Bilagsmateriale Fokus på Folkeskolen Otte arbejdsgruppers konkretisering af 17.4-udvalgets anbefalinger Deltagelse Læring Tilstedeværelse 1
Indholdsfortegnelse Proces for konkretisering af 17.4 udvalgets 9 anbefalinger s. 3 Resume af arbejdsgruppernes skriv s. 4 Bilag Holddannelse og fleksibel skole. s. 11 Bilag Inklusion... s. 23 Bilag Indskoling skolestart. s. 35 Bilag Faglighed og faglig læsning. s. 44 Bilag Digitalisering af folkeskolen s. 55 Bilag Ledelse.. s. 61 Bilag Udskoling.. s. 71 Bilag Finansiering.. s. 77 Alle arbejdsgruppers handleplaner. s. 108 2
Proces for konkretisering af 17.4 udvalgets 9 anbefalinger Siden slutningen af august 2011 har 8 arbejdsgrupper bestående af 60 medarbejdere og ledere fra skoler og fagsekretariat arbejdet med at konkretisere 17.4-udvalgets anbefalinger inden for de 8 emneområder: 1. Indskoling - skolestart 2. Holddannelse og fleksibel skole 3. Inklusion 4. Linjemodel - udskoling 5. Faglighed og faglig læsning 6. Ledelse 7. Digitalisering af folkeskolen 8. Finansiering Arbejdsgrupperne har afleveret deres konkretiseringerne den 7. oktober 2011. Alle arbejdsgrupper har ud fra anbefalingerne skullet afdække status inden for emneområdet, hvad den nyeste forskning siger og hvorledes denne kunne imødekommes i morgendagens skole. Produktet for alle arbejdsgrupper er 5 siders skriftliggørelse, dog 10 sider for inklusion samt en konkret handleplan. Den 5. og 6. september 2011 blev der afholdt et to-dages seminar. Målet med seminariet var at give arbejdsgrupperne mulighed for over længere tid at forholde sig til deres emneområde samt få input fra de øvrige arbejdsgrupper. Den 16. september 2011 og 29. september 2011 mødtes alle arbejdsgrupper til fælles seminarer. De indeholdte forskellige workshops, der understøttede, at alle fik hørt, hvor langt grupperne var nået, input til nye tiltag samt sikring af sammenhæng på tværs. Her deltog ud over arbejdsgruppemedlemmerne fællestillidsfolk fra de implicerede fagforbund samt TR ere fra de respektive aftaleenheder. I de mellemliggende perioder mødtes arbejdsgrupperne i deres egen gruppe med henblik på at samle op på seminardagene. Ud over arbejdsgrupperne har der været nedsat en styre-/koordinationsgruppe med deltagelse af konsulenter fra Fagsekretariatet for Skoler, chef for Fagsekretariatet for Skoler samt Børne- og Kulturdirektøren. 3
Resume af arbejdsgruppernes skriv Holddannelse og fleksibel skole Udvalget anbefaler, at skoleåret tilrettelægges fleksibelt, og at der i større omfang gøres brug af holddannelse på tværs af klasser og årgange og således, at den pædagogiske praksis udvikles med henblik på at give udfordringer for den enkelte elev, herunder elever med særlige behov. Det anbefales i den forbindelse, at der arbejdes med udvikling af andre undervisningsformer, læringsstile og udeskoleaktiviteter. Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i at undervisningsdifferentiering er det bærende princip og at alle resurser skal indtænkes i denne optik. Nøgleord bliver derfor holddannelse og den fleksible skole. Holddannelse og Fleksibel skole tager udgangspunkt i at undervisningsdifferentiering er det bærende pædagogiske princip og at alle ressourcer skal indtænkes ud fra denne optik. Det teoretiske afsnit og den konkrete handleplan tager således udgangspunkt i denne tækning og afspejles i alle vores refleksioner og konkrete tiltag på alle niveauer fra skolens makroniveau og til den enkelte elev. Arbejdsgruppen foreslår: At 50% af forberedelse af undervisningen sker i teams At de nødvendige aftaler er tilstede At skolerne skal udarbejde elektroniske værktøjer til styring og strukturskabelse At skoledagen, ugen og året tilrettelægges fleksibelt At der dannes hold i op mod 50 % af undervisningstiden At teamstrukturen skal have så stor volumen, at der er klasser nok i teamet til flere alternative hold At implementeringen skal strække sig over 3 år At undervisning væk fra klasselokalet styrkes At skolerne udarbejder en konkret kompetencehandleplan At der nedsættes studiegrupper på tværs af skolerne til videndeling At skolens grundskema udarbejdes med parallellægning af fag på den enkelte årgang. Inklusion Udvalget anbefaler, at skolelederne og fagsekretariatet udarbejder forslag til procedurer, der i videst mulige omfang fastholder børn i den almene folkeskole, samt at der afsættes midler til efter- /videreuddannelse og anden udvikling af personalets socialpædagogiske kompetencer, herunder midler til uddannelse på diplomniveau af en medarbejder pr. skole inden for inklusion. Denne funktion betegnes herefter inklusionsmedarbejder. Udvalget anbefaler endvidere, at folkeskolen i Vordingborg Kommune indrettes, så flest mulige børn kan rummes og profitere fagligt og socialt heraf, samt at det medtænkes, at forældrene er en væsentlig del af det enkelte barns hverdag, hvorfor skolens indsats må inddrage forældrene. Det er i den forbindelse væsentligt, at skolen kan agere hurtigt, når der viser sig særlige behov. Arbejdsgruppen beskriver inklusion således, at flest mulige børn bliver i det almene skoletilbud. Inklusionen forudsætter, at undervisningen tilpasses det enkelte barn. 4
