Notat vedrørende Arbejdsmarkedsudvalgets regnskab for 2015 og status på handleplan vedr. sygedagpenge til AMU 07.03.16 Det foreløbige regnskabsresultatet i 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget viser et merforbrug på samlet 12,9 mio.kr. ud af et regnskab på 295,9 mio. kr. (netto-tal) Budget 2015 Regnskab 2015 Restbudget ØKV 3 UU 3.625 3.267 358 597 Ungdomsuddannelse 7.618 8.366-748 -585 Integration 2.562 7.101-4.539-4.163 Social udgifter SEL 494 783-289 -288 Sygedagpenge 34.476 39.169-4.693-3.905 Jobafklaringsforløb 5.500 11.609-6.109-4.488 Kontanthjælp 31.343 33.650-2.307-1.248 Dagpenge forsikrede og ARMY 57.985 51.482 6.503 4.882 Ledighedsydelse 11.457 11.453 4 489 Fleksjob 24.075 23.574 501 678 Revalidering 3.291 2.550 741 775 Jobtræning 633 661-28 -508 Beskæftigelsesord. Mentor mv. 2.465 2.146 319 745 Driftsudgifter beskæf.indsats 9.454 10.558-1.104-381 Ressourceforløb 4.748 6.150-1.402-1.239 Seniorjob 3.356 3.083 273 389 Førtidspensioner 79.852 80.252-400 -1.285 I alt 282.935 295.854-12.919-9.537 - = merforbrug Underskuddet på 12,9 mio. kr. er 3,4 mio. kr. større end forventet ved ØKV3 i oktober 2015. Årsagen til merforbruget skyldes hovedsageligt integration, sygedagpenge, jobafklaring, kontanthjælp samt driftsudgifter. Det er dermed de områder, der er omfattet af de store reformændringer og som har vist sig vanskelige at forudsige. Reformerne er stadig under implementering. Ifølge KL s prognose vil Rebild Kommune få en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet på 3,036 mio. kr. Det endelige beskæftigelsestilskud bliver dermed 65,4 mio. kr. og svarer til en gevinst på 14 mio. kr. Efterreguleringen udbetales i 4. kvartal 2016. For integration har det store merforbrug været forventeligt, da kvoterne for 2015 blev opjusteret markant efter budgetlægningen. Der var budgetteret med integrationsydelse til 45 personer og der var ved årets udgang 105 personer. Hertil kommer at der har været mange etableringsudgifter i forbindelse med boligplacering. Regeringen har tidligere udmeldt, at kommunerne vil blive kompenseret. Merforbruget er derfor ikke en udfordring. Side 1 af 6
Den reelle udfordring er således på i alt 5,3 mio kr. hvilket svarer til en afvigelse på knap 2 %. Særligt udviklingen på sygedagpenge og jobafklaring giver anledning til opmærksomhed. Sygedagpenge og jobafklaring: Den politiske intention med reformen var at sikre alle sygemeldte et forsørgelsesgrundlag. Før reformen mistede mange sygemeldte forsørgelse efter 52 uger. I dag oppebærer de, som faldt ud en ret til et jobafklaringsforløb og en ydelse. Bruttoudgifterne til sygedagpenge er 3,6 mio. kr. større og refusionen er 1,1 mio. kr. mindre end budgetteret. Mindre refusioner skyldes, at der har været flere på ydelser med lav eller ingen refusion end forudsat. Bloktilskuddet til kommunerne blev samlet reduceret med 1,6 mia. kr., som følge af reformen. Budgettet i Rebild blev i 2015 reduceret med knap 6 mio. kr., heraf er 0,4 mio.kr. en rammebesparelse i budgetforliget. Samlet set har nettoudgifterne til sygedagpenge været 1,8 mio. kr. lavere end i 2014, hvilket ikke er nok, da budgettet var reduceret med 6 mio. kr. Antallet at sygedagpengemodtagere har hele året været højere