Indsatsstrategi Ledighedsydelse Indfrielse af besparelsespotentiale på beskæftigelsesområdet
Fakta om ledighedsydelse Ledighedsydelse er en særlig ydelse til de personer, der er visiterede til et fleksjob og er ledige. Det betyder, at personer, der er visiteret til et fleksjob, modtager ledighedsydelse, så længe de venter på at få et fleksjob. Borgerens ret og pligt Ved ledighed har den fleksjobvisiterede ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge. De har derimod ret til ledighedsydelse. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at personen opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob. Tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde eller ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Status i Haderslev Haderslev har for år tilbage visiteret et højt antal personer til fleksjob. Det har ikke været muligt at skabe beskæftigelse til alle de personer og dermed har Haderslev en stor andel af personer på ledighedsydelse. Det gav i 2010 et besparelsespotentiale på 15,5 mio. kr. og stigende til 17,9 mio. kr. i 2011 og 18,8 i 2012. Nu er besparelsespotentialet oppe på 20,3 mio. kr. Det har vist sig særdeles svært, at ændre udviklingen på dette område. Haderslev Kommune havde i 2012 udgifter for 60,5 mio. til ledighedsydelse. I 2013 er budgettet på 66,3 mio. kr. men beløbet rækker med al sandsynlighed ikke, da antallet af personer på ledighedsydelse er stigende. Antallet af personer på ledighedsydelse steg betydeligt 1. januar 2013, idet kontanthjælpsmodtagere visiteret til fleksjob kom på ledighedsydelse. Efter denne stigning skulle antallet af personer på ledighedsydelse gerne falde, da tilgangen er mindre end afgangen. Kommunale udgifter og refusionsforhold De økonomiske incitamenter og refusionsregler på ledighedsydelsesområdet tilsigter en kort ledighedsvarighed. Der ydes ingen statsrefusion i sager hvor borgeren har modtaget ledighedsydelse mere end 18 måneder og den kommunale netto udgift pr. måned er derfor 14.179 kr. (170.148 kr. pr. år pr. sag). Ved en sagsvarighed under 18 måneder, og hvor der ikke sker aktivering eller alene aktivering jf. kap. 10 (ikke virksomhedsrettet aktivering), ydes der 30 % statsrefusion og den kommunale netto udgift pr. måned er 9.925 kr. Aktiveres der i virksomhedsrettet tilbud jf. kap. 11 ydes der 50 % statsrefusion og den kommunale netto udgift pr. måned er 7.089 kr. I det første halvår af 2013 har Haderslev Kommune i gennemsnit 394 borgere på ledighedsydelse. Heraf har 294 borgere en varighed på ledighedsydelse over 18 måneder -og dermed er den kommunale udgift ikke refusionsberettiget for de 294 sager. Reformer på beskæftigelsesområdet Fleksjobreformen, som trådte i kraft 1. januar 2013, handler grundlæggende om en omlægning af den måde, vi aflønner fleksjobbere på samt muligheden for, at borgere med en meget lille arbejdsevne kan få bevilget et fleksjob. For alle, der påbegynder nyt fleksjob efter 1. januar 2013, gælder følgende regler ved ansættelsen: Arbejdsgiver udbetaler løn for det faktiske antal effektive timer. Parterne aftaler selv aflønning og timetal. Borgeren bevilges et supplerende flekslønstilskud. Reformen åbner dermed mulighed for, at etablere fleksjob på et meget lavt timetal defineret som mindre end 12 effektive timer
ugentlig, (borgeren kan være på jobbet flere timer, men aflønnes kun efter den effektive arbejdstid). Det er jobcentrets vurdering, at gruppen af fleksjobvisiterede med meget lille arbejdsevne allerede er stor og vil sandsynligvis blive større i de kommende år, hvilket også er i overensstemmelse med intentionerne bag reformen. Samtidig er der i loven lagt op til en opstramning vedrørende betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Langt de fleste borgere, der visiteres til fleksjob, har en meget stor arbejdsidentitet og ønsker at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet i det omfang, der er mulighed for, med de