Men samtidig anfører arbejdsgruppen, at der en grænse for inklusion. På den ene side skal det enkelte barn til enhver tid profitere læringsmæssigt og socialt af at være inkluderet i fællesskabet; på den anden side må inklusionen ikke tilsidesætte hensynet til det samlede fællesskab. Arbejdsgruppen anbefaler: At der uddannes en inklusionsmedarbejder på diplomniveau på alle skoler At der sker supervision og uddannelse af alle medarbejdere på skolerne At medarbejderne får indsigt i relationskompetencer og om sprogets betydning At der afholdes temadage for politikere om inklusion At den samlede nettoudgift på 44 mill. Kr til specialpædagogisk bistand decentraliseres til den enkelte skole At den nødvendige PPR-rådgivning er til rådighed i dagligdagen i skolen At PPR giver vejledning til lærere, der underviser inkluderede børn Indskoling Udvalget anbefaler, at muligheden for et tættere reelt samarbejde mellem lærere og pædagoger fremmes, således at pædagogerne i yderligere omfang anvendes som skolepædagoger på de tidspunkter, hvor der ikke er børn i SFO, idet den udvidede tid i undervisningsdelen skal kvalificere holddannelsen. Arbejdsgruppen anbefaler at undervisningen i indskolingen foregår i stamgrupper på tværs af alder. I stamgrupperne arbejder pædagoger og lærere sammen om at lave forløb for eleverne. Ved at arbejde i hold og grupper giver det mulighed for i langt højere grad at etablere inkluderende miljøer. Eleven har en fast voksenkontakt sammen med andre elever i stamgruppen, så der er et fast fællesskab gennem indskolingen. Arbejdsgruppens anbefaler at samarbejdet mellem de to faggrupper skal bygge på et fælles læringssyn, en fælles kultur og indbyrdes ligeværdighed. For at kunne skabe grundlaget for dette må samarbejdet omfatte fælles planlægning, fælles udførelse og fælles evaluering, ligesom begge parter skal bære ansvaret for det faglige indhold. Det betyder, at lærerne og pædagogerne skal have fælles forberedelse og fast mødevirksomhed i løbet af ugen. Dette vil medføre ejerskab, engagement og en følelse af ligeværd. Ligeledes bør pædagoger i skolen deltage i skolens øvrige opgaver, såsom tilsyn med eleverne i frikvartererne. Det giver endvidere mening, at de to faggrupper modtager fælles efteruddannelse, idet dette vil underbygge en fælles kultur, struktur og et fælles læringssyn i samarbejdet. Arbejdsgruppen anbefaler: At BUBL og DLF udarbejder en forsøgsordning, så de to faggrupper kan udvikle samarbejdet i skolen. Faglighed og faglig læsning Udvalget anbefaler, at den særlige indsats på læseområdet fastholdes og at arbejdet med faglig læsning/indholdslæsning styrkes fx ved at flytte undervisningslektioner fra de ældste årgange til mellemtrinnet. Det anbefales videre at gøre brug af standardiserede tests i fagene på alle skoler samt at kommunalbestyrelsen indfører som mål, at elevernes score ved nationale tests og afgangsprøver inden for 3 år bringes op på et niveau, der mindst svarer til landsgennemsnittet. 5
For indeværende er der i løbet af de sidste 4-5 år indarbejdet en kommunal screening i børnehaveklasserne. Skolerne har på forskellig vis, grundet forskellige ressourcemuligheder udviklet et koncept for tidlig læsehjælp. Et antal elever har på baggrund af læsetest fået tilbudt læsehjælpskursus. Imidlertid har det vist sig, at hvis læsehjælp over tid skal have den fornødne effekt skal der også etableres kurser på mellemtrinnet. Der er på kommunalt niveau udarbejdet en omfattende Handleplan for Sprog og Læsning (HLS) Den indeholder en generel beskrivelse af læsning samt specifikke målfastsættelser, evalueringstiltag mv. for alle klassetrin fra børnehaveklasse til og med 10.klasse. Læsning er en sprogproces og læseudviklingen er en fortsættelse og udvidelse af den sproglige udvikling. Forskning peger på, at det multimodale læsebegreb (kombinationen af tekst- og billedlæsning) har stor betydning for elevers læring. Det har et bredt perspektiv, så det helt fra indskolingen er med til at udvikle alle elevers læsekompetence og ikke kun som kompenserende støtte for de svageste. Derudover påpeges det, at lærernes faglighed må styrkes. Evalueringstiltag videreudvikles. Der skal være uddannede læsevejledere på alle skoler samt indførelse af dagligt læsebånd for alle elever, så der sikres tid til fordybelse, øget motivation og læsesikkerhed. Arbejdsgruppen anbefaler: Handleplan for sprog og læsning (HLS) med tilføjelse af obligatorisk læsebånd implementeres. Læsebånd der afsættes ressourcer til 20 min dagligt læsebånd på alle klassetrin. Kompetenceløft for alle ledere, lærere og pædagoger, der bevirker større indsigt i faglig læsning og at alle har et større og fælles ansvar for elevernes læseudvikling. Dannelse af LIP-team (læsevejledere, IT-vejledere og personalet på Det Pædagogiske Servicecenter) skal sikre en sammenhængende indsats på skolen og at IT og det multimodale læsebegreb bliver implementeret i et inspirerende læsemiljø. Læsevejlederen er en nøgleperson i den enkelte skoles arbejde med at løfte elevernes læsekompetencer. Der udarbejdes