Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog 20, stk. 3, 44 og 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Skole-hjem samarbejdet på Skolen på Islands Brygge skal: Medvirke til at skabe tryghed for den enkelte elev og for klasserne være præget af tillid og åbenhed mellem parterne Være med til at sikre et godt læringsmiljø for alle elever Skolens rolle i samarbejdet er at: Inddrage forældrene i arbejdet omkring klassen og den enkelte elev ledelsen informerer i nyhedsbreve forældrekredsen om skolens overordnede virke og aktuelle emner Lærerteamene informerer om de overordnede planer for skoleåret. Der gives løbende information i ugeplanerne om mål og indhold i undervisningen. Skolen tilpasser løbende skole-hjem samarbejdet, så det matcher elevgruppens behov gennem skoleforløbet. Skolen inddrager forældrenes ressourcer i faglige og sociale sammenhænge i klasserne 1
Forældrenes rolle i samarbejdet er at: Udvise positive forventninger og interesse for skolens liv og aktiviteter Deltage aktivt i skolens møder og i klassens faglige og sociale arrangementer Fasthold interesse og engagement gennem indskoling, mellemtrin og udskoling Opstille og vælge årligt kontaktforældre og evt. aktivitetsforældre i klassen. Læs mere om kontaktforældre og aktivitetsudvalg på skoleporten. Skolebestyrelsens rolle i samarbejdet Skolebestyrelsens opgave er at: Fastsætte principper for skolens virksomhed Godkende skolens budget Fastsætte skolens ordensregler og værdiregelsæt Skolebestyrelsen drøfter løbende hvordan principperne fungerer i praksis. Samarbejdet om den enkelte elev Der holdes to årlige samtaler vedr. den enkelte elevs trivsel og udbytte af undervisningen. Det er et bærende princip at eleverne inddrages og deltager i dette arbejde. Den første skole-hjem samtale i 0. klasse gennemføres dog uden elevens deltagelse. Årets første samtale er en individuel samtale mellem elev, forældre og skole, som inddrager elevplanen. For 0. årgang vil elevplanen dog først blive udarbejdet senere på året, og vil således blive inddraget i samtalen i 1. klasse. Samtalen kan være organiseret som en samtale med to lærere/pædagoger, eller på mellemtrin og udskoling som en cafémodel, hvor elev og forældre kan booke tid hos de enkelte faglærere. På 8. årgang deltager UU-vejleder i samtalen med de elever, der ikke vurderes uddannelsesparate. For de øvrige elever afholdes skole-hjem samtaler uden UU-vejleder. Årets anden samtale er på 0.- 8. årgang en elevstyret samtale mellem elev og forældre og med deltagelse af lærerteamet. På 9. årgang afholdes ikke en samtale i foråret, idet samarbejdet ligger tidligere på året i forbindelse med uddannelsesparathedsvurdering og valg af ungdomsuddannelse. Ud over de to årlige samtaler samarbejdes der efter behov om barnets trivsel og læring. Den elevstyrede samtale tager udgangspunkt i elevens potfolio og organiseres som en cafe-model hvor et mindre antal elever afholder samtale på samme tid med tilstedeværelse af barnets primære lærere og pædagoger. Portfolio betyder en samling af dokumenter og er en metode til dokumentation af hvad eleven har lært i fagene. Arbejdet med portfolio tager afsæt i begrebet den 2
lærende elev og er med til at styrke eleven i sin viden om egen læring. Metoden skal desuden give elev og forældre et billede af elevens udvikling i løbet af skoleåret. Lærerne i teamet udvælger opgaveområder for de forskellige fag, der kan give et godt indblik i, hvad eleverne har lært i løbet af et år. Eleverne er i løbet af skoleåret med til at vælge deres arbejder ud til portfoliomappen. Eleverne får tid i undervisningen i ugerne op til samtalen til at vælge ud og lave en disposition over fremlæggelsen. Det indgår i undervisningen at eleverne øver sig i fremlæggelse af portfolien overfor klassen og lærerne. Forud for samtalerne anvendes forberedende samtaleark, som eleven udfylder sammen med forældrene og som indgår i begge skole-hjem samtaler. Hvert fag kan være repræsenteret for sig eller set i tværfaglige sammenhænge. Teamet fastlægger datoer for skole-hjem samtaler ved skoleårets start. Datoerne fremgår af klassens aktivitetskalender. Forældremøder Forældrene skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for den faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling i klassen. Mål for forældremøder: Forældremøderne skal sikre et godt samarbejde mellem skole og forældre omkring klassen. Forældremøderne skal inddrage forældrene i drøftelse og løsning af faglige og trivselsmæssige problemer i klassen. Forældremøderne sikrer, at forældrene kender de overordnede planer for de faglige og sociale aktiviteter, der skal iværksættes i klassen. Samt, at de ved, hvor de kan hente yderligere oplysninger. Forældremøderne medvirker til at skabe et godt forældrefællesskab omkring klassen. 3
