Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 7. runde



Relaterede dokumenter
EVALUERING HERNING BANEGÅRDSPLADS

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel: Ombygning af Stationspladsen i Frederiksværk

Nyt terminalprojekt på Banegårdspladsen i Herning. Prækvalifikation. 1. Bygherre. 2. Bygherrerådgiver. 3. Udbudsform. 4.

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Ringkøbing-Skjern Kommune, Vejafdelingen OMBYGNING AF BUSTERMINAL I RINGKØBING. Bilag A til ansøgning til Fremkommelighedspuljen. 25.

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Forprojekt, Frederikshavn Busterminal;

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde. Projektbeskrivelse

1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Ny kollektiv trafikterminal i Svendborg Projektbeskrivelse 17. juni 2009

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 6. runde

2. Resumé Der søges om kr. som delvis finansiering af ombygning af busterminalen ved Haslev Station i Sydsjælland.

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen Frederikshavn Trafikterminal

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Potentialer i Randers bybusser

Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

Budgettet for det samlede terminalanlæg beløber sig til kr ,- ekskl. moms.

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 5. ansøgningsrunde. Projektbeskrivelse

Puljen til busfremkommelighed. Samlet ansøgningsmateriale

Ansøgning om puljemidler

Sammenhængende terminalområde i Hjørring

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: September 2017

Orientering om letbaneprojekterne Norddjurs Kommune. Version: Maj 2017

Prince2 Projektgrundlag. Notat til: Trafikstyrelsen. Kopi til: 22. februar Projektbeskrivelse - Count down på stoppesteder

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde. Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Landsbyruter i Faxe

Fremkommelighedspuljen 5. runde

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

Midlertidig terminal, Ejlskovsgade

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Pulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Notat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

VUC OG Garnisionspladsen

Spørgsmål i forbindelse med køreplanskiftet 2011 i Sydtrafiks område

Implementering af realtid og stoppestedsannoncering i X Busser

Forbedrede forhold for bybuspassagererne

Status. Mål. Kolding bymidte er afgrænset af nogle af byens væsentligste gennemfartsveje, som udgør ringgadesystemet.

Linje 4 er en af de store succeser i bybusnettet. Den bliver flittigt brugt af borgerne til og fra industriområderne.

Forprojekt: Opgradering af Aalborg Busterminal og Aalborg Station

Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1

BILAG 8. Banegårdspladsen

UDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO

2 Beslutning om vejadgang til nyt boligområde ved Herningvej-Lysmosevej i Lysbro

Parker og Rejs anlæg til cykler

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

BILAG 1 Projektbeskrivelse, Passagerpuljen

Tre vejforbindelser i Tingbjerg

Transportanalyse, løsningsdel. Udvalgsmøde 30. november 2017

Teknisk notat. Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet trafikal effekt af nyt butiksområde. Vedlagt : Kopi til :

C y k e l p a r k e r i n g

Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter. i Jammerbugt Kommune

Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering. Samlet vejledningsmateriale

Notat. Til: Kopi til: 31. august Pendlernet på Sjælland - projektbeskrivelse. 2. Resumé

Notat. Modtager: MBU, ØU, KB. Trafikbestilling - Løsningsforslag til busbetjening af sundhedshuset

Albertslund Kommune. Albertslund Station, tilgængelighedsprojekt på eksisterende forplads Projektbeskrivelse. NOTAT 9. juli 2014 TV/CHS/DA

Mere kollektiv trafik i Rebild Kommune

Bedre adgang til Rødovre stations sydlige indgang

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Fremkommelighedspuljen 7. runde. Ansøgning fra Greve Kommune

Notat om lokalisering af Jerne station

NYHEDSBREV BUSSELSKABER OG VOGNMÆND // NR DECEMBER Trafikinformation 2. Skive trafikterminal 3. Nyt kortsalg i Herning 5

Implementering af korrespondancesikring i X Bus

Langeskov station. - Beslutningsgrundlag for perronplacering. Ny station i Langeskov

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

Ændringer til Viborg bybusser til køreplanskiftet juni 2010

Herning bybusser Køreplanskift juni 2013

Indhold Resumé Trafikale analyser Busdrift af direkte berørte linjer Linje 141 og Linje Linje Linje

Formål. Aktiviteter (hvad ønskes gennemført) Bycirklen NEDTÆLLINGSSTANDERE Bilag 1 Nærmere beskrivelse af projektets indhold

Principskitse. 1 Storegade

Anlægspuljen Øget busfremkommelighed på Malmparken.