funktionsbeskrivelse. Den kommunale testplan udvikles. Forældreinddragelse via læsefoldere og information på forældremøder. Et udviklingsprojekt med udgangspunkt i PC-læsning kunne fremadrettet være et vigtigt erfaringsgrundlag for kommunen. At der ikke flyttes timer fra udskolingen til mellemtrinnet. Læsning er en løbende proces og læsning bliver på intet tidspunkt en afsluttet færdighed og undervisning heri er derfor afgørende igennem hele skoleforløbet. Digitalisering af folkeskolen Udvalget anbefaler, at der afsættes midler til udvikling af lærernes IT-kompetencer og til en opgradering af skolernes IKT-netværk. Udvalget anbefaler videre, at alle elever inden for en kortere årrække udstyres med IKT-teknologisk udstyr. Endelig anbefaler udvalget, at fagsekretariatet i samarbejde med skolerne udarbejder en strategi for udvikling af anvendelsen af IKT i undervisningen. For at gå nye vej i forhold til digitalisering af folkeskolen vil der skulle gennemføres et kulturskifte, der passer til den digitale verden, som eleverne er født ind i ( de digitalt indfødte ). Teknologianvendelsen tænkes ind i undervisningen på en ny måde. For at det skal kunne lade sig gøre vurderes følgende at være afgørende: 6
Fokus på pædagogiske og organisatoriske praksisser Styrkelse af lærernes it-didaktiske kompetencer bl.a. gennem lokalt forankret videndeling Udgangspunktet er web 2.0 Lærerne planlægger IT-undervisningen med udgangspunkt i det eleverne kan. Det stiller krav til ITdidaktikken og gør den til den vigtige trumf i udviklingsarbejdet. Ved at arbejde med det ITdidaktiske kan lærerne faciliterer det udviklingspotentiale hos eleverne der er nærmeste udviklingszone for dem i deres web 2.0 medievirkelighed. Det er vigtigt, at elevernes mediekompetencer ikke udvikler sig til en modkultur, hvor undervisningen ikke forholder sig til den virkelighed, eleverne befinder sig i og navigerer i. Elevernes it-kompetencer og viden ses både som en mulighed for en tilgængelig undervisningsressource og mulighed for at eleven inddrages aktivt i undervisningen. De traditionelle elev- og lærerrolle får herved nye vinkler således at elever og lærere kan lære sammen. Arbejdsgruppen anbefaler: Eleverne inddrages i udviklingen af undervisningen. Sammen med eleverne har lærerne lettere ved at udvikle deres holdninger og adfærd. Den traditionelle form med klasseundervisning ændres og suppleres. Det betyder, at underviseren kan tilrettelægge IT- understøttede læringsforløb på tværs af klasser, årgange og skoler. Fokus på pædagogiske og organisatoriske praksisser omkring it kan hjælpe ledelsen med at integrere it i skolens samlede pædagogiske kultur til gavn for forandringer og forbedringer af undervisnings- og læringsmiljøer. It-vejlederens nye rolle er som it-inspirator/innovator, at være aktivt opsøgende i forhold til at støtte lærernes pædagogiske, didaktiske it- kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen gøres anvendelsesorienteret, lokal og praksisnær og udbuddet bliver behovsstyret. Kurser gennemføres overvejende som lokale ind-i-huset-kurser. Lærere som allerede anvender it i deres fag og som er interesserede i at afprøve nye digitale læremidler og muligheder kan fungere i rollen som fyrtårne. Etablering af ny It-infrastruktur på skolerne, som er stabil, robust, fleksibel og med stor kapacitet og tilgængelighed. Open source og gratis tjenester anvendes i den størst mulige udstrækning, forudsat at disse faciliterer og understøtter it i undervisningen Udskoling Udvalget anbefaler, at fagsekretariatet og skolelederne udarbejder et konkret forslag til en styrkelse af udskolingen gennem indførelse af en Vordingborgsk linjemodel fra skoleåret 2012/13. Udskolingsmodel Vordingborg tager udgangspunkt i flow og fordybelse, som det bærende, pædagogiske princip. Den bygger på en undervisningsform og struktur, som er fleksibel og kendetegnet ved fag-faglige studiemiljøer, kombineret med stamhold og bundet sammen af kontaktlærerordning. Der etableres studiecafeer, hvori eleverne sikres mulighed for lektiehjælp, daglig kontakt med kammerater, fællesbeskeder mm. For at sikre elevens faglige, sociale og personlige kompetencer, opstilles mål for disse 7
i udviklingsplanen for den enkelte elev. For de allersvageste og dårligst tilpassede elever tages der særlige pædagogiske hensyn, der bygger på de mål, der sættes i udviklingsplanen. Dette sikres bl.a. gennem tilknytning af en skolepædagog, der igennem kontrakt med de unge har fokus på, at de opsatte mål bliver overholdt og der opnås øget faglighed. Endelig bygger udskolingsmodellen på, at hver udskolingsenhed har en lokalt forankret skoleprofil, der udvikles gennem aktivitetsinklusion, som er bindende aftaler mellem skole og nærmiljø. Arbejdsgruppen anbefaler: At man etablerer en udskoling hvor der ud fra tanken om Flow og fordybelse arbejdes med Holddannelse. At lærerne arbejder i specialistteams på tværs af skolerne, således at lærernes fag-faglige kompetencer kommer bedst muligt i spil, og elevernes undervisning kvalificeres yderligere. At der etableres en bemandet lektiecafé med studiearbejdspladser At eleverne arbejde sammen med lærerne med deres individuelle udviklingsplan for at holde målet for øje at gennemføre en ungdomsuddannelse. Ledelse 17 stk. 4 udvalget anbefaler, at der i budgettet afsættes midler til skoleledernes efter- /videreuddannelse, og at der udarbejdes en plan for ledelsesteamets udvikling. En kompetent og effektiv skoleledelse er nødvendig, hvis elevernes præstationsniveau skal højnes. Dette er en af hovedkonklusionerne i den forskning som blev præsenteret i betænkningen Fokus på folkeskolen og i det forskningsmateriale som arbejdsgruppen har taget afsæt i. Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes en politik for udvikling af ledelseskompetencer i Vordingborg Kommunes skolevæsen. Formålet med denne politik er dels at sikre klar kommunikation om Vordingborg Kommunes forventninger og krav til skolelederne og dels at skabe et klart og tydeligt fundament for samlet kompetenceudviklingsindsats for skoleledelserne. Samtidig konkluderer arbejdsgruppen, at der i de kommende par år bør ske en opprioritering af mere praksisorienterede kompetenceudviklingsforløb, hvilket i nogle tilfælde vil betyde nedprioritering af traditionel efter- og videreuddannelse (f.eks. diplomforløb). Der oplistes konkrete tiltag, som skal sikre, at skolevæsenets samlede ledelsesfaglige kompetencekraft styrkes markant: Kompetenceprofiler for både skoleledere og mellemledere som grundlag for både rekruttering, individuel og gruppevis udvikling Kompetenceudviklingsforløb i 3 mest centrale lederkompetencer 1. Pædagogisk/faglig supervisor Lederen skal kunne supervisere det pædagogiske personale i forhold til relationskompetence, klasserumsledelse og fagdidaktik. 8
2. Selvledelse Lederens skal -med afsæt i en høj grad af selvindsigt- kunne planlægge egne opgaver, være mål- og resultatorienteret, fokusere på det man vil have mere af, være nærværende og registrere både egne og andres stress signaler samt kunne være rollemodel for bl.a. selvstyrende teams 3. Mødeleder og facilitator Veltilrettelagte møder med fokuseret indhold virker motiverende, og er en meget vigtig kommunikationskanal. Fælles for ledelsesudvikling er den skal have fokus på udvikling af konkrete kompetencer, hvorfor fokus er lagt på praktisk træning, individuel coaching og undervisning i relevante metoder. Finansiering Anbefaling 9. Udvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen afsætter en pulje på 10 mio. kr. årligt til finansiering af de anbefalede pædagogiske tiltag. I kommissoriet for 17,4 udvalget er det forudsat, at optimering på skoleområdet er udgiftsneutralt, og at der derfor hverken kan fjernes eller tilføres økonomiske midler til det samlede skole- og uddannelsesområde i forbindelse med dette projekt. I forbindelse med udarbejdelse af betænkningen Fokus på folkeskolen lavede konsulentfirmaet Ernst & Young en rapport med analyse af de langsigtede økonomiske konsekvenser af den nuværende skolestruktur samt opstilling af scenarier for ny skolestruktur. Denne analyse var beregnet med en kombination af konsulentfirmaets modeller og faktuelle tal oplyst fra Vordingborg Kommune, som alle er beskrevet i betænkningen fra foråret. Arbejdsgruppen har anvendt denne analyses modeller, men foretaget en genberegning af alle tal. Arbejdsgruppen har oplistet tre mulige håndtag, som kan frigøre ressourcer til finansiering af de pædagogiske tiltag, nemlig ændret tildeling af ressourcer, ændret struktur og ændret model for specialundervisning. Arbejdsgruppen har opstillet en ny model for ressourcetildeling, én ny model for struktur samt genregnet fire af de allerede kendte samt opstillet en ændret model for ressourceanvendelsen på specialundervisningsområdet. Ændret tildeling af ressourcer Den nuværende budgettildelingsmodel er primært baseret på antal klasser, en såkaldt klassetildelingsmodel, hvilket betyder, at lav og høj klassekvotient udløser stort set samme udgift. Dette medfører meget store forskelle på elevudgift i de forskellige klasser på de forskellige skoler, men der er ikke en entydig sammenhæng mellem skolestørrelse og udgiftsniveau. Størsteparten af landets kommuner lader i dag pengene følge barnet, en såkaldt elevtildelingsmodel, som sikrer at eleverne får samme ressource uanset hvilken klasse eller skole de går på. Arbejdsgruppen har beregnet, at en elevtildelingsmodel i den nuværende skolestruktur vil kunne frigive 5.8 mio. kr. i 2012 stigende til 12.8 mio. kr. 2020. Det skal dog bemærkes, at en elevtildelingsmodel i den nuværende struktur vil betyde færre ressourcer til de små skoler og flere til de større skoler. De to tildelingsmodeller er beregnet på alle fem scenarier for skolestruktur. Ændret struktur 9
