Belægningsindeks - et overblik over belægningstilstanden på de kommunale veje i Danmark marts 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1 INDLEDNING... 5 2 BELÆGNINGSTILSTANDEN... 7 SKADESOMFANG KORREKTION FOR SKADESREGISTERINGSMETODE KVALITET AF DATAGRUNDLAG FRA AUK-SKALA TIL BI-SKALA 3 BELÆGNINGSINDEKSET... 11 STRUKTUREL OG FUNKTIONEL INDEKS FORNYELSESINDEKS KVALITET 4 PRÆSENTATION... 13 PÅ KOMMUNEPLAN PÅ LANDSPLAN 5 BELÆGNINGSINDEKSET PÅ LÆNGERE SIGT... 17 6 SAMMENFATNING... 19
Hvordan er mon vores veje sammenlignet med jeres? Målet med belægningsindekset er gennem ganske få nøgletal at få et overblik over belægningstilstanden og dens udvikling på det kommunale vejnet: - på landsplan, - i kommunen og - til sammenligning mellem kommuner. 2
Forord Vejnettets tilstand er ikke blot et emne, der med mellemrum drøftes i pressen, men også et centralt element i budget- og planlægningsprocesserne i kommunerne såvel som på landsplan. At den generelle viden om samt dokumentationen af tilstanden på det kommunale vejnet er for sparsom, er i de senere år fremgået af en række møder og seminarer afholdt om emnet. Dette resulterede for et par år siden i et samarbejde mellem Kommunalteknisk Chefforening (KTC) og Vejdirektoratet om projektet SAMKOM et samarbejde om kommunale veje. På baggrund af drøftelser mellem KTC og Vejdirektoratet samt interviews med en række kommuner blev man i SAMKOM-regi enige om at søsætte forskellige projekter, der skulle skabe det ønskede overblik over det kommunale vejnets brug og tilstand, samt udvikle kompetence og praktiske værktøjer. Et af delresultaterne Belægningsindekset præsenteres i det følgende. Det overordnede mål med Belægningsindekset er gennem ganske få nøgletal at få et overblik over belægningstilstanden og dens udvikling på det kommunale vejnet. Det har været et ønske, at indekset skal baseres på allerede eksisterende tilstandsdata, der blot skal indhentes fra de deltagende kommuner og bearbejdes til formålet. Da indekset både kan bruges af den enkelte kommune og samtidigt give et landsdækkende billede, vil indekset blive et nyttigt supplement for beslutningstagere i bl.a. kommunerne, KTC, Kommunernes Landsforening, Vejdirektoratet og Trafikministeriet. Indekset vil også kunne bruges til sammenligninger de enkelte kommuner imellem og til opstilling af servicemål i forhold til borgerne m.v. Styregruppen bag SAMKOM-projektet ved KTC og Vejdirektoratet vil hermed takke de kommuner, der har stillet belægningsdata til rådighed for udviklingsarbejdet og invitere andre kommuner til at deltage med egne data. En speciel tak skal lyde til de kommuner, institutioner og firmaer som bidrog til udviklingsarbejdet i følgegruppen. Denne bestod af: Morten Andersen, Trafikministeriet Kenneth Hansen, Dynatest Claus H. Henriksen, Nørhald Kommune Jens Holmboe, Vejdirektoratet Jan M. Jansen, Vejdirektoratet Klaus V. Nielsen, Phønix Pavement Consultants Ove Brink Olsen, Herning Kommune Karl Pedersen, Thisted Kommune Svend Springer, Rønnede Kommune Per Ullidtz, Danmarks Tekniske Universitet Eventuelle spørgsmål samt ønske om deltagelse i Belægningsindekset med egne data kan rettes til projektgruppen i Vejdirektoratet ved: Bent Lund, tlf. 46 30 01 17, Anette Jensen, tlf. 33 41 34 59 eller Gunnar Dinesen, tlf. 46 30 01 38. 3
Belægningsindekset baseres på de eksisterende skadesregistreringer, der udføres i mange kommuner til deres vejvedligeholdelsessystemer (PM-systemer). 4
