Dronninggårdskolen Det fysiske læringsmiljø Strategiplan 1. december 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dronninggårdskolen Det fysiske læringsmiljø Strategiplan 1. december 2008"

Transkript

1 Dronninggårdskolen Det fysiske læringsmiljø Strategiplan 1. december

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det visuelle læringsmiljø/det funktionelle læringsmiljø... 5 Sammenhæng/Status:... 5 Mål:... 5 Tiltag:... 5 Tegn:... 6 Evaluering:... 6 Nødvendige bygningsmæssige ændringer... 6 Sammenhæng/Status:... 6 Mål:... 6 Tiltag:... 6 Tegn:... 7 Evaluering:... 7 Processen med medarbejderne... 7 Sammenhæng/Status:... 7 Mål:... 7 Tiltag:... 7 Tegn:... 8 Evaluering:... 8 Bilag Bilag Bilag Bilag

3 Indledning Strategiplanen beskriver strategien for arbejdet med: Det visuelle læringsmiljø Det funktionelle læringsmiljø Nødvendige bygningsmæssige ændringer Processen med medarbejderne Strategiplanen bygger på: Skoleområdets etårige indsatsområder, afsnit 3, Skolernes fysiske rammer Skoleområdets fireårige indsatsområder, C: Læringsgrundlag, det fysiske læringsmiljø: Det fysiske læringsmiljø er en vigtig del af de faktorer, de pædagogiske medarbejdere inddrager ved tilrettelæggelsen af undervisningen, og dermed et ligeværdigt element i den fleksible tilrettelæggelse af undervisningen. Her tænkes ikke på den mere grundlæggende indretning af skolens lokaler, men den daglige anvendelse af det fysiske læringsmiljø, som en faktor, der er medvirkende til at understøtte læringsprocessen. Det kan være noget så simpelt som bordenes opstilling, anvendelsen af kroge og hjørner, brug af skillevægge, det visuelle miljø, som en synliggørelse af undervisningens mål og anvisning på gode fremgangsmåder, det auditive miljø i form af stillerum/- hjørner, høreværn, baggrundsmusik ol.,brugen af skolens gange, fællesrum, faglokaler o.l. Dronninggårdskolens værdigrundlag (under udarbejdelse ) o Vi debatterer menneskesyn o Vi er ansvarlige i relationen o Vi er faglige o Vi er rummelige o Vi skaber tryghed o Vi arbejder praksisrelevant o Vi udviser synlighed o Vi er tydelige o Vi skaber tillid På Dronninggårdskolen har vi sat udviklingen af skolens fysiske læringsmiljø i gang i alle tre afdelinger samtidig. Processen er blandt andet igangsat ved at hver afdeling har afholdt møder om dette. En del af motivationen har været inspiration internt blandt kolleger og debatter om læringssyn, initieret i et samarbejde mellem teamkoordinatorer og ledelse. Derudover inspirerer indretningen af Pædagogisk Center og andre udvalgte lokaler til tænkning og efterfølgende udvikling af det fysiske læringsmiljø i undervisningen. 3

4 Der er behov for at skabe rum til at debattere læringssyn på tværs af afdelingerne, da dette danner grundlaget for tænkningen om vigtigheden af at inddrage det fysiske læringsmiljø i undervisningen. Der vil være gennemgående fælles elementer for synliggørelse af undervisningen igennem alle tre afdelinger eksempelvis synliggørelse af progressionen i undervisningsmålene, eksempler på evalueringsredskaber samt eksempler på visuelle undervisningsmaterialer. Ledelsen følger op på lærernes og teamenes arbejde med at udvikle det fysiske læringsmiljø via faglige og pædagogiske årsplaner samt via TUS. Undervisningsvejlederne har som en del af deres arbejdsbeskrivelse til opgave i samarbejde med fagudvalg, øvrige fagkoordinatorer og ledelse at medvirke til en udvikling af det fysiske læringsmiljø omkring faglokalerne. Mål: De fysiske rammer understøtter elevernes læring og trivsel i skolen. 4