Èn ny model og genberegning af fire af betænkningens modeller inkl. den nuværende skolestruktur viser, at det er muligt via en ændret skolestruktur at frigive midler på over 20 mio. kr. pr. år. De fem modeller samler sig i tre hovedscenarier, nemlig: nuværende struktur med 12 skoler med undervisning på 15 matrikler 8 skoler med eller uden 3 forskoler og to filialmodeller med 8 eller 5 skoler med undervisning på varierende antal matrikler. Arbejdsgruppen har valgt at lave helt nye beregninger med afsæt i alle kendte forhold (f.eks. konkrete driftsudgifter, de eksisterende lønninger, reelle elevtal samt prognoser for de enkelte skoledistrikter). Det største potentiale findes i modellen med 8 skoler, idet der allerede fra 2012 kan frigives 13-14 mio. kr. stigende til 20-24 mio. kr. fra 2020. Det næststørste potentiale findes i filialmodellen med 5 skoler og undervisning på 12 matrikler, hvor potentialet i 2012 er 10 mio. kr. stigende til godt 16 mio. kr. i 2020. Ved alle modeller er beregnet udgifter til renovering, anlæg og øget transport samt udgifter til forbedringer i forhold til arbejdsmiljø (APV). Renoveringsudgifterne baserer sig på Ernest & Youngs analyse reduceret til 65%. Baggrunden for den reduktion er, at Ernest & Young forudsatte en 35 års horisont, mens arbejdsgruppen har forudsat en 12 års horisont. Anlægsudgifterne er estimeret på baggrund af en konkret revurdering af pladsbehov. Beløb til anlæg er beregnet med samme kvm-priser som Ernest & Young. Den årlige renoveringsudgift ligger på mellem 6 og 12 mio. kr. afhængig af model. Dertil skal lægges anlægsudgifter på mellem 0 og 163 mio. kr., hvoraf der pt. er afsat godt 20 mio. kr. i 2013-14. Ændret model for specialundervisning Antallet af børn der bliver henvist til specialundervisning har været stigende på landsplan i gennem de seneste år. Landsgennemsnittet er 5,1%, men Vordingborg henviser 6,5%. Et serviceniveau på landsgennemsnitsniveau vil betyde frigivelse af op mod 10 mio. kr. pr. år, når ændringer er fuldt implementeret. Arbejdsgruppen opstiller en ny model for organisering af specialundervisning og en ny model for tildeling af ressourcer. Det overordnede princip i ressourcetildelingen er, at pengene følger barnet, dvs. den enkelte skole får flere midler ud pr. elev, men skal til gengæld også betale en betydelig grundtakst, når et barn visiteres til et dyrt specialtilbud udenfor distriktsskolen. Samtidig foreslås der en ny organisering af specialundervisning i tre centre i hver af de tre købstæder, idet den endelig organisering afventer beslutning om en eventuel ændret skolestruktur. Samlet potentiale til finansiering af de pædagogiske tiltag Konklusionen er, at det er muligt at frigive mellem 20 og 30 mio. kr. pr. år til udvikling af folkeskolen, men det vil kræve at alle tre håndtag tages i anvendelse, både ny tildelingsmodel, ændret struktur og ændret model for specialundervisning. Uanset hvilke beslutninger der træffes vil det være nødvendigt, at der afsættes yderligere midler til renovering og/eller ny anlæg på minimum 10 mio. kr. årligt over de næste 10-12 år. 10
Arbejdsgruppen Holddannelse og fleksibel skole 11
Holddannelse og fleksibel skole Resume Denne konkretisering af anbefalingen Holddannelse og Fleksibel skole tager udgangspunkt i at undervisningsdifferentiering er det bærende pædagogiske princip og at alle ressourcer skal indtænkes ud fra denne optik. Det teoretiske afsnit og den konkrete handleplan tager således udgangspunkt i denne tækning og afspejles i alle vores refleksioner og konkrete tiltag på alle niveauer fra skolens makroniveau og til den enkelte elev. Hovedkonklusion Skolens, team og lærernes tilrettelæggelse og gennemførsel af læring skal tydeliggøres ved undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip og ikke som øer, der anvendes i bestemte situationer. Centrale nøgleord i forbindelse med undervisningsdifferentieringen bliver holddannelse og den fleksible skole. Alle aktører er derfor nødt til at forholde sig til det grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan undervisningen afspejle undervisningsdifferentiering som bærende pædagogiske princip på individ, team, og organisationsniveau? For at kunne imødegå undervisningsdifferentiering som bærende pædagogiske princip har vi valgt at fokusere på følgende delområder: Evidens hvad påpeger forskningen har betydning for holddannelse og fleksibel skole? Særlig fokus på undervisningsdifferentiering. Rammesætning for at den enkelte elev udvikler den alsidige personlige udvikling, indgår i et læringsfælleskab og opnår tilsigtet læring. Flow og fordybelse kriterier for at eleverne oplever større glæde og faglig indsigt ved læring. Nuværende platform herunder Definition af holddannelse Fælles Mål Målfastsættelse og evalueringskultur 12
