VIRKSOMHEDSPLAN 2017 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE

VIRKSOMHEDSPLAN 2017 FOR MORSØ PRODUKTIONSSKOLE

Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Indledning... 4 Kapitel 1... 4 Produktionsskolen... 4 Beliggenhed:... 4 Lov:... 4 Ledelse:... 4 Økonomi:... 5 Organisation og fagområder:... 5 Kapitel 2... 6 Formål og mål... 6 Målgruppe:... 6 Formål:... 6 Mål:... 6 Værdigrundlag:... 6 Kapitel 3... 7 Medarbejdere... 7 Overenskomst:... 7 Personalepolitik og udvikling af medarbejdere:... 8 Mødevirksomhed:... 8 Arbejdsmiljøorganisation:... 8 Kapitel 4... 9 Undervisning og produktion... 9 Undervisningstilbud:... 9 Værkstedernes udgangspunkt:... 9 Linjer:... 10 Dagligdagen:... 10 PBE:... 10 EGU:... 11 Kapitel 5... 11 Elever... 11 Optagelse:... 11 Forløbsplan:... 11 Kombinationsforløb:... 11 Praktik:... 12 Vejledning:... 12 Almen undervisning:... 12 Deltagerråd:... 12 Forventninger:... 13 Kapitel 6... 13 Udslusningsstrategi... 13 Sammensætning af værkstedtilbud i relation til en vellykket udvikling for den unge og til mulighederne i samfundet:... 13 Vejledningsressourcer og samarbejde med andre vejlednings-institutioner:... 13 Udslusningsstatistik og opfølgning på udslusede elever:... 13 Kapitel 7... 14 Samarbejdspartnere... 14 2

UU:... 14 Morsø Kommune:... 14 Samarbejde med erhvervsskolerne:... 14 Kapitel 8... 15 Fokusområder... 15 Fokuspunkter 2016:... 15 Fokuspunkter 2017:... 16 Kapitel 9... 16 Perspektivering... 16 3

Indledning Virksomhedsplan 2017 er udarbejdet af forstanderen i samarbejde med medarbejderne og bestyrelsen. Virksomhedsplanen gør status og forholder sig til nye fokusområder. Indsatsen for 2017 tager udgangspunkt i de behov, vi oplever i hverdagen, samt de udfordringer vi allerede nu kan forudse i det kommende år. Kapitel 1 Produktionsskolen Beliggenhed: Morsø Produktionsskole er en selvejende institution beliggende på Elsøvej 101 i Nykøbing Mors. Lov: Produktionsskolen er godkendt af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og drives efter Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler (LBK nr. 781 af 15. juni 2015). Loven suppleres af flere bekendtgørelser, bl.a. Bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v. (BEK nr. 1162 af 8. oktober 2015). Endvidere forvaltes erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i henhold til Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. (LBK nr. 738 af 20. juni 2016). Ledelse: Produktionsskolens øverste myndighed er bestyrelsen, som består af syv stemmeberettigede medlemmer: 2 medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen 1 medlem valgt af DI 1 medlem valgt af LO 1 medlem valgt af erhvervsrådet på Mors 1 medlem valgt af EUC Nordvest 1 medlem valgt af medarbejderne på produktionsskolen Skolens forstander og skolens forretningsfører, der virker som sekretær for bestyrelsen, deltager uden stemmeret. Deltagerrådet kan udpege en tilforordnet uden stemmeret til skolens bestyrelse. Skolen ledes og administreres af forstanderen efter bestyrelsens forskrifter og med ansvar overfor denne. Mindre sager, der ikke kan udsættes, behandles af bestyrelsesformanden og forstanderen. 4

Økonomi: Produktionsskolens økonomi er baseret på offentlige tilskud fra henholdsvis stat og kommune. Skolens normering fastsættes ved budgetlægningen hvert år. Økonomien afhænger af årselevtallet, og den kan endvidere forbedres ved forskellige værkstedsproduktioner samt ved indtægtsdækket virksomhed. Skolen etablerer og koordinerer EGU for Morsø Kommune. Skolen har endvidere ansat lærlinge i produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE). I 2017 udfordres økonomien af en besparelse på 4 % i forhold til omprioriteringsbidraget og et nyt styresignal fra SKAT, som bevirker, at taxameteret indgår i beregningen af moms. Organisation og fagområder: I 2017 vil produktionsskolens organisation se således ud: Ledelse Vejledningsteam Almen undervisning Træ Anlæg & Ejendom Cafe Produktionsskolen tilbyder de unge deltagelse på en af skolens tre linjer: Træ Anlæg & Ejendom Cafe Desuden tilbydes: Vejledning, som dels består af faglig vejledning og dels af social og personlig vejledning Almen undervisning i dansk, matematik og engelsk 5

