OLUF JØRGENSEN 29. november 2009 kronik i Information Et sort hul i en ny offentlighedslov. Sådan lyder Ulrik Dahlins dom over Offentlighedskommissionens forslag om en undtagelse for ministerbetjening. Forslaget vil betyde, at udveksling af dokumenter mellem ministerier og mellem et ministerium og dets styrelser bliver omfattet af undtagelsen for interne dokumenter. Undtagelsen for ministerbetjening vil dog ikke omfatte sager om konkrete afgørelser, kontraktforhold, kontrol eller tilsyn. Undtagelsen vil heller ikke omfatte oplysninger om en sags faktiske grundlag. Så vidt er der enighed i kommissionen. Derimod er der uenighed om, hvorvidt interne faglige vurderinger, der indgår i beslutningsgrundlag, skal være omfattet af aktindsigt. Ulrik Dahlin bruger tre eksempler fra Informations afdækkende journalistik for at vise, at mulighederne for at gå bag om de politiske processer forsvinder med en ny undtagelse for ministerbetjening. I denne kronik vil jeg tage udgangspunkt i disse eksempler. Det første handler om en frivillig aftale mellem tobaksindustrien og Sundhedsministeriet. Information påviste gennem aktindsigt i en række aftaleudkast, at aftalen blev stærkt udvandet i løbet af forhandlingerne. Undtagelsen for ministerbetjening vil ikke omfatte dokumenter, der udveksles mellem Slotsholmen og eksterne organisationer. Der sker ingen ændring. De to andre eksempler er gode til at vise forskelle mellem gældende lov og Offentlighedskommissionens forslag. Den hemmelige krig I 2007 satte TV-dokumentaren Den hemmelige krig fokus på, at det danske militær i 2002 havde overladt fanger til amerikansk varetægt. Den viste bl.a., at danske myndigheder havde adgang til viden om, at USA ikke ville respektere Genèvekonventionens regler for behandling af fanger. Information fik senere aktindsigt hos de tre ministerier i embedsmænds udkast til en redegørelse om»faktuelle og retlige spørgsmål«i tilknytning
til overlevering af fanger til amerikanske styrker. Udkastet var udvekslet mellem ministerier og derfor omfattet af aktindsigt. Oplysninger om det faktiske grundlag vil være omfattet af aktindsigt også med en ministerbetjeningsregel, og kommissionen foreslår en styrkelse af retten til indsigt heri. Det faktiske grundlag handlede bl.a. om antal fanger og omstændigheder ved overdragelsen til amerikanske tropper. Den gældende lovs betingelse om, at oplysningerne skal have væsentlig betydning, ændres i kommissionens forslag til et relevanskrav. Ændringen vil betyde, at retten til aktindsigt både omfatter oplysninger, der taler for og imod en beslutning. I sagen om de afghanske fanger findes en række relevante oplysninger bl.a. indberetninger fra de danske styrker i Afghanistan. Den anden del af sagen handlede om fortolkningen af krigens love. Den gældende lov betød, at Information også kunne få aktindsigt i denne del af udkast, der blev udvekslet mellem tre ministerier. Ministerbetjeningsreglen vil betyde, at ministerier (og styrelser) kan udveksle udkast om juridiske vurderinger uden aktindsigt. Offentlighedskommissionen foreslår, at retten til aktindsigt udvides til at omfatte interne faglige vurderinger i endelig form. Et snævert flertal i kommission foreslår dog undtagelser, der vil betyde, at retten til indsigt i beslutningsgrundlaget ikke skal gælde ved de vigtigste beslutninger. Flertallet vil bl.a. undtage interne faglige vurderinger, der er udarbejdet direkte til brug for ministerrådgivning. En juridisk vurdering, der blev udarbejdet til ministre om Genèvekonventionens betydning, ville være omfattet af aktindsigt, hvis forslaget fra kommissionens mindretal var gældende. Det er senere kommet frem, at der i fangesagen også blev udarbejdet en juridisk vurdering af Forsvarets Auditørkorps til den daværende forsvarsminister. Denne vurdering ville også være omfattet af aktindsigt efter mindretallets forslag. Tuneserloven
