Hvis barnet skal have opfattelsen af at det er legalt at give udtryk for egne ønsker, kræver det at vi respektere disse udtryk!

Relaterede dokumenter
Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Pædagogisk læreplan Rollingen

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Vuggestuens lærerplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Læreplan for vuggestuegruppen

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplaner. Vores mål :

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Pædagogiske læreplaner

De pædagogiske læreplaner og praksis

Signe s Signe dagpleje

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogisk læreplan

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Den pædagogiske læreplan

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogiske læreplaner:

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Barnets alsidige personlige udvikling

Tema Mål Metoder Handleplan

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan Rollingen

Læreplanstemaerne det overordnede mål:

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Kulturelle udtryksformer

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Lene & Franks dagpleje. Kontakt oplysninger: Lene og Frank Petersen Lyngparken 42, Holsted St Holsted Tlf.:

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

Pædagogiske læreplaner.

Kompassets reviderede læreplaner

Pædagogiske læreplaner

Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013

Transkript:

LÆREPLAN

LÆRINGSBEGREBET Vuggestuen Vestervangs Pædagogiske grundholdninger er: ANERKENDELSE Vi anerkender barnets ret til at give udtryk for egne ønsker og behov, til at vise følelser og til at have indflydelse på sin egen hverdag. Vi tager barnet alvorligt, og forsøger at se det, og forstå dets udtryk. Det betyder ikke at barnet altid får opfyldt egne ønsker og behov de er gyldige, men ikke altid mulig. Hvis det ikke kan lade sig gøre, eller vi vurderer anderledes, siger vi nej, men anerkender barnets reaktion på dette svar. Dette er udtryk for, at vi opfatter barnet som et subjekt, ikke som et objekt! RESPEKT Er tæt forbundet med anerkendelse. Vi respekterer det enkelte barns ret til at være sig selv og være forskellig. Vi forsøger at vise respekt for børnenes initiativer og lege, ved i videst mulig omfang at give tid og rum til at de kan udfoldes. Hvis barnet skal have opfattelsen af at det er legalt at give udtryk for egne ønsker, kræver det at vi respektere disse udtryk! INDIVIDUALITET For at anerkende og respektere det enkelte barns ret til at være sig selv, kræves at vi ser dem som enkeltindivider. Vi ankerkender at børn er forskellige, og dermed også skal behandles forskelligt. Vi ser barnet som et helt menneske. SOCIALE RELATIONER De individuelle hensyn skal imidlertid integreres i det sociale fællesskab, som er daginstitutionens grundlag. Børn er født sociale, og vores opgave er, at lære dem de sociale spilleregler der er nødvendige for at navigere i dette rum. Vi tillægger børns sociale relationer meget stor betydning, og forsøger i det pædagogiske arbejde at medvirke til at skabe og vedligeholde relationer, at tage dem alvorligt og tage hensyn til dem. Vi mener børns sociale relationer er helt grundlæggende for børns læring og udvikling! Vi tillægger ligeledes relationer mellem børn og voksne stor betydning. Vi er bevidste om vores ansvar som rollemodeller og vores ansvar for at børnene trives og udvikler sig. Med disse pædagogiske holdninger som grundlag, tager vores pædagogiske læreplan udgangspunkt i børnene og deres levede liv. Følgende kendetegn beskriver vores forståelse af læring (inspireret af Søs Bayer)

