Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1
Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer Denne dialogguide til gennemførelsen af den strukturerede dialog med ledige sygemeldte er udformet med udgangspunkt i, at TTA-Koordinatoren har minimum 1 time til at gennemføre samtalen med den sygemeldte borger. Der findes også en dialogguide for sygemeldte, der er sygemeldt fra et arbejde. Der er relativt stort overlap imellem de to interviewguides, men de vil især adskille sig i forhold til spørgsmålene om arbejdsforhold samt planlægning af fremtiden. Processen i Koordinatorens afklaringssamtale er den samme i begge tilfælde. Fokus i Koordinatorens afklaringssamtale er at indsamle tilstrækkelig med information til at TTA-K kan foretage en relevant vurdering af, om den sygemeldte skal videre til TTA- Team og/eller Klinisk Enhed, eller om TTA-K kan arbejde alene videre med sagen i et direkte samarbejde med arbejdspladsen/a-dagpengeafdelingen/a-kassen og/eller aktører i sundhedssystemet (fx egen læge, genoptræningsinstitution, etc.). Afklaringssamtalen har også det lige så centrale formål, at der skabes en platform for et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem TTA-koordinator og den sygemeldte. I denne guide er der formuleret en række spørgsmål, og det anbefales, at den angivne rækkefølge følges. Det er dog vigtigt, at TTA-Koordinatoren respekterer den naturlige rytme i samtalen og løbende vurderer, hvilke informationer man mangler at indsamle. Ikke alle spørgsmål er relevante for alle sygemeldte. Det er afgørende, at samtalen er meningsfuld for den sygemeldte. Hvor der står angivet helbredsproblem, bør TTA-Koordinatoren i samtalen i stedet anvende den betegnelse/diagnose, den sygemeldte anvender. Forklaringer til spørgsmålene og vejledning er indsat flere steder i teksten og er markeret med kursiv. [Skriv tekst] 2
DIALOGGUIDE TIL AFKLARINGSSAMTALEN OBS: Inddrag eksisterende dokumenter i samtalen under relevante punkter I en række af sagerne vil der allerede foreligge dokumenter som fx nedenstående. Disse skal læses inden afklaringssamtalen og løbende inddrages ved relevante punkter. 1. Journalnotater fra tidligere kontakt med kommunen (udtalelser, ressourceprofil, etc.), 2. Lægelige udredninger 3. Oplysningsskema DP300 4. Arbejdsskadeanmeldelse 5. Mulighedserklæring 6. Notater fra visitationssamtalen 7. Informationer fra sygemeldtes samtale med A-kassen ved 4 ugers sygemelding 8. Tilbagemelding fra tidligere beskæftigelsestilbud 9. Etc. 1.a Sæt rammen Indled med at sætte rammen for samtalen, afstemme forventninger og orientere om TTA-projektet. 1. TTA-K præsenterer sig selv 2. Fortæller hvad samtalen drejer sig om: a. En del af TTA-projektet 1. samtale b. En opfølgningssamtale c. Orientering om TTA-projektet herunder den aktuelle samtale samt mulighed for viderevisitering til TTA-T og/eller KE 3. Selve samtalen: a. Vi har ca. en time b. Hvad samtalen går ud på målet med samtalen for TTA-K c. Hvad ønsker den sygemeldte evt. at drøfte 1. b Helbredets indflydelse på arbejds- og funktionsevnen Formålet med disse spørgsmål er at indsamle viden om helbredets betydning for sygemeldingen, og hvor omfattende helbredsproblematikken påvirker den generelle og specifikke arbejds- samt funktionsevne. 1. Hvad er årsagen til, at du måtte sygemelde dig? Er der stillet en konkret diagnose? 2. Hvad betyder det for dig at være ledig og sygemeldt? 3. Hvilke af dine symptomer havde størst betydning for, at du måtte sygemelde dig? Hvad er hovedårsagen til, at du ikke kan arbejde nu? 4. Hvad betyder dit helbredsproblem ellers? Kan du fortælle, hvordan dit helbredsproblem har påvirket dit hjemmeliv, fritidsliv og interesser? Gerne med præcise eksempler på, hvad du ikke længere kan/gør, og hvad du stadig kan og gør? (fx støvsugning, opvask, madlavning, indkøb, køre bil, lege med børnene, fritidsaktiviteter, motion, etc.)