Demokratisk dannelse, som består af samfundsrettede morgensamlinger, temadage og arbejdet i deltagerrådet. Kapitel 2 Formål og mål Målgruppe: Produktionsskolens målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Før optagelse udarbejdes en målgruppevurdering af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Formål: Produktionsskolen tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbuddet skal styrke de unges faglige, sociale og personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Tilbuddet skal endvidere bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Tilbuddet er tilrettelagt med særlig henblik på, at de unge opnår kvalifikationer, der kan bidrage til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Mål: Det er produktionsskolens mål at tilbyde de unge et spændende og udbytterigt forløb, hvor faglighed går hånd i hånd med social og personlig udvikling. Efter et forløb på skolen tilstræbes det, at de unge er i stand til at påbegynde og færdiggøre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller alternativt at fastholde et arbejde. Under alle omstændigheder er det et mål at bringe den unge tættere på uddannelse ved at styrke den enkeltes livsduelighed. Værdigrundlag: Produktionsskolen tilbyder de unge tryghed, rummelighed, engagement og anerkendelse, så de oplever at blive mødt og få nye muligheder. Der arbejdes med følgende områder: 6

Afklaring Læring Kompetencer Uddannelsesparathed Trivsel Udredning Kvalifikationer Faglighed Dannelse Kapitel 3 Medarbejdere Overenskomst: Produktionsskolens medarbejdere er omfattet af Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 samt Organisationsaftalen for ledere og lærere ved produktionsskoler. Skolens medarbejdere 2017: 4 linjelærere (en enkelt er ansat 23 timer om ugen) 2 vejledere 1 almenunderviser (20 timer om ugen) 1 forretningsfører og stedfortræder 1 forstander Den deltidsansatte linjelærer og almenunderviseren er begge ansat i fleksjob og aflønnes med henholdsvis 20 og 18 timer om ugen på grund af skånehensyn. 7

Personalepolitik og udvikling af medarbejdere: Et væsentligt tema i personalepolitikken er, at medarbejderne skal have så optimale arbejdsforhold som muligt. Medarbejdernes professionelle og personlige kvalifikationer og kompetencer er afgørende for at bringe de unges ressourcer i spil og styrke deres faglige, sociale og personlige udvikling. Linjelærerne har en central funktion i arbejdet med de unge. De øvrige medarbejdere varetager servicefunktioner, der faciliterer og optimerer indsatsen på værkstederne. Medarbejderne har løbende behov for både fag-faglige kurser relateret til deres arbejdsopgaver og viden relateret til målgruppens særlige udfordringer, herunder supervision for at kunne møde de unge med tryghed, rummelighed, engagement og anerkendelse. Under forløbet på skolen skal der være fokus på både at udvikle de unges faglighed og at styrke de unges sociale og personlige kompetencer. Målgruppen har ofte sociale og personlige udfordringer, der er så omfattende, at det stiller ganske særlige krav til medarbejdernes evne til at fremstå som tydelige rollemodeller i det forpligtende arbejdsfællesskab på værkstederne og på skolen. Arbejdet med de unge kræver fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Det er afgørende, at kommunikationen og samarbejdet mellem de forskellige funktioner og personer er åben og respektfuld til gavn for helheden. Ledelsen skal udmønte bestyrelsens overordnede rammer, så arbejdspladsen kan tilbyde og forvente læring og udvikling hos den enkelte medarbejder. Mødevirksomhed: Produktionsskolen afholder følgende formelle møder: Bestyrelsesmøder: Afholdes ca. seks gange om året. Her fastlægges overordnede rammer og principper for skolen. Skolemøder: Afholdes hver anden uge. Her drøftes temaer, som vedrører livet på skolen, herunder forhold vedrørende faglighed, medarbejderne, samarbejde, administration og økonomi. Arbejdsmiljø indgår som et fast punkt på dagsordenen. Elevmøder: Afholdes hver anden uge. Her drøftes forhold omkring de unge, lige som der er mulighed for kollegial refleksion i forhold til enkelte elever. Dagsorden udarbejdes på mødet af forstanderen, som er mødeleder. På aftalte møder modtager medarbejderne supervision af en ekstern psykolog. Forløbssamtaler mellem vejledningsteam, linjelærer og den unge: Afholdes som minimum hver tredje måned på hver linje. Linjelærer og vejledere drøfter den unges faglige, sociale og personlige kompetencer og opstiller lang- og kortsigtede mål sammen med den unge. PBE-lærlinge kan deltage i skolemøder efter aftale. Praktikanter og andre ikke faste medarbejdere deltager som hovedregel ikke i møderne, med mindre der er tale om et længere forløb som medarbejder på skolen. Arbejdsmiljøorganisation: Produktionsskolen vægter, at arbejdet med arbejds- og undervisningsmiljøet fungerer i hverdagen, gerne med deltagelse af unge. 8