LÆRING ER BASERET PÅ LYST Børn har en grundlæggende motivation og lyst til at lære de kan ikke lade være! De er nysgerrige og undersøgende i forhold til deres omverden, og ved at møde dem med anerkendelse og respekt, kan vi være med til at tilgodese og bevare det. LÆRING ER UFORUDSIGELIG Læring foregår som en indre proces, og er forskellig fra person til person. Vi kan således ikke bestemme, hvad det enkelte barn skal lære. Vi har derimod ansvaret for at skabe de bedste mulige rammer for at børns nysgerrighed og udfoldelser tilgodeses, for derved at give dem muligheder for læring og udvikling. LÆRING ER UFORMEL Der kan skelnes mellem formel og uformel læring. Formel læring finder sted i egentlige undervisningssituationer, hvorimod uformel læring er alt det der foregår ubemærket dag for dag, uden at vi egentlig lægger mærke til det (Steen Larsen i Pædagogens Kompetencer ). I forhold til vuggestuebørn, mener vi den uformelle læring har størst betydning. LÆRING FINDER STED NÅR DET FINDER STED og LÆRING FINDER STED ALLE VEGNE OG TIL ALLE TIDER Vi opstiller ikke `læringsforløb såsom emnearbejder. Vi ser læring som en integreret del af hverdagen, og ikke som noget der sker afgrænset i tid og rum, læring foregår i de daglige, praktiske opgaver vi som voksne kan inddrage børnene i. Det foregår i planlagte aktiviteter, hvor vi kan have specifikke mål. Det foregår i spontane aktiviteter, på initiativ fra børn eller voksne, og således i såvel barn-barn relation som i barn-voksen relationer. Vi opfatter barnet som et helt menneske, og mener derfor ikke at de 6 fokuspunkter kan adskilles, men må betragtes som integreret i hinanden og i alt hvad der foregår i løbet af en dag. At der sker læring og udvikling, er derfor også et spørgsmål om der sker en generel udvikling og ikke om at adskille og måle specifikke færdigheder, opdelt i fokuspunkter. På vores stuemøder taler vi om det enkelte barn og gruppen, og laver løbende vurderinger, og i de tilfælde hvor det er nødvendigt, opstiller vi mål for det enkelte barn. SAMMENFATNING

Sammenfattende er altså, at vi ser barnet som et subjekt, men ret til egen individualitet, og med krav på at blive mødt med anerkendelse og respekt. Derfor tager vores pædagogiske læreplan udgangspunkt i barnet og dets levede liv i vuggestuen, vi opstiller ikke specielle læringsrum, men ser læring som en integreret del af hverdagen barnet læring og udvikling sker i de aktiviteter det deltager i og i de relationer det indgår i. om læring og udvikling finder sted, vurderer vi på grundlag af om barnet trives og om der sker en general udvikling, og ikke ved måling af de enkelte og adskilte færdigheder.

Overskriften for indsatsområdet: Alsidig personlig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Barnet skal få en fornemmelse for sig selv og lære at sætte sig andres sted, så det kan indgå, deltage og fungere i sociale fællesskaber. Effekt: (Mål for indsatsen, Indikatorer/ Tegn for målopnåelse: Præcise og målbare,evalueringsplan) 1. Barnet skal føle sig som en værdsat del af det sociale fællesskab. 1. Barnet indgår i lege med andre børn. 2. Barnet tager selv kontakt til børn og voksne. 3. Barnet siger til og fra. 2. Barnet skal føle sig trygt og holdt af. Evalueringsplan: Dato for evaluering: 1. Barnet er veltilpas i afleveringssituationer. 2. Barnet spiser og sover, som man kan forvente af et vuggestuebarn. 3. Barnet udviser selvværd og selvtillid. 4. Barnet udviser glæde ved synet af et barn eller en voksen. Evaluering: 1. På stuemøderne taler personalet løbende om det enkelte barns alsidige personlige udvikling. 2. Vi afholder status-udviklingssamtale med barnets forældre, når barnet er ca. 2,5 år Ydelser (Tiltag/handlinger og begrundelse for valg af tiltag) 1. Vi kommunikerer med barnet og viser i sprog, både kropsligt og verbalt, at vi ser og hører det. 2. Personalet tager ansvar for, at inddrage det enkelte barn, så det bliver en del af gruppen. 3. Vi anerkender og støtter egne initiativer både børnenes og personalets. 4. Personalet er ekstra opmærksomt på barnet i afleverings- og hentesituationer. 5. Personalet informerer løbende forældrene om barnets trivsel og udvikling. Organisering (Nødvendige prioriteringer vedrørende organisering) 1. Personalet prioriterer at barnet og forældre får en god og tryg opstart i vuggestuen. 2. Personalet sætter aktiviteter i gang og giver hinanden plads til fordybelse. Ressourcer (Nødvendige prioriteringer vedrørende ressourceanvendelse)

1. Vi sørger så vidt muligt for, at der altid er en medarbejder fra hver stue i tidsrummet 8-16. 2. Vi er meget opmærksomme på at hjælpe hinanden også stuerne imellem så der kan blive plads til både planlagte og spontane aktiviteter.