1 Indledning Belægningsindekset er baseret på den skadesregistrering af vejoverfladen, som mange kommuner løbende laver til deres vejvedligeholdelsessystemer (PM-systemer). Indekset baseres således på eksisterende, systematiske hovedeftersyn af vejene i kommunerne, idet dog kun de væsentligste skadestyper indgår. Belægningsindekset opererer med tre typer indeks; det strukturelle, som beskriver vejens bæreevne og holdbarhed, det funktionelle, der beskriver vejens servicetilstand i forhold til trafikanter og øvrige borgere samt et fornyelsesindeks, der er baseret på data om slidlagenes alder og som indikerer indsatsen. Vejnettet opdeles i henholdsvis bymæssig bebyggelse og åben land, idet der arbejdes med følgende fire vejklasser: B1: trafikveje i by, B2: lokalveje i by, L1: trafikveje på land, L2: lokalveje på land. Kommuner, der ikke har en sådan opdeling, kan eventuelt generere den ved hjælp af oplysninger om kantstensforhold. Da Belægningsindekset er valgt så simpelt som muligt, er der sat nogle begrænsninger på dets anvendelse. Det er således fastlagt, at Belægningsindekset: - ikke kan anvendes på enkelte strækninger, hverken til at beskrive strækningen eller til anvendelse i forbindelse med årsagsvurdering eller rehabiliteringmetoder, - ikke kan anvendes til andre formål end indbyrdes sammenligninger, idet indeksene er relative og følger en arbitrær skala, - ikke kan anvendes på andre belagte områder i kommunen (såsom cykelstier m.v.) p.g.a. af den valgte vægtning af skaderne. Herud kommer de begrænsninger, der skyldes PM-systemernes forskellige registreringsmetoder: - det er ikke muligt ukritisk at sammenligne skadesregistreringer, der ikke er udført af samme firma/person (usikkerheden er formodentlig større end 1 års vejslid), - det er ikke muligt at referere resultaterne til et fælles kvalitetsmål eller anvende dem som udgangspunkt for økonomiske nøgletal. Et planlagt SAMKOM delprojekt vil dog beskæftige sig med sidstnævnte emne, idet økonomiske nøgletal i form af omkostninger/ besparelser ved at gå fra et tilstandsniveau til et andet ønskes vurderet. 5
%-del af vejnet 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 75 17 8 0 0 0-10 10-50 >50 Skadesomfang i % Figur 1 Eksempel på fordeling af skadesomfanget (f.eks. slaghuller) for en vejklasse i en kommune. Af figuren fremgår det, at: 75 % af vejnette ingen skader har, 17 % af vejnettet er svagt skadet (0-10 % skadesomfang), 8 % af vejnettet er jævnt skadet (10-50% skadesomfang), 0 % af vejnettet er svært skadet (> 50 % skadesomfang). Akkumuleret %-del af vejnet 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 AUK 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Skadesomfang i % Figur 2 Eksempel på fraktilkurve til angivelse af skadesomfanget (f.eks. slaghuller) for en vejklasse i en kommune. Arealet under kurven, AUK, er en indikation af tilstanden på vejnettet. 6
2 Belægningstilstanden Skadesomfang Da skadesomfanget registreres på forskellig vis i de forskellige PM-systemer har det været nødvendigt at finde en måde, hvorpå omfanget kan angives på acceptabel harmoniseret måde. Der er valgt at omregne skadesomfangene til intervallerne: 0%, 0 10%, 10 50%, 50 100% af vejoverfladen. Skadesomfanget for en skadestype i en vejklasse kan således illustreres som vist i eksemplet i figur 1, idet det fremgår af figuren, at 75% af vejnettet er uden slaghuller, på 17% af vejnettet er mellem 0 og 10% af arealet med slaghuller, på 8% af vejnettet er mellem 10 og 50% af arealet med slaghuller, mens der ikke er konstateret strækninger med slaghuller på mere end 50% af arealet. Sammenlægges tallene i figur 1, fås en fraktilkurve (sumkurve) som vist i figur 2. Fraktilkurven er ikke umiddelbart velegnet til at sammenholde tilstanden på