Skolens kontinuerlige arbejde med arbejdspladsvurdering (APV) og undervisningsmiljøvurdering (UMV) koordineres henholdsvis via skolemøderne og møderne i deltagerrådet. Der sættes fokus på de unges og medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø og på de unges fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Forebyggelse er et nøgleord, lige som det at udvikle de unges forståelse for fælles ansvar i arbejdet på værkstederne og på fremtidige arbejdspladser. Arbejdsmiljøorganisationen består af forstanderen og alle medarbejderne, hvor hver enkelt medarbejder er ansvarlig for sit eget arbejdsområde. Arbejdsmiljøet er et fast punkt på skolemøderne. Kapitel 4 Undervisning og produktion Undervisningstilbud: Værkstedsundervisning, som tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning, med henblik på reel produktion, afsætning af varer og tjenesteydelser. Projektorienteret undervisning, som sammenknytter værkstedsundervisning og den tilhørende teori (integreret undervisning), med henblik på at fremme den unges faglige læring samt sociale og personlige udvikling. Almenundervisning, som styrker de unges grundlæggende færdigheder i dansk, matematik og engelsk. Anden undervisning, som medvirker til at styrke de unges generelle udvikling som samfundsborgere. Værkstedernes udgangspunkt: Produktionsskolens undervisningstilbud tager udgangspunkt i forskellige værksteder, hvis fagudbud knyttes an til erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser. Produktion kombineres med teoretisk undervisning med udgangspunkt i det praktiske arbejde. Det grundlæggende i skolens dagligdag er derfor produktion og værkstedsundervisning, der er inspireret af fagområdernes læringskultur. Arbejdsopgaverne udføres med henblik på salg af varer og tjenesteydelser eller til skolens eget brug. Produktionen og opgaverne er således nødvendige og relevante for de unge og for livet på skolen. Værkstedsundervisningen skal give grundlag for, at de unge kan afprøve deres egne evner og interesser på et eller flere fagområder. De unge skal have en klar oplevelse af deres faglige kompetencer og sociale og personlige udvikling med henblik på at styrke deres selvværd og lyst til at lære. De unge skal opleve en skole, hvor det forpligtende arbejdsfællesskab er i fokus som udgangspunkt for faglig, social og personlig udvikling og trivsel. Værkstederne deltager i fagmesser og virksomhedsbesøg, lige som der afholdes temadage og projekter for alle unge eller for en gruppe af unge. 9

