Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Relaterede dokumenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Tema Beskrivelse Tegn

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Sortedamskolens ressourcecenter

Handleplan for inklusion jan 2018

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau

Tema Beskrivelse Tegn

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

Principper for skolehjemsamarbejdet

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsundersøgelsen 2016

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Skolens handleplan for sprog og læsning

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Samarbejdserklæring. - for Ørnhøj Skole, Vinding Skole, Børnehøjen samt Vinding Børnehus

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Skole-hjem samarbejde

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Til almindelig orientering af forældre: Det er skolens opfattelse at ved det her definerede samarbejde opretholder skolen retningslinjerne givet i

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.

Heibergskolen november 2018

Højbjerg, SB-møde nr. 18 Tid: ons. d. 11. april 2018 kl Sted: Personalerummet

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

FOLKESKOLEREFORM 2014

Orienteringsmøde om skolereformen

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Skolens ledelse Didaktisk leder

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Inklusion på Skibet Skole

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Indhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Politisk notat vedrørende implementeringen af lov L226 om justeringer af folkeskolereformen.

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Uddannelsesplan for studerende på 1. årgang på Bavnehøj Skole

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Velkommen til kontaktforældremøde

Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Inklusionsundersøgelse 2018

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Inklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Transkript:

28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere sammenhæng i prioriteringerne gennem hel styringskæden. Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. Ressourceoversigt Langhøjskolen har følgende personaleressourcer til rådighed, der styrker almenundervisningen, inkluderende læringsmiljøer og støtteforanstaltninger på skole og SFO-delen: Langhøjskolen har i skoleåret 2017 følgende vejledere: 2 læsevejledere og en matematikvejleder under uddannelse. Det forventes desuden at få en medarbejder uddannet til danskvejleder i foråret 2019. Skolen har på medarbejdersiden 2 spydspidser fra den tidligere spydspidsuddannelse. Der er ansat en inklusionspædagog med opgaver i Lillehøj. Ud over dette råder skolen over et antal læselærere og ca. 5 lærere med kompetencer inden for AKT. I skoleåret 2017-18 uddannes desuden 2 medarbejdere fra ressourcecenteret til PALSvejledere på VIA i Århus. Det har desuden været nødvendigt at ansætte et antal medarbejdere til at løfte opgaver med inklusion ud over den pulje, der er tildelt skolen. Dette indbefatter både medarbejdere med og uden formelle kompetencer. Langhøjskolen har følgende undervisningsmæssige ressourcer til rådighed, der styrker almenundervisningen, inkluderende læringsmiljøer og støtteforanstaltninger på skole- og SFO-del: Indskolingen I skoleåret 2017-18 arbejder Langhøjskolen med omlagte timer ud fra 16b, som betyder, at en del af den understøttende undervisning er omlagt til tolærertimer. For hele indskolingen drejer det sig om 2 ugentlige matematiktimer. Denne model bliver afprøvet på 2. år og er med til at give eleverne støtte i almenundervisningen i form af støtte til enkeltelever, holdundervisning og sparring lærerne imellem omkring undervisningens tilrettelæggelse, didaktik og pædagogik. Der arbejdes i fagudvalget i matematik med at kvalificere denne prioritering. I indskolingen er tilknyttet en fast pædagog fra klassens SFO-afdeling hver tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 10.00 til skoledagen slutter. Hermed kan der arbejdes med hele klassen, grupper af elever og enkeltelever i forhold til sociale kompetencer i en sammenhæng mellem SFO og skole. Skolelederen prioriterer løbende skolens ressourcer efter behov med sparring fra kommunale ressourcepersoner, herunder PPR og skolens egne ressourcepersoner. Dette gør Langhøjskolen ved det arbejde som allerede er beskrevet omkring Ress. 1 og Ress. 2.