5 Det visuelle læringsmiljø/det funktionelle læringsmiljø Sammenhæng/Status: Indskoling: Lærere og pædagoger inddrager i høj grad det visuelle læringsmiljø i undervisningen/aktiviteterne. Indskolingshuset danner en sammenhængende ramme om det visuelle læringsmiljø: Indskolingshus samt tre lokaler til 3. klasserne i B-bygningen. Indskolingen opleves som en samlet bygningsmæssig enhed. Mellemtrin: Lærere inddrager i stigende grad det visuelle læringsmiljø i undervisningen. Det visuelle læringsmiljø er særligt synligt omkring udvalgte klasser. Klasserne er fordelt forskellige steder i B-bygningen. Der er ikke indrettet egentlige hjemme-/fællesområder for mellemtrinnet. Der er nicher udenfor klasserum i B-bygningen, og der er fælles mellemlokaler på enkelte årgange. Alle klasserum er indrettet med individuelle arbejdspladser. Udskoling: Lærere inddrager i mindre grad det visuelle læringsmiljø i undervisningen. Udskolingslærerne har i skoleåret arbejdet med at udvikle det fysiske læringsrum i udskolingen med fokus på gangarealet. Naturfags- og IT-gang: Gangene er indrettede med nicher og glasmontrer. Der er ikke arbejdet med at inddrage dette i undervisningen. Mål: Det visuelle og funktionelle læringsmiljø understøtter elevernes læring. Skolens indretning understøtter forskellige undervisningsformer, der tilgodeser elevernes læring. Vores fysiske læringsmiljø afspejler den aktuelle/igangværende undervisning og læring Vores fysiske læringsmiljø understøtter rummelighed og tolerance Vores fysiske læringsmiljø understøtter tryghed og opbygger tillid Vores fysiske læringsmiljø understøtter tværfaglighed Vores fysiske læringsmiljø afspejler tydelighed Vores fysiske læringsmiljø er fleksibelt og understøtter muligheder for forskellige organiseringsformer i undervisningen Vores fysiske læringsmiljø giver i nogen grad mulighed for at tilgodese elevernes læringsstile Oversigter, undervisningsmaterialer, elevprodukter er synlige i undervisningsmiljøet Eleverne bruger aktivt det visuelle læringsmiljø i deres daglige arbejde, og når de træner deres færdigheder Eleverne bidrager til at udvide, udvikle og passe på det visuelle læringsmiljø Tiltag: Der tales om det fysiske læringsmiljø på team og klasseteammøder Elevprodukter hænges løbende op, så disse afspejler den aktuelle/igangværende undervisning 5

6 De forskellige fagudvalg sørger for tydeliggørelsen af at fagenes fælles mål, herunder fagenes progression, fremgår af det fysiske læringsmiljø Fagudvalgene har ydermere til opgave at synliggøre hvilke fag, der er i spil i de forskellige fagområder Ledelsen vil i samarbejde med teamene gennemarbejde de forslag til tiltag, der allerede er beskrevet i tilbagemeldinger fra afdelings- og teammøder Elevrådet har det fysiske læringsmiljø på dagsordenen Der udarbejdes en handlingsplan for nyanskaffelser af inventar Indretning af klasselokaler og fællesrum sker under hensyntagen til fleksibiliteten Tegn: Der arbejdes med synlige differentierede undervisningsmaterialer Eleverne skelner ikke mellem samarbejdsrelationer alle er ligeværdige Eleverne arbejder trygt også udenfor klasserummet, og dette respekteres af forbipasserende Årsplanerne indeholder tydelige beskrivelser af tværfaglige forløb Elevprodukter er synlige i undervisningsmiljøet Fagene er synlige i undervisningsmiljøet Vi ser eleverne arbejde med at træne deres færdigheder ved inddragelse af det visuelle læringsmiljø Vi ser eleverne søge informationer ved hjælp af det visuelle læringsmiljø Vi ser eleverne arbejde individuelt, i par, hold, klasser, årgange og afdelinger Eleverne respekterer skolens materiel og hinandens elevprodukter Evaluering: Evalueringsudvalget (se bilag 1, kommissorium 0809) Nødvendige bygningsmæssige ændringer Sammenhæng/Status: Skolen har gennemgået en større renovering og ombygning i perioden Elevtallet er stigende, og skolen udvider med en ekstra etage i Nordfløjen pr. 1. august Mål: 3. etage i Nordfløjen er indrettet i overensstemmelse med skolens pædagogiske principper og værdigrundlag pr. 1. august Etagen indgår i udskolingsafdelingen, sådan at udskolingsafdelingen udgør et samlet hele i Nordfløjen. Tiltag: Indretningen sker i samarbejde med Skoleområdet og Rudersdal Bygninger i foråret