Linjer: Træ: Træ arbejder med fremstilling af produkter i træ fra idé til salg ud fra kundens ønsker. Der undervises i tegningsforståelse og materialekendskab, og der arbejdes i forskellige materialer og med forskelligt håndværktøj og maskiner. Produkterne udføres på bestilling ud fra kundens ønsker, og der er salg til private, institutioner og virksomheder. Værkstedskulturen er struktureret, og der er fokus på samarbejdslære og det at være medskaber af et godt arbejdsmiljø i trygge rammer. Sikkerheden prioriteres højt, og de unge instrueres grundigt i at bruge de enkelte maskiner. Anlæg & Ejendom: Anlæg & Ejendom udfører anlægsarbejde i form af brolægning og udvikling af skolens grønne arealer samt vedligeholdelse og mindre istandsættelser af skolens bygninger ude og inde. Linjen har et lille metalværksted, hvor der fremstilles produkter til kunder. Linjen er ansvarlig for skolens æbleplantage, hvor der produceres æbler og æblemost med henblik på salg. Arbejdet indenfor de forskellige fagområder prioriteres efter behov, årstid og vejr. Café: Café tilbereder formiddagskaffe og middagsmad til alle på skolen og har løbende aftaler om mad ud af huset. Der undervises i køkkenfagets elementer, og der arbejdes med madfremstilling fra opskrift og råvarer til anretning og servering. Der arbejdes bredt med sundhedsforståelse, kostplanlægning, ernæringslære og hygiejne. Dagligdagen: Et forløb på produktionsskolen har til formål at afklare og forberede de unge til at kunne gennemføre en uddannelse, alternativt at kunne fastholde et arbejde. Ovenstående er ensbetydende med, at hverdagen på skolen er præget af et miljø og en kultur, der er sammenlignelig med kulturen på en uddannelsesinstitution eller en arbejdsplads. Der er således faste strukturer omkring mødedisciplin, ordenssans, omgangsformer, samarbejde m.m. Medarbejderne er rollemodeller for de unge og derfor bevidste om deres påvirkning af de unges udvikling. De unge inddrages i livet på skolen og deltager i demokratiske processer med henblik på at tage ansvar for egen fremtid og blive klar til at være aktive borgere i et demokratisk samfund. PBE: PBE er en ordinær erhvervsuddannelse, som er tilrettelagt på en særlig individuel måde, så uddannelsen helt eller delvist gennemføres på en produktionsskole. Erhvervsuddannelsen kan iværksættes inden for de ordinære brancher, når blot det pågældende værksted er godkendt som praktikplads. Produktionsskolen etablerede sin første PBE i 2013 på træværkstedet, hvor linjelæreren, der er uddannet maskinsnedker, er læremesteren. Der er indgået en samarbejdsaftale med Skive Tekniske Skole og med en konkret virksomhed, som vil bidrage med undervisning på deres værksted, lige som der er mulighed for at fortsætte uddannelsen til maskinsnedker. Skolens første lærling blev produktionsassistent (døre og vinduer) i 2015 10

og er nu i lære som maskinsnedker i den pågældende virksomhed. Der er ansat en ny lærling på træværkstedet i 2016. I 2015 etablerede produktionsskolen yderligere en PBE kontoruddannelse med speciale i administration. Der er indgået en samarbejdsaftale med Skive Handelsskole. EGU: EGU er et særligt tilrettelagt toårigt uddannelsesforløb for unge, der ikke umiddelbart er i stand til at påbegynde en ordinær uddannelse på en erhvervsskole. Uddannelsesforløbene er individuelle og igangsættes indenfor forskellige brancher. Produktionsskolen har en samarbejdsaftale med Morsø Kommune og UU Mors, således at alle EGU-forløb i kommunen etableres og koordineres af skolen. Skolens faglige vejleder er ansvarlig for EGU. Kapitel 5 Elever Optagelse: Forstanderen har visitationsretten til forløb på skolen. Forstanderen har en samtale med den unge ved indskrivningen, her oplyses om skolens forventninger og aktiviteter. Første dag på skolen modtages den unge af vejlederteamet og i løbet af de første uger afholdes en forløbssamtale, hvor vejlederteamet sammen med den unge afklarer behovet for en screening i dansk og matematik, lige som behovet for undervisning vurderes. Forløbsplan: Vejledere og linjelærer har ansvaret for at udarbejde en forløbsplan sammen med den unge. Forløbsplanen indeholder lang- og kortsigtede mål for forløbet på skolen, og den evalueres hver tredje måned. Forløbet afsluttes med et kompetencebevis, der udstedes på baggrund af kompetencemålene i forløbsplanen. Kompetencebeviset skal afspejle de opnåede faglige kompetencer. Kombinationsforløb: Produktionsskoleforløb på mere end tre måneder kan indeholde meritgivende kombinationsforløb til kompetencegivende erhvervsuddannelse. Kombinationsforløb varer mellem to og fem uger, og forløbene foregår på en erhvervsskole. Kombinationsforløbene skal bygge bro mellem skoleformerne og skabe en glidende og individuel tilrettelagt overgang til uddannelsessystemet. Produktionsskolen har i løbet af 2016 lavet nye samarbejdsaftaler omkring kombinationsforløb med EUC Nordvest, herunder Morsø Landbrugsskole, og med Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted- Viborg samt med Skive Tekniske Skole. 11