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Status på driftsøkonomi og passagertal... 1

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Count down til Pendlernettet

Omlægning af rute 112 vurdering efter høring

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

Sagsnr Dokumentnr

DEN GODE BUSSTATION DEN GODE BUSSTATION

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, COWI A/S

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Bilag 1 Emne: Mulige placeringer af midlertidig busterminal

Projektbeskrivelse, Passagerpuljen RejseGuiden

Opgradering af stoppestedsfaciliteter i Frederikshavn Kommune

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 2. runde

Overraskende hurtig 1

Transkript:

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen 7. runde 1. Projekttitel Intelligent busterminal på Banegårdspladsen i Herning 2. Resumé Herning Kommune fik i 2009 midler fra Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje til udarbejdelse af en helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning for at styrke passagertilgangen til den kollektive trafik samt forbedre de trafikale forhold. På baggrund af helhedsplanen ønsker Herning Kommune hermed at ansøge om midler til projektering og omdannelse af Banegårdspladsen, hvorved by- og regionalbusserne kan samles på pladsen. Projektet forventes at kunne reducere passagernes skiftetid mellem tog og bybusser med ca. 1½ min. ligesom bybussernes rejsetid forventes reduceret med op til 2 min pr. afgang. Endelig vil projektet øge overskueligheden og trafiksikkerheden for passagererne der færdes på pladsen ligesom bussernes fremkommelighed og regularitet vil blive styrket. Den nye busterminal udføres som en telematisk terminal med længdeopstilling, hvor busserne tildeles en plads i systemet efterhånden som de ankommer. I projektet indgår desuden lukning af Sølvgade for biltrafik for at understøtte bussernes fremkommelighed og opprioritere cykelfaciliteterne til og fra Banegårdspladsen. Herning Kommune foreslår projektet finansiering med ca. 32% fra Fremkommelighedspuljen svarende til 10,275 mio. kr. og ca. 68% egenfinansiering svarende til 22,225 mio. kr. Egenfinansieringen indeholder elementer der ikke umiddelbart kan relateres til Fremkommelighedspuljen (ændret nedkørsel til parkeringskælder, forstærkning af parkeringsdæk samt ny terminalbygning med billetsalg og chaufførfaciliteter), men som er vigtige for at opnå en helhed i projektet. 3. Baggrund Herning Kommune fik i 2009 tildelt midler fra Trafikstyrelsens Fremkommelighedspulje til udarbejdelse af en helhedsplan for Banegårdspladsen i Herning for at styrke passagertilgangen til den kollektive trafik samt forbedre de trafikale forhold. Udarbejdelsen af helhedsplanen blev afsluttet i 2010 og ligger således til grund for nærværende ansøgning, hvor der søges om anlægsmidler til realisering af anlægsarbejdet og omdannelsen af pladsen. Omdannelsen har længe været Herning Kommunes ønske, idet en samling af både regional- og bybusserne på stationsforpladsen, vil øge overskueligheden for passagererne i forhold til i dag. Projektet omfatter desuden en fredeliggørelse af den nærliggende gade (Sølvgade), hvorved fremkommeligheden for busserne forbedres og forholdene for de krydsende passagerer mellem midtbyen og busterminalen gøres mere sikker og tryg. Projektet skal desuden ses i sammenhæng med den tidligere afholdte Bymidtekonkurrence, hvor der er taget politisk beslutning om, at hele gågadesystemet skal renoveres med en budgetramme på 17 mio. kr., der investeres over de næste ca. 10 år.

