner, som Aalborg normalt sammenlignes med. Som følge heraf arbejder Job- og Ydelsesafdelingen på en handlingsplan med henblik på at få nedbragt antallet af jobparate ledige. Handlingsplan for indsatsen overfor de jobparate ledige I handlingsplanen skal der sættes særligt fokus på indsatsen overfor alle jobparate ledige. Det er den generelle vurdering, at det vil være muligt, at forstærke indsatsen ved at gennemføre nogle justeringer af den nuværende arbejdstilrettelæggelse og organisering af indsatsen indenfor de eksisterende økonomiske rammer, men samtidig vil Job- og Ydelsesafdelingen også anvende overførselsmidler fra 2017 til en form for investering i indsatsen, således at der opnås endnu bedre resultater i det kommende år. Behovet for en særlig handlingsplan på området er også blevet forstærket af, at Beskæftigelsesministeren den 29. januar 2018 har skrevet til samtlige kommuner omkring såkaldte manglende samtaler til ledige. Brevet fra Beskæftigelsesministeren og de to tilhørende bilag er vedlagt dagsordenen som bilag. Det fremgår af bilaget Kommunefordelte samtaletal, at Aalborg Kommune ligger i den lavere ende og er blandt i de kommuner, hvor der er afholdt færrest samtaler. Forskellene mellem kommunerne kan måske til dels skyldes forskellig registreringspraksis. Job- og Ydelsesafdelingen er dog generelt set ikke tilfredse med omfanget af kontakten til de ledige, da samtaler og kontakt med borgerne virker stærkt beskæftigelsesfremmende. Det har således et særligt fokus i handlingsplanen, at der fremover opnås en tættere kontakt med de ledige. I det følgende beskrives kort de tiltag og overvejelser, som Job- og Ydelsesafdelingen aktuelt arbejder med og som tænkes at skulle indgå i handlingsplanen: Indsatsen overfor forsikrede ledige Jobhuset har en velfungerende matchningsenhed for højtuddannede (en matchningsenhed består af få medarbejdere, som sikrer, at der sker et match mellem jobåbninger og de rette kandidater. På den måde sikres det, at jobåbninger ikke står ubesatte hen). Som med fordel vil kunne udvides til flere målgrupper, som f.eks de mellemuddannede, faglærte og ufaglærte. Samtidig vil der i højere grad blive arbejdet med såkaldte kandidatbanker, således at det fremover bliver lettere at matche de ledige med de jobåbninger, som opstår. En kandidatbank er en cv-database bestående af ledige, som har uddannelsesbaggrund, erfaring, kompetencer mv. indenfor et bestemt jobområde eller branche. Kandidatbanken er et nyttigt udsøgningsredskab, når en virksomhed henvender sig for hjælp til at finde deres nye medarbejder. Kontakten til de forsikrede ledige skal være tættere, og det vurderes muligt ved at justere lidt på de nuværende tider afsat til de forskellige typer af samtaler samt ved at indføre en særlig vagtordning, som skal håndtere aftalte samtaler, som pga. sygdom m.m. blandt personalet ellers ville være blevet aflyst. Som følge af nedadgående henvisninger til anden aktør vil Jobhuset i den kommende tid henvise en større andel af de langvarigt ledige til anden aktør, hvilket samtidig vil frigøre personaleressourcer i Jobhuset til, at kunne yde en særlig og mere håndholdt indsats overfor højtuddannede, som er blevet langtidsledige, og som har været på dagpenge i mere end 52 uger. Via anvendelse af overførselsmidler fra 2017 vil det desuden i Jobhuset være muligt, at ansætte ekstra personale, som kan være med til at forstærke indsatsen overfor de forsikrede ledige. Indsatsen overfor jobparate kontanthjælpsmodtagere De lediges fokus på jobsøgning kan skærpes ved, at der etableres jobklubaktiviteter indeholdende et såkaldt cv-værksted, som særligt i de første ugers ledighed vil kunne medvirke til, at flere jobparate kontanthjælpsmodtagere selv løser deres ledighedsproblem ved at finde et ordinært arbejde. kl. 12.30 Side 56 af 837
Kontakten til de ledige skal være tættere, og det overvejes om det vil være muligt, at have samme opfølgningskadence på jobparate kontanthjælpsmodtagere som for forsikrede ledige, hvilket vil sige minimum hver 4. uge i de første 6 måneders af borgers ledighed. Der gennemføres aktuelt en sagsgennemgang af nuværende kontanthjælpssager, som har en varighed på mere end 26 uger med henblik på, at få afdækket årsagerne til, at de stadig er på kontanthjælp. Det forventes, at gennemgangen kan være med til at give yderligere svar på, hvorhenne det vil være formålstjenligt, at iværksætte yderligere indsatser. I lighed med indsatsen for de forsikrede ledige vil Jobhuset anvende overførselsmidler fra 2017, således, at der i en midlertidig periode kan ansættes ekstra personale, som kan være med til at forstærke indsatsen overfor de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen overfor jobparate flygtninge I samarbejde med de øvrige forvaltninger i Aalborg Kommune arbejdes der på etableringen af flere IGU-forløb ved Aalborg Kommune. Det er målet, at der bliver etableret mindst 10 IGU-forløb i løbet af 2018. Der er iværksat et særligt fokus blandt medarbejderne