5. Hvilke aktiviteter i fritiden kan du stadig deltage i trods helbredsproblemet? Hvor vigtigt er det for dig at holde fast i dem? Hvad gør du for at kunne blive ved med dem? 6. Angiv dine gennemsnitlige smerter inden for den seneste uge, på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte og 10 er værst tænkelige smerte? 7. Hvad har du gode erfaringer med letter dit helbredsproblem? Gør du stadig det du fortæller om? o Hvilken effekt har det? o Gør du andet for at få det bedre og for at kunne klare din dagligdag? 8. På en skala fra 0 til 10 hvor 10 er et fremragende helbred og 0 er et meget dårligt helbred, hvor vil du så placere dig selv lige nu? o Hvor på skalaen synes du, at du skal være for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet? 9. Føler du dig usikker på, hvad du kan arbejde med i fremtiden? 1 c Igangværende behandling/udredningsforløb 1. Har du selv en ide om, hvad du fejler, og hvad der bør gøres? 2. Er der igangsat lægelige undersøgelser eller planlagt en operation? 3. Har du haft kontakt til sundhedssystemet i forbindelse med dit helbredsproblem og din sygemelding (fx praktiserende læge, speciallæge, skadestue)? 4. Er du i nogen form for behandling nu, og hvor længe har du været det? Hvilken effekt har behandlingen, og er du tilfreds med det? 1. d Tilknytning til arbejdsmarkedet Formålet med disse spørgsmål er at afdække sygemeldtes relation/tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse(r), erhvervserfaringer, overvejelser om tilbagevenden til tidligere eller andet arbejdsområde, motivation samt hvor realistisk tanker om tilbagevendelses- og rehabiliteringsprocessen er. 1. Hvad har du tidligere arbejdet med? På hvilke(n) arbejdsplads(er)? Hvordan trivedes du med det arbejde? 2. Er det den type job og den type arbejdsplads, du ønsker at fortsætte med eller er du på vej et andet sted hen? Nogle konkrete overvejelser? Hvis du ikke var blevet syg, hvad tror du så, at du havde beskæftiget dig med? 3. Tror du, at dit tidligere arbejde har været en del af årsagen til dit helbredsproblem og din sygemelding? 4. Havde du også dit helbredsproblem, mens du var i arbejde: Hvad betød det? Hvad kunne du stadig gøre? Hvad gjorde du for at håndtere helbredsproblemet i arbejdet? 5. Har du tidligere forsøgt at få arbejdstilpasninger i dit tidligere arbejde? Hvordan kom det i stand, og hvordan virkede det?
6. Hvad er det for arbejdsopgaver, som du ikke kan udføre nu? Hvilke tror du, at du godt ville kunne udføre nu? 7. Hvad mener du, at der skal være til stede på en arbejdsplads eller i dine arbejdsopgaver for at du kan se dig selv begynde at arbejde igen med dit nuværende helbred? 8. Har du som ledig deltaget i beskæftigelsestilbud? Hvad fik du ud af det? Har det givet nye ideer til, hvad du vil beskæftige dig med? 9. Har du gjort dig nogen tanker om at skifte arbejdsområde, tage en uddannelse eller kurser inden eller under din sygemelding? 10. Tror du, at du kan komme tilbage til et arbejde med egen hjælp? 1. e Kontakt til A-kassen Formålet med disse spørgsmål er at afdække sygemeldtes og A-kassens overvejelser omkring muligheder og plan for tilbagevenden. 1. Har du og din A-kasse gennemført sygesamtalen ved 4. uges sygemelding? 2. Hvad kom der ud af samtalen med hensyn til om og hvornår, du igen kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet? 3. Talte I om, hvad A-kassen kan eller vil gøre for dig, mens du er sygemeldt? Hvad tænker du om det? 1. f Historik og sociale forhold Formålet med spørgsmålene er kort at afdække, om der er tale om en her-og-nu problematik, eller om det går længere tilbage. 1. Har du tidligere været langvarigt sygemeldt fra arbejde/ledighed eller uddannelse på grund af det aktuelle eller andre helbredsproblemer? Hvad blev der gjort? Hvordan håndterede du det? 2. Er der forhold vedrørende andet end arbejdet og helbred, der har betydning for din mulighed for at genoptage kontakten til arbejdsmarkedet? (familie, børn, børnepasning, bosted, økonomi, tidligere eller nuværende kontakt med kommunen) 3. Det anbefales, at SCL-8AD anvendes efter afdækning af historik og sociale forhold. 1. g Formidling af og dialog om lovgivningsmuligheder og handling 1. Præsenter relevante lovgivningsmuligheder, der kan supplere det den sygemeldte selv har gjort eller har samarbejdet med tidligere arbejdsgivere om (anerkend dét der har været sket). 2. Drøft lovgivningens muligheder (fx virksomhedspraktik, muligheder for justeringer på arbejdsplads, omplacering m.m.) med fokus på at videregive eksempler/erfaringer fra andre situationer for at få reaktioner, som relaterer til den sygemeldtes egen situation. Gennemgangen af muligheder virker ofte som et godt udgangspunkt for, at både den sygemeldte og TTA-koordinator får fornemmelse af, hvor indgribende situationen er. Den sygemeldtes respons på mulighederne giver TTA-Koordinatoren en fornemmelse af den sygemeldtes tiltro til, at tilbage-
venden kan ske i nærmeste fremtid. Derudover har snakken om muligheder den effekt, at det får den sygemeldte til at tænke fremadrettet. 1. h Aftaler og foreløbige mål 1. Hvad ser du selv som den bedst mulige løsning og plan for, at du kan komme godt og sikkert tilbage til arbejdsmarkedet igen? 2. Opsummering: Så ud fra det vi har talt om, vil jeg foreslå, at vi på kort sigt arbejde hen imod og på lang sigt arbejder hen imod Er du enig i, at det er den vej, vi skal prøve at gå? 3. På baggrund af vores samtale ser jeg umiddelbart, at du kunne have gavn og støtte af (en af de fire nedenstående muligheder præsenteres) De fire muligheder for visitation 1. TTA-K beholder sagen selv Formålet er at formidle, at TTA-K vurderer, at TTA-K selv fortsætter med sagen, og hvad der skal ske nu. TTA-K formidler baggrunden for sin beslutning TTA-K opsummerer de forslag til handlinger, der er kommet frem under samtalen. Det aftales, hvem der gør hvad. Opfølgningsplan nedfældes i fællesskab mellem TTA-K og den sygemeldte Der aftales evt. tidspunkt for nyt møde Samtalen afsluttes med en kort evaluering af samtalen (Gamemaster) 2. TTA-K visiterer til TTA-T (samt evt. også til KE) Formålet er at formidle at TTA-K vurderer, at den sygemeldte har brug for en afklaring og vejledning hos TTA-T, og hvad der vil ske herefter. Formidling af hvorfor og hvad, der skal komme ud af afklaring ved TTA-Team o o o Afklarende hjælp til en målrettet opfølgningsplan hvad er godt at gøre Fysio-/ergoterapeuten taler med dig om, hvordan du har det fysisk samt vurderer, hvad der kan være af træning/afspænding/øvelser/ergonomi, der kan forbedre helbredet også selvom du ikke er sygemeldt p.b.a. fysiske forhold, da det også kan have effekt generelt på belastningsreaktioner. Psykologen taler med dig om dit psykiske velbefindende samt vurderer muligheder for at igangsætte aktiviteter, der kan forbedre helbredet også selvom du ikke er sygemeldt p.b.a. psykiske forhold, da det kan give en støtte til at komme videre. Kort om hvad proceduren er rækkefølge samlet afklaring Orientere om at alle fagpersoners afklaring samles i journalen Der vil blive udarbejdet en opfølgningsplan Der aftales evt. tidspunkt for nyt møde Samtalen afsluttes med en kort evaluering af samtalen (Gamemaster) 3. TTA-K visiterer til KE (samt evt. også til TTA-T) Formålet er at formidle, at TTA-K vurderer, at den sygemeldte har brug for en afklaring hos en faglighed (sjældent begge fagligheder) hos KE, og hvad der vil ske herefter. Formidling af hvorfor og hvad, der skal komme ud af afklaring ved KE o Afklaring med henblik på at kunne inddrage arbejds-/socialmediciner og/eller psykiaters viden og kompetencer o Arbejds-/socialmedicineren taler primært med dig om dit helbred i relation til arbejdsmarkedet og vurderer om der er specifikke lægelige forhold, der