Skolens ressourcer opgøres i forbindelse med fagfordelingen i marts måned, så ressourcecenterets arbejde kan planlægges ud fra de ressourcer, der er til rådighed, når elevernes minimumstimetal er fordelt på skolens lærere, og det er vurderet, hvor meget der er tilbage til arbejdet i ressourcecenteret. Skolen har været presset økonomisk på grund af et underskud akkumuleret i skoleåret 2014-15 og har herefter måttet prioritere hårdt, hvilket har betydet færre timer til inklusionsindsatsen, hvilket ikke har stået mål med behovet. Ress. 1 vurderer månedligt, hvordan ressourcerne bruges. Ress. 2 arbejder i 8 ugers forløb, som herefter evalueres i forhold til elevernes behov. Indsatserne er synlige og kommunikeres bredt til personale, forældre og elever. Dette gør Langhøjskolen ved at: Indsatserne præsenteres og drøftes jævnligt på fællesmøder/aftenmøder/personalemøder samt på afdelingsmøder og evt. fagudvalgmøder. Indsatserne fremgår af skolens oversigt over indsatser på alle områder, som er synlig både på skolen i form af oversigtsskema og på skolens hjemmeside. Elever og forældre præsenteres for forskellige indsatser via årsplan og forældremøder. Støtte til enkeltelever formidles via kontakt til forældrene både skriftlig og ved møder mellem skole og hjem. Progression af faglighed, trivsel samt elevernes sociale og personlige kompetencer Langhøjskolen har en strategi for, hvordan der følges op på den enkelte elevs faglige og trivselsmæssige udvikling samt på, hvordan elevers sociale og personlige kompetencer udvikles. Langhøjskolen arbejder med elevernes faglige progression ved at: Langhøjskolen arbejder på en databaseret tilgang. Det betyder, at skolen har et testbatteri med udgangspunkt i de nationale test, kommunale test samt skolens eget valg af test, som er udgangspunktet for at arbejde med elevens faglighed. På baggrund af data fra test og på baggrund af lærerens arbejde med eleven i den daglige undervisning OG på baggrund af dialog med eleven på de årlige elevsamtaledage fastsættes faglige mål for eleven. Disse bruges i elevplanen, der danner udgangspunktet for skole-hjemsamtalen i efteråret, hvor skolen/sfo sammen med forældrene kan lave aftaler og drøfte standpunkt og mål for den enkelte elev. I skolens fagudvalg arbejdes med at skabe progression i det enkelte fag, så elevens faglige standpunkt har en basis, som er kendt af lærerne, og som letter overgangen mellem de forskellige årgange og ikke mindst overgangen mellem Lillehøj og Storehøj, hvor eleverne får nye lærere. Langhøjskolen arbejder med elevernes trivselsmæssige progression ved at: Skolen har en plan for forebyggende arbejde på de enkelte klassetrin. Teamet sætter mål for klassens trivsel i årsplanen med udgangspunkt i data fra den årlige trivselsundersøgelse fra UVM. Langhøjskolen arbejder med udvikling af elevernes sociale personlige kompetencer ved at: I de forebyggende indsatser på klassetrinnene ligger også udviklingen af personlige kompetencer.

Adgang til viden og hjælp Ressourcecenterets formål er: At have overblikket over indsatser, elever og data, der har betydning for skolens inklusionsindsats. Det er ressourcecenteret, der tildeler ressourcer og prioriterer, hvilke indsatser der skal være og prioriteres på skolen. Formålet er at igangsætte, gennemføre og evaluere indsatser for både hele klasser, grupper af elever samt for enkeltelever og sammen med lærere og pædagoger at implementere tilgange i klasserne, når ressourcecenteret trækker sig fra en opgave. Ressourcecenterets organisatoriske placering: Ressourcecenterets organisering: Ressourcecenteret består af 2 afdelinger Ress. 1 og Ress. 2. Ress 1 består af ledelsen og koordinator for skolens læseindsatser og koordinator for skolens indsatser. Ress. 2 består af repræsentanter fra ledelsen samt koordinator for skolens læseindsatser og koordinator for skolens indsatser samt af alle udøvere af DSA, faglig støtte, AKT og inklusion. Ress. 1 mødes 1 gang om måneden og Ress. 2 ligeså. På Langhøjskolen arbejdes der med inklusion ud fra et ressourcecenter, som består af Ress. 1 og Ress. 2. Ress. 1 består af den samlede skoleledelse samt koordinator for læsning og for indsatser. Ressourcecenteret har det samlede overblik over skolens ressourcer, personale og indsatser for at sikre, at indsatserne fordeles optimalt for den enkelte elev ud fra skolen som organisation. Ressourcecenteret arbejder ud fra data og sammensætter den personalemæssige fordeling af indsatserne. Samtidig er det ressourcecenteret opgave at sikre, at en elev ikke får mere end 1 indsats ad gangen. Ress. 2 består af repræsentanter for skoleledelsen, koordinator for læsning og indsatser samt alle de medarbejdere, der udfører støtteforanstaltninger i form af DSA, faglig støtte, AKT og andre inklusionsopgaver. Her er der tale om både lærere, pædagoger og uuddannet personale, der løser særlige inklusionsopgaver. Ressourcecenterets procedure: En elev indstilles til ressourcecenteret ved skriftlig henvendelse til en af de to koordinatorer. Herefter tages der kontakt til de/den medarbejder, der har indstillet eleven. Før man kan få hjælp/indsats skal medarbejderen have gjort følgende: Have beskrevet begrundelsen for indstillingen, have beskrevet, hvad der allerede har været forsøgt i klassen. Der skal have været lavet en SPU i teamet omkring eleven. Hvilke trin er der på vejen til at få indsatser/hjælp herunder hjælp til akut opståede situationer: Der er ikke 1 vej til at få hjælp fra ressourcecenteret. Det kræver i første omgang en henvendelse. Herefter finder der en vurdering sted det kan være mange forskellige årsager, der ender med en indstilling. Den hjælp/indsats der sættes i gang afhænger af denne årsag.