7 Tegn: Lærerne i udskolingen arbejder med indretningen og inddragelsen af det fysiske læringsmiljø i deres forberedelse af skoleåret Eleverne i udskolingen arbejder fleksibelt og bruger det visuelle læringsmiljø aktivt i deres læring Evaluering: Evalueringsudvalget Processen med medarbejderne Sammenhæng/Status: For status for processen med medarbejderne (se Procesplan, bilag 2) Mål: Medarbejderne inddrager det fysiske læringsrum og indretningen af dette i undervisningen, ud fra en bevidsthed om at dette kvalificerer elevernes læring Tiltag: 22. september. Ledelsen på temadag om det fysiske læringsmiljø, arrangeret af Skoleområdet 29. september. Lærermøde, hvor det fysiske læringsmiljø var på dagsordenen. Inspirationsoplæg v/ lærer dannede grundlag for og gav inspiration til gruppearbejde, hvor man arbejdede med definitionen hvad er et fleksibelt undervisningsmiljø, og med spørgsmålet om, hvor man ser og oplever muligheder for et fleksibelt undervisningsmiljø Ultimo oktober - Mellemtrinsteammøde med det fysiske læringsmiljø på dagsordenen - med fokus på læringsmiljøet udenfor klasserummet 5. november - Udskolingsteammøde med det fysiske læringsmiljø på dagsordenen spørgerunde hos eleverne vedrørende indretning af arealer udenfor klasserummene (Nordfløjsgangen) er gennemført via Elevintra 6. november Møde med undervisningsvejlederne Disse indtænker det fysiske læringsmiljø i deres dagsordener til fagudvalgsmøderne i foråret 12. november Møde i P.U. Værdierne indtænkes i arbejdet med det fysiske læringsmiljø 17. november Temamøde i indskolingen Med særlig fokus på det funktionelle og visuelle læringsmiljø (se eksempel på udvikling af det visuelle læringsmiljø på 3. klassetrin bilag 3) TUS vinter 2008/2009 (bilag 4) Det fysiske læringsmiljø er fortsat på dagsordenen på afdelings- og fællesmøder, hvor der arbejdes videre med allerede igangsatte tiltag. (se bilag 5, procesplan) Undervisningsvejlederne inddrages i takt med deres uddannelsesforløb 7

8 Tegn: At der i samtalen om det fysiske læringsmiljø lægges hovedvægt på hvordan frem for hvorfor At inddragelsen af det fysiske læringsmiljø giver anledning til oplevelser, der bliver en del af historiefortællingen på Dronninggårdskolen Evaluering: Evalueringsudvalget 8

9 Bilag 1 Evalueringsudvalg faglige miljøer Medlemmer Af, Da, Ka, As, Kbh, Hg Kommissorium Evalueringsudvalget er tovholder i arbejdet med at udvikle arbejdet med styrkelse af de faglige miljøer, herunder evaluering på Dronninggårdskolen. Evalueringsudvalget er igangsætter af debatter vedrørende styrkelse af de faglige miljøer og evaluering i fagudvalg og på fællesmøder. Der tildeles 16 timer til hvert medlem af udvalget. Der planlægges som udgangspunkt med 6-7 møder á 2 timer. Udvalget udarbejder oplæg til fagudvalg og personalemøder (lærermøder, personalemøder SFO, Pædagogisk Råd) vedrørende arbejdet med styrkelse af de faglige miljøer og evaluering samt efterfølgende opfølgning i samarbejde med ledelse, skolebestyrelse, MED-udvalg og elevråd. Udvalget skal i skoleåret 0809 arbejde med følgende: Styrkelse af de faglige miljøer: Udvalget skal have indsigt i Skoleområdets udviklingsplan vedrørende udviklingen af de faglige miljøer Udvalgets arbejde tager udgangspunkt i de erfaringer undervisningsvejlederne (Ka og Da) tilegner sig i løbet af uddannelsen og vil bygge på disse Udvalget koordinerer sit arbejde med PU, der har fokus på udviklingen af de fysiske læringsmiljøer. Udvalget udarbejder en evalueringsplan Faglig evaluering: Udvalget følger op på og evaluerer Mindstekrav til faglige årsplaner Udvalget igangsætter evaluering af elevplaner Kommende opgaver: Evaluering af modeller for pædagogiske årsplaner (LPV, SMTTE) Opfølgning på fagenes arbejde med evaluering og inspiration til det videre arbejde Første møde afholdes mandag den 3. november Dronninggårdskolen Oktober