i Job- og Integrationshuset med henblik på, at få flere flygtningekvinder i gang med såvel sprogundervisning som aktivering. Flere flygtninge skal i gang med en virksomhedspraktik og Job- og Integrationshuset vil tage kontakt til flere af de eksterne og kommunale aktører, som der samarbejdes med omkring integrationsindsatsen, idet der er ikke er tilfredshed med de resultater, som hidtil er opnået. Der er i samarbejde med konsulentfirmaet Marselisborg iværksat et særligt kompetence- og udviklingsforløb for de ansatte på integrationsområdet. I forløbet er der blandt andet fokus på rådgiver- og virksomhedskonsulenternes samtaler med de ledige, hvor der skal sættes yderligere fokus på borgerens ressourcer ved, at der bliver udarbejdet et cv for den enkelte ledige og på, at der bliver arbejdet med en ABC-strategi i samtalen. I forløbet indgår der supervision af de ansatte og der arbejdes med modeller for ledernes sparring og opfølgning på medarbejderne. Indsatsen overfor åbenlyst uddannelsesparate Der henvises til orienteringspunktet om modtagelsen i Uddannelseshuset på Beskæftigelsesudvalgets dagsorden, hvor den kommende justering af indsatsen for de uddannelsesparate er omtalt. Øvrige tiltag i Job- og Ydelsesafdelingen Generelt set er det hensigten, at kontakten til borgerne tilknyttet Job- og Ydelsesafdelingen bliver forstærket. Det er således ikke kun de involverede afsnit omkring de jobparate ledige, men alle afsnit i Job-og ydelsesafdelingen, som skal arbejde på, at der bliver afviklet flere samtaler og kontakter med borgerne. Derudover er der i samarbejde med konsulentfirmaet Marselisborg iværksat et særligt kompetenceog udviklingsforløb for afdelingens virksomhedskonsulenter udfra ønsket om at få mere effekt ud af de virksomhedsrettede tiltag. I forløbet trænes virksomhedskonsulentens kontakt og samtale med virksomheden, og der ydes supervision til den enkelte virksomhedskonsulent. Forløbet skal desuden være med til at sikre en fælles tilgang til udviklingen af den virksomhedsrettede indsats på tværs af afsnit. Det overordnede formål med forløbet er, at Job- og Ydelsesafdelingen bliver bedre til, at fokusere på virksomhedernes behov for arbejdskraft og at der bliver flere ledige matchet til de kl. 12.30 Side 67 af 837
jobåbninger, som opstår på arbejdsmarkedet samt at flere ledige kommer i gang med ordinært arbejde via såkaldte småjobs. Flere af de omtalte tiltag i handlingsplanen vil skulle konkretiseres nærmere, hvilket vil ske i de respektive afsnit i tæt samarbejde med medarbejderne og med inddragelse af LMU. De konkrete initiativer indarbejdes i målstyringsaftalerne for henholdsvis Jobhuset, Uddannelseshuset og Job- og Integrationshuset. Job- og Ydelsesafdelingen vil løbende følge op på handlingsplanen og de igangsatte initiativer. kl. 12.30 Side 78 af 837
Bilag: Beskæftigelsesudvalget ledig_jan18 Brev om samtaler til alle kommuner Bilag. Samtaler på tværs af målgrupper Bilag. Kommunefordelte samtaletal. kl. 12.30 Side 89 af 837
Punkt 3. Godkendelse og orientering om plan for omlægning af modtagelsen i uddannelseshuset samt godkendelse af forslag om nedlæggelse af Rute 42-1. behandling 2017-065719 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering at modtagelsen og indgangen i Uddannelseshuset omlægges; og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender at forslaget om, at Rute 42 nedlægges sendes i høring 1. behandling Beslutning: Til orientering for den del, der vedrører omlægning af modtagelsen og indgangen i Uddannelseshuset samt Godkendt, at forslag om, at Rute 42 nedlægges sendes i høring og med forventelig 2. Behandling i BSU i april/maj 2018. kl. 12.30 Side 10 af af 737
Sagsbeskrivelse Udviklingen på ungeområdet har i de seneste år, på trods af et fald i antallet af unge, ikke levet op til de forventninger, der har været til indsatsen. Aalborg Kommune er udfordret af at der er relativt mange unge i alderen 18 30 år, som er på offentlig forsørgelse i form af uddannelseshjælp. Af nedenstående tabel fremgår det, at Aalborg Kommune sammen med Esbjerg og Randers er de byer i 6-by regi, som har flest unge på uddannelseshjælp. Andelen af unge af på uddannelseshjælp december 2017 Hele landet 1,3 København 0,9 Aarhus 1,6 Aalborg 1,9 Odense 1,8 Esbjerg 1,9 Randers 1,9 Note: Andelen er målt i fht. arbejdsstyrken 16-66 år Samtidig har Aalborg Kommune oplevet en dårligere udvikling i antallet af unge siden indførelsen af uddannelseshjælp i forbindelse med. kontanthjælpsreformen fra 2014, hvilket fremgår af nedenstående tabel: Antal fuldtidspersoner på uddannelseshjælp Udvikling 2014-18 Jan 2014 Jan 2015 Jan 2016 Jan 2017 Jan 2018 Antal Procent Hele landet 43.158 40.938 40.996 36.547 35.033-8.125-18,8% København 4.594 4.434 4.152 3.290 2.688-1.906-41,5% Aarhus 3.059 2.980 3.022 2.689 2.536-523 -17,1% Aalborg 1.870 1.768 1.891 1.741 1.773-97 -5,2% Odense 1.933 1.875 1.950 1.606 1.565-368 -19,0% Esbjerg 1.176 1.133 1.056 973 1.015-161 -13,7% Randers 921 871 916 897 818-103 -11,2% Aalborg Kommune har godt nok i den 4 årige periode oplevet et mindre fald i antallet af unge på uddannelseshjælp svarende til 97 unge eller et fald på 5,2%, men der er tale om den dårligste udvikling sammenlignet med øvrige 6-byer og udviklingen i hele Danmark. Endvidere kan det konstateres, at når man ser på det seneste år, er Aalborg Kommune sammen med Esbjerg den eneste kommune i 6-by regi og i forhold til landsniveau, som har oplevet en vækst i antallet af unge på uddannelseshjælp. Der er også en række andre faktorer, som udfordrer indsatsen overfor unge på uddannelseshjælp: Hos gruppen af unge, hvor der er givet et uddannelsespålæg, er en forholdsvis stor andel (68%) af de unge ikke afklaret i forhold til valg af uddannelse. Aktiveringsprocenten i Aalborg er faldende fra 83% i november 2016 til 73% i november 2017. Set i forhold til sammensætningen af visitationskategorierne åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate, så har Aalborg, sammenlignet med 6-byerne den højeste andel af åbenlyst uddannelsesparate (9%). Samtidig viser målinger fra Beskæftigelsesministeriet af kommunernes kontaktforløb, at Aalborg Kommune på unge-området ligger i den lavere ende og er blandt i de kommuner, hvor der er afholdt færrest samtaler. kl. 12.30 Side 211 af af 737
Målingen viser, at 60 pct. af gruppen af uddannelseshjælpsmodtagere med 3-6 måneders ledighed får opfyldt de lovmæssige krav til samtaler. Sammen med ledelsen i Uddannelseshuset har forvaltningen derfor udarbejdet en plan til indsatser, som forventes at forbedre resultaterne i ungeindsatsen. De planlagte tiltag er generelt i tråd med forberedelsen af FGU-indsatsen, som er på vej. Der er tale om flere koordinerede udviklingstiltag, hvor omlægning af modtagelsen/indgangen i Uddannelseshuset er én af de lidt større tiltag, som omfatter ændringer i organiseringen i Uddannelseshuset, og som betyder en tættere kontakt med de unge, som møder i modtagelsen. Det er særligt vigtigt, at kontakten med de unge bliver forstærket, da samtaler og tæt kontakt med de unge har stor betydning for hvor hurtigt de unge kommer videre i uddannelsessystemet eller kommer i ordinær beskæftigelse. Samtidig vil en tættere kontakt med de unge, som møder frem i modtagefunktionen, give bedre mulighed for at opfylde lovmæssige krav til samtaler med de unge på uddannelseshjælp. Mange unge er uafklaret i forhold til deres uddannelsesvalg Alle unge under 30 år på uddannelseshjælp, som ikke har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have et uddannelsespålæg. Pålægget skal sikre, at den unge og jobcentret har et fælles mål om, at indsatsen ender med en gennemført uddannelse. Et uddannelsespålæg skal støtte de unge i deres afklaring af uddannelsesønsker, og det skal sikre, at de påbegynder og gennemfører en uddannelse. De unge bliver opdelt i trin afhængig af, hvor tæt de er på, at kunne påbegynde en uddannelse: Trin 1 De unge pålægges inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Trin 2 De unge pålægges inden for en nærmere fastsat frist at søge ind på én af de foreslåede uddannelser. Trin 3 De unge pålægges inden for en nærmere fastsat frist at angive hvilke uddannelsessteder, de har søgt ind på Trin 4 Hvis den unge optages på en uddannelse, gives der pålæg om at påbegynde og gennemføre uddannelsen disse unge er således i uddannelse) Den følgende figur viser fordelingen af unge i januar 2018 opdelt på de 4 trin i uddannelsespålægget. Der er en forholdsvis stor andel af unge, som er uafklaret i forhold til deres uddannelsesvalg og dermed er på trin 1. Opfølgningen i forhold til denne gruppe skal forbedres og der er behov for at omlægge metoderne for opfølgning, så flere kommer hurtigere på trin 2 og 3. Fordelingen af trin - samlet 17% 8% 7% 68% Trin 1-68 % Trin 2-17 % Trin 3-8 % Trin 4-7 % kl. 12.30 Side 312 af af 737
Forklaring til figuren: Trin 1: Den unge finde frem til uddannelser som er realistiske og relevante. Antal: 987 unge. Trin 2: Den unge søger optagelse på én eller flere valgte uddannelser. Antal: 245 unge. Trin 3: Den unge starter på en uddannelse. Antal: 121 unge. Trin 4: Den unge gennemfører uddannelsen. Antal 107 unge. Omlægning af modtagelsen og indgangen i Uddannelseshuset Behov for forstærket vejledningsindsats i modtagelsen Ved at forstærke vejledningsindsatsen i modtagelsen i et samarbejde mellem UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og Jobcenter er strategien, at en større andel af de unge, som møder frem første gang, hurtigere bliver afklaret i forhold til valg af fremtidig uddannelsesvalg. F.eks. bliver unge, som er åbenlyst uddannelsesparate, i dag henvist til Haveprojektet (Haveprojektet er et aktiveringsprojekt for uddannelseshjælpsmodtagere og i Haveprojektet ydes der hjælp til lokale pensionister, som kan få hjælp til haven og til snerydning), uanset hvilket trin man er på. Det er en udfordring, at det sker for ofte, at unge henvises til Haveprojektet uden, at den unge er afklaret i forhold til uddannelse