end budgetteret og handleplanen der først er iværksat sent på året har ikke haft nogen synlig effekt på udgifterne i 2015. Merforbruget er 4,7 mio. kr. På jobafklaring er der et merforbrug på 6,1 mio. kr. Også her har der været flere på ydelser med lav eller ingen refusion. Jobafklaring er en del af budgetgarantien og i aftalen(regeringsaftalen) for 2015 indgår 1,1 mia. kr. til området. I Rebild budget blev der i 2015 budgetteret med 5,5 mio. kr. til jobafklaringsforløbene. Tabellen herunder viser udviklingen i antal fuldtidssygemeldte fra juni 2014 til december 2015. Udviklingen angiver, hvor stor en del af de sygemeldte hhv. på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb i december 2015 udgør ift. udgangspunktet i juni 2014. Område Samlet udvikling Heraf sygedagpenge Heraf jobafklaring Rebild 119,4 % 91,7 % 27,7 % Region Nordjylland 110,4 % 95,8 % 14,6 % Hele landet 110,5 % 94,2 % 16,3 % Klyngen 111,4 % 91,9 % 19,5 % Opgørelsen viser, at det samlede antal sygemeldte er steget med over 10 % siden sygedagpengereformen. Rebild har haft en større stigning, hvilket skyldes antallet af sygemeldte i jobafklaringsforløb. Modsat har Rebild har et større fald i sygemeldte på sygedagpenge. Derudover fremgår det, at der i klyngekommunerne generelt er sket et større fald i antal sygedagpengemodtagere og en større stigning i antal i jobafklaringsforløb end i landet som helhed. For at supplere opgørelsen over den absolutte udvikling, fremgår andelen af hhv. arbejdsstyrken og befolkningen i samme periode i tabellen herunder. Andel af arbejdsstyrken Andel af befolkningen Område Jun 2014 Dec 2015 Ændring Jun 2014 Dec 2015 Ændring Rebild 2,9 % 3,5 % 0,6 % 2,3 % 2,7 % 0,4 % Side 2 af 6
Region Nordjylland 3,1 % 3,4 % 0,4 % 2,2 % 2,5 % 0,3 % Hele landet 2,7 % 3,0 % 0,3 % 2,0 % 2,2 % 0,2 % Klyngen 2,9 % 3,2 % 0,3 % 2,2 % 2,4 % 0,2 % Det fremgår af tabellen, at der i Rebild siden reformen er sket en stigning i andel sygemeldte af hhv. arbejdsstyrken og befolkningen. Således ligger Rebild nu på niveau med kommunerne i Nordjylland. En forklaring på dette skal findes i udviklingen i antal nye sygemeldinger. Tabellen herunder viser udviklingen i antal nye sygemeldinger i perioden januar til november fra 2013 til hhv. 2014 og 2015. Område 2013 2014 2015 Rebild 3.335-100 % 3.200-96,0 % 3.351-100,5 % Region Nordjylland 100 % 97,6 % 95,4 % Hele landet 100 % 99,9 % 97,1 % Klyngen 100 % 99,7 % 98,4 % Det fremgår af figuren, at der fra 2013 til 2014 er sket et større fald i antal nye sygemeldinger i Rebild end i bånde klyngen og Nordjylland. Derimod er der i Rebild sket en stigning i 2015, hvorimod der i resten af landet er sket et yderligere fald. Således var der i 2015 151 flere nye sygemeldinger i 2015 end i 2014. Styringsmæssigt kan aktivitet ift. antal af nye sygemeldinger ikke påvirkes, udover at iværksætte forebyggende tiltag. Der er opstartet forebyggende tiltag med Center Sundhed i form af at tilbyde akuttilbud til private virksomheder. Forsøget er finansieret via midler fra Det lokale arbejdsmarkedsråd. Vedrørende handleplanen og udviklingen på sygedagpenge og jobafklaring: Arbejdsmarkedsudvalget vedtog på mødet den 10. august 2015 følgende handleplan vedr. sygedagpenge og