Overskriften for indsatsområdet: Sociale kompetencer Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Børn er født sociale, og det er vores opgave at understøtte og udvikle de sociale kompetencer, der er nødvendige for at navigere i sociale sammenhænge. Effekt: (Mål for indsatsen, Indikatorer/ Tegn for målopnåelse: Præcise og målbare,evalueringsplan) 1. Barnet udvikler et tilhørsforhold til 1. Barnet deltager og fungerer i samspil med børn og børn og voksne. voksne i større og mindre grupper. 2. Barnet skaber relationer og knytter venskaber 3. 2. Barnet lærer at være opmærksom på egne og andres behov. 1. Barnet giver udtryk for egne følelser og behov. 2. Barnet tager hensyn til andre. 3. Barnet øver sig i selv at løse egne konflikter. Evalueringsplan: Dato for evaluering: Evaluering: 1. På stuemøderne taler personalet løbende om det enkelte barns sociale kompetencer. 2. Vi afholder status-udviklingssamtale med barnets forældre, når barnet er ca. 2,5 år. Ydelser (Tiltag/handlinger og begrundelse for valg af tiltag) 1. Gennem leg og aktiviteter inddrager vi de børn, der har svært ved at indgå i sociale sammenspil. 2. Vi giver mulighed for, at barnet kan bevæge sig frit i huset. 3. Vi bestræber os på, at være på legepladsen to gange dagligt, hvor vuggestuens børn er samlet. 4. Personalet er ekstra opmærksomt på barnet i afleverings- og hentesituationer. 5. Vi guider og hjælper barnet med at løse egne konflikter. 6. Personalet informerer løbende forældrene om barnets trivsel og udvikling. Organisering (Nødvendige prioriteringer vedrørende organisering) 1. Der bliver sat personale af, til at barnet og forældre får en god og tryg opstart i vuggestuen. 2. Personalet sætter aktiviteter i gang og giver hinanden plads til fordybelse.

Ressourcer (Nødvendige prioriteringer vedrørende ressourceanvendelse) 1. Vi sørger så vidt muligt for, at der altid er en medarbejder fra hver stue i tidsrummet 8-16. 2. Vi er meget opmærksomme på at hjælpe hinanden også stuerne imellem så der kan blive plads til både planlagte og spontane aktiviteter.

Overskriften for indsatsområdet: Sprog Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Effekt: (Mål for indsatsen, Indikatorer/ Tegn for målopnåelse: Præcise og målbare,evalueringsplan) 1. Barnet udvikler sit sprog og sin 1. Barnet kan sætte ord på handlinger og fænomener begrebsverden gennem det daglige i hverdagen. samvær og de daglige aktiviteter. 2. Barnet leger med ord fx i gentagelse, rim og remser. 3. Barnet viser interesse for sprogstimulerende aktiviteter. 2. Barnet øver sig i at udtrykke egne følelser og behov. 3. 1. 2. 3. Evalueringsplan: Dato for evaluering: 4. Barnet forstår en besked 1. Barnet begynder selv at bruge et personligt sprog igennem ord. 2. Barnet øver sig i at løse konflikter ved at bruge ord. 3. Evaluering: 1. På stuemøderne taler personalet løbende om det enkelte barns udvikling indenfor sprog. 2. Vi afholder status-udviklingssamtale med barnets forældre, når barnet er ca. 2,5 år. Ydelser (Tiltag/handlinger og begrundelse for valg af tiltag) 1. Personalet igangsætter sprogstimulerende aktiviteter, som fx højtlæsning, samling, brug af rim og remser, tue-tunge og sanglege både inde og ude. 2. Børn med sprogtilegnelsesvanskeligheder bliver evalueret i aktuelle sprogmodeller som fx TRAS. 3. Personalet sætter ord på handlinger og bruger selv et personligt sprog overfor børnene. 4. Personalet bestræber os på at tilbyde det enkelte barn den bedst mulige sprogstimulerende indsats. Organisering( Nødvendige prioriteringer vedrørende organisering

