Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for dette indsatsområde er, at alle undervisere i deres planlægning af undervisningen har for øje Hvis det er dette her, eleverne skal lære, hvordan lærer de det så bedst? Dvs. hvilke undervisningsmetoder sætter jeg i spil, hvordan indtænker jeg variation i min undervisning og med hvilken begrundelse. Hvordan tænker jeg bevægelse ind - og skal det være bevægelse som en Brain-break eller skal det være bevægelse, der knytter sig til det, eleverne skal lære. Hvordan inddrages skolens areal i undervisningen? Hvordan udnyttes de små arbejdsrum, gangarealer og udeområdet optimalt? Sidst, men ikke mindst; Der skal være et samarbejde mellem klassens lærere/pædagoger omkring dagens og ugens struktur ift. tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter. Hvilke kompetencer er nødvendige, når vi går ud over de almindelig fag? Vi har valgt at sætte spot på kollaboration/samarbejde og på den måde højne fagligheden i fagene og samtidig bidrage til en vi-følelse, når opgaver løses i og uden for klasserummet. I tråd med vores indsats omkring Drop-mob, ønsker vi i alle skolens sammenhænge at vægte fællesskabets styrker og på den måde planlægge læringsaktiviteter, der styrker samarbejdsevnen og gør eleverne i stand til at lytte til andres idéer, forhandle, lave aftaler og skabe noget sammen med andre. Indsats 1 Innovation og entreprenørskab (21 skills) 21st skills præsenteres for personalet v. en pædagogisk eftermiddag (evt. som et emne i en af de dage op til sommerferien 17??, så alle har mulighed for at indtænke det i årsplaner)
Nøglen omkring Kollaboration arbejdes der med som særskilt fokusområde: Personalet skal formulere mål i børnehøjde og læringsaktivitetseksempler ift. forskellige klassetrin på tværs af fagene, som kan indgå som inspiration til alles planlægning af årsplaner. Der arbejdes også med kollaboration i personalegruppen og gives konkrete eksempler på, hvordan de forskellige trin gribes an i den daglige undervisning. Hvordan kan det omsættes i praksis uden at det føles som en mer-opgave, men i stedet som en måde at opkvalificere det samarbejde, der i forvejen eksisterer og anvendes i undervisningen? Opmærksomhed på kollaboration/samarbejde som selvstændigt punkt i årsplanerne. Der skal minimum beskrives 2 forløb i løbet af skoleåret. Samarbejde italesættes i undervisningen som et selvstændigt fokusområde overfor alle elever på alle klassetrin. Observation af undervisningsforløb, hvor Kollaboration er på dagsordenen. Efterfølgende evaluering sammen med teamet. Eleverne giver tilbagemeldinger på de konkrete forløb. Hvad er deres udbytte? Indsats 2 Motion & bevægelse Bevægelse som et bidrag til læring Bevægelse som et bidrag til trivsel Bevægelse som et bidrag til sundhed Deltagelse i projekt Krop og kompetencer (VIA University College/Dansk skoleidræt/dgi/dfi). Alle medarbejdere får kompetenceudvikling. Uddannelse af to bevægelsesvejledere, der skal være med til at udarbejde skolens bevægelsespolitik. Bevægelsesvejlederne er vigtige nøglepersoner i implementeringsfasen. Inddrage elever giv dem ejerskab. Der er udarbejdet en bevægelsespolitik. Bevægelse er en naturlig del af skoledagen vi ser det ske. Kompetenceudvikling for alle medarbejdere er gennemført (sidste modul nov. 2017).
Der er uddannet to bevægelsesvejledere. Inddragelse af eleverne hvad er deres oplevelse? Indsats 3 Fysiske læringsmiljøer Der sættes i første omgang fokus på læringsmiljøet i indskolingen. Målet for indsatsen er, at både de indendørs og de udendørs rammer tænkes bedre ind ift. at understøtte den varierede skoledag. Arbejdsrum, gangarealer, fælleslokaler og klasselokaler udnyttes og indrettes, så der kan foregå forskellige aktiviteter og dermed indbyder til mangfoldige arbejdsformer og strukturer. Personalet skal i deres årgangsteams involveres i projektet ud fra følgende spørgsmål: Hvad vil vi med vores lokale/fællesrum/gang? Og hvad skal der til for at opnå det? - Eleverne inddrages i processen omkring indretningen i et omfang, der er meningsgivende, så de oplever ejerskab og har incitament for at passe godt på interiør og udstillinger. Udendørs: Forskellige zoner i skolegårde og på legeplads indrettes målrettet efter at invitere til bestemte aktiviteter. Fx en fastlagt o-løbsrute, hvor posterne nemt og hurtigt kan udskiftes alt efter fag og aktivitet. Fællesrum, klasselokaler, gangarealer og udearealer bærer tydeligt præg af ovenstående forandring. Lærere og pædagoger oplever, at indretningen er en hjælpende hånd ift. at tilrettelægge undervisningen.
Personalet samles til teammøde inden efterårsferien, hvor hensigten med forandringen italesættes og det drøftes om - Har det haft den ønskede virkning ift. at styrke den varierede undervisning? Hvordan kan det mærkes i hverdagen? Hvad giver eleverne af respons? - Hvad skal der justeres på? Indsatsområde Brobygning Dagtilbud skole/sfo At skabe tryg og god overgang fra børnehave til SFO og Skole for både børn og deres forældre. Der skal være en genkendelig og systematisk overgang. Vi skal skabe helhed, sammenhæng og ubrudt læringshistorie for børn for skoleåret 2017/18 Baggrund for aktiviteter: Skabe konkrete forløb, som indeholder fælles pædagogiske oplevelser i overgangen Have øje for hvilken læring, der forbinder de to arenaer. Inddrage forældre og gør dem til aktive samspilspartnere Sikre en god og fyldestgørende overlevering af viden om barnet. Koordinerer og tage ansvar i samarbejdet på tværs af dagtilbud og SFO/Skole Aktiviteter: Der afholdes åbenthus dage for forældre og børn, samt informationsaften inden SFO start. Overleveringen foregår på et møde mellem børnehave og SFO/skole både mundtligt og digitalt. Relavante dokumenter overleveres f.eks. trasmo-skema Der afholdes 3-4 brobygningsmøder mellem prima børnehaver og skole/sfo om året, med deltagelse af personale og ledelse fra børnehaver, børnehaveklasse og SFO Pædagoger der har modtaget børnene følger børnene i børnehaveklassen
Børnehaveklasse lærere er i SFOen og har læringsforløb med børnene Samtaler med forældre juni inden skolestart. Besøgsdage/jobswob for personale skal sikre forståelse af hinandens fagområder. Læringsparate børn Bedre trivsel Årlig evaluering af samarbejdet i brobygningsteamet. Vidensdeling, fagligt kendskab til hinandens fagområder, ledelsesmæssigt engagement og samarbejde på tværs. Evaluere aktiviteterne løbende og korrigere kursen undervejs.