4. Formål Formålet med projektet er primært at: Forbedre informationen til passagererne Generelt at forbedre overskueligheden af terminalområdet for brugerne af den kollektive trafik både for passagerer der skifter mellem busser eller mellem busser og andre transportmidler Forbedre og understøtte muligheden for kombinationsrejser Forkorte afstanden mellem busserne og togstationen, hvorved skiftetiden reduceres Skabe bedre ventefaciliteter for passagererne Skabe bedre sammenhæng mellem bus- og togterminalen samt midtbyen gennem styrkelse og tydeliggørelse af færdselsarealer I følge skiftemønsterundersøgelsen udarbejdet i 2010 som en del af helhedsplanen for Banegårdspladsen (støttet af Fremkommelighedspuljen) fremgår det, at 64% af togpassagererne, der ankommer med bus til Banegårdspladsen, benytter bybussen mens 17% benytter regionalbussen. Dette indikerer et stort behov for at øge nærheden mellem bybusserne og toget, hvilket projektet i høj grad vil understøtte. 5. Projektets indhold Projektet omfatter en ombygning af Banegårdspladsen i Herning, der ligger centralt placeret i forhold til Herning midtby (ca. 400 meter fra Torvet) og i umiddelbar tilknytning til togstationen. Banegårdspladsen i Herning Eksisterende forhold Banegårdspladsen i Herning fik sin nuværende udformning i 1979 i forbindelse med indvielsen af det samlede banegårdscenter og etableringen af Dr. Boulevard. Som en del af projektet blev der etableret parkeringskælder under den sydligste del af pladsen med ca. 150 parkeringsbåse samt en gangbro, der forbinder banegårdscenteret og bygningen, der huser bybusterminalen.

Generelt fremstår pladsen som meget nedslidt og utidssvarende samt uoverskuelig for rejsende, der ankommer til området for første gang. Banegårdspladsen virker afskærmende og lukket i forhold til midtbyen og det kan være vanskeligt at orientere sig om placeringen af pladsens og byen funktioner. Banegårdspladsen og de omkringliggende veje. På den sydligste del af Banegårdspladsen (ovenpå parkeringskælderen) er der afsætningsmulighed, taxaholdeplads samt korttidsparkering til banegårdscenterets forretninger, erhverv og øvrige funktioner. Regionalbusserne holder i kambåse med faste opstillingspladser og i længdeopstilling. Sidstnævnte er etableret efterfølgende og som et supplement til de oprindelige forhold, idet kapaciteten var blevet for lille på grund af stigning i antallet af busser til uddannelsesinstitutioner og til Herning Messecenter (eventbusser). Regionalbusserne kører både til pladsen fra Fonnesbechsgade (øst), Dalgasgade (vest) samt fra Dr. Boulevard (syd). Bybusserne er opstillet i savtandsopstilling omkring bybusterminalen. Bygningen huser en række kiosker og mindre butikker/udsalg i stueetagen samt erhvervs- og boliglejemål på de overliggende etager. Der forefindes kun overdækkede ventefaciliteter men ingen indendørs eller opvarmede faciliteter for passagererne. Bygningen er forbundet til banegårdscenteret med en gangbro på tværs af pladsen.

Bybusterminalen i Herning, vestsiden set mod syd til Banegårdspladsen. Bybusserne kører til og fra bybusterminalen fra alle retninger Smedegade (nord), Fonnesbechsgade (øst), Dalgasgade (vest) og Dr. Boulevard (syd). For bybusserne er flowet omkring terminalbygningen ensrettet med uret, hvilket giver nogle begrænsninger i forhold til ankomst og afgang fra terminalbygningen. Biltrafikken til og fra Smedegades parkering (nord for terminalbygningen) samt Smedegade er begrænset til kun at kunne køre på terminalbygningens vestlige side for at sikre fremkommeligheden for busserne. Derudover er bilkørsel på Sølvgade mulig i begge retninger. Sølvgade er udpeget som en vigtig cykelforbindelse til og fra Banegårdspladsen samt på tværs af midtbyen. Sølvgade er således en videreførelse af den projekterede cykelforbindelse langs Dalgasgade og videre mod øst, der skal gøre det mere attraktivt at cykle til og fra terminalområdet. For gående i området, der på grund af skift mellem forskellige transportmidler ikke benytter gangbroen er færdsel i terræn hen over pladsen ikke attraktiv og kan virke meget uoverskuelig og utryg. Dette skyldes uklare gangarealer og meget forskelligartet trafik i området, der kommer fra flere retninger. Analysegrundlag Som baggrund for udarbejdelsen og dimensioneringen af projektforslaget er der i 2010 gennemført en skiftemønster-undersøgelse til kortlægning af, mellem hvilke transportmidler der hyppigst bliver gennemført skift og dermed hvilke strømme der bør prioriteres på Banegårdspladsen. Der er i nærværende ansøgning refereret til udvalgte resultater fra skiftemønsterundersøgelsen. Derudover er der i slutningen af 2012 udarbejdet en tilstedeværelsesundersøgelse omfattende by- og regionalbusserne på Banegårdspladsen. På baggrund af undersøgelsen kan det konkluderes, at der i alt bør være plads til 8 bybusser samt 15 regionalbusser. Betragtes samtidigheden for alle busserne og indregnes der fortsat behov for messe- og koncertbusser vil der være behov for minimum 18 samtidige holdepladser og 7 depotpladser for at sikre en tilstrækkelig robusthed i systemet.