1. Det bliver aftalt og afsat tid til afholdelse af forskellige sproglige aktiviteter. 2. Ressourcer (Nødvendige prioriteringer vedrørende ressourceanvendelse) 1. Vi har to sprogpædagoger i huset og en sprogvejleder i dagtilbuddet. 2. Vi har sprogkasser i huset, som understøtter de seks læreplanstemaer.

Overskriften for indsatsområdet: Krop og bevægelse Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Børn oplever og erfarer verden gennem kroppen, og det er vores opgave at understøtte barnets motoriske udvikling og inspirere til fysisk udfoldelse. Effekt: (Mål for indsatsen, Indikatorer/ Tegn for målopnåelse: Præcise og målbare,evalueringsplan) 1. Barnet bliver selvhjulpent i forhold 1. Barnet viser eller fortæller, at det har lært en ny til sin alder. færdighed. 2. Barnet viser glæde ved at kunne selv som fx at tage tøj af og på, spise selv, kravle op og ned af krybber og stole og des lige. 2. Barnet eksperimenterer med krop og bevægelse. 3. Barnet eksperimenterer med sine sanser. 3. Barnet øver sig. 1. Barnet bruger sin krop, både grov- og finmotorisk 2. Barnet bruger sin krop gennem leg, sang og musik. 3. Barnet indtager og bevæger sig frit i huset og på legepladsen. 1. Barnet bruger sine sanser i leg og aktiviteter. 2. Barnet afprøver og udfordrer sine sanser. Evalueringsplan: Dato for evaluering: Evaluering: 1. På stuemøderne taler personalet løbende om det enkelte barns udvikling indenfor krop og bevægelse. 2. Vi afholder status-udviklingssamtale med barnets forældre, når barnet er ca. 2,5 år. Ydelser (Tiltag/handlinger og begrundelse for valg af tiltag) 1. Vuggestuens fysiske rammer er udfordrende sansemotorisk både ude og inde. 2. Vi tilbyder forskellige fysiske aktiviteter, der understøtter det enkelte barns udvikling, som fx motorikforløb og ture ud af huset. 3. Vi bestræber os på at være ude på legepladsen to gange om dagen. 4. Vores legeredskaber er tilpasset aldersgruppen 0 til 3 år. 5. Personalet informerer løbende forældrene om barnets motoriske udvikling. Organisering( Nødvendige prioriteringer vedrørende organisering 1. Der bliver aftalt og afsat tid til afholdelse af forskellige aktiviteter.

Ressourcer (Nødvendige prioriteringer vedrørende ressourceanvendelse) 1. Vi hjælper hinanden og giver plads til både planlagte og spontane aktiviteter. 2. Vi sørger for at forny og vedligeholde vores legeplads og legeredskaber.

