Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Relaterede dokumenter
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

Ny KvægForskning. Halter køerne, så halter økonomien. Side 2. Malkekøers tilpasningsevne ved foderændringer. Side 6

FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Økologisk kød på handyr

Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den

Slagtekalve resultater og økonomi

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Internationale resultater om kødproduktion på ammekøer

Kødkvæg som naturplejere. Dyrevelfærd, tilvækst og økonomi

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Proteinniveau til unge kvier

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Beregning af leveringsdato

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

FRILANDSSVINEPRODUKTION

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Rationel drift med 150 ammekøer. Kødkvægproducent Nicolai Bjerre, Naur Kødkvægrådgiver Michael Bonde Nielsen, Heden & Fjorden

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Kødproduktion uden støtte Samlet afrapportering af Kødproduktion uden støtte

Slutfedning af kødkvægstyrekalve

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Kødproduktion aktiviteter i Dansk Kvæg

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Merværdi i dansk oksekødsproduktion

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Selvforsyning i kødproduktionen En vigtig forudsætning for stabil økonomi

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Én fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking. v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg

Effektiv økologisk studeproduktion

Nettoudbytte og foderværdi

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata for kvæg i 2015

Kødproduktion Søer på græs Mærkevarer Statsgodkendte varer Kvægbrug

I dette dokument findes tabeller med statistik for kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Færre leverbylder Faktorer af betydning

Naturpleje. som driftsgren. vfl.dk

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

Aktuelt om kødkvæg - fodring og andre ting

Køers respons på gruppeskift

Dansk Kødkvægs anbefalinger til holdinddeling for dyrskuer 5. marts 2018

Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting

Aktuelt om fodring af kødkvæg + lidt mere. V/Jakob Dahl Kvistgaard

Opnået

DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen

Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Fuldfoder oven fra. v/ Specialestuderende Rasmus B. Krarup. Konsulent/projektleder Niels Bastian Kristensen

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Klassificeringskontrollens statistik over slagtedata For kvæg i 2016

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:

GROVFODERTYPENS BETYDNING FOR PILLERS OPBLANDING I VOMMEN VED SEPARAT TILDELING AF KRAFTFODER

Projekt Indsætterstrategi Dansk Kvægkongres 26. februar 2018

- I pct. af ugen før... 98,2 98,7 101,4 101,5 99,5 98,8 - I pct. af samme uge sidste år 94,8 94,0 96,7 96,3 95,9 92,5

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Transkript:

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet, Foulum Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm Agrotech, Skejby Christian Friis Børsting Kvægbrugets Forsøgscenter, Foulum

Et eksempel på hvordan kødkvæg kan bruges ved udnyttelsen af ekstensive arealer Ammekøer kælver i januar/februar Kalve fravænnes i april/maj Ammekøerne løbes/insemineres Udbindning af køer i fx maj/juni Køer flyttes til omdriftsmarker i august/september Forsøget på KFC handler om fodring af de tidligt fravænnede kalve

Kalvene i dette forsøg er af følgende racer: Hereford, Angus, Charolais, Simmental, Limousine og krydsninger af disse racer (fx LIMxHER, SIMxLIM) Opstaldning af kødkvægskalve på KFC

2008 2008 BLACK or WHITE Dette forsøg er IKKE designet til at opgøre raceeffekter!

Forsøgsplan (begge årgange) Fravænning 3 mdr. 6 mdr. Fodring KRF TMR SEP KRF TMR SEP Antal kalve 2007 8 8 8 8 8 8 2008 7 7 7 7 7 7 Fodring* Krf. Krf : Ens 4 kg krf. Krf. Krf : Ens 4 kg krf. Under 6-7 mdr. Over 6-7 mdr. 75:25 55:45 Ens. ad lib. 75:25 55:45 Ens. ad lib. *Alle hold har adgang til byghalm på foderbordet

2007 Græsensilagen god 1. slæt 1. slæt, 41 % TS 0.98 kg TS/FE, 140 g ford. råprot./fe TMR: 0.92 (75:25) og 0.93 kg TS/FE (55:45) 2008 1. slæt, 41 % TS 1,02 kg TS/FE, 100 g ford. råprot./fe TMR: 0.93 (75:25) og 0.95 kg TS/FE (55:45) NB: Kraftfoderet har 0.90 kg TS/FE

Betydning af fravænningsalder 3 mdr. eller 6 mdr.