10 Bilag 2 Procesplan Det fysiske læringsrum Skoleområdet arrangerer Temadag for ledelsen 22.sep. Lærermøde Inspirationsoplæg og gruppearbejde: Hvad er et fleksibelt læringsmiljø? Hvor ser vi mulighed for et fleksibelt læringsmiljø? 29.sep. Mellemtrins teammøde Fokus på læringsmiljøet udenfor klasserummet ultimo okt. Udskolings teammøde Spørgerunde hos eleverne om: indretning af arealer udenfor klasserummet 5. nov. Møde med undervisnings vejlederne Det fysiske læringsmiljø skal på dagsordenen ved fagudvalgsmøderne i foråret 6.nov. Møde i Pædagogisk Udvalg Værdierne indtænkes i arbejdet med det fysiske læringsmiljø 12. nov. Temamøde i indskolingen Fokus på det funktionelle og visuelle læringsmiljø i indskolingen 17.nov. Ledelsen afholder TUS samtaler i klasserummet Opfølgning på teamenes arbejde med at udvikle det fysiske læringsrum vinter 08/09 10

11 Bilag 3 SMTTE-modellen Visuelle læringsmiljø Gruppens navne: Julie, Sebastian, Amalie, Elise, Lars og Britt (Maiken) Sammenhæng: Da det kun er 3.klasserne der bruger området omkring 2.sal, har vi et stort tilhørsforhold. Vi bruger omgivelserne til at hænge vores produkter op. Der er til tider en del rod omkring klasserne. Mål: Give 3. klasserne et tilhørsforhold til Indskolingshuset / trods afstanden. Elevernes arbejde bliver visualiseret Eleverne tager ansvar Eleverne føler sig hjemme Eleverne har medindflydelse At klasserne er visuelt kønsneutrale trods de mange kvindelige lærer Synliggørelse af klassens regler og forventninger til fx oprydning, arbejdsstationer (Ark med tekst og billede) Eleverne bruger tid i SFOen sammen med pædagogerne på udsmykning af klassen Tegn: Produkter / udstillinger hænges op i Indskolingshuset. Der er orden i klasserne og på gangene Produkter hænges op Eleverne rydder op Lærerne føler sig ansvarlige for miljøet (også rydder op mm) Elverne føler ansvar Synliggørelse af klassens regler og forventninger til div. Eleverne og pædagogerne sammen bruger tid på udsmykning Tiltag: Vi snakker om miljøet på teammøder Vi snakker om miljøet til klassemøder Produkter / udstillinger hænges op i Indskolingshuset. Vi har periodevis ansvar for det visuelle miljø ved at uddelegere ansvar, er vi også sikker på at de fælles mål bliver opfyldt. SFO-produkter / udstillinger hænges op på 3.klassesgangen Eleverne får medindflydelse på hvad der skal hænges op Evaluering: Klassemøder / klassens time hvor emnet tages op, og her evalueres via spørgsmål hvad de synes er godt, og hvad der kunne blive bedre. Teammøder, hvor vi giver os tid til at diskutere hvad der er væsentligt, og hvad vores mål er med de ophængte ting (Er det for at synliggøre et emne? Er det blot for pyntens skyld? Er det for at videregive informationer?) 11

12 Bilag 4 Kære alle! Klasse-teamsamtaler I indkaldes hermed til den første af de to klasseteamsamtaler, vi afholder i år. Samtalen kan finde sted i perioden medio november og frem til vinterferien Den skal altså være afholdt senest i uge 6 / 09 og sat i kalenderen - gerne senest ved udgangen af november. Vi vil, som sidste år, med baggrund i Lokalaftalen om lærernes arbejdstid gerne tale med jer om teamets prioriteringer af arbejdsopgaver og fordelingen af disse (tidsanvendelse) i forhold til skole/hjemsamarbejde, arbejdet med elevplaner samt arbejdet med den pædagogiske årsplan og målopfyldelsen af denne og hvad der ellers måtte optage jer. Derudover vil vi gerne tale med jer om det fysiske læringsmiljø i jeres klasse. Hvilke tanker I har gjort jer og hvordan I ser læringsrummet, som en understøttende funktion til den daglige læring. Der vil blive udfærdiget et kort referat med evt. aftaler. Teamene vil blive kontaktet af deres afdelingsleder(e) med henblik på aftaler. De fleste af jer sidder i to team, og nogle af jer i to afdelinger I kan derfor have samtaler med to forskellige afdelingsledere. Samtalen foregår i klasserummet og vil vare ca. 2 timer. Efterår/vinter 2008/2009: o Prioriteringer af arbejdsopgaver o Det fysiske læringsmiljø Den pædagogiske årsplan: S: Hvad har teamet sat fokus på i den pædagogiske årsplan? M: Hvilke mål er der sat for fokusområderne? T: Understøttende aktiviteter (tiltag) mod målopfyldelsen? T: Tegn på at målene er nået E: Overvejelser over, hvordan teamet kan evaluere Forår 2009: o Evaluering af teamsamarbejdet o Opfølgning på evt. aftaler o Klassestatus Venlig hilsen Suzanne, Jennie, William og Anne 12