Evidens Inspireret af Kl s udspil Vores Skole og skolens rejsehold tager vi udgangspunkt i at klassetænkningen er forældet og ikke i tilstrækkeligt omfang klæder eleverne på til de krav, der stilles i videnssamfundet. Fælles for begge instanser er, at de anbefaler, at eleverne på tværs eller lodret af klassetrin har fag sammen alt efter fagligt niveau. I Evalueringsinstituttet rapport Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip - en evaluering af sammenhæng mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning påpeges det, at Undervisningsdifferentiering har været et bærende princip for al undervisning i folkeskolen siden 1993, hvor den udelte enhedsskole blev indført. En vigtig forudsætning for at lærerne kan tilrettelægge en differentieret undervisning, er at de løbende evaluerer elevernes udbytte af undervisningen, og at de samarbejder med eleverne om at opstille individuelle mål. Man kan sige, at lærernes evalueringskompetencer er af afgørende betydning for, at de kan få et systematisk indblik i den enkelte elevs forudsætninger og potentialer og dermed for at de kan tilrettelægge og gennemføre en differentieret undervisning. Det påpeges endvidere i rapporten, at der er en række misforståelser omkring undervisningsdifferentiering bl.a. en sammenblanding af undervisningsdifferentiering og elevdifferentiering. En opfattelse af, at undervisningsdifferentiering er det samme som individualiseret undervisning, at undervisningsdifferentiering trives bedst når undervisningen ikke er klassebaseret o.s.v. og at evalueringsresultater primært anvendes bagudrettet. 1 Ph.d, autoriseret psykolog. Rasmus Alenkjær beskriver i sin bog AKT-Ink, hvad der skal opfyldes for at den enkelte elev: udvikler sin alsidige personlige udvikling, bliver inkluderet i fællesskabet ved en reel tilstedeværelse samtidig med at der foregår tilsigtet læring. Elevens alsidige udvikling Tilstedeværelse Læring 1 Rapport Evalueringsinstitutet Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip - en evaluering af sammenhæng mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning side 7-12. 13
Ifølge cand. Pæd. Psyk. Frans Ørsted Andersen og bogen Flow og fordybelse er nedenstående opmærksomhedspunkter væsentlige for, at der opnås et godt samspil mellem læreren og den lærende og at den lærende oplever flow og faglig fordybelse. Opstilling af klare, konkrete og realistiske mål. Feedback dvs. løbende, tydelig og relevante tilbagemelding om, hvordan man klarer sig. En passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den anden side. Fjernelse af distraherende faktorer Håndterbare, forståelige og præcise regler for arbejdet/aktiviteterne. Hvis vi skal tilgodese kriterierne i Rasmus Alenkjærs model om at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, inklusion i fællesskabet samt læring og vi samtidig skal have fokus på at fremme den enkelte elevs flow og fordybelse med henblik på et større læringsudbytte, skal vi i endnu højere grad væk fra én lærer, ét fag og ét klasselokale. I stedet for skal vi i praksis fokusere på to fokusområder: nemlig tilgodese elevens individuelle læringspotentiale samt de udfoldelsesmuligheder fællesskabet indeholder. En konkret hverdag kunne derfor tage udgangspunkt i nedenstående emneområder (andre fokusområder er selvfølgelig også en mulighed): Tid Sted Metodevalg Årsnorm Flytbare vægge Ledelse Månedsskema udeskole Struktur Ugeskema værksteder Mål Dagskema evaluering Ringetider Digitale løsninger - Varierede holdstørrelser styret efter målfastsættelser I en konkret hverdag vil klassen stadig indgå som den faste enhed, men op til 50% af undervisningen vil holddannelse være omdrejningspunktet, da det grundet det større elevgrundlag giver bedre mulighed for at understøtte den enkelte elevs læringspotentiale såvel fagligt som socialt. I det hele taget kan anvendelsen af holddannelse give mening i forhold til at etablere et socialt, trygt miljø. Alle får kendskab til hinanden i voksenstyrede miljøer og aktiviteter de gode sider hos den enkelte bliver fremhævet og alle får i en eller anden grad status. 14
Et øget læringspotentiale ved varierede undervisningsformer og fleksibel skole - øget holddannel se 50% - alder - køn - interesse - faglighed - særlige forudsætnin ger - projekter Den traditionelle undervisnings rammer og muligheder. Team - fælles forberedelse øges - individuel forberedelse mindskes. - Ingen skelnen mellem forskellige personalegrupp er - Kompetencer i spil - Selvstyrende steam styrkes. Mere uddelegeres. - Alle pædagogiske personaler er primær kontakt person for teamets børn. Nuværende platform at træde ud fra i forhold til emnet En sammenstilling af formålsparagraf for folkeskolen og uddrag af de anbefalinger, som findes i Fælles Mål giver et rigtig godt argument for, at der arbejdes med fleksibel undervisning i folkeskolen. Folkeskolens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Fra Fælles Mål: 15
Vi ved i dag mere om, at børn lærer forskelligt, og viften af undervisningsmetoder, der tilgodeser dette, er udvidet: fx med begreber som læringsstile, læringsrum og multiple intelligenser. Elevens faglige og personlige kompetencer er gensidige forudsætninger. Der skal ikke alene sættes ind i forhold til de fagligt svage elever ved kvalificering af den specialpædagogiske bistand. Indsatsen for at tilgodese de fagligt stærke elever skal også forbedres. Da fagenes trin- og slutmål sætter standarderne for undervisningens indhold i skolen, og da elever har meget forskelligartede forudsætninger, er det nødvendigt at differentiere undervisningen, hvis eleverne skal behandles retfærdigt. At give eleverne mulighed for at lære på forskellige måder bliver dermed en sammenfattende forudsætning for elevernes alsidige udvikling i skolen. At lære sammen med andre er endnu en sammenfattende forudsætning for elevernes