Betydning af alder ved fravænning for vægt og tilvækst hos kødkvægstyrekalve Hele perioden - før og på KFC 3 mdr 6 mdr Forskel Antal dyr, n=83 41 42 Alder ind, dage 101 181 *** Ind vægt, kg 145 251 *** Tilvækst, født til ind, g/dag 1023 1151 ** Foderdage på KFC, dage 268 190 *** Tilvækst, ind til slagt, g/dag 1571 1647 * Alder ved slagtning, dage 369 371 nej Tilvækst, født til slagt, g/dag 1409 1402 nej

Tilvækst i forskellige perioder ** *

Betydning af alder ved fravænning for vægt og tilvækst hos kødkvægstyrekalve Fra 6 mdr. og frem til slagtning 3 mdr 6 mdr Forskel Tilvækst, født til 6 mdr, g/dag 1203 1149 tendens Vægt v. 6 mdr, kg 267 250 * Foderdage, 6 mdr til slagtning 184 191 nej Tilvækst, 6 mdr til slagt, g/dag 1621 1646 nej I alt foder, FE/dag 7.8 7.7 nej Foderudnyttelse, FE/kg tilv. 4.8 4.7 nej Større vægtforskel i praksis, hvis der ikke må bruges kalveskjul på de ekstensive arealer

Betydning af alder ved fravænning for slagtekvalitet hos kødkvægstyrekalve 3 mdr 6 mdr Forskel Alder v. slagt, dage 369 371 nej Vægt v. slagt, kg 559 560 nej Slagtet vægt, kg # 313 316 nej DC slagteprocent 57.9 58.2 nej EUROP form # 9.8 10.2 nej EUROP fedme 3.3 3.2 nej Kød/talg farve 3.1 3.0 tendens # Korrigeret

Slagtebemærkninger Antal bemærkninger 3 mdr 6 mdr Forskel Lunge/lungehinde-betændelser 2 5 Leverbylder 2 2 Leverikter 1 9 * Byld i bughule 1 0 Under 5 % leverbylder

Hvad betyder fodringen efter fravænning? Skal de ha kraftfoder (KRF), fuldfoder (TMR) eller kraftfoder og god græsensilage (SEP)?

3 mdr 6 mdr KRF TMR SEP KRF TMR SEP F. Antal dyr, n=83 12 15 14 12 15 15 Alder ind, dage 104 102 97 185 179 178 nej Ind vægt, kg 152 141 141 249 254 250 nej Tilvækst, født til ind, g/dag 1053 993 1021 1114 1183 1155 nej Foderdage på KFC 256 270 279 187 191 195 nej Tilvækst, ind til slagt, g/dag 1622 1564 1528 1676 1627 1636 nej Alder v. slagt, dage 359 371 377 371 369 373 nej Tilvækst, født til slagt, g/dag Tilvækster og vægte Hele perioden 1441 1396 1389 1385 1416 1404 nej

3 mdr 6 mdr KRF TMR SEP KRF TMR SEP F. Antal dyr, n=83 12 15 14 12 15 15 Vægt v. 6 mdr, kg 274 267 261 247 252 250 nej Tilvækst, født til 6 mdr, g/dag Foderdage, fra 6 mdr til slagt Tilvækst, 6 mdr til slagt, g/dag Tilvækster og vægte fra 6 mdr. og frem til slagtning 1237 1203 1168 1109 1185 1154 nej 174 186 192 188 192 195 nej 1658 1590 1613 1674 1625 1638 nej Den maksimale tilvækst-forskel på holdene er 5 %!

