LOKALPLAN 09-040 ERHVERVSOMRÅDE VEST FOR JERNBANEBROEN VESTBYEN AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DECEMBER 1999
Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse (grå sider) og lokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har Byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes igang. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, By og Miljø, Centrale Byområder Vesterbro 14, Postboks 765, 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31 Forsidebilledet viser området set fra luften Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål... 1 Lokalplanområdet... 3 Lokalplanområdets omgivelser... 3 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... 4 Forholdet til kysten... 4 Kommuneplanen... 4 Trafik... 4 Tekniske anlæg... 4 Miljøforhold... 5 Tilladelser fra andre myndigheder... 5 Lokalplanen (hvide sider) 0. Indledning... 1 1. Formål... 2 2. Område og zonestatus... 2 3. Arealanvendelse... 2 4. Udstykninger... 2 5. Bebyggelsens placering og omfang... 2 6. Bebyggelsens udseende... 3 7. Ubebyggede arealer... 4 8. Veje og parkering... 4 9. Tekniske anlæg... 4 10. Miljø... 5 11. Grundejerforening... 5 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... 5 Retsvirkninger... 6 Vedtagelse... 6 Bilag Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsbilag...Bilag 3-5 Erhvervskategorier... Bilag 6 Støj fra erhverv... Bilag 7 Støj fra trafik... Bilag 8 Parkeringsnormer... Bilag 9 Aalborg Kommune
Redegørelse jernbanebroen Skudehavnsvej Limfjorden Vestre Havnepromenade Limfjordsbroen Strandvejen Lokalplanområdets afgrænsning Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at sikre, at der kan opføres en pumpestation med tilhørende bygninger og parkeringsanlæg på arealet vest for jernbanebroen. Aalborg Kommunes eksisterende pumpestation med tilhørende anlæg vest for jernbanebroen er blevet for nedslidt og utidssvarende, og derfor skal det underjordiske anlæg ombygges og fornyes. I forbindelse med ombygningen af det underjordiske anlæg skal der over jorden desuden opføres en pumpestation, et tryktårn og en ny mandskabsbygning til de ansatte på pumpestationen. I tilknytning til hele anlægget skal der etableres parkeringspladser til de ansatte og øvrige brugere. December 1999 Aalborg Kommune 1
Redegørelse Intentionen med den nye bebyggelse er at fastholde fornemmelsen af at være tæt på fjorden og understrege og forstærke den dynamik et retningsgivende element som jernbanespor og jernbanebroen giver. Mandsskabsbygningen placeres i nord-sydgående retning som et ca. 50 m langt hus, der spiller op til jernbanen og jernbanens retning. Bygningens tag skråner svagt med størst højde mod nord for at opnå en markant facade mod fjorden. Jernbanebroen ligger som nabo til lokalplanområdet Pumpestationen skal i sit arkitektoniske udtryk skabe et modspil til mandskabsbygningen, så der skabes en spænding mellem de to huse. Tryktårnet er tænkt og formet som et landemærke set fra fjorden. Dets arkitektoniske udtryk synliggør og understreger bygningens funktion. Den nye bebyggelse er vist på illustrationsbilagene 3-5. Luftfoto af lokalplanområdet og tilstødende områder Der skal etableres en grøn beplantning langs områdets grænse mod det rekreative grønne område mod vest, og den eksisterende beplantning skal søges bevaret. Endelig har lokalplanen til formål at sikre, at der etableres det fornødne antal parkeringspladser til bebyggelsen. Danisco Distillers' anlæg og AF Nordjyllands kontorhus ligger øst for lokalplanområdet 2 Aalborg Kommune December 1999