og dermed kan den unge forblive i Haveprojektet uden at være afklaret. Det sker også, at unge efter kort tid udebliver fra Haveprojektet og sagen lukkes ned. Herefter henvender den unge sig i Uddannelseshuset, hvilket giver ekstra administrativt arbejde, fordi visitationsperioden starter forfra hver gang, den unge har været ude af systemet i en måned. Aktuelt skelnes der imellem at være åbenlyst uddannelsesparat og uddannelsesparat. Åbenlyst uddannelsesparate har typisk en studentereksamen eller har gennemført grundforløbet på en erhvervsskole. De uddannelsesparate har ofte kun folkeskolens afgangseksamen som højeste fuldførte uddannelse eller slet ingen afgangseksamen fra folkeskolen. For at styrke indsatsen over for de unge tættest på uddannelse vil der fremadrettet ikke blive skelnet mellem åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate. Alle unge som møder frem i Uddannelseshuset skal tilbydes den fornødne vejledning og indsats mhp. at blive afklaret i forhold til fremtidig uddannelse. Udgangspunktet for modtagelsen er, at der bliver leveret en helhedsorienteret indsats, hvor de unge får rådgivning om uddannelse og beskæftigelse, men ligeledes får vejledning om bolig, sociale tilbud, misbrugsrådgivning og andet, hvis der er behov herfor. Det er således vigtigt, at de unge kan få en bred råd og vejledning om tilbud, som findes i kommunen, hvis de har andre problemer end ledighed. Dermed er det vigtigt, at medarbejderne i modtagelsen har viden om og indsigt i de tilbud, der er til unge i Aalborg Kommune. Indsatsen i modtagefunktionen i Uddannelseshuset omfatter følgende elementer, som bliver nærmere beskrevet i det vedlagte bilag: Det første møde med den unge sker i vejledningscafeen Unge som søger om uddannelseshjælp henvises til FVU-test (Forberedende voksenundervisning) Kompetencer i vejledningsindsatsen Hjælp til CV, jobsøgning og lærepladser Det er nødvendigt, at alle får lavet et brugbart CV, og det skal være muligt at få hjælp til dette. Hjælp til udarbejdelse af CV kan blandt andet finde sted i to interne klubber i Vejledningscafeen. I den ene klub, der også fungerer som en jobsøgningsklub, arbejder de unge med deres CV. Den anden klub målretter sig de unge, der mangler lærepladser, hvor det vil være muligt at få sparring/ideer mv. til at finde lærepladser. Denne klubaktivitet planlægges i tæt samarbejde med de faglige organisationer, som har viden om og kendskab til, hvor der er mulige lærepladser. Der kan blive tale om yderligere klubber afhængig af udviklingen i de unges aktuelle behov. Uddannelseshuset har i forbindelse med forberedelsen af omlægningen af modtagelse gennemført en sagsgennemgang blandt nogle af de unge i Uddannelseshuset. I alt 128 sager (45 åbenlyst uddannelsesparate og 83 uddannelsesparate) er blevet gennemgået. Denne sagsgennemgang indikerer at ud af det samlede antal åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate unge i Uddannelseshuset vil ca. kl. 12.30 Side 413 af af 737
30 kunne profiterer af et produktionsskoleforløb og ca. 50 unge mangler en læreplads og vil derfor kunne profiterer af en lærlingeklub. Viften af tilbud Viften af aktiveringstilbud, som i øjeblikket anvendes målrettet de uddannelsessøgende, er meget omfattende. Tilbudsviften skal omlægges og prioriteres for at sikre, at der anvendes tilbud med effekt, hvilket der er helt i tråd med den kommende FGU-reform. Medio 2018 vil den samlede tilbudsvifte i Jobcentret blive vurderet og der vil være dialog med udfører om justeret brug af tilbud. Omlægningen af modtagelsen i Uddannelseshuset og den styrkede vejledningsindsats vil få betydning for henvisningen af antallet af unge til føromtalte Haveprojekt. I en indkøringsfase må der forventes et faldende antal henvisninger, og der er af naturlige årsager usikkerhed om konsekvenserne på lidt længere sigt. Men det må dog forventes en vis nedgang i antallet af henvendelser til Haveprojektet, ligesom det må forventes at varigheden for den enkelte unge i Haveprojektet gennemsnitligt vil falde. Haveprojektet vil fortsat blive brugt til unge, som udebliver fra aftaler/har et meget ustabilt fremmøde, ligesom man kunne forestille sig, at unge som har søgt optagelse på uddannelse, gør nytte frem mod uddannelsesstart netop for at signalere, at nu er tiden kommet til at finde en anden indtægt end uddannelseshjælp. Målsætninger for den justerede indsats De vigtigste mål på resultatsiden som følge af omlægningen i modtagelsen i Uddannelseshuset kan opsummeres i følgende: 1. Målet for antal borgere som i gennemsnit modtager uddannelseshjælp i 2018 er max. 1.750 unge. I årene 2016 og 2017 modtog hhv. 1.920 og 1.816 unge borgere uddannelseshjælp opgjort som gennemsnit. Der er således tale om et meget ambitiøst mål. 2. Den gennemsnitlige varighed på uddannelseshjælp skal nedbringes. Der fokuseres især på, at varigheden hos grupperne åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate bliver reduceret. Det betyder, at der samtidig skabes et