De travleste tidspunkter på Banegårdspladsen er ifølge tilstedeværelsesanalysen om morgenen kl. 7.35-7.51 og om eftermiddagen kl. 15.11-15.42. Tilstedeværelsen af messe- og koncertbusserne varierer en del og kan i nogle tilfælde være koncentreret om eftermiddagen og aftenen mens de andre gange kan være jævnt spredt over døgnet. Dette afhænger af, hvilket arrangement der skal køre til i MCH Messecenter Herning. I det opgjorte behov for standpladser er der indregnet mulighed for fremtidig udvidelse af busdriften, hvor der særligt må forventes mindst én ekstra busrute i forbindelse med det nye Regionshospital i Gødstrup. Dertil kommer byudvikling af Helstrup (nyt byområde ved Regionshospital), Holing (nord for Herning) og yderligere udvidelse af MCH Messecenter Herning. Disse udvidelser af busdriften vil ikke kunne indeholdes i de eksisterende rammer uden omlægninger og tilpasninger af køreplanerne med betydelig risiko for forringelse af korrespondancen og regularitet. Beskrivelse af projektforslaget Projektforslagets hovedelementer omfatter følgende centrale elementer: Flytning af bybusserne til Banegårdspladsen Lukning af Sølvgade for biltrafik Forbedret indretning af Banegårdspladsen (telematikstyret terminal) Forbedrede handicapforhold Etablering af depotpladser Øvrige forhold (ændring af tilkørsel til parkeringskælder) Projektforslag for Banegårdspladsens fremtidige indretning.

Flytning af bybusserne Bybusserne flyttes fra den nuværende bybusterminal til standpladser nærmest togterminalen, idet der ifølge skiftemønsterundersøgelsen er den største udveksling mellem passagerer fra bybusserne og togpassagerer. Skiftetiden mellem tog og bybus reduceres med ca. 1½ minut pr. passager. Med en placering nærmest banegårdscenteret kan det sikres, at bybusserne fortsat kan køre i alle retninger og således betjene de samme ruter som hidtil. Yderligere opnås der en større fleksibilitet for busser, der ankommer til bybusterminalen fra Smedegade, idet de hidtil var nødsaget til at holde på bybusterminalens østlige side grudnet det ensrettede system omkring bygningen. Alternativt var busserne nødsaget til at have en omvejskørsel omkring terminalbygningen for at kunne holde på den vestlige side af bugningen. Tilsvarende forhold gør sig gældende for busser, der kører mod nord ad Smedegade. Udarbejdede kørekurver for bussernes til- og frakørsel til busterminalen (tilkørsel fra venstre og frakørsel mod højre). De nordligste standpladser vil primært være forbeholdt regionalbusserne. På baggrund af kørekurver er det fundet, at tilkørslen til disse standpladser kun kan ske fra vest mens udkørsel både kan ske mod øst og vest. Dette forhold er drøftet og godkendt af Midttrafik, idet busserne i forvejen ankommer på det overordnede vejnet og omvejskørslen derfor vil være yderst begrænset og kun påvirke få ruter. Lukning af Sølvgade for biltrafik Et vigtigt element i omdannelsen af Banegårdspladsen er lukningen af Sølvgade for biltrafik mellem Søndergade og udkørslen fra P-kælderen i pladsens østlige ende. Lukningen betyder