Organisering og indhold på forældremøderne Der afholdes 2 årlige forældremøder for klasser og årgange. Der kan efter behov og drøftelse med skolens ledelse arrangeres forældremøder ud over de to faste møder. Skolens ledelse kan ligeledes tage initiativ til afholdelse af ekstra forældremøder. Årets første forældremøde Dagsorden for årets første møde planlægges af lærerteamet i samarbejde med ledelse og kontaktforældre. Det første møde holdes inden efterårsferien med en fælles del for hele årgangens/søjlens forældre. Her informerer ledelse om skolens grundlag, nye tiltag på skolen, kommunikation etc. Teamet giver fælles informationer relevante for den pågældende årgang. I indskolingen er orientering om begynderlæsning en del af det fælles møde i 0.-1. klasse. Desuden er skolebestyrelsen repræsenteret på denne del af mødet og informerer om deres arbejde samt kontaktforældrenes rolle. Hovedindholdet i årets første møde er information og drøftelse af skoleårets arbejde. Det skal sikres, at der også på mødet er tid til at forældregruppen drøfter og aftaler deres bidrag til klassens fællesskab, f.eks. afholdelse af sociale arrangementer gennem året. Årets andet forældremøde Årets andet forældremøde planlægges af kontaktforældrene i samarbejde med klassens team. Mødet indeholder på alle klassetrin primært arbejde med forældreaftaler og klassens trivsel samt emner relevante for det pågældende alderstrin. Der kan inviteres eksterne oplægsholdere til dette møde. Mødet kan efter aftale mellem kontaktforældre og team erstattes af et møde/arrangement, hvor børnene også deltager. Der vælges på begge forældremøder en referent blandt forældrene. Forældrene bestræber sig på at deltage i alle forældremøder og at orientere sig i referatet fra mødet. Generelt gælder det for forældremøder, at drøftelserne er overordnede for hele klassen og ikke inddrager forhold omkring enkelte elever. Alle parter bidrager konstruktivt til drøftelserne på forældremøderne, så klassens faglige og sociale udvikling sikres. Teamet fastlægger datoer for forældremøderne ved skoleårets start. Datoerne fremgår af klassens aktivitetskalender. 4
Elevplaner Elevplanens tre grundpiller Elevplanen skal indeholde tre dele: Mål, status og opfølgning. 1. Måldelen skal indeholde individuelle mål for den enkelte elevs læring med udgangspunkt i Fælles Mål. 2. Statusdelen skal vise elevens progression i forhold til de opstillede læringsmål. 3. Opfølgningsdelen skal beskrive, hvordan og hvornår henholdsvis elev, lærer og eventuelt forældre skal følge op på målene. Elevplanen for elever fra børnehaveklasse til og med 8. klasse skal indeholde individuelle mål, status for elevens læring og en beskrivelse af opfølgningen herpå i forhold til forskellige fag på forskellige klassetrin, for børnehaveklassen kompetencemålene. Særligt for elever i 8.- og 9. klasse Fra 8. klasse skal elevplanens opfølgningsdel være med til at afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Elevplanen skal i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg. For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen indeholde oplysninger om: Hvilken ungdomsuddannelse eleven vil søge efter 9. eller 10. klasse. En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller senere. 5
Elevplaner på de enkelte klassetrin Bh. kl. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Kompetencemålene for børnehaveklassen Dansk Matematik Engelsk Historie Kristendomskundskab Natur/teknologi Samfundsfag Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndværk og Design () () () () Madkundskab () () () () Tysk eller Fransk Tysk/fransk som valgfag (3-årigt) () () () Håndværk og Design som valgfag (2-årigt) () () () Madkundskab som valgfag (2-årigt) () () () Øvrige valgfag () () () Afklaring af videre uddannelse () = på ét af de klassetrin, som faget tilbydes på 6
Nationale test Frivillige og obligatoriske test Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Den viser desuden, hvilke klassetrin de frivillige test er målrettet. Tiltrådt af skolebestyrelsen d. 6. marts 2018 7