hurtigere gennemløb fra trin 1 til trin 3. Målet er, at antallet af unge med 52 ugers anciennitet i de to grupper samlet skal være mindre end 100 unge opgjort efter uddannelsesstart primo september 2018. Ultimo september 2017 lå tallet på 238 unge. Forslag om at Rute 42 nedlægges Da Uddannelseshuset for år tilbage etablerede Rute 42, som et særligt tilbud, var de metoder, som blev anvendt nye. Siden da er metoderne blevet mere almene og bliver anvendt mere bredt i hele Uddannelseshuset. Blandt andet varetager flere rådgivere i dag også mentorfunktioner, hvilket man ikke gjorde tidligere. Samtidigt har Rute 42 ikke levet op til de resultatmæssige forventninger, som forvaltningen havde til projektet fra begyndelsen. Det foreslås derfor, at Rute 42 nedlægges, som et særligt tilbud og projekt, men at metoderne herfra videreføres i de øvrige funktioner i Uddannelseshuset. Medarbejderressourcerne i Rute 42 (5 normeringer) tænkes i stedet anvendt til en opnormering af personalet i modtagelsen, hvilket samtidig vil være en opkvalificering af personalet i modtagelsen. Der er således ikke tale om en reduktion i antallet af medarbejdere, men udelukkende en omlægning, hvor der er fokus på at forstærke indsatsen særligt i modtagelsen. Rute 42 er oprindeligt etableret som et projekt, hvor formålet var at hjælpe de unge, som er længst væk fra uddannelse/arbejde, og som rådgiverne har svært ved at opnå en stabil kontakt med. Ofte har der været tale om unge, som har været forholdsvis længe på uddannelseshjælp. Metoderne fra Rute 42 anvendes i dag generelt over for unge, som ikke reagerer på henvendelser uanset målgruppeindplacering. Nedlæggelsen af Rute 42 hænger således godt sammen med omlægningen af modtagelsen i Uddannelseshuset, da det frigiver ressourcer til at styrke vejledningsindsatsen i det første møde med borgerne. Det giver bedre mening at anvende personaleressourcerne, som egentlig var tiltænkt Rute 42 til en mere målrettet og tidligere indsats i sammenhæng med Vejledningscaféen, og på denne måde arbejde på at forhindre de unge i at blive hængende i systemet. Der er tillige brug for flere mentorhænder til at lave det kl. 12.30 Side 514 af af 737
opsøgende arbejde og relationen med de unge. Der er således fortsat unge, som har brug for en håndholdt indsats. Denne indsats tænkes videreført i den samlede indsats, som en fleksibel løsning og i dialog med den unges rådgiver. Den lokale proces og det videre forløb Medarbejderne i Uddannelseshuset har løbende været inddraget i processen omkring omlægningen af indsatsen i Uddannelseshuset. Elementerne i denne handleplan vil yderligere blive drøftet med medarbejderne i Uddannelseshuset for at sikre høj grad af inddragelse. Plan for det videre forløb 07.03.18: Behandling i Forvaltningsledelsen 20.03.18: 1. Behandling i Beskæftigelsesudvalget af forslag om nedlæggelse af Rute 42 20.03.18: Drøftes på et ekstraordinært møde i LMU i Uddannelseshuset 17.04.18. Drøftes på et ordinært møde i LMU i Uddannelseshuset 20.04.18: Orientering på personalemøde i Uddannelseshuset Marts/april: Udmøntning/forberedelse af vejledningscaféen April/maj: 2. behandling i Forvaltningsledelsen og Beskæftigelsesudvalget af forslag om nedlæggelse af Rute 42 01.05.18: Åbning af vejledningscaféen kl. 12.30 Side 615 af af 737
Bilag: Beskæftigelsesudvalget Bilag - Beskrivelse af modtagelsen og indgangen i Uddannelseshuset kl. 12.30 Side 716 af af 737
Punkt 4. Orientering om JobFirst 2018-010106 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på JobFirst efter endt projektperiode Beslutning: Til orientering. kl. 12.30 Side 17 af af 537
Sagsbeskrivelse Formålet med nedenstående status er at orientere om forsøget JobFirst og de resultater, som Jobcenter Aalborg har opnået via projektet. Derudover er formålet at orientere om, hvordan jobcentret viderefører læringen fra JobFirst i forhold til sagsbehandlingen og samarbejdet med borgere, der er eller bliver tilknyttet Jobcenter Aalborg. Om JobFirst Jobcenter Aalborg har deltaget i JobFirst forsøget, der har kørt i perioden 1. marts 2016 til 31. december 2017. Beskæftigelsesudvalget godkendte på møde den 15. december 2015 Jobcenter Aalborgs deltagelse i forsøget, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) havde udmeldt. I alt har 16 kommuner deltaget i projektet. Efter ansøgningen til JobFirst modtog Jobcenter Aalborg en rammebevilling på i alt 3.370.000 kr. til indsatsen, hvoraf 850.000 kr. var et grundtilskud og 2.520.000 kr. var aktivitetsafhængigt 1. Der var således tale om et tilskud, der var afhængig af borgernes start og gennemførelse af virksomhedsrettede forløb. Primo februar 2018 har Jobcenter Aalborg modtaget 1.802.000 kr. i aktivitetsafhængigt tilskud. Det forventes imidlertid, at Jobcenter Aalborg modtager yderligere knap 200.000 kr., da slutopgørelsen på det aktivitetsafhængige tilskud endnu ikke er færdigbehandlet af STAR. Midlerne er anvendt til aflønning af ekstra medarbejdere, der har arbejdet med borgerne i JobFirst. Der