1
Strategi for fastholdelse og formidling af viden i UCN 1. Indledning Den 30. september 2013 godkendte rektoratet, at arbejdet med Strategi for fastholdelse og formidling af viden i UCN kunne gå i gang. Der blev således nedsat en styregruppe og en projektgruppe med bred repræsentation fra UCN og praksis. Herefter blev der afholdt en række workshops og interviews, med henblik på at afdække feltet og identificere indsatsområder. Resultaterne af arbejdet kan læses i nærværende strategi og for en nærmere redegørelse af processen henvises til bilagene. Rektoratet forhåndsgodkendte strategien den 25. september 2014. 2. Baggrund Viden er i dag et centralt omdrejningspunkt for professionshøjskolerne. Professionshøjskoler og erhvervsakademier har nemlig siden CVUernes dannelse i 2002 haft en videnopgave, som i det seneste årti er blevet stadig mere tydelig sideløbende med uddannelsesopgaven. Professionshøjskolerne har derfor en dobbelt funktion; nemlig at arbejde med uddannelse og viden og de betegnes derfor både som uddannelsesinstitutioner og videninstitutioner. I rapporten Videnarbejde i praksis defineres opgaverne således: Uddannelsesopgaven omfatter: Undervisning på grunduddannelser, videreuddannelser og kurser Undervisningsrelateret udvikling (fx udvikling af undervisningsforløb og læringsformer og pædagogisk og personlig kompetenceudvikling af underviserne) Videnopgaven omfatter: Skabe ny anvendelsesorienteret viden (udvikle ny viden eller omsætte viden til nye løsninger eller produkter) Kapacitetsopbygning (opbygge FogU-kompetencer og partnerskaber) Formidling af viden til professioner og erhverv (fx konsulentydelser og skræddersyede kurser) 1 Videnopgaven er som sådan ikke ny, men den vokser støt i omfang og kompleksitet, og det er derfor afgørende, at UCN iværksætter interne procedurer og processer, der understøtter videnopgaven. Ved at UCN forholder sig strategisk til viden som en vigtig og attraktiv ressource, kan UCN blive løftet og styrket som videninstitution. 1 Kilde: Videnarbejde i praksis : afsluttende rapport fra projektet om professionshøjskolernes og erhvervsakademiers videngrundlag og videnomsætning. Kbh. : EVA, 2013. 2
1.1 Videnafgrænsning 2 I nærværende strategi arbejdes der med følgende aspekter af viden: Professionsfaglig viden Praksis viden. Det kommer til udtryk på følgende måder: Den interne viden som den enkelte medarbejder har om en uddannelse/afdeling/organisation, fx viden om brugere, kunder, produkter, processer og samarbejdspartnere. Den viden der produceres/kodificeres fx i artikler, rapporter, bøger, papers, lektionsplaner mm. 1.2 Fokus for UCN som videninstitution Det er UCNs vision: at være kendt som en dagsordensættende uddannelses- og videninstitution, der skaber værdi og inspiration i og på tværs af professioner og erhverv Dette uddybes i missionen: hvor professionshøjskolerne skal tilføre værdi til og udvikle professioner og erhverv gennem at indsamle, producere og omsætte ny viden i et anvendelsesorienteret perspektiv. Nærværende strategiarbejde skal således understøtte UCNs mission med fokus på: At realisere den til enhver tid gældende UCN strategi Organisatorisk læring med henblik på udvikling af videnorienteret organisationskultur 1.3 Kontekst for strategien i UCN I UCN arbejdes der allerede med viden og videnprocesser på flere niveauer i organisationen. Dette arbejde rammesættes bl.a. af UCNs øvrige funktionelle strategier og indsatsområder og i det følgende vil det kort blive skitseret, hvordan strategien forholder sig til det interne strategiske arbejde i UCN: UCN strategiplan 2015 (se forrige afsnit). En af indsatserne i strategiplanen for 2015 er udviklingen af UCN læringstilgang. Læringstilgangens udgangspunkt er at vi gennem vores uddannelser, efter- og videreuddannelse og FoU aktiviteter former fremtidens medarbejdere, der tilfører arbejdsmarkedet ny viden og skaber innovation. Læringstilgangens fokus er derfor bl.a. på den studerendes tilegnelse og anvendelse af viden. I nærværende strategi er der fokus på den viden som UCNs ansatte besidder og kontinuerligt udvikler, det væres sig både professionsviden og praksisviden. Målet er som tidligere nævnt at fastholde og formidle den viden i højere grad end vi allerede gør og iværksætte og styrke en række processer, der understøtter dette mål. 2 For en nærmere uddybning se bilag 1. 3