en fredeliggørelse af de trafikale forhold på langs af pladsen til gavn for bussernes regularitet, fremkommelighed og manøvrering ud fra standpladserne. Lukningen betyder endvidere, at forholdene for cyklister langs Banegårdspladsen, der udgør en vigtig del af Hernings cykelrutenet, vil blive styrket markant. Projektet indeholder således en optegning af en 1,5 meter bred cykelbane afgrænset med en bred kantbane langs Sølvgade. Cykelbanen afgrænses desuden af en 0,5 meter bred vulst ind mod den nordlige række standpladser. Det arbejde på, at trafik til og fra Smedegades parkering i fremtiden kan ledes ad Søndergade og ikke som i dagens situation ad Smedegade langs bybusterminalens vestlige facade. Derved vil Sølvgade og området omkring Banegårdspladsen kunne fredeliggøres. Forbedret indretning af Banegårdspladsen (telematikstyret terminal) Omdannelsen af Banegårdspladsen har til hovedformål at samle af by- og regionalbusserne på samme plads. Dette indbefatter en omstrukturering af pladsen i forhold til dagens situation beskrevet i det følgende. Den nordlige del af gangbroen over pladsen fjernes for at give plads til et uhindret flow for trafikken nedenunder. Der har været arbejdet med at indpasse broens understøtninger på pladsen (perronerne) men er både af æstetiske og praktiske grunde fravalgt, idet gangbroens betydning ikke vurderes vigtig når bybusserne flyttes væk fra den eksisterende bybusterminal. Terminalen udformes som en telematikstyret terminal. Det vil sige, at der ikke er faste stoppesteder, men busserne tildeles en plads i systemet, efterhånden som de ankommer. Tilsvarende orienteres ventende passagerer ved hjælp af displays i venteområdet og på de enkelte busperroner om hvilken perron bussen afgår fra. Der etableres i alt 5 perroner med plads til 5 busser ved hver perron, i alt 25 busser. Der er således en betydelig robusthed i terminalen i forhold til de beregnede behov. Busserne kan ikke overhale hinanden ved perronerne, og telematiksystemet skal derfor sørge for at placere busserne, således at de holder ved perronen i den rækkefølge de skal afgå. I praksis vil det være målsætningen, at der ikke holder mere end 3-4 busser ved hver perron samtidig. Telematiksystemet vil desuden blive programmeret, så bybusser primært placeres nærmest banegårdsbygningen og regionalbusser primært længst væk fra banegårdsbygningen, således at bussernes placering kommer til at afspejle passagerernes behov i ht skiftemønsterundersøgelsen. Telematikstyrede terminaler findes i dag i Vejle, Viborg, Aalborg og Næstved.

Referencefoto på telematikstyret terminal i Vejle. (Kilde: Vejle Amts Folkeblad) Der etableres et bredt gangareal foran bussernes standpladser, hvorved man kan komme fra perronerne til terminalbygningen og/eller til den nordlige side af Sølvgade. Tilsvarende etableres et gangareal øst for Søndergade og tilkørslen til parkeringskælderen/ afsætningspladserne. Placeringen er valgt så fodgængerne kommer mindst muligt i konflikt med biltrafikken til Smedegades parkering (via Søndergade) og trafik til banegårdsforpladsen. Forbindelsen er vigtig og benyttes dagligt af en stor mængde gående mellem Banegårdspladsen og midtbyen. Den unikke situation med direkte adgang fra Banegårdsbygningen til busserne i 1. sals højde ønskes bibeholdt, men i en optimeret løsning i form af en ny terminalbygning. Den sydlige del af gangbroen afkortes med ca. 8 meter, idet den nuværende terminalbygning fjernes og erstattes af den nye bygning, som grundet udvidelse af terminalområdet rykkes tættere på Banegårdsbygningen. Gangbroens afslutning i den nye terminalbygning sker i et stort dobbelthøjt rum indeholdende to trappenedgange (mod øst og mod vest), elevator, information samt venterum. Bygningen vil have et let udtryk med meget glasfacade således, at man fra gangbroen på 1. sal har udsigt over Banegårdspladsen og kan orientere sig omkring bussernes standerpladser, gangforbindelser til midtbyen og byens mange aktiviteter og attraktioner.