Praktik: Produktionsskoleforløb på mere end en måned kan indeholde praktik i en privat eller offentlig virksomhed. Der optjenes fire ugers praktik pr. påbegyndt halvår, og de kan afholdes samlet eller opdelt i kortere perioder. Skolen har et positivt samarbejde med det offentlige og det private erhvervsliv i Morsø Kommune og i de nærved liggende kommuner både i forhold til praktik og efterfølgende uddannelse og beskæftigelse. Vejledning: I produktionsskoleforløbet indgår faglig, social og personlig vejledning med henblik på afklaring, udvikling og perspektivering af den unges fremtidige muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Der arbejdes målrettet med at styrke den unges faglige kompetencer indenfor en erhvervsretning, lige som der samarbejdes om at mindske sociale og personlige barrierer. Vejledningsteamet tager imod den unge og tilbyder snarest dage en indslusningssamtale (med visitation til screening og almen undervisning). Afhængig af de unges individuelle behov og ønsker laves der gruppeforløb med forskelligt indhold relateret til temaer af relevans for den unges faglige, personlige og sociale udvikling, f.eks. træning af opmærksom, koncentration, korttids- og arbejdshukommelse via kryds og tværs, sudoku, kort-, bræt- og huskespil. Forløbene er strukturerede og planlagte, og der er et mål for ethvert forløb. Vejledningsteamet afholder også løbende forløbssamtaler hver tredje måned og en udslusningssamtale, når den unge stopper på skolen. Desuden afholdes ad hoc samtaler om forskellige relevante temaer og mulighed for praktik og kombinationsforløb. Vejledningsteamet afholder samtaler med forældre og andre samarbejdspartnere ved behov, og der afholdes arrangementer for nye forældre løbende. Almen undervisning: Vejledningsteamet visiterer til screening og almen undervisning. Underviseren udarbejder en individuel plan, som tager højde for den unges nuværende niveau og fremtidige uddannelsesønsker. Der tilbydes undervisning i dansk og matematik på individuelt niveau med henblik på at kunne bestå optagelsesprøverne på erhvervsuddannelserne, lige som der tilbydes undervisning i engelsk, når det skønnes relevant. Deltagerråd: I Bekendtgørelse om deltagerråd ved produktionsskoler (BEK nr. 44 af 23/01/2001) fastsættes det, at ved hver produktionsskole har deltagerne ret til at danne et deltagerråd. I 2013 etablerede de unge på produktionsskolen et deltagerråd. Deltagerrådet har til enhver tid to medlemmer fra hver linje. Medlemmerne vælges blandt de unge på linjen i februar og august hvert år. Når et medlem skifter linje eller udmeldes af skolen, vælges et nyt medlem fra den pågældende linje inden næste møde i deltagerrådet. Der afholdes som udgangspunkt møder hver anden uge. Møderne er typisk af én times varighed. Dagsordenspunkter kan afleveres i en boks i cafeen punkterne kan indgives anonymt. Dagsordenen skal være udarbejdet senest en uge før mødet, og den er bygget op efter en fast skabelon med følgende punkter: Godkendelse af referat, punkter til 12