Redegørelse Lokalplanområdet Lokalplanområdet er et lille område beliggende lige vest for jernbanen, hvor den går over til at at være jernbanebro. På området er der i dag en pumpestation der er placeret parallelt med jernbanen. Pumpestationens anlæg både over og under jorden er blevet nedslidte og utidssvarende. Området er tæt omkranset af beplantning, der skal søges bevaret, således at områdets grønne karakter bevares. De fine træhuse langs Søsportsvej Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet grænser mod syd op til det rekreative område Fjordmarken langs Peder Skrams Gade. Mod vest ligger der en række gamle bevaringsværdige træhuse, der huser de mange forskellige søsportsrelaterede aktiviteter langs Søsportsvej. Bådene er sat på land for vinteren Træhusene er med deres fine detaljer og høje arkitektoniske standard eksempler til efterfølgelse for ny bebyggelse i området. Placeringen på række i den lille gade, hvor de opstillede både danner den modstående facade, skaber et særligt stemningsfuldt miljø. Mod øst danner jernbanen en markant barriere, der er med til at definere en klar grænse mellem den fritidsorienterede havnefront på den vestlige side af jernbanen og den bymæssige havnefront på den østlige side af jernbanen med den gamle spritfabriks markante anlæg og den nye havnefront. Eksisterende pumpestation ved Skudehavnsvej Mod syd afsluttes Vestbyens fine karrébebyggelser og danner en flot og klar kant, der afgrænser byen og danner en fin ryg til de fjordrelaterede aktiviteter og de rekreative grønne områder. December 1999 Aalborg Kommune 3
Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanens område ligger inden for kystnærhedszonen på 3 km. Planloven kræver i den forbindelse, at der i lokalplanen redegøres for, hvordan det nye byggeri vil påvirke det visuelle miljø langs fjorden. Lokalplanområdet grænser op til fjorden, og den nye bebyggelse vil derfor ændre fjordkysten på dette sted i byen. Den nye bebyggelse set fra fjorden er vist på illustrationsbilag 5. Lokalplanområdet, det nordvestlige hjørne Kommuneplanen Lokalplanens område er omfattet af en del af kommuneplanens rammeområde T2, Lystbådehavnekvarteret og en del af rammeområde R3, Lystbådehavne-kvarteret. Lokalplanen er derfor ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Lokalplanområdets grønne afgrænsning mod vest Mandskabsbygningen i to etager kommer til at ligge vinkelret på fjorden. Overkanten af bygningen vil komme til at flugte med overkanten af Limfjordsbroen. Tryktårnet er placeret helt ud mod fjorden, og med en højde på 16 m kommer det til at ligge som et vartegn ved broen, dog uden at virke skæmmende i forhold til den øvrige bebyggelse langs fjorden. Pumpestationen bliver kun i én etage og kommer til at ligge bag ved tryktårnet og vil derfor ikke blive synligt fra fjorden. Imidlertid er de to rammeområder under ændring i forbindelse med udarbejdelsen af Fjordkataloget for Aalborg Kommune. Lokalplanområdet vil her blive omfattet af en ny byplanramme Vestbyen 3, som den aktuelle lokalplan vil være i overensstemmelse med. Lokalplanens vedtagelse forudsætter derfor, at Fjordkataloget for Aalborg Kommune, herunder byplanramme Vestbyen 3, forinden er endeligt vedtaget af byrådet. Trafik Vejadgang til pumpestationen skal ske fra Vestre Havnepromenade/Skudehavnsvej. Tekniske anlæg Ny bebyggelse skal tilsluttes eksisterende fjernvarmeanlæg. 4 Aalborg Kommune December 1999
Redegørelse Miljøforhold Inden for lokalplanens område må der udføres anlæg og udøves virksomhed, som er noget belastende for omgivelserne. Det betyder, at der må være virksomheder inden for miljøklasserne 1-4. Miljøklasserne er nøjere omtalt i Bilag 6 til lokalplanen. A. Affaldsdepoter Aalborg Kommune har ikke kendskab til, at der under lokalplanområdets terræn er deponeret affald, der kan indebære forureningsrisiko for omgivelserne. Dog skal man ved opførelse af nyt byggeri være opmærksom på, at lokalplanområdet er et opfyldt areal. B. Spildevand Lokalplanens område er omfattet af Aalborg Kommunes spildevandsplan. Området er separatkloakeret. Men det er vurderet, at den anvendelse der skal finde sted inden for lokalplanområdet ikke vil blive belastet af, at støjen på de udendørs opholdsarealer overstiger 60dB(A) fra jernbanetrafik. Støj fra vej- og jernbanetrafik skal måles og beregnes ved L Aeq (24h) - det døgnækvivalente, A-vægtede lydtryksniveau - jfr. Miljøstyrelsens vejledning om støj og vibrationer fra jernbaner og om beregning af støj fra jernbaner (p.t. vejledning nr. 1, 1997). Tilladelser fra andre myndigheder Der kan ikke uden samtykke fra Politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se færdselslovens 100). *** C. Grundvand Ingen særlige bestemmelser. D. Trafik- og jernbanestøj Ny og ændret bebyggelse skal sikres mod støjgener. For at sikre et acceptabelt støjniveau i bebyggelsen fastsætter lokalplanen, at bebyggelse skal udføres på en sådan måde, at det indendørs støjniveau fra vej- og jernbanetrafik ikke overstiger 35dB(A) i kontorer og lignende. På udendørs opholdsarealer ved kontorer og lignende må støjniveauet fra vejtrafikken ikke overstige 60dB(A) ved kontorer og lignende. De af Miljøstyrelsen fastsatte krav til støjniveauet på udendørs opholdsarealer fra jernbanetrafik kan ikke opretholdes inden for denne lokalplans område. December 1999 Aalborg Kommune 5
Planbestemmelser Erhvervsområde vest for jernbanebroen,vestbyen jernbanebroen Skudehavnsvej Limfjorden Vestre Havnepromenade Limfjordsbroen Strandvejen Lokalplanområdets afgrænsning 0. Indledning Aalborg Kommune Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. December 1999 Aalborg Kommune 1
Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre at områdets anvendelse fastlægges til tekniske anlæg, administration og rekreative formål, at den ny bebyggelse får et udseende så der opnås en god helhedvirkning i forhold til omgivelserne og kysten, at der kan opføres en ny pumpestation med tilhørende anlæg inden for området, at der etableres levende hegn mellem pumpestationen og de tilstødende grønne rekreative områder mod vest og syd, dog således at pumpestationens område indgår i det samlede rekreative område. 2. Område og zonestatus 2.1 Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1 og 2. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Aalborg Bygrunde del af 959 al og 1369 a, samt alle parceller, der efter den 17. maj 1999 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 Anvendelse * Kontorer (kun administration) * Tekniske anlæg * Rekreative formål Anvendelsen er specificeret i skemaet Erhvervskategorier, Bilag 3. 4. Udstykninger Ingen bestemmelser ud over eksisterende lovgivning. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Bebyggelsens placering Ny bebyggelse skal opføres inden for de på Bilag 2 viste byggefelter. Bebyggelsen kan opføres inden for byggefelterne uanset bygningsreglementets bestemmelser om højde og afstand til vej, sti og naboskel. 5.2 Bebyggelsens sokkelniveau Ny bebyggelse skal opføres med en sokkelkote på mindst +1,5 m DNN. Vandstanden i Limfjorden vil nå eller overskride et niveau på +1,5 m DNN i gennemsnit 1 gang pr. 50 år. Fastsættelsen af en laveste sokkelkote til dette nivaeu vil opfylde én af forudsætningerne for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til "Lov om erstatning forårsaget af stormflod". 5.3 Bygning A, mandskabsbygning Bygning A skal opføres i to etager med en maksimal højde på 13 m over terræn eller niveauplan fastlagt for bygningen. 2 Aalborg Kommune December 1999
Planbestemmelser Erhvervsområde vest for jernbanebroen,vestbyen 5.4 Bygning B, tryktårn Bygning B skal opføres med en maksimal højde på 16 m over terræn eller niveauplan fastlagt for bygningen. 5.5 Bygning C, pumpestation Bygning C skal opføres i én etage med en maksimal højde på 6 m over terræn eller niveauplan fastlagt for bygningen. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Udformning Den nye bebyggelse skal udformes som vist i princippet på illustrationsbilagene 3-5. 6.2 Overflader, bygning A Mandskabsbygningen skal udføres i beton, metalplader, tegl eller træ. Mindre bygningsdele kan udføres i andet materiale, dog ikke eternit. Mandskabsbygningen skal opføres i materialer, der tilpasses det maritime miljø. Der skal vælges materialer, der patinerer smukt. Facaden skal udføres i princippet som vist på facadetegningerne, Bilag 3 og 4. 