Principskitse af den nye terminalbygning indeholdende (ventefaciliteter, billetsalg, chaufførfaciliteter samt trappe og elevator til gadeniveau) Den vestlige nedgang fra gangbroen leder enten de gående ind i vente-/informationsområdet eller direkte videre mod overgangen ved Søndergade og derfra mod midtbyen. Den østlige nedgang leder primært de rejsende ind i vente-/informationsområdet, hvorfra man i et lukket opholdsrum kan holde sig orienteret om bussernes afgangstider samt have udsigt til busserne forfra. Den østlige trappe leder desuden de rejsende ud til cykelfaciliteterne i pladsens østlige hjørne. I forbindelse med trappenedgangene og venterummet for enden af gangbroen indarbejdes der i den nye bygning et bemandet billetsalg samt chaufførfaciliteter i form af opholdsrum og toiletrum. Udgifter til etablering af den nye terminalbygning/ventefaciliteter indgår ikke som en del af ansøgningen, men finansieres af Herning Kommune. Belægningen på Sølvgade og det areal af Banegårdspladsen, hvor busserne skal køre, vil blive belagt med densifalt. På den del af pladsen, hvor der ikke sker ændringer (langs facaden til banegårdscenteret samt på og omkring parkeringslommerne på parkeringsdækket) bevares den nuværende belægning. På de nye gangarealer herunder på perronerne mellem standpladserne lægges en flisebelægning/granitbelægning med samme udtryk som det eksisterende. Dog vil der blive arbejdet med overgangen mellem den eksisterende og nye belægning, hvilket samtidig indikerer den primære gangrute frem mod fodgængerovergangen ved Søndergade.

På pladsen vil der blive etableres belysning, ventefaciliteter (bænke mv.), beplantning/ begrønning samt cykelskure/cykelparkering i et antal svarende til det eksisterende. Forbedrede handicapforhold Pladsen udføres fuldt tilgængeligt i hht de nyeste vejledninger fra Vejdirektoratet med bl.a. et sammenhængende system af ledelinjer og opmærksomhedsfelter. Blinde og svagtseende kan erfaringsmæssigt have problemer med at orientere sig i telematikstyrede terminaler, og information på displays m.v. suppleres derfor med mulighed for at give informationer med lyd. Etablering af depotpladser Som angivet tidligere viser tilstedeværelsesanalysen, at der er behov for i alt 7 depotpladser. Det har ikke været mulig at indpasse depotpladserne på Banegårdspladsen grundet venderadier og trafikflow. Projektet indeholder derfor etablering af depotpladserne på Danmarksgades parkering lokaliseret ca. 400 meter fra Banegårdspladsen. I forbindelse med depotpladserne etableres der chauffør/toiletfaciliteter. Øvrige forhold Foruden de allerede beskrevne forhold omhandler det samlede projekt en række yderligere tiltag, der er med til at understøtte helheden i omdannelsen af Banegårdspladsen. Disse tiltag vurderes imidlertid ikke at påvirke den kollektive trafik i en sådan grad, at de er medregnet i de samlede projektomkostninger men udelukkende er inddraget som en del af Herning Kommunes egenfinansieringen i projektet. Følgende tiltag gennemføres: Flytning af nedkørslen til parkeringskælderen så den ligger parallelt med cyklisternes eksisterende nedkørsel til cykeltunnellen under Dr. Boulevard Forstærkning af parkeringsdækket til den sydligste række standpladser. Parkeringsdækket er i den nuværende situation ikke dimensioneret til buskørsel og skal derfor forstærkes. Omdannelse af Søndergade til håndtering af parkeringstrafik til og fra Smedegades parkering herunder tilpasning af krydset Sølvgade/Søndergade Udarbejdelse af lokalplan for Banegårdspladsen Omdannelse og udvikling af området omkring den nuværende bybusterminal Som nævnt indgår udgifterne til etablering af den nye terminalbygning ikke i ansøgningen men finansieres udelukkende af Herning Kommune. 6. Passagertal før projektets gennemførelse Det daglige antal passagerer der direkte forventes at blive berørt af projektet vurderes at være samtlige brugere af by- og regionalbusserne på Banegårdspladsen i Herning. Derudover vil også togpassagererne i mindre grad blive påvirket af projektet, idet gangforbindelsen mellem terminalen og midtbyen vil blive forbedret og gjort mere entydig i forhold til dagens situation. I følge de senest tilgængelig passagertællinger for stoppesteder, gennemført af Midttrafik i år 2009, udgør det samlede antal af- og påstigere på Banegårdspladsen for bybusserne 4.200