forskellige vejnet, men kun til at angive fordelingen på det enkelte vejnet. Et sammenfattende enkelt tal, der beskriver tilstanden, kan angives ved arealet under fraktilkurven (AUK). På baggrund af indhentet skadesregistreringsdata fra 33 deltagende kommuner (svarende til ca. 7.000 km kommunevej) er der udført beregninger af AUK-værdier for hver af de skadestyper, der er fundet relevante i forhold til et samlet Belægningsindeks. Resultaterne er sammenholdt på vejklasseniveau og på kommuneniveau, især med muligheden for at sammenligne resultatet af skadesregistreringer udført af forskellige personer. Tilsvarende analyser er foretaget i Ringsted Kommune, hvor det samme vejnet er blevet skadesregistreret af tre udbydere af PM-systemer efter egne forskrifter. Undersøgelsen har vist, at AUK-værdien skal korrigeres for skadesregistreringsmetoden. For yderligere at reducere indflydelsen af registreringsmetodikken, er der foretaget en sammenligning af AUK-værdier på basis af en sammenlægning af nogle af skadestyperne. Resultaterne heraf er angivet i den tekniske rapport om Belægningsindekset, Vejteknisk Institut s Interne Notat nr. 67. Korrektion for skadesregisteringsmetode Da skadesregistreringen i de forskellige PMsystemer udføres efter forskellige principper, er det undersøgt, hvordan disse influerer på AUK-værdien. Forskelligartetheden består dels i hvor lange delstrækninger, der bliver registreret over, og dels i hvordan skadesomfanget angives. 7
Slaghuller AUK-skala Perfekt 1,00 BI-skala 10 Perfekt Kritisk 0,84 0,00 0 Kritisk Figur 3 Eksempel på omregning fra AUK-værdi til BI-værdi. Kritisk betyder her, at værdien er den mindste, der i praksis accepteres i kommunerne. I eksemplet i figuren (slaghuller) er omregningen fra AUK-skala til BI-skala givet ved BI = (AUK-0,84)*10/(1-0,84). 8
Kvalitet af datagrundlag I datagrundlaget indgår skadesregistreringer af forskellig alder. Da indekset gerne skulle udtrykke den aktuelle tilstand på vejnettet, er der foretaget en alderskorrektion af AUKværdien på de strækninger, hvor skadesregistreringen ikke er ny. Ligeledes er de enkelte strækninger s AUK-værdi vægtet i forhold alderen af skadesregistreringen, således at des ældre en skadesregistrering er jo mindre indflydelse har den på en vejklasses samlede AUK-værdi (jvf. Intern Notat nr. 67). For at sikre en rimelig kvalitet af det anvendte datamateriale, er der valgt at stille følgende krav til datamaterialet for den enkelte kommune: Den gennemsnitlige arealvægtede alder af skadesregistreringerne for en vejklasse må maksimalt være 3,0 år. Mindst 20 % af en vejklasses areal skal være skadesregistreret inden for de seneste 2 år. Der skal foreligge gyldige skadesregistreringsdata (jf. foranstående krav) på mindst 75% af en vejklasses samlede areal. Hvis et eller flere af de ovennævnte krav ikke er opfyldt, vil vejklassen ikke indgå i Belægningsindekset. Forskellige skadestyper har dermed forskellige acceptable AUK-niveauer. Da der yderligere er konstateret systematiske forskelle i resultaterne af de forskellige PM-udbyderes skadesregistrering, vil dette også bidrage til niveauforskelle i AUK-værdierne. Disse forhold kan der korrigeres for ved, at der for hver PM-udbyder sker en omregning fra AUK-skalaen til en Belægningsindeks-skala (BI-skala) for hver skadestype. I figur 3 er der vist et eksempel på, hvordan denne omregning foretages. En "kritisk" værdi defineres på AUK-skalaen for hver skadestype og for hver PM-udbyder, som den mindste værdi, der i praksis accepteres i kommunerne. Omregningsformlen bestemmes som en lineær transformation af AUK-intervallet