Overskriften for indsatsområdet: Natur og natur fænomener Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Natur og naturfænomener er en del af vores liv. Oplevelser i naturen udvikler børn fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Derfor skal børn i vores vuggestue lære at opholde sig i naturen, opleve den og synes om den. Effekt: (Mål for indsatsen, Indikatorer/ Tegn for målopnåelse: Præcise og målbare, Evalueringsplan) 1. Barnet tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø 2. Barnet får kendskab til de fire årstider og oplever glæden ved al slags vejr. 1. Barnet er opsøgende og nysgerrig efter at udforske naturen (graver efter regnorme, går på bænkebider jagt, hvad kan spises ) 1. Barnet viser interesse for at komme ud i al slags vejr 2. Barnet bruger naturens skiftende elementer i sin leg og hverdag. 3. Barnet får kendskab til naturens materialer gennem leg. Evalueringsplan: Dato for evaluering: 1. Barnet bruger naturens materialer (sand, vand, planter ol.) i sin leg. 2. Barnet bruger og udforsker naturen på legepladsen. Evaluering: 1. På stuemøderne taler personalet løbende om det enkelte barns udvikling indenfor natur og naturfænomener. 2. Vi afholder status-udviklingssamtale med barnets forældre, når barnet er ca. 2,5 år. Ydelser (Tiltag/handlinger og begrundelse for valg af tiltag) 1. Personalet bestræber sig på at børnene kommer ud på legepladsen to gange dagligt. 2. Personalet bestræber sig på at inspirere børnene til at opleve og undersøge dyreliv, planter og årstiderne. 3. Personalet bruger det store grønne område omkring vuggestuen til at give børnene naturoplevelser. 4. Vuggestuen afholder en gang året en Blomsternes dag, hvor børnene deltager i at plante og senere passe blomster. (Vi har en bålplads) Organisering (Nødvendige prioriteringer vedrørende organisering) 1. Personalet bestræber sig på, at der altid er en pædagog på legepladsen, når børnene er ude.

2. Der bliver aftalt og afsat tid til afholdelse af forskellige ture ud af huset. Ressourcer (Nødvendige prioriteringer vedrørende ressourceanvendelse) 1. Vuggestuen har en stor legeplads, som lægger op til udforskning af naturens forskellige elementer.

Overskriften for indsatsområdet: Kulturelle udtryksformer og værdier Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Børnene introduceres for madkultur, kulturelt bundne traditioner og æstetiske og kunstneriske udtryksformer. Effekt: (Mål for indsatsen, Indikatorer/ Tegn for målopnåelse: Præcise og målbare, Evalueringsplan) 1. Børnene præsenteres for og får lov 1. Børnene viser genkendelse, initiativ og glæde ved at eksperimentere med forskellige kreative projekter. kreative udtryksformer. 2. 3. 2. Musik, sang og dramatisering er en integreret del af barnets hverdag. 3. Børnene oplever kulturelt bundne traditioner. 4. Børnene oplever en fælles madkultur. 1. Barnet bruger sin fantasi og forskellige udtryksformer i leg. 2. Børnene deltager i musiske og dramatiske aktiviteter 1. Børnene har et kendskab til kulturelt bundne traditioner som jul, fastelavn og fødselsdage, inden de starter i børnehave. 1. Børnene kender vuggestuens kulturelle normer for måltiderne. Evalueringsplan: Dato for evaluering: Evaluering: 1. På stuemøderne taler personalet løbende om det enkelte barns kulturelle udtryksformer og værdier. 2. Vi afholder status-udviklingssamtale med barnets forældre, når barnet er ca. 2,5 år. Ydelser (Tiltag/handlinger og begrundelse for valg af tiltag) 1. Børnene har adgang til musikinstrumenter, bøger, udklædningstøj og des lige. 2. Vuggestuen har traditioner omkring jul, fastelavn og fødselsdage. 3. Vi holder samling på stuerne hver dag klokken 09.00, hvor musik, sang og drama er en fast del. 4. Personalet tager initiativ til at sætte kreative projekter i gang i hverdagen.

5. Vi har en køkkendame ansat, som tilbereder vuggestuens fælles måltider. 6. Vores køkken er åbent for børnene. 7. Personalet deltager i måltiderne og fungerer derved som rollemodeller. 8. Personalet informerer løbende forældrene om barnets trivsel og udvikling. Organisering( Nødvendige prioriteringer vedrørende organisering 1. Personalet sætter aktiviteter i gang og giver hinanden plads til fordybelse og spontanitet. 2. Personalet prioriterer musik, sang og drama højt i hverdagen. Ressourcer (Nødvendige prioriteringer vedrørende ressourceanvendelse) 1. Huset har en køkkendame ansat og har fuldkost. 2. Der er materialer til kreativ udfoldelse i huset. 3. Der er plads til både planlagte og spontane aktiviteter.