Strategi for forskning og udvikling i UCN. Strategien relaterer sig til FOU-strategien ved først og fremmest at understøtte den bærende idé i den nye FOU-organisering: at operere med et UCN forskningsmiljø, der skal sikre videnopsamling, videndeling samt videnoverlevering. Derudover relaterer strategien sig også til praksis. Det vil sige, at den har et fokus på praksissynergi og hvor et af omdrejningspunkterne er formidling af UCNs interne viden fx gennem de to portaler UC Viden og UCN viden. Digitaliseringsstrategi. I digitaliseringsstrategien arbejdes der med at udvikle UCNs digitale infrastruktur og på at sikre digitale løsninger, der understøtter UCNs strategiske målsætninger og den generelle organisatoriske udvikling, herunder effektive arbejdsprocesser. Strategi for formidling og fastholdelse af viden i UCN relaterer sig til Digitaliseringsstrategien ved at benytte sig af den digitale infrastruktur som der stilles til rådighed. Det vil sige, at viden bl.a. fastholdes og formidles via de systemer og kanaler som infrastrukturen stiller til rådighed og er dermed med til at skabe indholdet. Politik for kvalitetsarbejde (i proces). Udgangspunktet for denne politik er at læring og viden er kernen i UCNs ydelser. Der opstilles en række principper for kvalitetsarbejde som komplementerer den måde, der arbejdes med viden på i nærværende strategi. Eksempelvis er et af principperne at dokumentationen af kvalitetsarbejdet skal være meningsgivende og anvendelig, således at det løbende kan medvirke til at skabe læring og udvikling for organisationen. I strategien svarer det til den måde der arbejdes med fastholdelse af viden, nemlig at den interne viden fastholdes gennem nogle enkle processer som er anvendelige for institutionen og som skaber sammenhæng og kvalitet. Igen er nærværende strategi med til at skabe indholdet, som er et af omdrejningspunkterne for kvalitetsarbejdet. 3. Formål Strategi for fastholdelse og formidling af viden i UCN udgør den overordnede og strategiske ramme for registrering, dokumentation og formidling af UCNs viden. Strategien vil således identificere de processer, der knytter sig hertil, samt beskrive pejlemærker og indsatser, der understøtter UCNs videnopgave, og øger kvaliteten og udbyttet af UCNs videnproduktion. I arbejdet med strategien er det blevet klart, at en forudsætning for arbejdet med videnprocesser i UCN er udviklingen af en videnorienteret organisationskultur. For strategisk at understøtte UCN med videnopgaven og som videninstitution er det nødvendigt at arbejde hen i mod en videnorienteret organisationskultur. En videnorienteret organisationskultur forstås i denne sammenhæng som en kultur, der bl.a. motiverer og understøtter distributionen og skabelsen af viden, samt minimerer barrierer for eksempelvis videndeling. I en videnorienteret organisationskultur skal der således være fokus på faciliteringen af videnprocesser. 4
Som organisation kan UCN facilitere: At information og viden opsamles til glæde for alle i organisationen At information og viden kan flyde så frit som muligt At medarbejdere, ledere og chefer har adgang til information og viden Som organisation kan UCN påvirke: At man deler et fælles begrebssystem, det vil sige, at man i organisationen vil udarbejde en fælles vedtagen definition omkring håndtering af viden i organisationen At håndtering, tilegnelse og anvendelse/brug af information og viden integreres i de arbejdsvilkår som medarbejder har Som organisation kan UCN minimere: De barrierer der gør det mindre attraktivt at dele information med resten af organisationen. For eksempel at viden ofte ses som værende personlig og kan ses som et middel til at opnå magt /status i organisationen. De barrierer der i praksis forhindrer medarbejdere i at dele information. For eksempel manglende systemer eller fora, der bringer de rette personer sammen på det rette tidspunkt. De pejlemærker og indsatsområder der beskrives i nærværende strategi har således som forudsætning, at der arbejdes aktivt med at udvikle en videnorienteret organisationskultur. 