til den fulde BI-skala. Fastlæggelsen af de kritiske grænser er sket under hensyntagen til både AUK-niveauer hos de 33 involverede kommuner, samt til AUKniveauerne fra den sammenlignende undersøgelse i Ringsted Kommune. Fra AUK-skala til BI-skala AUK-værdierne for forskellige skadestyper kan ikke umiddelbart sammenlignes. Dette skyldes, at intervallet, som AUK-værdien i praksis vil ligge indenfor, vil varierer fra skade til skade, afhængig af, hvor udbredte skaderne må være, før der etableres en reparation eller en slidlagsfornyelse. 9
Skadestyper, der indgår i beskrivelsen af vejens strukturelle tilstand: Kantrevner, Revner, Krakeleringer, Slaghuller, Sætninger. Skadestyper, der indgår i beskrivelsen af vejens funktionelle tilstand: Kantrevner, Revner, Krakeleringer, Slaghuller, Sætninger, Lapper. Fornyelsesindekset angiver udskiftningstakten af slidlag. Indekset beregnes ved det vægtede areal af slidlagsfornyelserne igennem de seneste 10 år, som procent af det samlede areal. 10
3 Belægningsindekset Belægningsindekset opererer med tre typer indeks: - det strukturelle indeks (SI), - det funktionelt indeks (FI), - fornyelsesindeks (AI). Strukturel og funktionel indeks Da rækken af skader, der registreres i de forskellige PM-systemer, er lang, er der valgt kun at arbejde med en række udvalgte skadestyper, der direkte siger noget om den strukturelle og den funktionelle tilstand. En vejs strukturelle tilstand er et samlet udtryk for, hvor gode de enkelte lag i vejens konstruktion er til at modstå kræfter fra trafikbelastning og klima. Den strukturelle tilstand kan også udtrykkes som den bæreevnemæssige tilstand eller holdbarhed. En dårlig strukturel tilstand betyder større risiko for, at skader opstår efter et lille antal trafikbelastninger. Skaderne kan bl.a. være revner, ujævnheder i længderetningen og sporkøring. Slår revnerne igennem til overfladen, er der risiko for, at den strukturelle tilstand forværres som følge af nedsivende vand, hvorved vejens nedbrydning accelereres. Et fald i den strukturelle tilstand opfattes ofte som et tab i vejkapitalen. Den funktionelle tilstand er et udtryk for, hvor godt vejens belægning servicerer trafikanterne og vejens naboer. Servicerer kan være med henblik på kørselskomfort, sikkerhed, æstetik, støj og slitage på køretøjerne. En dårlig funktionel tilstand, kan være forårsaget af en dårlig strukturel tilstand såvel som af trafikslid, klima, og opgravninger. Skalaen for SI og FI er en arbitrær skala fra 0 til 10, hvor 0 angiver et "kritisk" niveau og 10 det perfekte. SI og FI beregnes på baggrund af AUK-værdierne for de enkelte skadestyper, ved, at AUK-værdierne omsættes til værdier på BI-skalaen for derefter at blive sammenvægtet til de to indeks. Denne sammenvægtning er baseret på en interview-undersøgelse hos en række udvalgte eksperter i asfaltvedligeholdelse. Fornyelsesindeks Som en indikation af nedbrydningen af slidlagene, som f.eks. kan vurderes ved omfanget af rivninger, er der valgt at introducere et fornyelsesindeks (AI). Dette er gjort for at supplere med et indeks, der er baseret på objektive data om slidlagenes alder og som indikerer den nuværende årlige fornyelsestakt. AI angives som det vægtede areal af slidlagsfornyelserne igennem de seneste 10 år, som procent af det samlede areal. Som et supplement anføres en fordeling af de slidlagstyper, der er udlagt i den samme 10 års periode, således det er muligt at sammenholde fornyelsesindekset for den enkelte kommune med typen af de udlagte slidlag. Kvalitet Som supplement til tilstandsindeksene oplyses den arealvægtede gennemsnitlige alder og omfanget af skadesregistreringerne. 11