Foderoptagelse og foderudnyttelse fra 6 mdr og til slagtning 3 mdr 6 mdr KRF TMR SEP KRF TMR SEP F. Foderdage på KFC 174 186 192 188 192 195 nej Kraftfoder, FE/dag 8.0 4.9 3.8 7.6 5.2 3.7 *** Græsens., FE/dag - 3.0 3.7-2.8 3.7 *** Halm, FE/dag (estimat) 0.2 0.05 0.05 0.2 0.05 0.05 - Foderopt., FE/dag 8.0 7.9 7.4 7.6 8.0 7.4 *** FE/kg tilvækst 4.9 5.0 4.6 4.6 5.0 4.5 *** Ca. 50 % af FE fra græsensilage på SEP-hold

Eks. på daglig foderoptagelse for en SEP-kalv 3436 CHA SEP 6 mdr. Græsensilage Kraftfoder

Slagtekvalitet 3 mdr 6 mdr KRF TMR SEP KRF TMR SEP F. Antal dyr, n=83 12 15 14 12 15 15 Alder v. slagt, dage 359 371 377 371 369 373 nej Vægt v. slagt, kg 561 556 562 557 561 562 nej DC vægt, kg 540 536 536 537 545 539 nej Slagtet vægt, kg # 313 310 315 310 317 320 nej DC slagteprocent 57.6 57.8 58.3 57.8 58.1 58.8 nej EUROP form # 9.9 9.3 10.2 10.1 10.1 10.4 nej EUROP fedme 3.0 3.5 3.4 3.0 3.3 3.2 ** Kød/talg farve 3.0 3.0 3.1 2.9 3.0 3.0 nej # Korrigeret Græsensilage giver lidt mere talg, Men slagtekroppen bliver ikke gulfarvet!

Konklusion - Fravænningsalder Tidlig fravænnede kalve var 7 % tungere ved 6 mdr. alderen Ingen forskel i tilvækst og slagtekvalitet på tidligt og normalt fravænnede, når de blev slagtet ved samme vægt (560 kg) Flere leverikter ved normal fravænning Ingen betydning for tilvæksten i dette forsøg

Konklusion - Fodring Ca. 50 % af FE fra græsensilage på SEP-hold Samme tilvækst Lavere foderoptagelse og bedre foderudnyttelse på SEP Samme slagtekvalitet Græsensilage (TMR og SEP) giver lidt mere talg Ingen slagtekroppe bliver gule!

Hvad med produktionsøkonomien? Per Spleth har regnet på nogle typiske tal afvent næste indlæg

Tak for opmærksomheden Har I spørgsmål, så skyd løs..

Statistisk model Inkomplet blokdesign Nogle blokke har ikke alle 6 kalve Der er 83 kalve med i opgørelsen Proc MIXED i SAS Y = μ + AARGANG + BLOK(AARGANG) + PAR(AARGANG*BLOK) + FRAVÆNNING + FODRING + FRAVÆNNING FODRING + ε,

Kalveskjul eller ej: Større vægtforskel ved 6 mdr. Indgangsvægt for kalve plottet i forhold til om kalvene gik ved kalveskjul (75 procent af kalvene) eller uden (25 procent af kalvene) i afsenderbesætningen.

Overnatninger på slagteriet 2007/8 (min.10 kalve og 3 datoer) Forskel i Levende vægt mellem KFC og DC 3 mdr 6 mdr KRF TMR SEP KRF TMR SEP Vgt 27 23 30 21 19 29 diff. Antal 3 3 4

Foderoptagelse og foderudnyttelse hele perioden på KFC 3 mdr 6 mdr KRF TMR SEP KRF TMR SEP P Foderdage på KFC 256 270 279 187 191 195 0.34 Kraftfoder, FE/dag 6.78 4.23 3.48 7.74 5.15 3.68 <0.001 b Græsens., FE/dag - 2.39 2.65-2.74 3.57 0.004 b Halm, FE/dag (estimat) 0.20 0.05 0.05 0.20 0.05 0.05 - Foderopt., FE/dag 6.96 6.67 6.16 7.93 7.96 7.29 <0.001 FCE, FE/kg tilv 4.22 4.26 4.01 4.66 4.90 4.44 0.006 Ford. råprot., g/dag 695 739 699 733 874 856 <0.001 b Ford. råprot., g/fe 103 110 113 96 109 116 <0.001 b FCE, FE/kg tilv 4.22 4.26 4.01 4.66 4.90 4.44 0.006