4. Pejlemærker og målsætninger Strategi for fastholdelse og formidling af viden i UCN understøtter en række vigtige videnprocesser, der vha. en støttet indsats kan bidrage til at løfte videnopgaven og dermed UCN som videninstitution. For at skabe en konkret angivelse af retning eller sigtepunkter for dette arbejde, vil der i det følgende afsnit blive udpeget en række pejlemærker, som UCN skal arbejde med at virkeliggøre frem mod 2017. Pejlemærkerne er et udtryk for det arbejde med viden, som er vigtigst her og nu for at sikre en understøtning af videnopgaven. De er derfor ikke udtømmende, men skal betragtes som strategiske fokuspunkter, der skal have en særlig bevågenhed i UCNs institutionelle prioriteringer. Det betyder også, at der kan forekomme tilretninger og justeringer for at sikre, at de udpegede strategiske sigtepunkter er meningsfulde i forhold til videre udvikling af videnopgaven. Pejlemærkerne eller indsatsområderne er udarbejdet med udgangspunkt i nedenstående model, der viser, at viden produceres og omsættes i forhold til uddannelser, forskning og praksis. Modellen viser endvidere strategiens fire nøgleprocesser eller omdrejningspunkter nemlig: registrering, dokumentation, formidling og kvalitetssikring. Pejlemærkerne knytter sig således til de fire nøgleprocesser, der vil blive præsenteret i det nedenstående, og som tilsammen understøtter UCN s arbejde med videnopgaven og overordnet som videninstitution. Modellen viser endvidere de enkelte pejlemærker og deres relation til processerne: 5
Praksis for registrering af UCNs videnproduktion Fastholdelse af medarbejdernes interne viden Praksis for registrering af medarbejdernes interne viden Kompetencedatabase Kapacitetsopbygning på licensområdet Strategisk ledelsesinformation Formidling af medarbejdernes interne viden Formidling af UCNs videnproduktion Samarbejde mellem FOU og Bibliotek Handleplan for publicering Open Access Politik 6
5. Implementering For hvert pejlemærke er der tilknyttet en række konkrete indsatser, der skal realiseres frem mod 2017, så det sikres, at pejlemærkerne fører til konkrete tiltag. ne vil have karakter af enten at have fokus på en decentral eller en central. For at få strategien konsolideret i UCN vil en derfor også foregå i flere tempi: 1. Decentral Nogle af indsatserne vil have karakter af at være konkrete anvisninger eller tiltag, som umiddelbart kan iværksættes ved en indskrivning i UCNs handleplaner. Uddannelser og afdelinger har frirum til at arbejde med, hvordan de vil implementere strategien og gøre den meningsfuld for dem. Dog skal de konkrete stiltag være målbare, så man sikrer, at man når de fælles mål. 2. På den anden side vil der være en række indsatser, som kræver en større institutionel bevågenhed, i det det vil kræve ændringer på institutionelt niveau at få indsatsen ført ud i livet. Sidstnævnte indsatser har til formål at sætte fokus på en række vigtige områder og processer, som hidtil ikke har haft bevågenhed i organisationen. Det vil følgelig tage længere tid at få både pejlemærket såvel som indsatsen implementeret. 5. Pejlemærker 5.1 Registrering Pejlemærke Praksis for registrering af UCNs videnproduktion Det er afgørende for UCN som videninstitution, at videnproduktionen i UCN registreres i UC Viden. Registreringen heraf er med til at dokumentere og formidle den viden, der produceres. Derudover bruges den til afrapportering; både i forbindelse med selve projektet men også i forhold til Baseline, Videnregnskab mm. Konsensus om at al videnregistrering sker i UC Viden Synlighed og gennemskuelighed i forhold til UCNs samlede projektportefølje Decentral Kontakt til FOU projektledere og UU projektledere med henblik på hjælp og støtte til at registrere projekter og deraf afledte publikationer Kontakt til nyansatte så de hjælpes i gang med registrering samt oprettelse af personlig profil/cv 7