1998 FI SI AI RO (%) RA (år) B1 7,6 8,0 5,9 100 1,9 B2 6,9 7,8 4,2 83 2,1 L1 8,0 7,5 4,8 80 1,8 L2 7,5 7,0 5,1 77 2,3 Total 7,4 7,6 5,0 81 2,0 Figur 4 Eksempel på præsentation af en kommunes indekstal. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1998 1999 2000 2001 2002 2003 årstal Figur 5 Eksempel på udvikling af det funktionelle indeks for en vejklasse i en kommune over en årrække. Slidlagstyper Andre 12% Ukendt 0% OB 6% AB 21% PA 61% Figur 6 Eksempel på præsentation af slidlagsfordelingen i en kommune. 12
4 Præsentation På kommuneplan For hver af de deltagende kommuners vejklasser vil der således foreligge indekstal for belægningernes strukturelle og funktionelle tilstand, for slidlagets fornyelse samt en indikation af kvaliteten af datagrundlaget (i form af omfang og alder). I figur 4 er der i tabelform givet et eksempel på en præsentation af en kommunes indekstal. I figuren angiver RO(%) skadesregistreret omfanget i procent af det samlede areal og RA(år) den gennemsnitlige alder af registreringerne, mens B1, B2, L1 og L2 refererer til de fire vejklasser. Tomme felter i tabellen markerer, at datagrundlaget for den pågældende vejklasse ikke er tilstrækkelig. Af udviklingskurven i figur 5 fremgår det, hvordan udviklingen af f.eks. det funktionelle indeks for en vejklasse i en kommune kan følges over en årrække. Ønsker man i en kommune at gå bag om kommunens indekstal, vil det være muligt at se grundlaget i form af AUK-værdier og fraktilkurver for hver af de registrerede skadestyper (jvf. figur 2). Endeligt vil det være muligt at fremkomme med generelle statistikker for den enkelte kommune, så som: - vejnettet fordelt på vejklasser, - vejbredder fordelt på vejklasser, - skadesregistreret areal, - slidlag fordelt på typer og alder. Et eksempel på en sådan generel statistik er givet i figur 6. På landsplan På tilsvarende vis vil der på landsplan foreligge indekstal for henholdsvis den strukturelle og den funktionelle belægningstilstand, samt for slidlagets fornyelse for hver af de fire vejklasser (jvf. figur 4). Da belægningstilstanden på landsplan beregnes på grundlag af belægningstilstanden i en række repræsentative kommuner, vil der også på landsplan være en indikation af kvaliteten af de data, der ligger til grund for indeksene. Endeligt skal grundlaget (i form af AUK-værdier og fraktilkurver) for indeksene på landsplan være tilgængelige. I figur 7 og figur 8 på næste side er der givet eksempler på grafiske præsentationer af henholdsvis det strukturelle og det funktionelle indeks for de 33 kommuner, der har leveret belægningsdata til udviklingsarbejdet. I figurene indikerer de forskelligfarvede kolonner, hvilke PM-udbyder der har foretaget skadesregistreringen, idet sammenligning på tværs af PM-udbyder kun bør ske med forbehold for dette. I tabellen i figur 9 er der givet et eksempel på en præsentation af de 33 kommuners SI-, FIog AI-værdier i tabelform. Værdierne på landsplan er givet i nederste række, idet de er beregnet på baggrund af de ca. 7.000 km skadesregistreringsdata fra de 33 kommuner. På landsplan vil det også være muligt at fremkomme med en række generelle statistikker. Disse svarer til de generelle statistikker givet for den enkelte kommune, idet størrelserne blot er beregnet på landplan. 13