Hvad skal medarbejderen og ressourcepersonen gøre under og efter indsatsen: Under indsatsen har medarbejderen og ressourcepersonen et tæt samarbejde. Det er vigtigt på Langhøjskolen, at der arbejdes med relationer. Især i forbindelse med elever, der kræver hjælp og støtte, er det vigtigt, at den stærkeste relation er mellem de primære lærere/pædagoger i klassen og eleven. Derfor arbejdes der i alle indsatser ud fra den betragtning, at det på sigt er de primære medarbejdere omkring eleven, der skal bære indsatsen videre. Praksisnær kompetenceudvikling, sparring og supervision af medarbejdere Langhøjskolen sikrer, at der er de fornødne fagfaglige og specialiserede kompetencer til stede ved at give vedvarende og systematisk efter- og videreuddannelse ved at: Følge skolens kursusstrategi, der først og fremmest går på, at så mange som muligt skal deltage i de kurser, der er relevante for skolen, så der kan sparres i medarbejdergruppen efterfølgende, og et fælles sprog etableres. Det vurderes fra skoleår til skoleår, hvilke kompetencer som skolen har brug for. Langhøjskolen arbejder med teamsamarbejde på følgende måde: Skolen er organiseret i både aftenmøder med deltagelse af hele skolens pædagogiske personale, afdelingsmøder, og årgangs- og klasseteams med deltagelse af skolepædagogerne. Hver årgang har en koordinator, og der arbejdes på at få beskrevet denne rolle til gavn for skolens teams. Langhøjskolen styrker det tværprofessionelle samarbejde på følgende måde: Der arrangeres aftenmøder med deltagelse af al det pædagogiske personale, både pædagoger og lærere er med i årgangs- klasseteams. Langhøjskolen arbejder med supervision og faglig sparring på følgende måde: Ressourcecenteret har mulighed for at komme ud i klasserne og tilbyde sparring til lærere og pædagoger. Ledelsen deltager hvert skoleår i undervisningen med henblik på at give sparring inden for et af de områder, som skolen som samlet enhed har modtaget kompetenceudvikling på. Sprog og begrebsbrug Langhøjskolen beskriver, hvad inkluderende læringsmiljøer betyder, og hvordan man konkret kan se tegn på det i skolen: Skolen skal på alle planer ledelse, medarbejdere, elever og forældre arbejde med bevidst brug af sprog og begreber, der understøtter børns ressourcer og skabelsen af inkluderende fællesskaber. Dette gør Langhøjskolen på følgende måde: Fælles sprog fra kurser i klasseledelse, SPU og ICDP bruges, når der tales om elever. Tidlig indsats både i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser Langhøjskolen arbejder med tidlig opsporing ved hjælp af: Langhøjskolen prioriterer arbejdet med forebyggende og foregribende indsatser på følgende måde:

SKAL-indsatser: KAN-indsatser: Med udgangspunkt i de kommunale retningslinjer for overgange mellem daginstitution og skole har Langhøjskolen følgende plan for overlevering og afdækning af elever, der er i risiko for marginalisering: Langhøjskolen har i forbindelse med skift fra en afdeling til den næste følgende plan: Langhøjskolen prioriterer og arbejder med uddannelsesplaner i forbindelse med overgang til ungdomsuddannelser på følgende måde: Forældreinddragelse og ansvar Langhøjskolen har følgende kommunikationsveje og kontaktflader mellem skole og hjem: Den daglige kontakt foregår via kontaktbogen på intra. Der afholdes 2 forældremøder om året, hvor skoleledelsen deltager efter behov. Der afholdes 2 årlige skole-hjemsamtaler med udgangspunkt i elevplanen. Forældrene får mulighed for at orientere sig i klassens årsplaner. Der vælges kontaktforældre i hver klasse. Kontaktforældrene indkaldes til et årligt møde med skoleledelsen på hver årgang. Langhøjskolen har følgende initiativer, hvor forældrene kan styrke læringsmiljøet/fællesskabet: Hvert år opdateres skolens plan for traditioner på hver årgang, hvor der afholdes diverse arrangementer med deltagelse af forældre. Lillehøj: Der afholdes 1 årligt socialt arrangement i hver klasse. Der afholdes 2 årlige forældremøder. Der vælges kontaktforældre i hver klasse, der har mulighed for at arrangere yderligere sociale arrangementer. Forældrene inviteres til efterårs- og forårskoncert. Storehøj: Der afholdes 1 årligt socialt arrangement i hver klasse. Der afholdes 2 årlige forældremøder. Der vælges kontaktforældre i hver klasse, der har mulighed for at arrangere yderligere sociale arrangementer. Forældremøder i SSP-regi. Langhøjskolen har følgende forventninger til forældrenes deltagelse i skolen og omsorg for deres barn på skolen: Langhøjskolen har i samarbejde med skolebestyrelsen udarbejdet følgende principper for forældrenes inddragelse i skolens hverdag og for skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer: Løbende opfølgning Skolen beslutter, hvor ofte, hvornår og i hvilket regi en opfølgning på alle handleplanens områder finder sted:

Hvor ofte: 1 gang om året i forskellige regier; ressourcecenter, medarbejdergruppen og skolebestyrelsen. Hvornår: I starten af hvert skoleår Hvordan: Planen justeres af skolen og drøftes i skolebestyrelsen