passagerer på en hverdag. Antallet af af- og påstigere for regionalbusserne er ved samme tælling opgjort til 1.850 passagerer. I alt forventes ca. 6.000 daglige buspassagerer (opgjort som det samlede antal af- og påstigere i by- og regionalbusserne i år 2009 på Banegårdspladsen) påvirket af projektet. Antallet af daglige togpassagerer er på baggrund af tællinger skønnet til 4.000-5.000, hvoraf ca. 54% jf. skiftemønsterundersøgelsen benytter cykel eller gang til stationen og 15% skifter til bus. 7. Succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse Projektet forventes at generere: 5% flere af- og påstigere på de regionale linjer svarende til 90 flere passagerer på en hverdag. 7% flere af- og påstigere på bybuslinjerne svarende til 300 flere passagerer på en hverdag. Der forventes ikke overført passagerer fra den øvrige kollektive transport. Generelt forventes omdannelsen af Banegårdspladsen at give anledning til en passagertilvækst på i alt ca. 390 af- og påstigere på en hverdag. Passagertilvæksten for regionalbusserne skyldes primært øget tryghed og overskuelighed af bussernes standpladser samt forbedret information om afgangstidspunkter og -steder. For bybusserne skyldes passagertilvæksten foruden den forbedrede overskuelighed og information også større integration med den øvrige kollektive trafik på Banegårdspladsen, idet bybusserne flyttes tættere på togterminalen. Flytningen giver anledning til en forventet besparelse i skiftetider mellem tog og bybusser på ca. 1½ minut pr. passager. Ifølge skiftemønsterundersøgelsen foretages de fleste skift mellem netop togrejsende og passagerer med bybusser. 8. Øvrige succeskriterier for projektet Der forventes følgende succeskriterier for projektet: Bybusserne forventes at kunne spare op til 2 minutter pr. afgang grundet forbedret fremkommelighed på Sølvgade. Dertil kommer, at busserne kan køre direkte til standpladsen og ikke skal omkring den eksisterende bybusterminal ved ankomst og afgang. Succeskriteriet vil blive undersøgt på baggrund af Midttrafiks dataindsamling fra busserne. Mindst 85% af de adspurgte passagerer vil erklære sig tilfredse eller meget tilfredse med omdannelsen af Banegårdspladsen herunder forhold som overskuelighed, tryghed, trafikflow, æstetik og informationsniveau om bussernes afgange. Succeskriteriet vil blive undersøgt gennem en tilfredshedsundersøgelse blandt mindst 200 tog og/eller buspassagerer efter projektets afslutning, hvor passagererne vil blive adspurgt om de nævnte forhold. Der vil ikke blive gennemført en før-undersøgelse idet resultaterne ikke vurderes at kunne sammenlignes. Trafiksikkerheden og trygheden for særligt de gående og cyklende trafikanter på Banegårdspladsen vil blive forbedret, bl.a. fordi regionalbusserne ved projektets gennemførelse ikke skal bakke ved afgang fra terminalen. 85% af de adspurgte i tilfredshedsundersøgelsen vil svare bedre eller meget bedre til spørgsmålet om,