jobafklaring. Udgangspunktet var en række initiativer, hvor det vurderes at være muligt at påvirke udviklingen: - Øget fokus på sygedagpengelovens 7 - Fokusering af ledelsestilsynene på forlængelserne af sygedagpenge med baggrund i behov for afklaring af arbejdsevnen - Intensivering af sagssparringsmøderne - Ny obligatorisk sagssparring på jobafklaringsforløbene ved hhv. 39 uger og efter 1½ år efter 1. sygefraværsdag Udover handleplanen gennemgik nærmeste leder og fagkonsulent efterfølgende samtlige sager over 26 uger. Der har været mange nyansættelser på området og det er vurderingen at initiativerne har været med til at ensrette sagsbehandlingen og skærpe fokus. Desuden er reformen kommet mere ind under huden. Fokus på praksis har således haft en effekt. Vurderingen er, at handleplanen på sygedagpenge virker. Der kan således konstateres et fald i sager over 26 ugers varig. Hvor der i 2. og 3. kvartal var gennemsnitligt hhv. 127 og 125. Er der i 2016 t.o.m. uge 7 gennemsnitligt 86 sager med over 26 ugers varighed, hvilket svarer til et fald på 32 % Samlet er der budgetlagt med 300 sygedagpengesager. Gennemsnitlig har der i 2016 t.o.m. uge 7 været 331 sager. Der er højsæson på sygedagpenge og dermed mange nysygemeldinger. Til sammenligning var Side 3 af 6
der i 1. kvartal 2015 gennemsnitligt 302 sygedagpengemodtagere og i 2. kvartal gennemsnitligt 331 personer i ordningen. Det vurderes, at der bliver en budgetmæssig udfordring på jobafklaringsforløbene i 2016. Der er budgetlagt med 100 sager. I uge 7 er der 149 aktive sager i ordningen. Der er i budgettet ikke taget tilstrækkelig højde for konsekvenserne af sygedagpengereformen særligt jobafklaringsforløbene, der som ny ydelse stadig er under indfasning. Nærmeste leder og fagkonsulent rykker helt tæt på sagsbehandlerne med henblik på at sikre offensiv og rettidig sagsbehandling og aktivitet i sagerne. Det må forventes, at initiativet bidrager til at bremse udviklingen op, men der kan ikke forventes balance på jobafklaring i 2016. Udviklingen på landsplan indikerer i øvrigt, at reformen er underfinansieret, hvilket der kunne overvejes at sætte politisk fokus på ved fremtidige forhandlinger med regeringen. Kontanthjælp: Også her gælder at forbruget på ydelser med lav refusion har været lidt højere end forventet, dog ikke så markant som på ovenstående områder. Men budgettet er her ved regnskabsafslutning reduceret med 0,8 mio. kr. som følge af resultatet af helhedsorienteret sagsbehandling. Et forhold der ikke har været taget højde for i økonomivurderingerne. Det oprindelige budget for 2015 var forhøjet med 1,2 mio. kr., heri var indregnet en besparelse på 0,5 mio. kr. til forventede lavere udgifter til gensidig forsørgelsespligt. Lovgivningen blev imidlertid ændret så pligten kun fik halv virkning i 2015, hvilket betyder at den forventede besparelse ikke er realiseret. Årsagen til merforbruget skal derfor ikke findes i et stigende antal kontanthjælpsmodtagere fra 2014 til 2015. Det er derimod et udtryk for, at den gennemsnitlige ydelse er højere end forudsat, ligesom der ikke er aktiveret i det forventede omfang i tilbud med høj refusion. Nedenstående tabel viser udviklingen fra 2014 til 2015 i antal fuldtidspersoner på