Pejlemærke Praksis for registrering af medarbejderes interne viden Det er vigtigt for UCN som institution, at medarbejdernes interne viden opsamles - ofte er det intern viden om brugere, kunder, produkter, processer, samarbejdspartnere og aftaler, der skal fastholdes. Det skal sikres, at der er værktøjer til stede, der kan bruges til disse processer. Kortlægning af hvilke værktøjer og systemer, der skal understøtte fastholdelsen af medarbejdernes interne viden, således at der kan ske en videndeling internt i organisationen 5.2 Dokumentation Pejlemærke Fastholdelse af medarbejderes interne viden Når en medarbejder flytter afdeling eller får nyt job, går der ofte vigtig og værdifuld viden tabt, da denne ikke er dokumenteret og overleveret. Den interne viden bør dokumenteres. Decentral Det er lederens ansvar, at der sker en proces omkring fastholdelse af den interne viden Når en medarbejder flytter skal der som minimum etableres overleveringsmøder og evt. følordning Medarbejderen kortlægger skriftligt sine vigtigste arbejdsopgaver og hvem kontaktpersonerne er Pejlemærke Decentral Kompetencedatabase UCN kan med fordel implementere en kompetencedatabase, der skaber sammenhæng på tværs af uddannelser og afdelinger og givere højere udnyttelse af medarbejderressourcerne. Overblik over UCNs medarbejdernes kompetencer og netværk Etablering af kontaktpersoner til uddannelser og afdelinger, således at man som medarbejder ved UCN har en indgang til alle uddannelser og afdelinger. 8
5.3 Formidling Pejlemærke Formidling af medarbejderes interne viden Det er yderst vigtigt i en stor organisation som UCN, at der sker en hensigtsmæssig deling af viden, og at de rette kanaler og netværk er til stede for at understøtte dette. Fokus på uddannelseschefer og studieledere som ledere, der har et stort kommunikativt ansvar, samt tillid til at lederne orienterer mundtligt eller skriftligt Loyalitet over for UCNs valgte formaliserede og interne kanaler: UCN Intern, mail, kalender Udfoldelse af UCN Læringsakademi som et sted for videndeling, fx v. temadage eller lignende Etablering af erfa-grupper eller netværk indenfor relevante områder: fx projektledelse Pejlemærke Formidling af UCNs videnproduktion For at UCNs videnproduktion får en bred anvendelse og mest mulig impact er det relevant at have fokus på videnspredning. Videnspredning kan ske internt og eksternt samt ad forskellige udvalgte kanaler. Formidling af videnproduktionen internt i UCN gennem årlige plakatopslag i personalerum, med relevante udtræk fra UC Viden Nyhedsbrev med fokus på UCNs videnprouktion Afholdelse af temadage for praksis, hvor der orienteres og diskuteres satsningsområder samt nye projekter. Decentral Ved registrering af videnproduktion i UCN opfordres der til via www.ucnviden.dk at linke til sit bidrag i diverse sociale medier fx Linked In, Twitter etc. Pejlemærke Handleplan for publicering En handleplan for publicering vil hjælpe den enkelte underviser og forsker med at få publiceret sin skriftlige videnproduktion via interne kanaler og eksterne kanaler Udarbejde handleplan for publicering af UCNs videnproduktion Etablering af workflow der skal understøtte processen fra projekt til relevant publicering Support til undervisere mhp. at få publiceret artikler 9
Pejlemærke Open Access politik Open Access politik: UCN arbejder for fri, åben og gratis adgang til artikler, udarbejdet af medarbejdere som en del af deres faglige arbejde i UCN Medarbejdere ved UCN skal aflevere et eksemplar af deres skriftlige publikationer i UC Viden, med mindre ophavsretten forhindrer dette Medarbejdere ved UCN opfordres til at publicere deres forsknings- og udviklingsresultater i tidsskrifter, der giver åben adgang til artikler (grøn adgang) Al indhold i UCN s egne tidsskrifter skal, med mindre der er specielle omstændigheder der forhindrer dette, afleveres i et eksemplar i UC Viden 5.4 Kvalitetssikring Pejlemærke Samarbejde mellem FOU og UCN Bibliotek Etablering af et formelt samarbejde mellem UCN Biblioteket og FOU. Biblioteket har traditionelt leveret ydelser og service til grunduddannelserne, men der er med videnopgaven opstået et behov for supportering af de forsknings- og udviklingsprojekter samt ph.d-forløb som UCN igangsætter. Målgruppe: FOU miljøet (forskningsmiljøer, indsatsområder samt projekter), ph.d. studerende samt øvrige projekter i organisationen, bl.a. UU-projekter Aftale om ressourceflow, dvs. hvorledes der kan etableres en formel kontakt mellem FOU og UCN Biblioteket Kapacitetsopbygning indenfor licensområdet for at understøtte UCNs forskningsmiljøer Supportering af ph.d ere med henblik på fastholdelse i UCNs fysiske miljøer Etablering af værktøjskasse med fokus på: copyright og ophavsret, publiceringsstrategi, Open Access, bibliometri, referenceværktøjer, ECTS-givende kurser målrettet UCNs ph.d. studerende Pejlemærke Levering af strategisk ledelsesinformation Strategisk ledelsesinformation kan defineres som de data UCNs systemer kan levere om UCN, og som gennem analyse kan anvendes i et strategisk perspektiv i forhold til eksisterende eller nye satsningsområder Sikring af at data er til stede til brug for afrapportering. Etablering af proces der understøttet en gennemskuelig og samlet indsamling (frem for individuelle indsamlinger) 10
Pejlemærke Kapacitetsopbygning inden for licensområdet Licensområdet skal kapacitetsopbygges, så det modsvarer de nye behov i organisationen, bl.a. den store tilvækst af ph.d. ere samt de tre nye forskningsmiljøer. Mulighed for tilgang af en bred palette af databaser, der understøtter fagmiljøer og forskningsmiljøer Indkøb af citationsdatabaser så der kan foretages bibliometriske analyser på impact og synlighed af UCNs videnproduktion Ovenstående pejlemærker og opmærksomhedspunkter er primært identificeret gennem projektplanen og yderligere afdækket gennem workshops og interviews. 11
Bilag 1 Begrebsafklaringer Definition af viden I forbindelse med italesættelsen af UCN som en videninstitution er det ligeledes vigtigt at forholde sig til, hvad man som organisation forstår ved begreberne information og viden, således at der skabes en fælles forståelsesramme herfor. Det er især vigtigt for denne strategi, der netop har fokus på fastholdelse og formidling af viden i UCN. Der er lagt vægt på, at informations- og vidensbegrebet er operationaliserbart i forhold til denne strategi og definitionen skal derfor også ses i denne sammenhæng. Som udgangspunkt defineres viden i forhold til data og information og indgår dermed i et traditionelt videnhierarki. Videnhierarkiet er kendetegnet ved, at der sker en forædlingsproces fra data til information til viden ved tilføjelse af kontekst og kompleksitet. Data transformeres til information, der forædles til viden. Viden opstår således, når en person har givet information kontekst, det vil sige fortolkning, refleksion eller syntese. Viden er dermed individafhængigt, idet en person tillægger information værdi og transformerer den til viden. Hvad der bliver til viden for en person bliver ikke nødvendigvis til viden for en anden person, da vi opfatter information forskelligt. Ud fra dette når vi frem til følgende arbejdsdefinition af viden: Information bliver til viden, når individet internaliserer eller tilegner sig information via fortolkning, refleksion, syntetisering eller lignende. Viden er således noget, der hverken kan røres eller måles, men som er individafhængigt, dvs. at viden kun eksisterer inde i hovedet på en person. Viden kan derfor heller ikke styres, men man kan facilitere videnprocesser ved bl.a. at arbejde hen i mod en videnorienteret organisationskultur. Definition af fastholdelse af viden I nærværende strategi lægges der vægt på fastholdelsen af viden i UCN. I relation til ovenstående operationelle arbejdsdefinition af viden, forstås fastholdelse af viden således: Den interne viden som den enkelte medarbejder har om en uddannelse/afdeling/organisation: fx viden om brugere, kunder, produkter, processer, samarbejdspartnere og aftaler. Den viden der produceres/kodificeres: fx artikler, rapporter, bøger, papers, lektionsplaner osv. (faglig viden). I forhold til den interne viden, kan viden anskues som en ressource i metaforisk forstand. Det er medarbejderne der besidder ressourcen og ikke virksomheden. Virksomheden er derfor afhængig af den ansatte, men den ansatte er også afhængig af virksomheden, da man gennem sin ansættelse får faglig identitet. Der findes forskellige metoder til fastholdelse af viden og der skelnes overordnet mellem 2 forskellige former: 12
1. Kodificering (system-orienteret tilgange): fx kompetencedatabase over alle medarbejdere, FAQs, Wikis, blogs mm. 2. Personalisering (menneske til menneske tilgang): fx sidemandsoplæring, undervisning, jobrotation, møder mm. Definition af formidling af viden I strategien lægges der afsluttende vægt på formidling af viden. I den forbindelse skelnes der mellem direkte og indirekte videnoverførsel: Indirekte: via et medium, fx bøger, artikler, rapporter, diverse skriftlig dokumentation. Direkte: ansigt-til-ansigt Definition af registrering og dokumentation To af omdrejningspunkterne for formidling og fastholdelse af viden er registrering og dokumentation se modellen side 6. I strategien forstås henholdsvis registrering og dokumentation som: Registrering = proces. Dokumentation = fastholdelse. Arbejdsdefinition af vidensinstitution Professionshøjskolerne karakteriseres som vidensinstitutioner med en klart defineret videnopgave. Videnopgaven omfatter traditionelt følgende indsatsområder: Skabe anvendelsesorienteret ny viden Kapacitetsopbygning Formidling af viden til professioner og erhverv. I de workshops, samtaler og interviews der danner baggrund for nærværende strategi er begrebet videninstitution blevet drøftet. Ud over den traditionelle beskrivelse af begrebet med de tre fokusområder, har diskussioner centreret sig omkring en udvidelse af videninstitutions begrebet. Således kan man tilføje en yderligere forståelsesramme med følgende nøgleord fra workshops og projektgruppediskussioner: Fællesskab (faglige) Fælles forståelse af bl.a. information og viden Interaktion (i UCN og med praksis) Kvalitetssikring (formidling, dokumentation og fastholdelse) Dialog Skabe værdi for professionerne. I UCN forstås en videninstitution således som en institution, der ud over den ministerielle forpligtigelse i forhold til viden, se ovenstående, også har fokus på en fælles forståelse af information og viden, og som en institution der styrker det organisatoriske fællesskab og som er med til at skabe værdi for professionerne. Fællesskabet er forankret i dialog og der er etableret et kvalitetssikringssystem, der sikrer den nødvendige fastholdelse og formidling af viden. 13
Bilag 2 Metodeafsnit I forbindelse med udarbejdelsen af Strategi for formidling og fastholdelse af viden i UCN har vi afholdt to workshops og interviewet fem medarbejdere fra forskellige steder i UCN s organisation. Workshops og interviews har haft til formål at få indblik i medarbejderenes arbejde med viden, at få input til forståelse af begreberne viden og videninstitution, samt til at få inspiration til pejlemærker og indsatsområder. Workshops er afholdt med: UCN Bibliotekets medarbejdere, samt med projektgruppen. I de to afholdte workshops har vi drøftet: Hvad er viden? Hvad er en videninstitution? Hvordan kan man se, at UCN er gået fra at være en uddannelsesinstitution til både at være en uddannelses- og en videninstitution? Herudover har vi forsøgt at kortlægge medarbejderens videnflow. I skitseform har deltagerne på de to workshops, med udgangspunkt i dem selv, skitseret det videnflow de oplever i deres arbejdsliv. Hvor får de viden fra? Med hvem interagerer de, og hvordan? Hvordan giver de viden til praksis og fra praksis? Og hvordan er videnflowet i UCN? Formidling og fastholdelse af viden har også været et omdrejningspunkt for drøftelserne i de to workshops. Vi har drøftet forståelsen af de to begreber formidling og fastholdelse, og har talt om de gode eksempler i forhold til formidling og fastholdelse, samt om hvor det kunne gøres bedre. Det sidste der er sket på de to workshops er en afklaring af målgruppen. Vi har arbejdet med personas, og har forsøgt at indkredse et overskueligt antal arketyper på medarbejdere. Disse personas er der arbejdet videre med i de interviews vi har afholdt efterfølgende med medarbejdere ved UCN. Interviews er afholdt med: Fire undervisere (heraf en fra Act2Learn) samt en teknisk-administrativ medarbejder. I de afholdte interviews har de interviewede medarbejdere også skitseret det videnflow, de oplever, med udgangspunkt i dem selv. Herudover har vi arbejdet med de valgte personas. Der er udarbejdet personas på følgende kategorier: Én fra praksis Bibliotekar Administrativ leder Pædagogisk leder Ph-d eren (incl. ph-d-studerende) 14