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Nørrebro park skole procesplan for handleplansindsats, 17. november 2017

Nørrebro park skole procesplan for handleplansindsats, 17. november 2017 Nørrebro park skole procesplan for handleplansindsats, 17. november 2017 Venskabsklasser 1. og 5. klasse er sammen I samarbejdet skal der være et fagfagligt fokus, et it fokus (jvf kommende it-plan) et

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Procesplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Skoleåret 2011-2012: Efterår 2011: Værdigrundlag udarbejdes Vinter 2011: Hvidbog for udskolingen (7.-9.kl.)

Læs mere

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG

ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER. Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG ELEVSTYREDE FORÆLDRESAMTALER Læringsmålstyret undervisning Den digitale elevplan ARBEJDSGRUNDLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Visionen... 3 3. Formålet... 4 4. Succeskriterier... 4 5. Udviklingsgrundlaget...

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase

Læs mere

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2

Læs mere

Kvalitetsrapport Lyngholmskole

Kvalitetsrapport Lyngholmskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Lyngholmskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen

Læs mere

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Karensmindeskolens. Trivselspolitik Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.

Læs mere

Klassemøde i 1g (forår)

Klassemøde i 1g (forår) Klassemøde i 1g (forår) Formålet Formålet med klassemøderne er, at samarbejde om, at skabe en god klasserums- og læringskultur i klassen og sikre god trivsel, så alle elever kan blive så dygtige som muligt.

Læs mere

Årsplan for 3.klasse

Årsplan for 3.klasse Årsplan for 3.klasse 2012-2013 2012 Uge Dato Aktivitet 33 Ti. 14. aug. Første skoledag kl. (8.00) 9.00-11.30 34 Fr. 24. aug. Skolefotografering kl. 8.15 12.45 35 Ons. 29 Forældremøde i 3. klasse 36 37

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole

Herstedøster Skole Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Værdigrundlag - oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole.skoleintra.dk T 43 68 73 00 Herstedøster

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis. UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018 Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018 Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 4631 4150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk

Læs mere

Fælles indsatsområder

Fælles indsatsområder Fælles indsatsområder Her følger en beskrivelse af, hvordan vi i Sebber Landsbyordning arbejder med de fælles indsatsområder i Fælles Skolebeskrivelse. Trivsel Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Udviklingsplan 2018 Ejby skole

Udviklingsplan 2018 Ejby skole Udviklingsplan 2018 Ejby skole Første udkast til udviklingsplan skal være færdigskrevet d. 29.01.2018 og den endelig udgave skal være færdig d. 01.04.2018 Udviklingsplaner skal over tid placeres i Indsigt.

Læs mere

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015.

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hummeltofteskolen Dato: 22. juni 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til 2015. UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en

Læs mere

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling Antimobbestrategi Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling God undervisning er tæt forbundet med bl.a. et læringsfremmende og stimulerende klima i klassen. På Al Quds Skole arbejder

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik på Dansborgskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik på Dansborgskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik på Dansborgskolen 1. Skolen som uddannelsessted Dansborgskolens motto er: - Vi lærer, når vi har det godt - vi har det godt, når vi lærer Faciliteter, elever

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Holmegårdsskolen og Børne- og skoleudvalget Holmegårdsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Holmegårdsskolen og Børne- og

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Principper for den løbende evaluering

Principper for den løbende evaluering Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Allerslev Skole uddannelsesplan

Allerslev Skole uddannelsesplan Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen

Læs mere

Heibergskolen november 2018

Heibergskolen november 2018 Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover

Læs mere

Vurdering og Handleplan

Vurdering og Handleplan Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller

Læs mere

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering

Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Side 1 af 5 Skoleledelsens samlede kvalitetsvurdering Skolens navn: Næsby Skole Skoleår: 08/09 Ledelsens samlede kvalitetsvurdering Vurdering Evt. kommentarer Interne kvalitetssikringssystemer Næsby Skole

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Forældremøder & Forældresamtaler

Forældremøder & Forældresamtaler Forældremøder & Forældresamtaler Skovvejens Skole 2015 FORORD Skovvejens Skole er en skole, der er fusioneret af to gamle skoler Egebjergsskolen og Højagerskolen i august 2015 og er blevet til Skovvejens

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere