Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Hold S11S uge 46 til uge 4 2013

Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 7, 3. semester... 2 2.0 Modulets fag og ECTS fordeling... 2 3.0 Modulets tema: Relationer og interaktioner... 2 4.0 Læringsudbytte Modul 7... 2 5.0 Tilrettelæggelse af de teoretiske ECTS... 3 6.0 Fagbeskrivelser... 4 6.1 Sygeplejefaget, herunder orienterende emner... 4 6.1.1 Sygeplejetema 1: Omsorg... 5 6.1.2 Sygeplejetema 2: Patientens lidelse og livshistorie... 5 6.1.3 Sygeplejetema 3: Mødet med mennesker med eksistentielle. problemer og psykologiske krisetilstande.... 6 6.2 Pædagogik... 7 6.3 Psykologi... 8 6.4 Kommunikation... 9 6.5 Farmakologi.... 10 7.0 Forudsætninger for at deltage i ekstern teoretisk prøve modul 7..11 8.0 Prøve på Modul 7... 11 9.0 Bøger... 13 10.0 Kopisamling... 12 11.0 Internet og Deffnet... 15 1

1.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 7, 3. semester Hensigten med denne beskrivelse er, at studerende kan danne sig et overblik over modulet og dermed få mulighed for at strukturere og planlægge eget studie. Oplysninger om modulets struktur, indhold, bedømmelser og pensum er samlet i denne plan. Modulets fag og ECTS fordeling giver et indtryk af, hvilke fagområder der indgår. Afsnittet med fagbeskrivelser tydeliggør indhold, pensum, tidsmæssig placering på modulets uger, initialer på underviserne og i nogen udstrækning tillige studie- og arbejdsmetoder. I modulbeskrivelsen gentages formuleringer fra Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, BEK nr 29 af 24/01/2008, bilag 2, vedrørende modulets tema, fordeling af ECTS samt læringsudbyttet. Med udgangspunkt i Studieordningen uddyber modulbeskrivelsen den lokale tilrettelæggelse af Modul 7. Dette gælder beskrivelser af indhold i fagene samt bedømmelser. Modulbeskrivelsen danner udgangspunkt for ugeskemaerne, som angiver emne, underviserinitialer, tidspunkt og lokale for afvikling af undervisningen. Da ydre rammer som fx lokaleforhold, lærerressourcer og helligdage varierer år for år vil ugeskemaet ikke altid være helt identisk med ugeangivelserne i denne beskrivelse. 2.0 Modulets fag og ECTS fordeling Fagområder Sygeplejefaget: ECTS-point Teoretiske ECTS-point Kliniske Sygepleje 6 0 Sundhedsvidenskabelige fag: Farmakologi 2 0 Humanistiske fag: Kommunikation Psykologi Pædagogik 2 2 3 0 0 0 Tildeling af ECTS opnås gennem en ekstern teoretisk prøve. 3.0 Modulets tema: Relationer og interaktioner Modul 7 retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande. Modulet retter sig ligeledes mod pædagogiske og kommunikative aspekter og dilemmaer i patientsygeplejerske samspil. 4.0 Læringsudbytte Modul 7 Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om menneskelige relationer og interaktioner, herunder psykologiske, pædagogiske og kommunikative aspekter som grundlag for sygeplejefaglige vurderings- og interventionsmuligheder. 2

At redegøre for udvalgte teorier om menneskets psykologiske udvikling, reaktioner og krisetilstande. At redegøre for kommunikative og pædagogiske aspekter i samspillet mellem patient og sygeplejerske. At redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik og dynamik. At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger herunder forklare sammenhænge, årsager og konsekvenser for menneskers mentale sundhed. At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. 5.0 Tilrettelæggelse af de teoretiske ECTS Pædagogisk arbejdes der med problembaseret læring (PBL). Omdrejningspunkterne i PBL er problembearbejdning, selvstyret læring og gruppeprocesser. Det faglige indhold på modulet er struktureret i forhold til sygeplejetemaer, hvor hvert tema tager udgangspunkt i et scenarium, som giver mulighed for at arbejde eksemplarisk med en del af modulets indhold. Det er de studerende, der med udgangspunkt i scenariet definerer egne læringsbehov og aktivt indsamler kundskaber til bearbejdelse af scenariet. Bearbejdelse af scenariet foregår dels i en basisgruppe og dels individuelt. Herudover gives der forelæsninger og vejledning. Modulets omdrejningspunkter er relationer og interaktioner, og derfor er Kari Martinsens omsorgsfilosofi valgt som overordnet sygeplejefagligt perspektiv, jævnfør Sygeplejefaglige perspektiver i sygeplejerskeuddannelsen af 2008 (www.ucn.dk). Modulets indhold er struktureret i forhold til følgende tre sygeplejetemaer: Tema 1 Omsorg. Scenariet giver mulighed for at arbejde med børns psykologiske udvikling og den professionelle omsorg. For at skabe overblik præsenteres sygepleje- og omsorgsteorierne indledningsvis kort i deres historiske kontekst, og Barbara Carpers vidensformer, som de studerende blev præsenteret for på modul 3, uddybes for at synliggøre humanioras bidrag til sygeplejeteori og praksis. Omsorgsbegrebet præsenteres ud fra Martinsens omsorgsfilosofi, som beskriver menneskers indbyrdes afhængighed og omsorgen som det ene menneskes svar på den andens afhængighed. Omsorgens relationelle, moralske og praktiske dimension præsenteres, og sygeplejerskens brug af det faglige skøn, hvor fagkundskab, moralsk bevidsthed og åbenheden for den anden får livsytringerne til at træde frem. Dermed skabes en bevidsthed om relationen og interaktionens betydning for den professionel omsorg, for sygeplejerske-patientsamspillet og for sygeplejerskens vurderings- og interventionsmuligheder; altså den praktisk-moralske handlingsklogskab, der vindes ved sanselig og begrebslig forståelse. Sygeplejerskens pædagogiske indsigt og opgaver træder frem som væsentlige både i forhold til de menneskelige relationer og interaktioner og som grundlag for vurderings- og interventionsmuligheder i forhold til dilemmaer og samspillet mellem patient og sygeplejerske. Tema 2 Patientens lidelse og livshistorie. Her arbejdes videre med den fænomenologiske tilgang i sygeplejen med undervisning om den narrative tilgang og en uddybning af Patricia Benners omsorgsteori, som de studerende arbejdede med på modul 3. Lidelse som begreb præsenteres ud fra Katie Erikssons teori, og som eksempel på menneskelig lidelse og eksistentielle problemer arbejdes i scenariet med en ældre mand, der skal udskrives. Scenariet viser, at det at få indsigt i det enkelte menneskes situation kræver samtale, og hvis fagligheden skal komme patienten til gode, kræves der, at man kan lytte, stille sig åben og ved hjælp af det faglige skøn forsøge at tyde patientens budskab. De forskellige kommunikationsscener viser tydeligt kommunikationens betydning og vigtigheden af sygeplejens etisk moralske aspekt om solidaritet og det at kunne fremme livsmodet hos den svage. Der arbejdes med forskellige perspektiver på kommunikation og deres betydning for samspillet, og med at kunne vurdere og begrunde interaktioner i relation til patienter med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande. For yderligere at styrke de studerendes evne til at anvende og reflektere over kommunikative teorier, arbejdes der i basisgrupperne med kommunikationstræning gennem rollespil med skuespillere. 3

Tema 3. Mødet med mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande. De studerende arbejder med begreberne stress og mestring, sorg og angst ud fra en sygeplejefaglig og psykologisk tilgang. Som eksempel på en patient i en akut krisetilstand arbejdes med en kvinde med akut opstået hjertesygdom. Kvindens stresssituation og ændringen i hendes perception er eksemplarisk beskrevet, og ligeledes hvordan mennesket mestrer sygdom og eksistentielle problemer. Ved indlæggelse ses, hvilken betydning mødet og kommunikationen har for patienten, og at det at kunne lytte med engagement, åbenhed, nærvær og indlevelse, er basis for at kunne hjælpe. I forbindelse med bearbejdelsen af sygeplejetemaerne inddrages viden fra fagene pædagogik, psykologi og kommunikation. Da der ikke undervises i sygdomslære på modulet, er der valgt patienteksempler, hvor patientens sygdom har været emne for undervisningen på tidligere moduler. Farmakologien er så vidt mulig forsøgt lagt hensigtsmæssigt i forhold til de eksemplariske patienteksempler, der arbejdes med i scenarierne. I hele modulet arbejdes der med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og med udvikling af kompetencer til at tilrettelægge egen læring og anvende forskellige studiemetoder. Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet rettet mod pædagogisk aktivitet er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til prøven. Deltagelsespligt er markeret med (D). Farmakologiundervisning: Farmakologiundervisningen er delt op i almen farmakologi, speciel farmakologi, lægemiddelregning, 2 casebearbejdelser samt øvelser i injektionsgivning i færdighedslaboratoriet. Vedrørende lægemiddelregning, vil der være en test indlagt via ITSL, som skal udføres, og derefter er der opsamling på denne test. Til både test og opsamling er der deltagelsespligt. Testen skal medvirke til, at de studerende får fokus på deres kompetencer indenfor lægemiddelregning. Angående de 2 cases, vil de blive teoretisk bearbejdet, og der vil være øvelser vedrørende administrationen af medicinen i færdighedslaboratoriet. Til dette forløb er der deltagelsespligt Deltagelsespligt er markeret med (D). Testen, opsamlingen på denne og deltagelsen i casebearbejdelsen er forudsætningskrav for at være indstillet til prøven på modul 7. 6.0 Fagbeskrivelser Afsnittet med fagbeskrivelser indeholder en detaljeret beskrivelse af fagenes indhold, litteraturangivelser samt timeforbrug. 6.1 Sygeplejefaget 6 ECTS. Sygeplejefaget bedømmes ved en ekstern teoretisk prøve indenfor modulets tema og beskrevne læringsudbytte. Orienterende emner Lektionnr. Introduktioner, orienterende emner og Infosøgning Undervisere 1 Introduktion til modul 7 2 Salg af artikler 3 Internationalisering 5 Fordeling af pladser til klinisk undervisning BIR/HAT LIS IKS LET/ MLA 4

2 Introduktion til ekstern prøve BIR/HAT 2 I alt 15 Infosøgning på ¼ hold Introduktion til generel søgeteknik Intro til CINAHL med udgangspunkt i SCVUA-guiden Intro til DEFFNet Hørmann, E., 2007. At vælge de rette (emne)ord en artikel om emneord i bibliografiske databaser. Tidsskrift for akademiske sygeplejersker, årg. 2007, nr. 3, s. 11-17 http://www.fasid.info/tidskrifter_aargang_2007- filer/fasid_2007_07_juli.pdf Biblotekarer ULL, EYM 6.1.1 Sygeplejetema 1: Omsorg Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere Humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis. Chinn, P.L. & Kramer, M.K., 2005. Udvikling af kundskaber i sygeplejen. Kbh.: Akademisk Forlag, s. 13-32. (Har været opgivet på modul 3, er i kopisamlingen der) 1-3 Hall, E.O.C. Sygeplejeteori udvikling, begreber og anvendelse. I B. B. Jørgensen & V. Ø. Steenfeldt red. 2010. BIR Med sygeplejeteori som referenceramme i forskning og udvikling. Gylling: Gads Forlag, s. 15-27, 34-35 (kopi) Jørgensen, B.B. Sygeplejeteori som referenceramme. I B. B. Jørgensen & V. Ø. Steenfeldt red. 2010. Med sygeplejeteori som referenceramme i forskning og udvikling. Gylling: Gads Forlag, s. 61-78 (kopi) 4-6 7-10 11-14 15-17 I alt 17 Basisgruppemøde. Påbegynde sygeplejetema 1. K. Martinsens omsorgsfilosofi, relationer og afhængighed. Martinsen, K., 2010. Fra Marx til Løgstrup: Om etik og sanselighed i sygeplejen. 2. udgave Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 59-135, 143-166. Interaktioner og magt. Kristoffersen, N.J., Teoretiske perspektiver på sygepleje. I N.J. Kristoffersen, F. Nortvedt & E.A. Skaug red. 2006. Grundlæggende sygepleje 4. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 91-95. (kopi) Martinsen, K., 2006. Samtalen, skønnet og evidensen. Kbh.: Gads Forlag, s. 27-52, 143-174. Houmark, P., 2007. Hvordan værne om patienters integritet ved kropspleje, Sygeplejersken årg. 107, nr. 24, s. 66-69. Basisgruppemøde. Afslutning sygeplejetema 1. JTC, KNH, AIA, HAT, BIR, BRS, JMM AIA/TRM AIA/TRM KNH, AIA, HAT, BIR, JTC, BRS, JMM 6.1.2 Sygeplejetema 2: Patientens lidelse og livshistorie 5

Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere 18-19 23-24 25-27 28-30 20-22 31-34 I alt 34 Basisgruppemøde. Påbegynde tema 2. Filmklip Narrativ/fortælling Bjerg, S., 1998. Fortællingens univers, Den frie lærerskole, årg. 35, nr. 4, s. 18-22 (kopi) Lidelse som begreb i sygepleje og omsorg belyst ud fra K. Eriksson. Kristoffersen, N.J., Teoretiske perspektiver på sygepleje. I N.J. Kristoffersen, F. Nortvedt & E.A. Skaug red. 2006. Grundlæggende sygepleje 4. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 52-59. Eriksson, K., 2010. Det lidende menneske. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard, s. 22-30, 31-35, 51-53, 76-99. Omsorg og det fænomenologiske menneskesyn belyst ud fra P. Benner Benner, P., & Wrubel, J., 2001. Omsorgens betydning i sygepleje. Stress og mestring ved sundhed og sygdom. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 12-19, 23-49, 64-73, 88-128. Konsmo, T., 1995. En hatt med slør. Om omsorgens betydning for sykepleie. En Præsentation af Benner og Wrubels teori. Otta: Tano A.S., s. 101-103 (kopi). Sygepleje til det ældre menneske Nielsen, E.B., Ensomhedens årsager og følgesvende fakta og fortællinger fra gamle ensomme. I S. Glasdam & B.A. Esbensen red. 2009. Gerontologi, Livet som ældre i det moderne samfund. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 250 262 (kopi). Hybel, U., Når evnerne svigter et indblik i samfundets beskyttelse af ældres rettigheder. I S. Glasdam & B.A. Esbensen red. 2009. Gerontologi, Livet som ældre i det moderne samfund. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 314 324 (kopi). Basisgruppemøde. Afslutning sygeplejetema 2. KNH, AIA, HAT, BIR, JTC, BRS, JMM BIR BIR AIA KNH, AIA, HAT, BIR, JTC, BRS, JMM 6.1.3 Sygeplejetema 3: Mødet med mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande. Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere KNH, AIA, 35-37 Basisgruppemøde. HAT, BIR, Påbegynde sygeplejetema 3. JTC, BRS, JMM Stress og mestring. 38-40 Benner, P., & Wrubel, J., 2008. Omsorgens betydning i sygepleje. BIR Stress og mestring ved sundhed og sygdom. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 16-18, 81-88. 41-42 Sorg som reaktion på tab JTC 6

O Connor, M., 2006. Sorg som en to-sporet proces, Omsorg 1/2006, s. 3-8 (kopi) Angst 43-44 Davidsen-Nielsen, M. & Leick, N., 1994. Det uventede møde med døden, meningsløsheden, friheden og aleneheden, Socialrådgiveren 1994, nr. 14, s. 12-18 (kopi). 45-47 I alt 47 Basisgruppemøde. Afslutte sygeplejetema 3 JTC KNH, AIA, HAT, BIR, JTC, BRS, JMM 6.2 Pædagogik 3 ECTS Faget pædagogik bedømmes ved en ekstern teoretisk prøve indenfor modulets tema og beskrevne læringsudbytte. Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere Pædagogiske grundsyn Hiim, H. & Hippe, E., 2007. Læring gennem oplevelse, 1-4 forståelse og handling. 2. udgave. Kbh.: Gyldendals lærerbibliotek, s.19-37 (kopi) JTK Andersen, P.Ø., Ellegaard, T. & Muschinsky, L.J., 2007. Klassisk og moderne pædagogisk teori. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 666-667, 674-675, 678-679 (kopi). Læring 5-7 Illeris, K., 2006. Læring. 2. udgave. Fredriksberg: Roskilde AEP Universitetsforlag s. 35-43, 48-61, 165-184, 207-223 (kopi) 8-10 Didaktik Hiim, H. & Hippe, E., 2007. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. 2. udgave, Kbh.: Gyldendals lærerbibliotek, s. 73, 77-82 (kopi) AEP Christensen, S. L. & Jensen, B.H., 2002 Didaktik og patientuddannelse-sygeplejens pædagogiske felt Kbh:. Gyldendals lærerbibliotek G.E.C Gads Forlag, s. 86-89 (kopi) Vejledning 12-13 Tveiten, S., 2008. Pedagogik i Sykepleie Praksis. 2.udgave HAT Bergen: Fakbokforlaget, s. 79-103 (kopi). Sundhedspædagogik 14-15 Mach-Zaga, l. R. & Saugstad, T., 2009. Sundhedspædagogik for praktikere. 3. udgave. Kbh.: Munksgaard, s. 109-125 (kopi) AEP Glinsvad, B., Sundhedspædagogik. I B. Hørdam & C. Pedersen red. 2006. Vidensformer Pædagogik Sundhed. Kbh.: Gads Forlag, s. 123-126 (kopi) Refleksion 16-17 Wahlgren, B. et al., 2002. Refleksion og læring Frederiksberg:. Forlaget Samfundslitteratur, s. 102-113 (kopi). HAT Bjerknes, M.S & Bjørk, I.T., 2004. Praktiske studier Perspektiver på refleksjon og læring. Sverige: Tano A/S, s.144-7

164 (kopi) Introduktion til fastlagt studieaktivitet. 11 Udgangspunktet for øvelsen er det udleverede scenarium til tema 1. Til øvelsen er der udarbejdet spørgsmål, som grupperne skal bearbejde ved hjælp af pædagogisk teori. Øvelsen udarbejdes i halve basisgrupper. Vejledning til fastlagt studieaktivitet i form af pædagogisk øvelse 18-20 Der gives to gange ½ lektions vejledning på delt basisgruppe. Vejledning til fastlagt studieaktivitet i form af pædagogisk øvelse 21-23 Der gives to gange ½ lektions vejledning på delt basisgruppe. Fremlæggelse og diskussion af fastlagt studieaktivitet (D) 1 Hver gruppe fremlægger for resten af basisgruppen samt én anden basisgruppe. Hver gruppe har 35 minutter til fremlægning. Derefter er der 5 minutter til evaluering fra medstuderende og 5 minutter til evaluering fra vejleder. Krav til fremlæggelse: Didaktiske og metodiske overvejelser i forhold til egen fremlæggelse: 24-27 Læringsforudsætninger Rammefaktorer Mål Indhold Læreproces Evaluering HAT HAT, JTK, AEP, AIA HAT, JTK, AEP, AIA HAT, JTK, AEP, AIA I alt 27 Argumenteret besvarelse af udvalgte spørgsmål. 6.3 Psykologi 2 ECTS Faget psykologi bedømmes ved en ekstern teoretisk prøve indenfor modulets tema og beskrevne læringsudbytte. Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere Introduktion til udviklingspsykologi. Film: Er du mors lille dreng? 1-2 KNH Stokkebæk, A., 2002. Psykologi 1. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 35-51 (kopi) Udviklingspsykologi ifølge Sigmund Freud og Erik Eriksson 3-4 Jerlang, E. red., 2008. Udviklingspsykologiske teorier. 4. KNH udgave. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 36-55 5-9 Udviklingspsykologi ifølge Daniel Stern og John Bowlby Jerlang, E., red., 2008. Udviklingspsykologiske teorier. 4. KNH udgave. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 420-456, 156-179. Stress og mestring 10-12 Stokkebæk, A., 2002. Psykologi 2: Sundhedspsykologi., Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 77-97, 98-111. JTC Dalsgaard, T., 2006. Stress et vilkår i det moderne arbejdsliv? Jurist- og økonomiforbundet, Narayana Press, Gylling, s. 18-27, 35-42 (kopi) 13-15 Traumatiake kriser og livskriser/udviklingskriser JTC Stokkebæk, A., 2002. Psykologi 2: Sundhedspsykologi. Kbh.: 1 Deltagelsespligt 8