fysiske og/eller psykiske begrænsninger, der har udelukket deres tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Men efter en ledighedsperiode på 18 måneder og derover oplever de fleste en manglende tiltro til, at det kan lykkes at finde et fleksjob og deres arbejdsidentitet opleves mindre og mindre jo højere varigheden er på ledighedsydelse. Formål Udfordringerne og besparelsespotentialet er til at få øje på og derfor iværksættes nu en indsatsstrategi på området. Strategien skal realiseres i 2013 og 2014 og skal sikre, at antallet af borgere på ledighedsydelse samt varigheden begrænses mest muligt. Perspektiver Der er to parallelle perspektiver med indsatsstrategien dels den kommunale økonomi og dels det borgerrettede perspektiv. I det kommunaløkonomiske perspektiv er der væsentlige økonomiske incitamenter forbundet med at flytte borgere fra offentlig forsørgelse på ledighedsydelse og til et aktivt jobrettet liv i fleksjob -og dermed fleksjobsydelse. I borgerperspektivet er det intentionen, at give flere ledighedsydelsesmodtagere en positiv tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen tænkes at have en positiv indflydelse på borgerens selvopfattelse og arbejdsmarkedsperspektiv og fremme muligheden for ordinær fleksjobansættelse på private eller offentlige arbejdspladser. Alle mennesker kan profitere positivt af et aktivt arbejdsliv det er vores forpligtigelse, at hjælpe mennesker med særlige behov ud på arbejdsmarkedet. Målsætninger Ledergruppen på arbejdsmarkedsområdet har defineret målsætningerne som følgende; - Med udgangspunkt i gennemsnitlig 385 ledighedsydelsessager medio 2013 skal der i 2014 gennemsnitlig reduceres med 100 stk. ledighedsydelsessager over 18 måneders varighed og 100 stk. sager under 18 måneders varighed. Altså en netto sagsreduktion på 200 stk. I forhold til den reelle reduktion af borgere på ledighedsydelse er der desværre en større afgang fra fleksjob end tilgang. Der er til og med juli 2013 etableret 111 fleksjob, i samme periode har der været en afgang fra fleksjob på 119. Derfor vil de mange fleksjob ikke nødvendigvis indfri hele besparelsespotentialet. Redskaber og værktøjer i indsatsen Indsatsstrategien bygger på en palette af redskaber og værktøjer. For kun igennem en differentieret og individuel indsats kan målsætningerne indfries. For at sikre højst mulig effekt og fremdrift i indsatsen er der truffet ledelsesmæssig beslutning om helt konkrete indsatser/aktiviteter i en prioriteret rækkefølge der er sammenkædet med de forskellige arke typer eller under målgrupper i ledighedsydelsesgruppen. Prioriteringerne er beskrevet i de følgende afsnit. Det er intentionen, at medarbejderne i jobcentret kan anvende beskrivelsen i deres arbejde med borgere på ledighedsydelse.
Trin 1 For de borgere på ledighedsydelse der ikke har andre udfordringer end blot ledighed er prioriteringen i indsatsen meget klar. Disse borgere skal i fleksjob vejen hertil kan være igennem et forløb i virksomhedspraktik. Jobklare nyledige (og langtidsledige) ledighedsydelsesmodtagere skal have en tæt kontakt til en virksomhedskonsulent der skal agere intensiv jobformilder og løbende holde kontakt og sikre jobfokus hos den ledige. Pr. marts måned har Haderslev 174 borgere på ledighedsydelse i matchgruppe 1. I foråret 2013 blev der ansat 2 fleksjobambassadører i den forbindelse blev der udarbejdet en handleplan med det formål, at alle borgere på ledighedsydelse match 1 med udgangen af 2013 er aktive. Dette skal primært ske ved at finde og etablere fleksjob, hvor det ikke er muligt at finde det rigtige fleksjob, skal der findes en virksomhedspraktik, så den ledige fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet. Alle borgere på ledighedsydelse match 1 har en virksomhedskonsulent, som personlig jobformidler. Det er virksomhedskonsulentens opgave at holde tæt kontakt med den ledige både i perioden indtil fleksjobbet er en realitet, samt