alsidige udvikling i skolen. Enhver læreproces er unik og har et unikt resultat. Alle elevers læreprocesser er afhængige af deres særlige forudsætninger for at lære og huske. Det betyder, at den enkelte elevs forståelse af egne, individuelle forudsætninger, og hvordan disse bedst bringes i spil, har afgørende betydning for udbyttet af undervisningen. Det betyder samtidig, at planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen må tage højde for elevernes forskelligheder og skabe mulighed for forskelligartede og differentierede læreprocesser. En god, differentieret undervisning vil forudsætte, at man bevæger sig ud over den stillesiddende boglighed og aktivt opsøger og udnytter faglig viden fra relevante medier. Teori skal kombineres med praktisk, kropslig aktivitet, og eleverne skal have mulighed for aktivt at opsøge, opleve og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Ud over at være attraktive i sig selv kan de forskellige udtryksformer virke direkte befordrende for den mere abstrakte og teoretiske del af undervisningen. Undervisningsdifferentiering er et bærende princip for tilrettelæggelse af undervisning i folkeskolen, men elever kan også have stort udbytte af at blive undervist på samme måde i visse sammenhænge. Det afgørende kriterium er imidlertid, at den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen bidrager til elevernes aktive medleven, herunder at de bevarer lyst til at lære, og at de ikke pacificeres mentalt Elevplaner: Hver elev skal fra børnehaveklassen til og med 10. klassetrin have en elevplan til brug for løbende evaluering. Det fremgår af folkeskolelovens 13 b. Elevplanen skal indeholde resultater af evalueringen og den opfølgning, man beslutter på baggrund af resultaterne i alle de fag, eleven har på sit skema. At elevplanen alene skal indeholde oplysninger, der har betydning for arbejdet med at følge op på og forbedre effekterne af undervisning, betyder, at elevplanen skal tilpasses den enkelte elev ud fra en individuel vurdering af elevens samlede faglige og social situation. Motivering for at arbejde med emnet: Hvordan kan undervisningen afspejle undervisningsdifferentieringen som bærende pædagogiske princip på individ, team, og organisationsniveau? Fleksibel skole og holddannelse har som grundomdrejningspunkt den enkelte elev og pædagogiske processer, der kan fremme dennes udvikling. Et grundlæggende element vil derfor være, at vi genudvikler vores tænkning om at anvende strukturerne tid, rum og sted på en ny og mere fleksibel vis. Den fleksible skole og fokus på holddannelse indeholder dermed en naturlig incitamentskultur, 16
der kræver, at vi som fagprofessionelle arbejder mere indgående sammen og hvor målfastsættelser og evalueringsværktøjer indgår som naturlige ingredienser. En sidegevinst ved det øgede teamsamarbejde er, at den enkelte fagperson over tid sætter sine egne kompetencer mere på spil og dermed også fremme en bredere læringskultur for eleverne ikke mindst praksisorienteret. Udviklingstiltag Se handleplan 17
Bilag 1: Holddannelse og fleksibel skole. Anbefalinger: Der dannes andre hold end stamklassen i 50 % af undervisningstiden. De selvstyrende team tildeles øgede kompetencer. Grundskema udarbejdes med mulighed for lodret som vandret holddannelse. I dag er skolen inddelt i hold bestående af den enkelte klasse. I perioder bliver der yderligere holddelt ud fra primært organisatoriske hensyn det vil sige, at der elevdifferentieres ikke undervisningsdifferentieres. Teamet omkring en fase inddeles i forbindelse med fagfordelingen, efter den enkelte skoles principper for fagfordeling, i forhold til den enkelte klasse. I folkeskoleloven står, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev. Dette mener vi stiller krav til en ændret organisering af undervisningen, samt at lokaler er rettet mod fleksible undervisningsmiljøer. Der skal i forhold til skemalægning lægges vægt på muligheder for, indenfor de enkelte faser, at differentiere lodret som vandret. Differentieringen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige standpunkt, læringsstil og sociale kompetencer. Undervisningsmiljøet skal være motivationsskabende, da læring sker hvor der er lyst til at lære og til at skabe,hvor læringstrang og skabertrang kan udfolde sig optimalt vil der skabes FLOW (Hans Henrik Knoop) Et grundprincip for ny skemalægning (grundskema) skal være parallellægning på den enkelte årgang samtidig med, at der skal være mulighed for at dansk, matematik og evt. engelsk parallellægges for hele fasen (indskoling, mellemtrin og udskoling). Er der flere end ét team på en fase koordineres skemalægningen for idræt, faglokaler samt valgfag ligesom det anbefales at flekstiderne for dansk, matematik og evt. engelsk parallellægges. Der skal i udskolingen tages højde for at der både er A-mennesker og B-mennesker, så der skabes mulighed for, at eleverne møder og slutter forskudt. Fleksmødetiden anvendes til holddeling med mulighed for fordybelse efter læringsstile i udvalgte faglige emner. Basispensum placeres i lektionsbåndet, hvor der tages hensyn til undervisningsdifferentiering. Der