hvorledes trafiksikkerheden og overskuelighed af Banegårdspladsen opleves. Succeskriteriet vil blive undersøgt ved hjælp af tilfredshedsundersøgelsen. Dertil kommer en opgørelse over de politiregistrerede uheld samt adfærdsstudier enten i form af interview med busselskaberne (chaufførerne og evt. Midttrafik) eller ved besigtigelse på terminalområdet. Der vil desuden blive udarbejdet en rapport af en uddannet trafiksikkerhedsrevisor beskrivende de trafikale forhold på pladsen før og efter projektet. 9. Projektorganisering Herning Kommune er projektejer og bygherre på projektet og således ansvarlig for gennemførelsen, overholdelse af økonomi samt afrapportering. Herning Kommune vil desuden inddrage relevante samarbejdspartnere som Midttrafik, repræsentanter for busselskaberne, DSB og Arriva-tog. Der vil blive holdt ét samlet fællesmøde ved projektets opstart samt forventningsafstemning gennem løbende dialog og inddragelse. Derudover vil repræsentanter for det lokale handicapråd blive inddraget. Skitse- og detailprojekteringen af projektet gennemføres af rådgiver i samarbejde med og under ledelse af Herning Kommune. 10. Tidsplan Projektet forventes af følge nedenstående tidsplan efter tilsagn om puljemidler: April 2013 Projektopstart August 2013 Færdiggørelse af skitseprojekt hvor samarbejdspartnerne er inddraget December 2013 Politisk vedtagelse af lokalplan. Arbejdet påbegyndes umiddelbart ved projektopstart. (udarbejdelsen af lokalplanen er ikke en del af ansøgningen) Februar 2014: Færdiggørelse af detailprojekt samt udsendelse af udbudsmateriale Indsendelse af statusrapport (ønske om udbetaling af 1. rate) April 2014: Afgørelse af udbud på anlægsarbejdet April 2014: Påbegyndelse af anlægsarbejde December 2014: Færdiggørelse af anlægsprojektet Indsendelse af statusrapport (ønske om udbetaling af 2. rate) December 2015: Gennemførelse af tilfredshedsundersøgelse, evaluering og afrapportering Indsendelse af statusrapport (ønske om udbetaling af 3. rate) Banegårdspladsen forventes at kunne tages i brug ca. 1½ år efter tilkendegivelsen af puljemidlerne. Derefter forventes der at gå yderligere ca. 6-8 måneder inden evalueringen og

afrapportering kan foreligge, idet der bør indfinde sig en normal-situation inden evalueringen gennemføres. Der vil snarest efter tildeling af puljemidler blive opstillet en mere detaljeret tidsplan for de enkelte delelementer i projektet. Det forventes, at den nuværende bybusterminal vil være i drift indtil anlægsperioden er afsluttet og den nye terminal kan tages i brug. Regionalbusserne vil i varierende omfang blive flyttet fra den nuværende Banegårdsplads til andre lokaliteter i nærområdet efterhånden som anlægsarbejdet kræver det. I foråret 2012 blev der etableres en buslomme med plads til 5 busser på Godsbanevej, der ligger ca. 170 meter syd for Banegårdspladsen. Sølvgade forventes lukket for biltrafik ved anlægsarbejdets påbegyndelse, hvorved gaden også kan bruges som midlertidig busholdeplads. 11. Rapportering af projektet Som angivet i tidsplanen indsendes der undervejs i projektforløbet i alt 3 statusrapporter (primo 2014, ultimo 2014 og ultimo 2015). Statusrapporterne vil redegøre for projektets løbende fremdrift i forhold til tidsplanen samt redegøre for forhold, der har indflydelse på det videre arbejde i projektet. Sammen med den sidste statusrapport i 2015 fremsendes den afsluttende projektevaluering. Projektevalueringen vil beskrive effektmålinger på de opstillede succeskriterier på baggrund af følgende datakilder: Passagertællinger gennemført af Midttrafik Køretider på baggrund af Midttrafiks dataopsamling fra busserne Tilfredshedsundersøgelse gennemført som en del af projektets afsluttende evaluering 12. Projektets finansiering Projektets samlede budget er på 32,5 mio. kr. ekskl. moms. Der søges om 31,6% medfinansiering svarende til 10,275 mio. kr. Egenfinansieringen udgør således 68,4% svarende til 22,225 mio. kr., idet en række elementer i projekter er medvirkende til at give en helhed for midtbyen og den generelle trafikafvikling i nærområdet men ikke direkte har relevans for afviklingen og betjeningen af den kollektive trafik. Der søges om udbetaling af 3 rater, som beskrevet i den opstillede tidsplan. De ønskede rater er som følger 1. rate (ansøgt tilskud: 335.000 kr.): Efter færdiggørelse af detailprojektet og udsendelse af udbudsmaterialet 2. rate (ansøgt tilskud: 7.340.000 kr.): Ved anlægsarbejdets afslutning og ibrugtagning af den nye terminal 3. rate (ansøgt tilskud: 2.600.000 kr.): Efter den afsluttende evaluering og afrapportering af projektet Det ansøgte tilskud for 3. rate udgør jf. vejledningen for ansøgningen 25% af det samlede ansøgte beløb. Detaljeret budget, der følger Trafikstyrelsens budgetskabelon, er vedlagt ansøgningen.