Strukturelt Index 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D Kommune E Kommune F Kommune G Kommune H Kommune I Kommune J Kommune K Kommune L Kommune M Kommune N Kommune O Kommune P Kommune Q Kommune R Kommune S Kommune T Kommune U Kommune V Kommune W Kommune X Kommune Y Kommune Z Kommune AA Kommune AB Kommune AC Kommune AD Kommune AE Kommune AF Kommune AG Figur 7 Eksempel på grafisk præsentation af det strukturelle indeks for en vejklasse i de 33 involverede kommuner. Funktionelt Index 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Kommune A Kommune B Kommune C Kommune D Kommune E Kommune F Kommune G Kommune H Kommune I Kommune J Kommune K Kommune L Kommune M Kommune N Kommune O Kommune P Kommune Q Kommune R Kommune S Kommune T Kommune U Kommune V Kommune W Kommune X Kommune Y Kommune Z Kommune AA Kommune AB Kommune AC Kommune AD Kommune AE Kommune AF Kommune AG Figur 8 Eksempel på grafisk præsentation af det funktionelle indeks for en vejklasse i de 33 involverede kommuner...idet de forskelligfarvede kolonner indikerer PM-udbyder. 14
Trafikveje i by (B1) Lokalveje i by (B2) Trafikveje på land (L1) Lokalveje på land (L2) Total Kommune FI SI AI FI SI AI FI SI AI FI SI AI FI SI AI 1 8,3 8,4 5,9 8,9 8,7 7,5 8,3 7,9 7,8 9,2 8,8 7,1 8,6 8,3 7,1 2 8,1 7,8 5,1 - - - - - - - - - 8,1 7,8 5,1 3 7,9 7,9 3,6 7,9 7,7 - - - - - - - 7,9 7,7 1,3 4 8,4 8,5 4,1 8,6 8,8 2,0 8,6 8,7 6,9 8,2 8,1 2,4 8,5 8,6 4,9 5 6,8 7,3-5,6 6,2-6,4 5,3-4,2 4,8-5,0 5,4-6 7,5 7,8 5,5 7,9 8,0 4,0 7,1 7,3 5,4 4,8 5,6-6,8 7,2 4,9 7 9,5 9,3 3,0 9,5 9,4 1,3 9,5 8,9 1,3 9,6 9,1 0,6 9,5 9,2 1,4 8 8,6 8,7 9,9 8,5 8,7-8,5 8,6-8,4 8,5-8,5 8,6-9 8,2 8,0-7,7 7,6-6,8 5,5-7,1 6,2-7,6 7,2-10 6,9 6,8-7,2 7,4 - - - - - - - 7,1 7,2-11 8,4 8,5 4,4 8,1 8,1-8,3 8,3 3,9 8,1 8,2-8,3 8,3 3,2 12 9,0 8,7 6,5 8,7 8,3-8,2 7,6 8,6 8,5 7,7 1,4 8,7 8,2 5,5 13 9,5 9,2 3,7 8,5 8,4-9,2 8,0 1,6 9,0 7,9-8,9 8,1-14 7,5 6,0 3,6 8,0 8,1 1,8 7,3 6,0 6,6 7,4 7,0-7,6 6,7 3,8 15 8,5 8,6 6,4 8,4 8,4 4,4 8,5 8,7 8,6 8,4 8,3 5,7 8,4 8,5 6,7 16 7,9 8,0-7,7 7,9-7,3 7,6-9,6 9,2-7,6 7,8-17 6,4 7,1 4,0 8,1 8,3-3,3 4,2-3,9 5,1-5,9 6,6-18 6,6 6,1 1,3 6,8 6,5 0,5 - - - 5,1 4,3 0,9 6,2 5,7 0,8 19 8,6 7,9 1,1 8,2 7,8-7,8 7,1 1,8 7,3 6,8-8,1 7,5-20 8,6 8,9 7,9 8,5 8,7 8,0 8,6 8,7 8,0 8,5 8,7 7,9 8,6 8,7 8,0 21 7,3 6,6-8,5 8,7-6,8 5,2-8,4 8,7-7,2 6,2-22 9,2 9,5 5,2 8,9 8,8 3,9 9,3 9,3 6,5 9,0 8,5 4,2 9,0 8,9 4,7 23 8,4 8,6 4,6 7,7 7,2-8,3 8,4 6,5 8,7 8,6 6,5 8,4 8,5 5,7 24 7,9 8,0 3,6 7,7 8,1 6,2 7,9 8,3 2,3 - - - 7,9 8,2 3,6 25 8,1 8,2-8,0 8,2-6,7 7,1-5,7 7,0-6,9 7,4-26 7,5 7,7-6,5 7,4-7,9 7,9-7,6 7,7-7,1 7,6-27 8,3 8,5 7,0 8,0 7,5 1,1 8,5 8,7 6,3 8,6 8,8 9,8 8,5 8,7 6,4 28 8,4 7,5-7,8 7,4-7,1 5,6-6,9 6,0-7,6 6,8-29 8,7 8,1 6,1 7,5 6,4-9,2 8,5 8,4 7,4 5,4-8,3 7,2-30 8,5 8,5-6,8 6,8-8,2 8,2-4,0 3,4-6,6 6,4-31 8,6 8,4 6,0 8,3 7,8 3,8 9,0 8,8 6,2 8,7 8,5 3,6 8,6 8,4 5,0 32 8,1 8,2-8,0 8,1-8,0 8,1 - - - - 8,0 8,1-33 8,8 8,6-8,2 8,1-8,6 7,9-8,4 7,5-8,5 8,1 - Landsplan 8,3 8,1 4,3 7,8 7,8 2,4 8,2 7,8 4,8 7,3 7,0 3,6 7,9 7,7 3,8 Figur 9 Eksempel på præsentation af de 33 kommuners SI-, FI- og AI-værdier i tabelform. Tomme felter skyldes enten, at den pågældende vejklasse ikke eksisterer i kommunen, eller at datagrundlaget ikke er tilstrækkelig. 15
Info Rapporter Internet Foredrag Tilgængeligheden til Belægningsindekset skal være let, præsentationen af resultaterne overskuelig og til-gangen lokal. 16