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 15-44. Jerlang, E. red., 2008. Udviklingspsykologiske teorier. 4. udgave. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s 76-125 Angst Rosenberg, N.K., 2008. Psykologiske årsager til angst. I J. Gerlach, red. 2008. Angstbogen Kbh.: Psykiatrifonden, s. 135-144 (kopi) 16-18 Stokkebæk, A., 2002. Psykologi 2: Sundhedspsykologi. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 45-58 Forsvarsmekanismer Stokkebæk, A., 2002. Psykologi 2: Sundhedspsykologi. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 59-76 I alt 18 JTC 6.4 Kommunikation 2 ECTS Faget kommunikation bedømmes ved en ekstern teoretisk prøve indenfor modulets tema og beskrevne læringsudbytte. Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere Kommunikation og sundhedsvæsnet. Amtsrådsforeningen m.fl. 2003. Resumé af Patientens møde med 1 sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus: Kvalitetsafdelingen i Århus Amt. (kopi) 2-3 Sygeplejefaglige kommunikationsopgaver. Eide, H. & Eide, T., 2007. Kommunikasjon i relasjoner. 2. udgave. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS, s. 291-310, 331-355 4 Introduktion til kommunikationstræning JTC, BRS 5 Nonverbal kommunikation Eide, H. & Eide, T., 2007. Kommunikasjon i relasjoner. 2. udgave. JTC Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS, s. 197-216 Udfordrende færdigheder 6-7 Eide, H. & Eide, T., 2007. Kommunikasjon i relasjoner. 2. udgave. JTC Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS, s. 311-328 Verbal og ekstraverbal kommunikation. Bekræftende og 8-9 udforskende færdigheder, at strukturerer en samtale. Eide, H. & Eide, T., 2007. Kommunikasjon i relasjoner. 2. udgave. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS, s. 219-289. Anerkendende kommunikation med patienter og pårørende. 10-12 Frederiksen, L.L., 2007. Statsborgerskab medborgerskab, et JTC spørgsmål om gensidig anerkendelse. Tidsskriftet KvaN, nr. 17, s. 7-18 (kopi) Kommunikationstræning: Kommunikationstræningen foregår i basisgrupperne. Selve træningen afvikles i den halve basisgruppe, mens den anden 13-14 halve basisgruppe er deltagende i refleksionen. Hver basisgruppe gennemfører træningen med sin egen basisgruppe, en vejleder JTC, BRS og en skuespiller. De studerende skal selv finde en situation, som skal bruges til træningen, som er berammet til en lektion pr. halve basisgruppe.situationen fremlægges for skuespilleren. 9

Situationen spilles, hvor skuespilleren spiller patient, og den studerende spiller sygeplejerske/studerende. Derefter reflekteres over situationen med teori. Situationen spilles flere gange for at afprøve teorien I alt 14 6.5 Farmakologi. 2 ECTS Faget farmakologi bedømmes ved en ekstern teoretisk prøve indenfor modulets tema og beskrevne læringsudbytte. Lektionsnr. Emne og litteratur Undervisere Farmakokinetik og farmakodynamik 1-5 Danmark, s. 16-70. Nielsen, O. & Springborg, A., 2005. Ind under huden. Anatomi og fysiologi. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 396-397 Respirations organer 6-7 Midler til behandling af astma, allergi, hoste SNK Danmark, s. 289-301 8-9 Sygeplejerskens ansvar og kompetence Danmark, s. 89-103. 10-12 13-14 15-16 17-20 21 Diuretika/antihypertensiva/hyperlipidæmi Danmark, s. 166-170. Danmark, s. 154-155, 161-166, 280-281. OBS!! Olsen, I., 2007. Farmakologi. 3. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, s.171-173 OBS!! Antireumatika/svagt virkende analgetica/laxsantia Danmark, s. 219-225 Antidiabetika Danmark, s. 129-136. Grundlæggende lægemiddelregning Danmark, s. 70-88 Reinertsen, H. & Notevarp, J.O., 2006 Lægemiddelregning. 2. udgave. Kbh.: Gads Forlag, s. 22-32, 36-71, 91-104 1. case teoretisk bearbejdelse ½ hold D, MAN 22 Øvelser i færdighedslab Medicingivning basisgruppevis D /HAT 10

23 2. case teoretisk bearbejdelse ½ hold D 24 Test lægemiddelregning D, MAN 25 Opsamling på test ½ hold D, MAN Teknik og håndelag i forbindelse med injektionsgivning. Dalheim, A. et al. Hygiejne. I N.J. Kristoffersen, F. Nortvedt & E.A. Skaug red. 2006. Grundlæggende sygepleje 2. Kbh.: 26-27 Munksgaard Danmark, s. 233-235. KNH, AIA, Region Nordjylland. Infektionshygiejne. Ampuller, hætteglas, HAT, BIR, sprøjter og kanyler. Retningslinje nr. 5.1.8 (16.09.09). JTC, BRS, www.pri.rn.dk, fanebladet infektionshygiejne JMM Region Nordjylland. Infektionshygiejne. Huddesinfektion før hudpunktur. Retningslinje nr. 5.6 (12.02.10). www.pri.rn.dk, fanebladet infektionshygiejne. 7.0 Forudsætninger for at deltage i ekstern teoretisk prøve på modul 7 Der er ifølge Studieordningen generel deltagelsespligt til teoretisk og klinisk undervisning. Deltagelsespligten i undervisningsaktiviteterne beskrevet nedenfor er en forudsætning for at deltage i prøven på modul 7. Deltagelse i en fastlagt studieaktivitet i form af en pædagogiske øvelse, der afsluttes med en mundtlig drøftelse. Der er deltagelsespligt under den mundtlige drøftelse. Hvis en studerende ikke deltager i den mundtlige drøftelse, bruges et prøveforsøg, med mindre den studerende kan dokumentere sit fravær med en lægeerklæring. Ved manglende deltagelse skal den studerende aflevere en erstatningsopgave efter aftale før ekstern teoretisk prøve på modul 7 for at kunne deltage i ekstern prøve. Erstatningsopgaven/erne skal opfylde kravet til redelighed, jf. Prøver og regler herfor i, Del 2, p. 4.5 og p.4.51. Deltagelse i test i lægemiddelregning, opsamling på denne, 2 casebearbejdelser og øvelser i medicinadministration, er ligeledes forudsætningskrav for at kunne deltage i ekstern prøve. Erstatningsopgaven/erne skal opfylde kravet til redelighed, jf. Prøver og regler herfor i, Del 2, p. 4.5 og p.4.51. 9.0 Bøger Benner, P. & Wrubel, J., 2001. Omsorgens betydning i sygepleje. Stress og mestring ved sundhed og sygdom. Kbh.: Munksgaard Danmark. ISBN-13: 978-87-628-0222-3 Eide, H. & Eide, T., 2007. Kommunikasjon i relasjoner. 2. udgave. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS. ISBN-13: 978-82-053-2689-7 Eriksson, K., 2010. Det lidende menneske. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard. ISBN: 9788762810396. Jerlang, E. red., 2008. Udviklingspsykologiske teorier. 4. udgave. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. ISBN- 13: 978-87-412-5154-7. 11

Martinsen, K., 2010. Fra Marx til Løgstrup: Om etik og sanselighed i sygeplejen. 2. udgave Kbh.: Munksgaard Danmark. ISBN: 978-87-628-1045-7 Martinsen, K., 2006. Samtalen, skønnet og evidensen. Kbh.: Gads Forlag. ISBN-13: 978-87-12-04262-4. Reinertsen, H. & Notevarp, J.O., 2006. Lægemiddelregning. 2. udgave. Kbh.: Gads Forlag. ISBN: 87-12-04238-2 ISBN: 987-87-12-04238-9 Danmark. ISBN-13: 978-87-628-0658-0 Nielsen, O. & Springborg, A., 2005. Ind under huden. Anatomi og fysiologi. 2. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark. ISBN-13: 978-87-628-0549-1 Stokkebæk, A., 2002. Psykologi 2: Sundhedspsykologi. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kbh. ISBN: 87-17-06858-4 10.0 Kopisamling Amtsrådsforeningen m.fl. 2003. Resumé af Patientens møde med sundhedsvæsenet. De mellemmenneskelige relationer anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Århus: Kvalitetsafdelingen i Århus Amt. (kopi) Andersen, P.Ø., Ellegaard, T. & Muschinsky, L.J., 2007. Klassisk og moderne pædagogisk teori. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 666-667, 674-675,678-679 (kopi). Bjerg, S., 1998. Fortællingens univers, Den frie lærerskole, Årg. 35, nr. 4, s. 18-22 (kopi). Bjerknes, M.S. & Bjørk, I.T., 2004. Praktiske studier Perspektiver på refleksjon og læring. Sverige: Tano A/S, s.144-164 (kopi) Chinn, P.L. & Kramer, M.K., 2005. Udvikling af kundskaber i sygeplejen. Kbh.: Akademisk Forlag, s. 13-32. (Har været opgivet på modul 3, er i kopisamlingen der) Christensen, S.L. & Jensen, B.H., 2002 Didaktik og patientuddannelse - Sygeplejens pædagogiske felt. Kbh.: G.E.C. Gads Forlag, s. 86-89 (kopi) Dalsgaard. T., 2006. Stress et vilkår i det moderne arbejdsliv? Jurist- og økonomiforbundet, Gylling: Narayana Press, s. 18-27, 35-42 (kopi). Danielson, C., 2008. Kunsten at behandle i kor: Hvad gjorde man, dengang sorgen ikke kunne behandles. Psykolog nyt, årg. 62, nr. 20, s. 14-17 (kopi). Davidsen-Nielsen, M. & Leick, N., 1994. Det uventede møde med døden, meningsløsheden, friheden og aleneheden, Socialrådgiveren 1994, nr. 14 s. 12-18 (kopi). Frederiksen, L.L., 2007. Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse. Tidsskriftet KvaN, nr. 17, s. 7-18 (kopi). Glinsvad, B., Sundhedspædagogik. I B. Hørdam & C. Pedersen red. 2006. Vidensformer Pædagogik Sundhed Kbh.: Gads Forlag, s. 123-126 (kopi) Hall, E.O.C. Sygeplejeteori udvikling, begreber og anvendelse. I B. B. Jørgensen & V. Ø. Steenfeldt red. 2010. Med sygeplejeteori som referenceramme i forskning og udvikling. Gylling: Gads Forlag, s. 15-27, 34-35 (kopi) Hiim, H, & Hippe, E. 2007. Læring gennem oplevelse, forståelse og handling 2007. 2. udgave Kbh.: Gyldendals lærerbibliotek, s. 19-37,.73, 77-82 (kopi). 12

Hybel, U., 2009. Når evnerne svigter et indblik i samfundets beskyttelse af ældres rettigheder. I S. Glasdam & B.A. Esbensen red. 2009. Gerontologi, Livet som ældre i det moderne samfund. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 314 324 (kopi). Illeris, K., 2006. Læring. 2. udgave. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, s. 35-43, 48-61, 165-184, 207-223 (kopi). Jørgensen, B.B. Sygeplejeteori som referenceramme. I B. B. Jørgensen & V. Ø. Steenfeldt red. 2010. Med sygeplejeteori som referenceramme i forskning og udvikling. Gylling: Gads Forlag, s. 61-78 (kopi) Konsmo, T., 1995. En hatt med slør. Om omsorgens betydning for sykepleie. En Præsentation af Benner og Wrubels teori. Otta: Tano A.S., s. 101-103 (kopi). Kristoffersen, N.J., Teoretiske perspektiver på sygepleje. I N.J. Kristoffersen, F. Nortvedt & E.A. Skaug red. 2006. Grundlæggende sygepleje 4. Kbh.: Munksgaard Danmark, s. 91-95. (kopi) Mach-Zagal, R. & Saugstad, T., 2009. Sundhedspædagogik for praktikere. 3. udgave. Kbh.: Munksgaard, s.109-125 (kopi). Nielsen, E.B., 2009. Ensomhedens årsager og følgesvende fakta og fortællinger fra gamle ensomme. I S. Glasdam & Esbensen, B.A. red. 2009. Gerontologi, Livet som ældre i det moderne samfund. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 250-262 (kopi). O Connor, M., 2006. Sorg som en to-sporet proces, Omsorg 2006, nr. 1, s. 3-8 (kopi) Rosenberg, N.K., 2008. Psykologiske årsager til angst. I Jes Gerlach, red. 2008. Angstbogen Kbh.: Psykiatrifonden, s. 135-144 (kopi) Stokkebæk, A., 2002. Psykologi 1. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 35-51 (kopi). Tveiten, S., 2008. Pedagogik i Sykepleie Praksis. 2. udgave. Bergen, Fakbokforlaget Bergen, s. 79-103 (kopi). Wahlgren, B. et al 2002. Refleksion og læring. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, s. 102-113 (kopi). 11.0 Internet og Deffnet Houmark, P., 2007. Hvordan værne om patienters integritet ved kropspleje. Sygeplejersken nr. 24, s. 66-69. www.sygeplejersken.dk Hørmann, E., 2007. At vælge de rette (emne)ord en artikel om emneord i bibliografiske databaser. Tidsskrift for akademiske sygeplejersker, årg. 2007, nr. 3, s. 11-17 http://www.fasid.info/tidskrifter_aargang_2007-filer/fasid_2007_07_juli.pdf Region Nordjylland. Infektionshygiejne. Ampuller, hætteglas, sprøjter og kanyler. Retningslinje nr. 5.1.8 (16.09.09). www.pri.rn.dk, fanebladet infektionshygiejne Region Nordjylland. Infektionshygiejne. Huddesinfektion før hudpunktur. Retningslinje nr. 5.6 (12.02.10). www.pri.rn.dk, fanebladet infektionshygiejne. 13