drøftelse, aktiviteter, trivsel, eventuelt. Forstanderen er sekretær for deltagerrådet og sørger for dagsorden og referat. Der er tavshedspligt fra møderne. Ændring af vedtægterne kan foretages på fællesmøde i februar og august hvert år. Forventninger: Produktionsskolen forventer et positivt samarbejde med den unge og den unges netværk. Vi arbejder aktivt med at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø at sikkerheden er i orden, og at omgangsformen er respektfuld. Vi gør en dyd ud af, at alle er en del af fællesskabet og bidrager med hver deres unikke personlighed. Kapitel 6 Udslusningsstrategi Sammensætning af værkstedtilbud i relation til en vellykket udvikling for den unge og til mulighederne i samfundet: Værkstederne på de forskellige linjer efterspørges af de unge, og de tilsvarende erhvervskompetencegivende uddannelser udbydes på erhvervsskolerne. Det er helt naturligt at afprøve flere værksteder og linjer i løbet af et produktionsskoleforløb. Det er muligt at komme i praktik inden for alle fag, så flere arbejdsområder kan afprøves. De unge er jo ikke nødvendigvis afklaret i forhold til uddannelse, men har behov for at afprøve forskelligt med henblik på at kvalificere deres valg af uddannelse. Vejledningsressourcer og samarbejde med andre vejledningsinstitutioner: Den daglige vejledning varetages af linjelærerne i samarbejde med skolens vejledere. Den overordnede vejledning og kontakten til UU og erhvervsskolerne ligger hos vejledningsteamet og forstanderen. Der samarbejdes med vejledere på andre uddannelsesinstitutioner. Det gælder både vejledere, som tidligere har været i kontakt med den unge, og vejledere, som de unge efterfølgende vil få kontakt med. Der er indgået samarbejdsaftaler om kombinationsforløb med de uddannelsesinstitutioner, de unge naturligt vil søge til. Udslusningsstatistik og opfølgning på udslusede elever: Der udarbejdes kvartalsvise statistikker for udslusning. Hvis den unge bliver udskrevet til uddannelse eller beskæftigelse, kontaktes uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen fire måneder efter udskrivningen fra produktionsskolen. Dette gør status på den unges forløb på produktionsskolen og muliggør en evaluering med henblik på fremtidig tilrettelæggelse af tilbuddene på skolen. 13

Kapitel 7 Samarbejdspartnere UU: UU i de unges hjemkommune skal lave en målgruppevurdering før optagelse på produktionsskolen. Under produktionsskoleforløbet er der løbende kontakt mellem UU og produktionsskolen. Hvis en ung udskrives fra produktionsskolen, inddrages/orienteres UU i hjemkommunen. Der afholdes månedlige samarbejdsmøder, hvor vejledningsteamet og eventuel forstanderen mødes med relevante repræsentanter fra UU Mors og Jobcenter Mors. Formålet med samarbejdsmøderne er en gensidig orientering og drøftelse af de unges udfordringer. Morsø Kommune: Produktionsskolen samarbejder åbent med alle afdelinger i Morsø Kommune. Vi har et fælles mål for og med de unge, idet vi alle stræber hen imod den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. For mange unge fylder de sociale og personlige udfordringer så meget, at der er behov for en indsats i samarbejdet med forskellige aktører og tilbud i kommunen, der rækker ud over hverdagen her på skolen. Der er et løbende samarbejde med medarbejdere fra SSP og fra Rusmiddelcentret, som kommer på faste dage på skolen. De unge har således mulighed for anonym rådgivning, som eventuelt kan føre til et mere konkret forløb. Der afholdes månedlige samarbejdsmøder, hvor vejledningsteamet og eventuelt forstanderen mødes med relevante repræsentanter fra Familieafdelingen. Formålet med samarbejdsmøderne er en gensidig orientering og drøftelse af de særlige udfordringer og problematikker, der er blandt de unge mellem 16 og 18 år. En væsentlig aktør i samarbejdet omkring de unge er Ungenetværk Mors, hvor alle der arbejder med unge er repræsenteret. Samarbejde med erhvervsskolerne: Produktionsskolen har indgået samarbejdsaftaler om kombinationsforløb med EUC Nordvest, herunder Morsø Landbrugsskole, og Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted- Viborg samt med Skive Tekniske Skole. Samarbejdsaftalerne kan findes på skolens hjemmeside www.rolstruphus.dk Endvidere er der indgået samarbejdsaftaler med Skive Tekniske Skole og med Skive Handelsskole omkring PBE. 14