6.3 Overflader, bygning B Tryktårnet skal udføres i metal. Tryktårnet er tænkt som et vartegn der kan ses fra fjorden, og samtidig er det vigtigt at bygningens arkitektur fortæller, hvad det er for en bygning. og endelig en helt åben del, hvor stålstrukturen står helt blotlagt for at gøre tårnet let og transparent. 6.4 Overflader, bygning C Pumpestationen skal udføres i beton, metalplader, tegl eller træ. Mindre bygningsdele kan udføres i andet materiale, dog ikke eternit. Pumpestationen er arkitektonisk set tænkt til at skulle skabe modspil til mandskabsbygningen, så der opnås en spænding/dialog mellem de to bygninger. 6.5 Tage Tagmateriale vælges efter bygningens karakter. Der skal benyttes materialer som tagpap eller metalplader. Tagmaterialet må ikke være reflekterende og det skal godkendes af Aalborg Kommune. Der kan på tagene opsættes solfangere, solcelleanlæg og lignede til alternativ opvarmning under forudsætning af, at anlæggene tilpasses bygningen. Ved valget af tagmateriale skal der tages hensyn til de bagved liggende etageejendomme langs Peder Skrams Gade, idet det er muligt fra disse bygninger at se ned på bygningernes tage, som derfor skal opfattes og behandles som bygningernes "5. facade". 6.6 Redskabsskure og cykelskure Redskabsskure og cykelskure til brug for områdets ansatte skal udformes, så de tilpasses området og områdets karakter. De må på ingen måde virke skæmmende for omgivelserne. Opførelsen af redskabsskure og cykelskure skal i hvert tilfælde godkendes af Aalborg Kommune. Omkring tryktårnet bygges et gitter af stålprofiler op. Dette gitter skal bestå af en lukket del og en halvåben del December 1999 Aalborg Kommune 3
Planbestemmelser 6.7 Vinduer Vinduer skal udføres i træ eller metal eller en kombination heraf. Vinduer skal udføres så de tilpasses byggeriet karakter og arkitektoniske udtryk. 6.8 Skiltning m.v. Skiltning skal udføres efter "Vejledning og inspiration, Smukke erhvervområder", Aalborg Kommune 1998, og senere reviderede udgaver. Opsætning af skilte skal godkendes af Aalborg Kommune. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Beplantning og befæstelse m.v. Af hensyn til områdets samlede karakter skal ubebyggede arealer ved beplantning, befæstelse og lignende til enhver tid fremtræde med et ordentligt udseende. Beplantning og befæstelse skal udføres, så der opnås en god helhedsvirkning inden for lokalplanens område. 7.2 Vedligeholdelse af ubebyggede arealer Ubebyggede arealer inden for lokalplanens område skal vedligeholdes som befæstede arealer eller grønne arealer. 7.3 Udendørs oplag Udendørs oplag må kun placeres inden for tæt hegnede gårdarealer eller områder, der er indrettet til formålet. 7.4 Terrænregulering Terrænregulering på mere end +/- 0,50 m i forhold til eksisterende terræn må ikke foretages uden Aalborg Kommunes godkendelse. 7.5 Beplantning og hegn Eksisterende beplantning skal bevares og vedligeholdes. Hegn der opsættes omkring lokalplanområdet skal være gennemsigtige som fx trådhegn. 7.6 Belysning Belysning af veje, P-pladser og opholdsarealer skal udføres, så der opnås en helhedsvirkning inden for lokalplanens område. 8. Veje og parkering 8.1 Vejadgang Vejadgang til området skal ske fra Vestre Havnepromenade i princippet som vist på Bilag 2. 8.2 Parkering Parkeringpladser må kun anlægges som vist på Bilag 2. Ved ændret anvendelse eller nybyggeri inden for området skal der etableres parkeringspladser i henhold til bestemmelserne i bygningsreglementet. Se vejledende P-normer for Aalborg Kommune på Bilag 9. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledningsanlæg El-ledninger, TV-kabler mv. må kun udføres som jordkabler. 4 Aalborg Kommune December 1999
Planbestemmelser Erhvervsområde vest for jernbanebroen,vestbyen 10. Miljø 10.1 Miljøklassificering af virksomheder Inden for lokalplanens område må der etableres virksomheder, der er noget belastende for omgivelserne (miljøklasserne 1-4) (se Bilag 6, Erhvervskategorier). De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstande bruges som vejledende grundlag ved lokalisering af virksomheder. 12.2 Fælles anlæg Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før der er etableret parkeringspladser, opholdsarealer og beplantning m.m. 12.3 Støj Ny og ændret bebyggelse må ikke tages i brug, før det ved målinger eller beregninger er dokumenteret, at støjniveauet ikke overstiger de i punkt 10.2 fastsatte grænseværdier. *** 10.2 Støj fra trafik Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at støjniveauet fra trafikken ikke overstiger 35dB(A) i kontorer og lignende. Støjniveauet fra trafikken må ikke overstige 60dB(A) på udendørs opholdsarealer. 10.3 Støj fra jernbaner Ved ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal det sikres, at støjniveauet fra jernbanen ikke overstiger 35dB(A) i kontorer og lignende. 11. Grundejerforening Ingen særlige bestemmelser ud over gældende lovgivning. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Fjernvarmepligt Ny bebyggelse må ikke uden Aalborg Kommunes tilladelse tages i brug, før den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunes anvisning. December 1999 Aalborg Kommune 5
Planbestemmelser Retsvirkninger Lokalplanen Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a. at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod f.eks. ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen kan Byrådet ekspropriere. Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren kræve, at kommunen overtager den. Vedtagelse er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 6 Aalborg Kommune December 1999
Planbestemmelser Tinglysning Erhvervsområde vest for jernbanebroen,vestbyen Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 18. december 1999 fra hvilken dato planen har retsvirkning. December 1999 Aalborg Kommune 7
Matrikelkort: Bilag 1 Limfjorden SIGNATURER: Ejerlav: Aalborg Bygrunde Lokalplangrænse TEKNISK FORVALTNING BY & MILJØ CENTRALE BYOMRÅDER DATO:17.05.99 MÅL 1: 1000
Arealanvendelse: Bilag 2 Nord Limfjorden Søsportsvej Skudehavnsvej Bygning B Tryktårn jernbanebroen Bygning C Pumpestation Vestre Havnepromenade Parkering Bygning A Mandskabsbygning SIGNATURER: Lokalplangrænse Byggefelt Parkering Vejadgang TEKNISK FORVALTNING BY OG MILJØ CENTRALE BYOMRÅDER DATO: 29.10.1999 MÅL 1: 1000
Illustrationer: Bilag 3 Facade mod syd 0 50 100 150 200 m Udarbejdet af Jacob Blegvad Arkitektkontor Facade mod nord TEKNISK FORVALTNING BY & MILJØ CENTRALE BYOMRÅDER MÅL 1:250 17.05.99
Illustrationer: Bilag 4 Facade mod øst Facade mod vest Udarbejdet af Jacob Blegvad Arkitektkontor 0 50 100 150 200 m TEKNISK FORVALTNING BY & MILJØ CENTRALE BYOMRÅDER MÅL 1:250 17.05.99
Illustrationer: Bilag 5 DET NYE BYGGERI SET FRA FJORDEN TEKNISK FORVALTNING BY & MILJØ CENTRALE BYOMRÅDER 17.05.99
Erhvervskategorier: Bilag 6 Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervseller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 Klasse 2 Klasse 3 Klasse 4 Klasse 5 Klasse 6 Klasse 7 0 meter (i forhold til boliger) 20 meter(i forhold til boliger) 50 meter(i forhold til boliger) 100 meter(i forhold til boliger) 150 meter(i forhold til boliger) 300 meter(i forhold til boliger) 500 meter(i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. F.eks. hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. fortsætter næste side Maj 1998 Aalborg Kommune Side 1 - Bilag 6
Bilag 6: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Kraftvarmeværker 3-6 Det forudsættes, at anlæggene Parkeringshus 1-4 kan indpasses på en harmonisk P-pladser 1-3 måde Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) Bilag 6 - Side 2 Aalborg Kommune Maj 1998