kontanthjælp. Derudover ses andelen af hhv. arbejdsstyrken og befolkningen. Kontanthjælp (ekskl. integration) Område 2014 2015 Udvikling Fuldtidspersoner Hele landet 98.350 95.232 96,8 % Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen 16-66 år BR Nordjylland 8.223 8.235 100,1 % Rebild 254 247 97,2 % Klynge 2.375 2.203 92,8 % Hele landet 3,6 % 3,5 % -0,1 % BR Nordjylland 3,0 % 3,0 % 0,0 % Rebild 1,8 % 1,8 % 0,0 % Klynge 2,1 % 1,9 % -0,2 % Hele landet 2,7 % 2,5 % -0,2 % BR Nordjylland 2,2 % 2,1 % -0,1 % Rebild 1,4 % 1,3 % -0,1 % Klyngen 1,5 % 1,4 % -0,1 % Side 4 af 6
Tabellen viser, at Rebild har haft en bedre udvikling end de øvrige nordjyske kommuner samlet set. Dog har klyngekommunerne haft et større fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Dette skal ses i lyset af, at Rebild i udgangspunktet havde en lavere andel af hhv. arbejdsstyrken og befolkningen på kontanthjælp. Således er det større fald blandt klyngekommunerne et udtryk for, at de nærmer sig niveauet i Rebild. Samlet set er der i Rebild fortsat en lavere andel på kontanthjælp i 2015. Ressourceforløb: Budgettet til ressourceforløb blev i 2015 tilført yderligere 1,7 mio. kr. og der blev budgetteret med 37 personer. Der har i året været en stigning på ca. 25 personer hen over året. Ressourceforløbene blev indført med reformen om førtidspension og fleksjob pr. 1. januar 2013. Der må stadig påregnes stigning i antallet i ordningen. Formålet med ressourceforløb er at færre ender med tilkendelse af førtidspension og budget hertil blev i 2015 reduceret med 1,6 mio. kr. Forudsætningen bag lovforslaget var, at 2 % af ressourceforløbene resulterer i selvforsørgelse på ordinære vilkår eller fleksjob. De borgere som tilkendes fleksjob i Rebild er borgere som før reformen ville være tilkendt førtidspension. I tabellen herunder er antallet af fuldtidspersoner opgjort som andelen af hhv. arbejdsstyrken og befolkningen i december 2015. Område Andel af arbejdsstyrken Andel af befolkningen Rebild 0,5 % 0,4 % Hele landet 0,6 % 0,4 % Nordjylland 0,6 % 0,5 % Klyngen 0,4 % 0,4 % Som det fremgår af tabellen er andelen af fuldtidspersoner i ressourceforløb i Rebild på niveau med klyngen og lidt lavere end i de øvrige nordjyske kommuner. Det skal ses i lyset af Rebilds andel fuldtidspersoner på de permanente offentlige forsørgelsesydelser, som fremgår af tabellen herunder. Område Andel af arbejdsstyrken Andel af befolkningen Rebild 8,8 % 6,8 % Hele landet 10,8 % 7,9 % Nordjylland 13,1 % 9,6 % Klyngen 8,6 % 6,6 % Driftsudgifter: Bruttoudgifterne har været større end budgetteret, men refusion er ikke steget tilsvarende, da udgifter ligger over rammen hvortil der kan hjemtages refusion. Her har forventningen været at refusionen i procent ville lægge på samme niveau som i 2014. Merudgifterne på 1,1 mio. kr. skyldes investeringer i indsats/aktivitet i et forsøg på at reducere særligt antallet af kontanthjælpsmodtagere. F.eks. har der været brugt 640.000 kr. mere til træningstilbuddet Quickcare i 2015 i forhold til 2014. Der er foretaget effektmåling på tilbuddet som viser, at indsatsen har ingen eller kun meget begrænset effekt i forhold til kontanthjælpssagerne. Disse forløb er derfor under afvikling. Side 5 af 6
Side 6 af 6