Information har fået aktindsigt hos Integrationsministeriet i tuneserlovens usædvanligt hurtige forberedelse. Integrationsministeriet udarbejde lovforslag på få dage med hjælp fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Udlændingeservice. Offentlighedsloven giver ret til aktindsigt, når lovforslag er fremsat for Folketinget. Efter den gældende lov er brevveksling mellem ministerier om lovgivning dog undtaget ( 10 nr. 2). Hvis Integrationsministeriet havde holdt forberedelsen af tuneserloven mellem ministerier, ville lovudkast m.v., der var udvekslet, være undtaget fra aktindsigt. I dette tilfælde blev bl.a. Udlændingeservice inddraget, og det gav Information ret til aktindsigt i udvekslingen af udkast. Ministerbetjeningsreglen vil betyde, at udvekslingen af udkast med en styrelse som Udlændingeservice vil kunne undtages fra aktindsigt. Det faktiske grundlag bl.a. om Sandholmlejren og antal udlændinge, vil derimod fortsat være omfattet af aktindsigt. De endelige faglige vurderinger, bl.a. juridiske vurderinger af Danmarks internationale forpligtelser i tunesersagen, er ikke omfattet af aktindsigt i dag. Det skal ændres ifølge Offentlighedskommissionens mindretal. Offentlighedskommissionens flertal foreslår i øvrigt en ny undtagelse for udveksling mellem ministre og folketingsmedlemmer. En sådan undtagelse vil betyde, at en minister kan aftale et lovforslag f.eks. tuneserloven med en ordførerkreds uden at offentligheden har ret til aktindsigt i beslutningsgrundlaget. TV-dokumentaren blev mødt med spin, der var forberedt af en task force i Forsvarsministeriet sammen med kolleger i Statsministeriet og Udenrigsministeriet. Flere eksempler Ulrik Dahlin publicerer 27. november en stribe eksempler fra kolleger på
andre medier. De fleste handler om en sags faktiske grundlag eller konkrete afgørelser, og retten til aktindsigt bliver ikke begrænset af forslaget om ministerbetjening. Det gælder sagerne om frosne hindbær, politisvigt ved alarmcentraler, fangemishandling i Afghanistan, forbud mod religiøse tørklæder i andre lande, udlevering af fanger i Blekingegadesagen, penge til Lomborg, en chefforhandlers udgifter til repræsentation, afslag på penge til Operahuset og forsvarschefens jagtudflugt. Eksemplet om ministeriers forberedelse på kritik fra ECRI og Metockdommen viser, hvor ministerbetjeningsreglen vil gøre en forskel. Aktindsigt i denne forberedelse på tværs af Justitsministeriet og Udlændingeservice vil kunne afslås. To eksempler handler om beslutningsgrundlag bl.a. faglige vurderinger i endelig form. Det gælder råd fra embedsmandsudvalg til sundhedsministeren om betaling til privathospitaler og beslutningsgrundlaget for Irak-krigen. Som nævnt ovenfor ønsker Offentlighedskommissionens mindretal aktindsigt i grundlaget for ministerbeslutninger, mens flertallet foreslår undtagelse. Velbegrundet forslag Ansatte skal kunne forberede sager uden frygt for, at deres foreløbige tanker offentliggøres. Der skal være plads til at tænke, at tænke forkert og at drøfte sager med kolleger under forberedelsen uden at risikere, at idéer og skitser kan komme på avisernes forsider. Det er den vigtigste begrundelse for den gældende undtagelse for interne dokumenter. Samme hensyn ligger bag Offentlighedskommissionens forslag om at udvide undtagelsen med ministerbetjening på tværs af Slotsholmens myndigheder. Det skal være sådan, at en ansat i et ministerium, der har fået en sag på sit bord, roligt kan en stribe mail rundt til kolleger i andre ministerier og styrelser for at få gode idéer. Forslaget om undtagelse for ministerbetjening er efter min mening
velbegrundet. Det samme gælder kommissionens forslag om at styrke retten til aktindsigt i sagers faktiske grundlag. Der skal ikke være rum for bekvemme forglemmelser eller manipulationer om faktiske forhold. Det er paradoksalt, at der efter gældende offentlighedslov ofte vil være ret til aktindsigt i udkast og idéer, der udveksles mellem menige medarbejdere på tværs af Slotsholmens myndigheder, mens der ikke er aktindsigt i den endelige faglige vurdering, der er grundlag for en ministerbeslutning. Hvis den endelige faglige vurdering er intern kan aktindsigt afslås efter 7 i gældende lov, og hvis den er udarbejdet til et ministermøde, kan der afslås efter 10 nr.1. Dette paradoks ændres ved Offentlighedskommissionens forslag om aktindsigt i interne, faglige vurderinger i endelig form, men desværre ønsker kommissionens flertal ikke at sikre offentlighed om grundlaget for de vigtigste beslutninger.