5 Belægningsindekset på længere sigt Tilgængeligheden til Belægningsindekset skal være let, præsentation af resultaterne overskuelige og tilgangen lokal. Desuden skal den enkelte kommune selv kunne komme ind bagom indekstallene, når og hvis det ønskes. På sigt er det tanken, at interesserede via internettet skal kunne finde de seneste indekstal, se ældre indekstal i tabeller såvel som i grafer, se bagvedliggende data fra den enkelte kommune (evt. kun med begrænset adgang), importere data til brug i andre programmer til brug til lokal bearbejdning f.eks. med henblik på en aktuel præsentation. Der arbejdes p.t. i Vejdirektoratet med projektet Integreret Vejforvaltning, hvor der søges skabt en on-line kommunikationsflade, der sammenbinder mange eksisterende samt nye vejprogrammer, herunder GIS, samt videnbaser som f.eks. vejregler m.v. Det er tanken på lidt længere sigt, at SAMKOM og herunder Belægningsindekset kan bruge denne dialogflade. Ud over on-line tilgangen til Belægningsindekset er det tanken årligt at udarbejde en rapport, der viser såvel årets resultat som udviklingstrenden. Denne årsrapport, som muligvis bør udformes således den også kan forstås af en ikke teknisk målgruppe, skal ikke blot være en simpel præsentation af resultaterne, men kan f.eks. suppleres med generelle evalueringer i form af udtalelser og bedømmelser fra centrale interessante personer. Rapporten bør ikke udsendes automatisk, men skal af interesserede kunne rekvireres fra SAMKOM-sekretariatet. Ud over den traditionelle version af årsrapporten i papir, foreslås der vedlagt en CD-rom, således det gøres nemt at bruge elementer af årsrapporten i artikler, til overheads o.s.v. 17
Skade 1 AUK BI AUK AUK = arealet under kurven Eksisterende skadesregistrering Skade 2 AUK AUK BI Sammenvægtninger Korrektioner: - alder - strækninger - areal -. Skade 3 AUK AUK BI Strukturel indeks Funktionel indeks 18
6 Sammenfatning Belægningsindekset Belægningsindekset giver, gennem ganske få nøgletal, et overblik over belægningstilstanden og dens udvikling på det kommunale vejnet i Danmark. Indekset kan bl.a. anvendes: af den enkelte kommune og samtidig give et landsdækkende billede, til sammenligninger de enkelte kommuner imellem, til opstilling af servicemål i forhold til borgerne, som grundlag for en beskrivelse af den nødvendige indsats på området. Grundlag Indekset baseres på eksisterende systematiske hovedeftersyn af vejene i kommunerne. Indekstyper Der opereres med tre typer indeks: det strukturelle indeks, det funktionelle indeks og fornyelsesindekset. Det strukturelle indeks indikerer vejkonstruktionens tilstand. Det funktionelle indeks indikerer vejens brugstilstand for trafikanterne og vejens naboer. Fornyelsesindekset indikerer udskiftningstakten af nye slidlag. Begrænsninger Indekset kan ikke anvendes på enkelte strækninger, til andre formål end indbyrdes sammenligninger, på andre belagte områder i kommunen end veje, til ukritisk at sammenligne, hvor skadesregistreringer ikke er udført af samme firma/person. Beregningsgang Belægningsindekset for en vejklasse i en kommune fastlægges ved beregningsgangen givet i figuren på side 18, idet der tages udgangspunkt i eksisterende systematiske hovedeftersyn af vejene i kommunerne, tilstanden for hver skadetype angives ved arealet under fraktilkurven (AUK), AUK-værdien for hver skadestype omregnes til en BI-værdi afhængig af det acceptable AUK-niveau for den pågældende skadestype, BI-værdier for udvalgte skader sammenvejes til henholdsvis et strukturelt og et funktionelt indeks, fornyelsesindekset angives som det vægtede areal af slidlagsfornyelserne igennem de seneste 10 år, som procent af det samlede areal. Frekvens Det er tanken, at indeksene skal beregnes regelmæssigt, formodentligt årligt de første år. 19
Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, marts 1999. Rapport: Redaktion: Belægningsindeks - et overblik over belægningstilstanden på de kommunale veje i Danmark. Anette Jensen, Vejdirektoratet Bent Lund, Vejdirektoratet Gunnar Dinesen, Vejdirektoratet Oplag: 500 Montage og tryk: Nyhavns Tryk Foto: Vejdirektoratet 20