Kapitel 8 Fokusområder Fokuspunkterne er emner, der rækker ud over hverdagen på produktionsskolen. De vil fylde i skolens liv i det pågældende år, hvilket bl.a. viser sig tematiseret på: skolemøder fælles temaer for medarbejderne møder i deltagerrådet temadage for de unge I virksomhedsplanen er fokuspunkterne nævnt som overordnede punkter. Arbejdet med punkterne påbegyndes i starten af det nye år og evalueres ved årets afslutning. Fokuspunkter 2016: Fokuspunkterne i 2016 var: Styrkelse af kommunikationen indbyrdes blandt medarbejderne. Gennem hele 2016 har vi arbejdet med vores kommunikation indbyrdes. Kravene til kommunikation er blevet større, fordi målgruppen er mere kompleks, og vi har lavet en organisationsstruktur, hvor vi komplementerer opgaven omkring den enkelte unge. Vi har arbejdet med at være anerkendende overfor kollegers indsats, overfor skolen og overfor samarbejdspartnere. At være fælles om at skabe helhed omkring de unge styrker medarbejdernes trivsel. Vi har forbedret vores samarbejde ved at bryde gamle mønstre og forholde os mere professionelt i dialogen med hinanden. Vi er blevet dygtigere til at sparre og kommunikere om de unge og holde fokus på egen opgave, lige som vi har større blik for vores samlede indsats overfor de unge. Vi har arbejdet med især elevmøderne, som vi igennem tiden har prøvet at afholde på forskellige måder. Vi har fundet en model, der giver mening lige nu. Vi har modtaget sags supervision løbende over året, og der har ligeledes været mulighed for individuel supervision. Supervisionen har givet psykologisk viden og nye muligheder i vores relationer til de unge. Vi vil fortsætte med supervisionen i 2017 og udvide med personaletræning som en del af supervisionen. Udvikling af ny web profil for skolen Vi havde så småt påbegyndt processen med at udarbejde en ny web profil for skolen, men stoppede op, fordi det blev tydeligt, at det er væsentligt for indholdet på hjemmesiden, at medarbejderne har drøftelser om værdier og indhold over tid, før vi køber en virksomhed til at lave web-profilen. Vi har skiftet mail adresser, så alle ender ensartet på morsoe.dk. Vores nuværende hjemmeside er ikke inspirerende for hverken de unge, forældre eller samarbejdspartnere, men den opfylder faktisk ministeriets krav. Vi vil arbejde videre med web-profilen i 2017. 15

Fokuspunkter 2017: Fokuspunkter Mål og delmål Metode og indsats Resultatkrav og evaluering Optimering af helhedsorienterede Etablering af vejlederteam Fokus på positiv kommunikation forløb, så de matcher Afklaring af, om vi skal udbyde seks STUpladser Styrkelse af det forpligtende samarbejde målgruppens behov Løbende supervision, undervisning og personaletræning i forhold til målgruppen Beskrivelse af værdigrundlag, funktioner og arbejdsgange En helhedsorienteret struktur og kultur, der giver de unge og medarbejderne de bedste muligheder for udvikling (udgangen af 2017) Udvikling af ny web profil for skolen Tydeligheden omkring skolens forløb styrkes Skolen kendes for faglighed og de unges positive udvikling Fokus på målrettede forløb på produktionsskolen som en mulighed for mange unge Udbredelse af de gode fortællinger, hvor unge oplever succes En velfungerende webprofil, som giver et væsentligt indblik i produktionsskolen som en anden vej til uddannelse og dannelse (udgangen af 2017) Kapitel 9 Perspektivering Vores berettigelse som produktionsskole er afhængig af, at vi til stadighed er i stand til at udvikle skoleformen og synliggøre udviklingen internt og eksternt. Vi skal som produktionsskole være i stand til at beskrive og dokumentere de faglige, sociale og personlige kompetencer, som de unge opnår i forbindelse med et produktionsskoleforløb. Vi skal bibringe de unge almene kompetencer og kompetencer, der er anvendelig for den enkelte i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet med henblik på at styrke den enkeltes livsduelighed. Produktionsskolen er en del af det samlede tilbud til unge i Morsø Kommune. Vi vil gerne være katalysator for de unge, der har behov for modning for at kunne vælge uddannelse, 16

og for de unge, der er forstyrret af sociale og personlige udfordringer, så deres faglighed ikke kan udfoldes. Vi vil sammen med de øvrige aktører stræbe mod opfyldelsen af den politiske målsætning, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men også være med til at styrke livsdueligheden hos de resterende 5 %. Vi arbejder målrettet frem mod, at de unge rykker tættere på uddannelse i løbet af et forløb her. Nogle unge kan ikke tage en ordinær uddannelse, og det stiller særlige krav til samarbejdet med forældre, kommunens forvaltninger og andre aktører. Morsø Produktionsskole, den 19/1 2017 Ruth Bunk, forstander Nærværende virksomhedsplan er drøftet og godkendt af skolens medarbejdere, den 19/1 2017 Else Vigsø, tillidsrepræsentant Virksomhedsplanen er godkendt af bestyrelsen, den 31/1 2017 Ansgar Nygaard Tommy Ahrensberg Erik Vejling Søren Dath Per Ørberg Thomas Schlichting Else Vigsø 17