Underviser med mange aktiviteter, fx ev, udviklingsprojekter etc. Studerende TAP-medarbejder fx studieadministrativ, IT, Komm. Til hver persona knytter sig en case, som omhandler udfordringer i forhold til formidling og fastholdelse af viden. Disse cases er drøftet med de interviewede, og danner baggrund for nogle af pejlemærkerne i strategien. Plancher, skitser over videnflow, noter fra interviws m.v. er indsamlet og kan supplere den udarbejdede strategi. 15
Bilag 3 Input og udsagn fra afholdte workshops og interviews Temaerne både i workshops samt i interviews centrerede sig bl.a. om: Videnflow, samt fastholdelse og formidling af viden. Her følger en samling af interessante input og udsagn fra både workshops og interviews. Hvis viden er i hovedet på en person, så mister man den viden, hvis personen forlader UCN. Med mindre man sørger for at have nogle gode videndelingsprocesser Viden kan fastholdes via føl-ordninger Svært at finde tid til at fastholde viden Journal Clubs faglige læseklubber en god idé Samarbejde er tit bundet op på kendte kontakter Vigtigt at skabe rammer, hvor der er mulighed for at der kan ske noget. Fx frokostbordet, vigtigheden af et velfungerende personalerum Studerende udvikler viden via praksis/praktik UCN skal være et sted hvor ansatte finder faglige fællesskaber med mulighed for at dele informationer og sammen udvikle nye muligheder for handlinger Værdifuld viden kan gå tabt pga. manglende kanaler Hvordan ved man, hvem der har hvilken viden? En videninstitution er en institution, der formår at fastholde og dele viden De studerende bør, på sigt, også blive en del af de faglige fællesskaber Jeg henter viden via LinkedIn, fx information om nye bøger Er ikke så stærk på databaser. Det kunne jeg godt tænke mig at blive bedre til Jeg har opbygget en kontaktflade via deltagelse i udviklingsprojekter Ny viden hentes på temadage og pædagogiske dage. Det er godt med foredrag. Mere kontakt til praksis vil være godt, men den må evt. være ad hoc præget. Der skal være noget at mødes om og noget at tale om. Hovedanken mod at finde ny viden er, at man er så presset i tid. Mailinglister fungerer godt. Fx med information om konferencer og nye bøger. Findes fx ved DPU Uddannelseschefen eller studielederen kan være den der har styr på medarbejderens kompetencer, så ikke Act2Learn (fx) hyrer på tilfældighed og personlige relationer Information vedrørende praksis foregår også i gennem de studerende, der bærer viden ind fra praksis til uddannelsen. Der er for lidt tid til at skaffe sig ny viden. Det ville være dejligt at have en fast kontaktperson i biblioteket, som man kunne informere lidt grundigere om de tiltag der er i gang på uddannelsen. Nødvendigt at formalisere videndeling 16
Ærgerligt at man ryger helt væk fra UCN efter endt diplomuddannelse. Måske kunne en mailingliste opretholdes? Fyraftensmøder mellem praksis og UCN ville være en go ting. Kunne evt. være placeret i praksis. Vi er gode til sagsbehandlingskommunikation i UCN, men dårlige til proceskommunikation Behov for at vurdere hvordan man vil bruge mødereferater Man skal være tro over for de netværk, der findes Der bør dannes et læringslaboratorium med repræsentanter fra praksis, uddannere og forskere Praksis og uddannelse knyttes sammen i et vidensmiljø. Studerende på diplomuddannelse og studerende i gang med bacheloropgaver kan tilknyttes læringslaboratoriet og det faglige miljø Dette vidensmiljø ville kunne være en del af den kontinuerlige kompetenceudvikling for praksis Dette kan være én måde at fastholde viden, for hvis man fjerner en brik, så er viden der stadig Netværk er ofte bundet op på personlige kontakter, og er ikke formaliserede Store værdifulde netværk, også uden for UCN, risikerer at forsvinde, hvis en medarbejder forsvinder. Det er nødvendigt med en større grad af formalisering Det er svært at formidle på tværs i UCN Studielederne har en central position som bindeled mellem UCN, centralt og i uddannelserne En videninstitution er en institution, der arbejder målrettet med at producere viden inden for nogle strategiske områder Viden sættes i spil mellem dem der arbejder med viden mellem interne/eksterne Lederne/cheferne har ansvar for at viden fastholdes, fx hvis en medarbejder er på vej væk. 17