skal i skemalægningen tages højde for, at der vil være behov for øget fællesforberedelse, udarbejdelse af undervisningsplaner for hele det 3 årlige faseforløb samt for løbende evaluering af og med den enkelte elev. Elevplanen er en forudsætning for undervisningsdifferentiering, der stiller høje krav til løbende evaluering. Elevplanen skal derfor være et dynamisk redskab, der følger eleven gennem hele skoleforløbet og sluttelig udgør grundlaget for en skoleudtalelse i forbindelse med elevens afgangsbevis. Grundskema udarbejdes efter følgende: Paralellægning på årgangen med mulighed for vandret holddannelse. Paralellægning på fasen af enkelte dansk-, matematik- og evt. engelsklektioner med mulighed for lodret holddannelse. Paralellægning af enkelte dansk- og matematiklektioner mellem indskoling og mellemtrin. 8.-9. klasse: Fysik/kemi, geografi og biologi samles til naturfag (samtlige naturfaglige lokaler tildeles årgangen), samfundsfag, kristendom og historie samles til samfund&etik, hvorved der skabes mulighed for at afslutte et fag midt i 9. skoleår. Flexmødetid for 7. -9. årgang- eleverne tilmelder sig for et år af gangen. Plads i skema til fællesforberedelse. 18
Bilag 2: Fleksibel skole med mulighed for holddaling vandret og lodret. Der er taget udgangspunkt i timefordelingsplanen for Iselingeskolen. For indskolingen og mellemtrinet er eksempel for èn årgang. For udskolingen skema for en fløj (2 spor) 1. klasse Klokken mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.00-8.30 matematik idræt dansk musik musik Lektion 8.30-9.00 matematik idræt dansk matematik musik Lektion 9.00-9.15 pause pause pause pause pause 9.15-9,45 dansk idræt matematik dansk dansk Lektion 9.45-10.15 dansk matematik matematik dansk dansk Lektion 10.15-10.25 pause pause pause pause pause 10.25-11.10 billedkunst dansk kristendom dansk matematik Lektion 11.10-11.40 pause pause pause pause pause 11.40-12.35 billedkunst dansk dansk samarbejde dansk Lektion 12.35-12.50 pause pause pause pause pause 12.50-13.35 dansk samarbejde Lektion 13.35-13.45 samarbejde 13.45-14.30 samarbejde 14.30-15.45 samarbejde lærer/pædagog 15.45-17.00 samarbejde lærer/pædagog Eksempel på skema påindskolingen fælles for hele årgangen. Vækstcenter i alle lektioner. Samarbejde lærer/pædagog ikke ugentligt, men vekslende mellem åtgangene. Hver fjerde uge for 1. klasse's lærere og pædagoger og så fremdeles. Mulighed for lodret holddeling 4. klasse Klokken mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.00-8.30 idræt musik svømning billedkunst håndarbejde Lektion 8.30-9.00 idræt musik svømning billedkunst håndarbejde Lektion 9.00-9.15 pause pause pause pause pause 9.15-9,45 dansk idræt/svøm matematik hånd/billed matematik Lektion 9.45-10.15 dansk idræt/svøm matematik hånd/billed matematik Lektion 10.15-10.25 pause pause pause pause pause 10.25-11.10 dansk dansk n/t dansk dansk Lektion 11.10-11.40 pause pause pause pause pause 11.40-12.35 engelsk kristendom historie engelsk historie Lektion 12.35-12.50 pause pause pause pause pause 12.50-13.35 matematik samarbejde dansk matematik n/t + klt Lektion 13.35-13.45 pause pause pause pause pause 13.45-14.30 Time 5.+6.kl samarbejde Time 6.kl Lektion 14.30-15.45 samarbejde Eksempel på skema på mellemtrinet fælles for hele årgangen. 19
Vækstcenter i alle lektioner. Mulighed for lodret holddeling For indskolingen og mellemtrinet er der mulighed for lodret holddeling faserne imellem Udskolingen: Eleverne vælger om de vil møde fra 8.00 til 13.55 eller fra 9.00 til senest 15.25 NB: Onsdag andre komme/gå tider p.g.a. præst/hjemkundskab på 7. klasse og idræt på 8.+9. klasse Fløjens lærere samarbejder omkring undervisningen i grå blokke. Klokken mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.00-8.30 Flextid A 8.30-9.00 Flextid B 9.00-9.05 pause pause pause fra 8.55 pause pause 9.05-10.05 til 9.05 Lektion 10.05-10.10 pause pause pause pause pause 10.10-11.10 Lektion 11.10-11.30 pause pause pause pause pause 11.30-12.30 Lektion 12.30-12.50 pause pause pause pause pause 12.50-13.50 Lektion 13.50-13.55 pause pause pause pause pause 13.55-14.25 Flextid B 14.25-14.55 Flextid A 14.55-15.25 Antal ugentlige lektioner 7.kl = 29 8.kl = 33 9.kl = 33 Fag i minutter (31 incl. Præst) dansk 270 270 270 matematik 180 180 180 engelsk 135 135 135 tysk/fransk 135 180 180 idræt 90 90 45 klassenstid 45 45 45 hjemkundskab 90 valgfag 90 90 naturfag (fysik/geografi/biologi) 270 270 315 Samfund&etik (samfundsfag/historie/kristendom) 225 225 historie 90 præst 90 ugenorm i minutter 1395 1485 1485 Hvor der er angivet en brøk/decimal-brøk skifter fagene i løbet af året. Undervisningen parallellægges på årgangen, hvilket muliggør vandret holddeling. Undervisningen parallellægges på fløjen, hvilket muliggør lodret holddeling i dansk og matematik - angivet med gul. Samtlige naturfagslokaler stilles til rådighed for årgangen, når der er naturfagsundervisning - samt evt Vækstlærer i forbindelse med fysik/kemi. Der skabes mulighed for at afslutte et fag med afgangsprøve december/januar ved at samle naturfagene og de humaniske fag i fagblokke. 20