TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm
Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden formel undervisning? Og hvordan kan børnehaveklasselederen og senere læreren i 1. klasse sikre, at der i undervisningen bygges videre på de skriftsprogskompetencer barnet har, når det skifter domæne?
Skriftsproget er ikke kun skolens domæne, men der er ingen stærk tradition for at skrive i børnehaver(lorenzen, 2009) Skal vi nu have skolen ned i børnehaven?! Skal børn ikke have lov til at være børn?!
Tænk, hvis der var lige så lidt talesprog som skriftsprog i vuggestue, børnehave og skole
Før barnet starter i skolen har det tilegnet sig et ordforråd på 10.000 ord. Helt uden undervisning!
Emergent literacy Emergent: at noget vokser frem Literacy: at kunne læse og skrive. Vores ressourcer og færdigheder i at afkode, forstå og anvende tegn- bogstaver, tal til grafer, ikoner og symboler. En konstant udvikling livet igennem
En anden definition Literacy forstås som læsning, skrivning og sprog i forskellige modaliteter, der tilegnes, udvikles og anvendes af børn og unge i forskellige sammenhænge både i og uden for skolen (Viden om læsning nr. 12: Literacy)
TriBeCa community school: It is important to let a child construct his or her personal system of writing, which can dialogue with other children s personal systems and with the convened code of the culture. Reggio Children (2008, June) The enchantment of writing. In the wonder of learning. The Hundred Languages of Children Exhibit
Reading Readiness Literacy
I loven om dagtilbud fra 2004 står bl.a.: Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige slags sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af
Et etnografisk studie af syv børn Børn opfører sig som læsere og skrivere, længe før skolen starter. Alt sammen formet og afhængig af de sociale og kulturelle sammenhænge, børnene indgår i via de medier, børn bruger, de fortællinger og sange de hører, de bøger, blade og kataloger de læser, de skilte og tegn de ser på ture gennem by og boligkvarterer samt de religiøse og kulturelle traditioner familien har. Børn indkultureres i skriftsprogets verden. Og det sker via de voksne og børn, de omgås, når de leger, fortæller, forklarer og argumenterer. Carina Fast: Sju barn lär sig at läsa och skriva (2007)
Der er mængder af forskning, der viser. at en tidlig skriftsproglig pædagogisk praksis styrker barnets senere læseskriveudvikling. (bl.a. Hagtvet, 2012 og Söderberg 2011) Men: Det må ske på barnets egne præmisser og gennem invitationer til at eksperimentere med sproget i et meningsfuldt samspil mellem barnet og den voksne ligesom det sker, når det talte sprog praktiseres (Fast 2009)
Barnet socialiserer sig ind i talesproget med støtte fra ældre børn og voksne, der er sammen med barnet (Bjar og Liberg, 2004) På samme måde kan det tilegne sig skriftsproget (Smidt, 2010, Hagtvet, 2004, Bjar og Liberg, 2004)..
Overgangen børnehave-vippen- 0. Hvordan sikres overgange mellem forskellige institutioner med forskellige traditioner? Eksempler fra Bornholm
Et tæt samarbejde mellem daginstitution, skolebørnehaven/vippen og børnehaveklassen Vores besøg i børnehaven Barnets rygsæk i en samtale med barnet.
Barnet får en lille bog med opgaver (Bagerst i bogen er der nogle spørgsmål, som forældrene skal svare på) Stjerneløb på skolen. Og nye opgaver Tre besøg
Udviklingen kan støttes ved: At stilladsere barnets læreprocesser fx gennem dialogisk læsning og opdagende skrivning i et skriftsprogsinviterende miljø. Det er ikke længere et spørgsmål OM men HVORDAN Og hvordan så?
De kan bl.a. ske ved: At skærpe nysgerrigheden for, hvad der står på alle skufferne på stuen At skrive huskesedler sammen med barnet og gå på indkøb og finde varer At kigge på busstoppesteder, vejskilte, navne på forretninger, gadenumre osv. At sikre at børnene hver dag ser tekster blive skrevet og brugt i en meningsfuld sammenhæng At de voksne er gode rollemodeller
At de ofte ser tydelige skriftbilleder af velkendte ord At der er let adgang til papir, skriveredskaber og computer At de oplever, at de omgivelserne er interesserede i, hvad de skriver At de får seriøs og positiv respons At der er opmærksomhed på, at det er barnets interesse, engagement og erfaringsverden, der er det vigtige omdrejningspunkt i de pædagogiske aktiviteter og IKKE træning af isolerede færdigheder som at øve sig i at skrive bestemte bogstaver.
At de voksne, der omgiver børnene, sætter de rigtige ord og begreber på. Fx minimælk, sødmælk, skummetmælk, kvadrater, rektangler, vokaler, konsonanter Børn elsker at blive udfordret, og børn i børnehavealderen elsker at lege f.eks. detektiver, politi og røver.
Sørøverleg..
At de voksne lader barnet skrive ved så mange lejligheder som muligt (fx fødselsdagsinvitationer, postkort fra ferier, informationer mellem institution og hjem børneskrift og voksenskrift)
Ros og anerkendelse Vi bør fokusere på processen, når vi skriver og læser med små børn fremfor resultatet og være tålmodige, rose og anerkende. Intet er forkert når de skal skrive. Lad os tage eksemplet Tillykke
Det hedder ikke lege-skrivning i vores optik. De børn, der begynder på skrivekunsten leger ikke. De øver sig seriøst og ved selv, hvad de har skrevet.
Overgangen fra O. 1. klasse Og hvordan kan børnehaveklasselederen og senere læreren i 1. klasse sikre. At der i undervisningen bygges videre på de skriftsprogskompetencer barnet har, når det skifter domæne? Et eksempel på, hvordan det ikke bør være: Det visar sig i denna studie att i många sammanhang måste barnen lämna centrala och viktiga kunskaper utanförn lassrumsdörren.(fast:181)
Det er en god ide At kende kommende dansklærer i 1. når børnene starter i 0. At hun er med ved den obligatoriske sprogvurdering, ved skole- hjem- samtaler, og at der foregår en systematisk overlevering af de enkelte børns kompetencer og udviklingstrin. Eksempel på, hvordan det bør være Og at der er enighed om læringssyn og valg af metoder!
MÅL Skrivelyst og læseglæde gennem hele skoleforløbet
Spørgsmål og afslutning Og tak for nu