i perioden efter, således fleksjobbet fastholdes. Mål Af denne målgruppe er det målsætningen, at Virksomhedsservice inden udgangen af 2013 skal bringe 100 borgere i fleksjob og et relevant antal borgere i virksomhedspraktik. Virksomhedskonsulentgruppen trækker selv gruppen af jobklare ledighedsydelsesmodtagere frem og påbegynder indsatsen. Sagsbehandlerne skal dermed ikke afgive egentlige bestillinger til virksomhedskonsulent gruppen der iværksætter på eget initiativ. Trin 2 Trin 2 i indsatstrappen er tiltænkt den gruppe af ledighedsydelsesmodtagere der med fordel kunne gavne af et forløb inden det egentlige fleksjob kan blive en realitet. Der er en vis graduering af indholdet i denne del af tilbudspalletten: - AS3, Målrettet jobsøgning - Huset Venture, Next stop fleksjob - Ramsdal, Fleksjob NU - AS3, Fleksjob i fokus - KCH, LY forløb De første tre forløb er målrettet et direkte fleksjob hvor de sidste to forløb indeholder mere fokus på opkvalificering, og træning af ressourcer, kompetencer og holdninger. Mål Af denne målgruppe er det målsætningen, at primært Anden Aktør tilbuddene inden udgangen af 2013 skal bringe 50 borgere i fleksjob og 50 skal ommatches til matchgruppe 1. En andel af Anden Aktør tilbuddene er resultataflønnede således, at
75% af prisen for forløbet kun udbetales når der er etableret et varigt fleksjob. Det er sagsbehandlerne der henviser og visiterer til tilbudspalletten via velbeskrevede bestillingsskemaer. Virksomhedskonsulentgruppen udarbejder myndighedspapirer når borgeren er klar til fleksjob. Trin 3 Trin 3 i indsatstrappen er tiltænkt den gruppe af ledighedsydelsesmodtagere der vurderes at have en stærkt reduceret arbejdsevne, og hvor det vurderes udelukket at formidle fleksjob på private virksomheder. Disse borgere har typisk en meget lang ledighedsvarighed. Redskabet der lanceres til denne målgruppe er microfleksjob. Internt i Haderslev Kommune oprettes 50 fleksjobåbninger til borgere med en effektiv arbejdsevne mindre end 6 timer. Stillingerne oprettes udelukkende på kommunale enheder og institutioner. Den effektive arbejdstid skal være mindst 2 og højst 5 timer. Fremmødetiden vil som hovedregel være større. Foruden microfleksjob åbner Rehab-Teamet op for en Kan-målgruppe i forhold til visitering til ressourceforløb på ressourceydelse. Ledergruppen har prioriteret 30 tunge ledighedsydelsesmodtagere til dette kanmålgruppe pilotforsøg hvor effekterne følges løbende. I forhold til ressourceforløb er det målsætningen, at der inden udgangen af medio 2014 er iværksat 30 forløb. Det er sagsbehandleren der henviser sagen til Rehab-team der herefter vurderer om borgeren kan profitere af et ressourceforløb. Hvis ressourceforløbet igangsættes varetager den koordinerende sagsbehandler koordinations funktionen i forløbet. Opfølgning og evaluering Ledergruppen vil fra september 2013 løbende på ledergruppemøde drøfte status på indsatsstrategien og korrigere eventuelle uhensigtsmæssigheder. Hertil vil økonomiafdelingen løbende bidrage med data og statistikmateriale. Medio 2014 slutevalueres indsatsstrategien. Arbejdsmarkedsudvalget og LBR orienteres løbende om sagen. Helge Gellert, Arbejdsmarkedschef Erhvervs- og Borgerservice. August 2013. Mål I forhold til microfleksjob er det målsætningen, at jobcentret inden udgangen af 2013 skal bringe 50 borgere i kommunale microfleksjob. Det er jobcentret der visiterer ledige fleksjobbere til de kommunale microfleksjob. Økonomiafdelingen i Erhvervsog Borgerservice administrerer de økonomiske aspekter af initiativet og holder løbende status på antallet af igangværende microfleksjob, og fordelingen heraf, i Haderslev Kommune.
Bilag: Tilbudsbeskrivelser af: - AS3, Målrettet jobsøgning - Huset Venture, Next stop fleksjob - Ramsdal, Fleksjob NU - AS3, Fleksjob i fokus - KCH, LY forløb Microfleksjob: - Beskrivelse - Økonomi Erhvervs- og Borgerservice Jobcenter Haderslev Østergade 48 6100 Haderslev