er løbende foretaget justeringer i bemandingen, således der er balance. Målgruppen til JobFirst var aktivitetsparate borgere på kontanthjælp eller integrationsydelse, som var fyldt 30 år, og som havde modtaget offentlig forsørgelse i mindst 1 år. Derudover indgik borgere på ressourceforløbsydelse, som også var fyldt 30 år, ligeledes i målgruppen 2. Formålet med indsatsen var, at flere personer i målgruppen kom i gang på arbejdsmarkedet målt på antal timer i ordinær beskæftigelse. Samtidig var formålet også at udvikle og afprøve en indsatsmodel for borgere, som var eller potentielt var i målgruppen for ressourceforløb med stort fokus på virksomhedsrettet indsats. JobFirst havde således fokus på at styrke den virksomhedsrettede indsats for borgere langt væk fra arbejdsmarkedet. Dette fokus understøtter den virksomhedsrettede strategi, som Jobcenter Aalborg har besluttet at følge i de kommende år, i det der er viden om, at denne indsats har effekt for disse borgere. I JobFirst var der tre bærende principper for indsatsen: I gang på arbejdsmarkedet fra dag 1 Afklaring og motivation skabes i jobbet Alle kan bidrage med noget og blive en del af et arbejdsfællesskab Projektet blev afviklet som et kontrolleret forsøg med 350 borgere i Jobcenter Aalborg, hvor 178 af disse borgere blev tilfældigt udvalgt til at indgå i projektets deltagergruppe. Den anden halvdel indgik i kontrolgruppen. På vegne af STAR har Rambøll udarbejdet en midtvejsevaluering på JobFirst. Link til midtvejsevalueringen: Midtvejsevaluering -JobFirst. Det forventes, at den afsluttende evaluering udkommer primo juni 2018. Hovedelementer i JobFirst Når en borger fra deltagergruppen blev visiteret til JobFirst-forløbet, blev borger tilknyttet en koordinerende sagsbehandler, en virksomhedskonsulent og en mentor. I forbindelse med metodeudviklingen i projektet blev det bestemt, at samme medarbejder skulle varetage både mentor- og virksomhedskonsulentrollen. Der var 1 Det aktivitetsafhængige tilskud udgjorde maksimalt 16.000 kr. pr. borger. Dvs. 6.000 kr. blev udløst, når borger påbegyndte et sammenhængende forløb på 13 uger, der bestod af enten virksomhedspraktik, ansættelse i løntilskud eller ordinær ansættelse. 10.000 kr. blev udløst, når borger havde gennemført et sammenhængende forløb i 13 uger på samme virksomhed, der bestod af enten virksomhedspraktik, ansættelse i løntilskud eller ordinær ansættelse. 2 Aktivitetsparate borgere er ledige med problemer ud over ledighed, mens borgere på ressourceforløbsydelse har komplekse problemstillinger ud over ledighed, som ikke alene kan løses efter de muligheder beskæftigelseslovgivningen giver. kl. 12.30 Side 218 af af 537
rammesat en tæt og kontinuerlig opfølgning med borger i form af minimum ugentligt kontakt og månedlige opfølgningsmøder. Forsøgets omdrejningspunkt var særlige tilrettelagte virksomhedsforløb, hvor borger fra dag ét skulle i gang med at møde og snuse til forskellige virksomheder og arbejdsopgaver for at finde det rette jobmatch. Når virksomhedspladsen var fundet, blev borger garanteret den nødvendelige støtte til at blive fastholdt i en virksomhedspraktik samt efterfølgende kontinuerlig virksomhedsfokus i indsatsen med et klart sigte om ordinære timer. Hvis borger havde behov for mentor på arbejdspladsen blev det bevilget. Sideløbende med den virksomhedsvendte indsats blev der arbejdet med parallelindsatser, når borger havde behov for det. Det kunne eksempelvis dreje sig om sideløbende behandling hos egen læge, i psykiatrien, en indsats i sundhedscentret m.v. Oversigt på et JobFirst forløb: Opstart - max 4 uger 1. samtale med udarbejdelse af CV, Min Plan. Progressionsværktøj påbegyndtes Snuseperioden 13 uger inkl. opstart Jobcenter Aalborg havde indgået aftaler om faste møder med Bilka, ISS, Berendsen, Brdr. Hosbond og CoolShop. Derudover var der tale om en håndholdt indsats Virksomhedspraktik Min. 13 uger Virksomhedsforløb 26 uger Status ved projektperiodens afslutning primo februar 2018 I Jobcenter Aalborg blev i alt 178 borgere udtrukket til deltagergruppen, hvoraf 156 var aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og 22 var ressourceforløbsmodtagere. Borgerne har alle været tilknyttet Job- og Aktivhuset. Ved projektperiodens afslutning ses følgende resultater for deltagergruppen i JobFirst: Virksomhedsvendt indsats Antal borgere påbegyndt forløb: 144 (81%) - heraf virksomhedspraktik: 140 - heraf løntilskud: 4 Antal borgere gennemført forløb á 13 ugers varighed: 108 (61%) - heraf virksomhedspraktik: 105 - heraf løntilskud: 3 Borgere udsluset / overgået til anden forsørgelse Småjobs (modtager supplerende kontanthjælp): 10 Ordinært job/selvforsørgende: 7 SU: 5 Fleksjob: 18 heraf 12 i job Førtidspension: 9 Revalidering: 2 kl. 12.30 Side 319 af af 537