skal inddrages i opfølgningsplanen, og om der evt. skal ske anden lægelig afklaring/behandling o Psykiateren taler med dig om dit psykiske velbefindende og vurderer, om der er specifikke forhold, der skal inddrages i opfølgningsplanen, og om der kan være brug for behandling/anden behandling end den iværksatte Kort om hvad proceduren er rækkefølge samlet afklaring Orientere om at alle fagpersoners afklaring samles i journalen Der vil blive udarbejdet en opfølgningsplan Der aftales evt. tidspunkt for nyt møde Samtalen afsluttes med en kort evaluering af samtalen (Gamemaster) 4. TTA-K er i tvivl om den sygemeldtes behov I projektets første 2 måneder bør TTA-Koordinator tage alle sager med på den ugentlige, tværfaglige konference for dér at vurdere, hvor den sygemeldte skal afklares. Efter de første 2 måneder er det TTA-Koordinator, der håndterer visitationen selv i forlængelse af samtalen med sygemeldte, og rådfører sig med Team/Kliniske Enhed i de sager, hvor man er i tvivl. I projektets to første måneder TTA-Koordinatoren formidler til den sygemeldte, at TTA-Koordinator tager den sygemeldtes sag med til den ugentlige tværfaglige konference for at være sikker på, at den sygemeldte får det bedst mulige tilbud. Den sygemeldtes helbredsproblematik vil blive drøftet med andre fagpersoner. Det tydeliggøres for den sygemeldte, hvordan han/hun hører beslutningen om det videre forløb. Efter projektets to første måneder, og TTA-K er meget i tvivl om relevant visitation TTA-Koordinatoren formidler til den sygemeldte, at TTA-Koordinator - for at være sikker på, at den sygemeldte får det bedst mulige tilbud - vil drøfte sagen med andre fagligheder. I mindre tvivlssager kan TTA-K med fordel anvende hotline til den kliniske enhed. Den sygemeldte informeres om dette valg, og det præciseres, hvornår den sygemeldte vil høre om beslutningen om det næste skridt. I andre særlige tvivlsager kan TTA-Koordinatoren tage sagen med til den ugentlige konference for at få de forskellige fagpersoners vurdering af sagen og behov for TTA-Team og/eller Klinisk Enhed. Den sygemeldte informeres om dette valg, og det præciseres, hvornår den sygemeldte vil høre om beslutningen om det videre forløb. Alle sygemeldte screenes ved hjælp SCL-8AD for psykiske vanskeligheder Det foreslås, at SCL-8AD anvendes efter punkt 1.f. Det er vigtigt, at SCL-8AD introduceres på en hensigtsmæssig måde. For at vurdere, om der er underliggende psykiske problemer, der skal vurderes af en psykiater, bruges SCL-8AD som screeningsværktøj. Til den sygemeldte skal det understreges, at spørgsmålene gives til alle sygemeldte uanset årsag, da det ofte ses, at krop og psyke påvirker hinanden under sygdom. Det er vigtigt, at den sygemeldte motiveres til at svare så ærligt som muligt på spørgsmålene. Det kan være relevant at fortælle, at enkelte af spørgsmålene kan virke lidt voldsomme, hvis man er sygemeldt med klar somatisk lidelse. Scoring foretages ret simpelt ved at undersøge om der svares positivt. Med positivt svar menes der besvarelse i kategorierne 2, 3, 4, 5. Det er således kun svaret Slet ikke, som ikke giver point. De øvrige svarmuligheder giver alle 1 point hver. Hvis den sygemeldte har 9 eller flere positive svar skal TTA-koordinator inddrage psykiateren fra den
kliniske enhed enten via hotline eller ved førstkommende konference. En score på mellem 4 og 8 kan indikere behov for at blive afklaret ved psykolog. 13 item SCL-8AD (Søgaard) Disse spørgsmål handler om, hvor meget du i de sidste 4 uger har været generet af: (Sæt ét kryds i hver linie) En Virkelig Slet Lidt Noget hel meget ikke del At du pludselig blev bange uden grund?... 1 2 3 4 5 Nervøsitet eller indre uro?... 1 2 3 4 5 Anfald af rædsel eller panik?... 1 2 3 4 5 At bekymre dig for meget?... 1 2 3 4 5 At føle dig ængstelig?... 1 2 3 4 5 At føle dig uden håb for fremtiden?... 1 2 3 4 5 En følelse af at alting er en anstrengelse?. 1 2 3 4 5 At føle dig nedtrykt?... 1 2 3 4 5 En følelse af at være ingenting værd?... 1 2 3 4 5 Tanker om at gøre en ende på dit liv?... 1 2 3 4 5 En følelse af at være fanget i en fælde?... 1 2 3 4 5 At føle dig ensom?... 1 2 3 4 5 Selvbebrejdelser?... 1 2 3 4 5