Støj fra erhverv: Bilag 7 Erhvervsområde vest for jernbanen, Vestbyen Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 07.00-14.00 14.00-22.00 om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) 07.00-22.00 Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70 kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60 Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60 Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55) Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55) Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 35 35 (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. November 1996 Aalborg Kommune Side 1 - Bilag 7
Støj fra trafik: Bilag 8 Støj fra vejtrafik Vejtrafikstøj skal måles og beregnes som det energiækvivalente lydtryksniveau over 24 timer L Aeq,24h. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet fra vejtrafikken overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål som f.eks. boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende mål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme for- er angivet i skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, der medfører øget trafik på eksisterende veje, må trafikstøjen ikke overskride de grænseværdier, der er angivet i skema 1. anvendelse udendørs indendørs støjniveau støjniveau rekreative formål og sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) (i det åbne land) rekreative formål (i byområde) 55 db(a) 30 db(a) boliger 55 db(a) 30 db(a) hotel 60 db(a) 30 db(a) klinikker (kun hospitaler) undervisning, institutioner 55 db(a) 30 db(a) klinikker (ikke hospitaler) kontorer, service, 60 db(a) 35 db(a) kulturelle formål Skema 1: Grænseværdier for støj fra vejtrafik Støj fra jernbaner Jernbanestøj skal måles og beregnes, som det energiækvivalente lydtrykniveau over 24 timer, L Aeq, 24h. Miljøstyrelsen har beregnet konsekvensområdets udstrækning. Afstanden er fastsat ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer. For at sikre et støjniveau på max. 60 db(a) - der er grænsen for støjfølsomme formål som f.eks. boliger - skal følgende vejledende mindsteafstand til jernbanens hovedstrækning overholdes: - Syd for Limfjorden 90 m - Nord for Limfjorden 50 m. Lokale forhold kan øge eller mindske konsekvensområdet. F.eks. hvis banen ikke ligger i terræn, eller hvis der er opsat støjafskærmning. anvendelse udendørs indendørs støjniveau støjniveau rekreative formål og sommerhuse 55 db(a) 30 db(a) (i det åbne land) rekreative formål (i byområde) 60 db(a) Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/udvidelser af trafikken Eksisterende jernbaner Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafik overstiger de grænseværdier, der er angivet i skema 2. Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende på eksisterende, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. boliger 60 db(a) 30 db(a) hotel 65 db(a) 30 db(a) klinikker (kun hospitaler) undervisning, institutioner 60 db(a) 30 db(a) klinikker (ikke hospitaler) kontorer, service, 65 db(a) 35 db(a) kulturelle formål Skema 2: Grænseværdier for støj fra jernbaner Juni 1997 Aalborg Kommune Side 1 - Bilag 8
Parkeringsnormer: Bilag 9 P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer BEBYGGELSENS ART P-NORMER: P-NORMER: Vestbyen Den øvrige del af kommunen Aalborg Midtby Ø-gadekvarteret Nørresundby Midtby Boligbyggeri: Boliger ½ P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse Ungdomsboliger, kollegier, enkeltvær. 1 P-plads pr. 4 boligenheder 2 P-pladser pr. hus 1½ P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1½ P-plads pr. bolig 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indetning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal værkstedsbygninger (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/ 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt større udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal P-pladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Marts 1997 Aalborg Kommune Side 1 - Bilag 9
Kastetvej Oversigtskort 09-040 jernbanebroen Skudehavnsvej Limfjorden Vestre Havnepromenade Limfjordsbroen Strandvejen Vesterbro Aalborg Kommune