Overgået til ressourceforløb: 3 Øvrige borgere: Flyttet til anden kommune: 5 Udgået grundet formue: 2 Stop af ydelse pga. sanktion: 1 Efter projektperiodens afslutning har Job- og Aktivhuset fortsat fokus på borgerne i deltagergruppen og de planer, der er lagt for den enkelte deltager. Det forventes derfor, at de endelige resultater af JobFirst forsøget vil blive bedre, end hvad de ovenstående resultater viser. Eksempelvis forventes det, at antallet af borgere, der visiteres til fleksjob, bliver højere. Sammenlignet med de øvrige deltagende kommuner har Aalborg haft flere borgere i snusepraktikker og gennemførte virksomhedsforløb. Der er arbejdet godt med at få borgerne i ordinære løntimer småjobs sideløbende med virksomhedsrettede forløb, selvom dette ikke umiddelbart afspejles i sammenligningen, da jobcentret ligger under gennemsnittet. Erfaringerne fra JobFirst videreføres i Jobcenter Aalborg Flere af elementerne samt erfaringen fra JobFirst videreføres i Jobcenter Aalborgs daglige sagsbehandling, og bredes ud til de øvrige jobcenterhuse Uddannelseshuset og Job- og Integrationshuset via det nye initiativ Flere Skal Med, som Jobcenter Aalborg deltager i. Virksomhedsvendt indsats og ordinære løntimer Overordnet har JobFirst medvirket til det paradigmeskift, som Jobcenter Aalborg nu står midt i, hvor fokus er på virksomhedsvendte indsatser med ordinære løntimer for øje. Erfaringen fra JobFirst viser, at når borger er i virksomhedspraktik og samtidig har ordinære timer på virksomheden og dermed modtager løn, har det en positiv indflydelse på borgers motivation til at blive selvforsørgende. Erfaringen understøttes af andre undersøgelser på området. Resultaterne ovenfor viser, at nogle borgere har flyttet sig. Imidlertid er en vigtig pointe, at medarbejderne har flyttet sig hen imod at arbejde mere virksomhedsvendt med borgerne og etablerer ordinære løntimer på virksomhederne. Denne ændring i indsatser fra aktiveringsprojekter til primært virksomhedsvendte indsatser kræver en kulturændring hos jobcentrets ansatte, da det i høj grad handler om, at borgerne gøres arbejdsmarkedsparate på en arbejdsplads modsat tidligere, hvor aktiveringsindsatser skulle gøre borgerne klar til arbejdsmarkedet forud for en virksomhedsindsats. Ændringen har også indflydelse i jobcentrets møde med de lokale virksomheder, da virksomhederne tidligere har været vant til alene at tage borgere i praktik uden lønnede timer: Nu handler det om, at den enkelte borger skal optrænes på virksomheden og modtage løn, så snart pågældende kan udføre arbejdsopgaverne. Dette paradigmeskift er godt i gang. CV og fokus på job i alle samtaler I sammenhæng med ovenstående er det blevet tydeligt for jobcentret, hvor vigtigt det er at tale job med borger fra første samtale med henblik på at konkretisere borgerens jobmål. Job- og Aktivhuset har derfor i en længere periode kørt en kampagne for husets medarbejdere, hvor fokus har været på, hvordan medarbejderne taler job med borgere, der umiddelbart er langt fra arbejdsmarkedet. Til at understøtte dette videreføres det obligatoriske krav om cv fra JobFirst, så alle ledige i jobcentret skal udarbejde cv, uanset hvor langt den ledige er fra arbejdsmarkedet. En borgers cv bliver dermed omdrejningspunktet for samtalerne. Det obligatoriske cv er vedtaget af jobcentrets ledergruppe. Aktuelt er der i Job- og Aktivhuset i første omgang fokus på, at borgere omfattet af Flere Skal Med-projektet, får udarbejdet deres eget cv. Til dette har Job- og Aktivhuset etableret cv-værksted for disse borgere, hvor der er hjælp til at få skrevet et brugbart cv. Én primær kontaktperson I forbindelse med metodeudviklingen i JobFirst blev det hurtigt klart, at borgere profiterer bedre af kontakten til jobcentret, når der er få medarbejdere, borgerne skal forholde sig til. På denne baggrund valgte Job- og Aktivhuset, at det blev samme medarbejder, der varetog virksomhedskonsulent- og mentorfunktionen for den enkelte borger i JobFirst. Borgeren fik således én primære kontaktperson, som også blev forbindelsesleddet mellem borger og dennes koordinerende sagsbehandler. kl. 12.30 Side 420 af af 537
Modellen er videreført i projektbeskrivelsen for det nuværende projekt Flere Skal Med og bliver således en integreret del for målgruppen i dette projekt. Derudover videreføres modellen for øvrige borgere, når det vurderes særligt afgørende for effekten af den videre indsats. Tæt, hyppig og kontinuerlig kontakt - mentorindsats Mange borgere har taget godt imod JobFirst, og har givet udtryk for, at nu sker der noget. Det har været gennemgående, at mange af borgerne har profiteret af den tætte, hyppige og kontinuerlige kontakt med den forløbsansvarlige dvs. den primære kontaktperson. Særligt har mentorindsatsdelen gjort en forskel for den enkelte borger, da borger har modtaget den nødvendige støtte i hverdagen til at kunne overvinde sine barrierer og samtidig have fokus på beskæftigelse. Jobcentret er således blevet meget opmærksom på vigtigheden af kontaktformen herunder om der er behov for en mentorindsats i den daglige sagsbehandling. Parallelindsatser I JobFirst har der været arbejdet med parallelindsatser for de borgere, som måtte have behov for det. Koordineringen af disse indsatser har ofte været afgørende for, at borger kunne indgå i virksomhedsvendte indsatser samtidig. Eksempler på parallelindsatser er behandling for psykiske eller fysiske lidelser, misbrugsbehandling, arbejde med stabilitet etc. Jobcentrets ledelse har derfor fokus på at synliggøre nødvendigheden af konstruktive samarbejdsrelationer til ledelserne på områder, hvor der ofte er behov for parallelindsatser, så det kan medvirke til gode forløb på borgerniveau. Faglig sparring til medarbejderne Som en del af metodeudviklingen i JobFirst har der været etableret særlige sparringscaféer, hvor forløbsansvarlige og koordinerende sagsbehandlere sammen har kunnet komme og få sparring i de svære sager med projektlederen, en teamleder og en psykolog. Dette har ydermere medvirket til, at den løbende erfaring med JobFirst er blevet udbredt til de medarbejdere, der ikke har haft borgere i projektet. Sparringscaféen er i dag en integreret del i Job- og Aktivhuset og var det også før JobFirst hvor leder og faglige koordinatorer yder sparring til de medarbejdere, der har behov for det. Sparringscaféen har endvidere den effekt, at det sikrer en mere ensartet sagsbehandling i Job- og Aktivhuset. Resultaterne fra JobFirst har vist, at når jobcentret gør det, der skal til, for at borger kommer i job, så lykkes det ofte at flytte borger. kl. 12.30 Side 521 af af 537
Punkt 5. Orientering om status på Flere Skal Med 2018-011471 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på Flere Skal Med Beslutning: Til orientering. kl. 12.30 Side 122 af af 637
Sagsbeskrivelse Formålet med nedenstående status er at orientere om projektet Flere Skal Med, herunder visiteringen af borgere i Flere Skal Med, som er projektets første del. Om Flere Skal Med På møde den 23. maj 2017 godkendte Beskæftigelsesudvalget Jobcenter Aalborgs ansøgning til satspuljeinitiativet Flere Skal Med, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udmeldt. Sammen med Jobcenter Aalborg deltager 88 andre kommuner i projektet, som løber fra august 2017 til august 2019. Formål Flere Skal Med-projektet er iværksat med henblik på, at kommunerne skal afklare de ca. 27.000 borgere i Danmark, der har været i kontanthjælpssystemet i fem år eller længere, idet kontanthjælp er og skal være en midlertidig ydelse. Formålet med initiativet er at understøtte, at flest mulige borgere opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Virksomhedspraktik skal indgå som en del af indsatsen. Målgruppe Målgruppen til Flere Skal Med er aktivitetsparate borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som har været mindst fem år på offentlig forsørgelse efter afsluttet integrationsprogram. Hvis ydelsen har været afbrudt med mere end fire uger i løbet af perioden, er borgerne dog ikke omfattet af projektet. STAR har på landsbasis udsøgt alle de borgere, der er omfattet af målgruppen. Denne bruttomålgruppe ligger fast. Det betyder, at bruttomålgruppen ikke kan blive suppleret af nye borgere, som løbende vil kunne opfylde kriterierne. Borgere, der fraflytter en kommune, og dermed udgår af projektet i fraflytterkommunen, vil heller ikke blive tilført bruttomålgruppen i tilflytningskommunen. Indhold Kommunerne skal på baggrund af samtale med borgerne i bruttomålgruppen typisk via det almindelig kontaktforløb, hvor samtalen med borgeren for de fleste sker hver 3. måned foretage en visitation af borgerne til én af følgende visitationsgrupper: Gruppe 1: Borgere, som er i målgruppen for en virksomhedsrettet indsats. Disse borgere indgår i den videre projektindsats (kaldet indsatsgruppen) Gruppe 2: Borgere, som er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Disse borgere indgår ikke i den videre projektindsats Gruppe 3: Borgere, som er ude af stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats pga. meget alvorlige sociale eller helbredsmæssige udfordringer. Disse borgere indgår ikke i den videre projektindsats Udskudt visitation: Borgere, som midlertidigt ikke kan deltage i kontaktforløbet eksempelvis på grund af barsel eller afsoning af fængselsstraf (mindre end to års varighed). Disse borgere skal visiteres til projektet, når de igen er omfattet af krav om indsats og samtaler Hvis borgeren er i gruppe 1, skal der udarbejdes en plan for det videre forløb og den virksomhedsrettede indsats med udgangspunkt i borgerens jobmål, og der skal udarbejdes et CV. Alle i målgruppen for en virksomhedsrettet indsats tilbydes en såkaldt personlig jobformidler, der er den gennemgående medarbejder i indsatsen sammen med borgeren. Den enkelte kommune kan selv afgøre hvem, som skal være jobformidler, så det kan være en mentor, en virksomhedskonsulent eller en rådgiver. Jobformidleren skal sammen med borgeren sørge for, at der etableres et virksomhedsforløb ud fra det jobmål, som er opstillet. Målet er, at forløbet på virksomheden resulterer i, at borgeren ansættes helt eller delvis i virksomheden i ordinære løntimer. kl. 12.30 Side 23 af af 637