Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering



Relaterede dokumenter
Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Medfinansieringsrapport, 2014

Budgetseminar den 26. april 2016

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering 2014

Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013

Notat - Kommunal medfinansiering

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013

Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal kvartal 2012

Sag nr December 2014

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Politikområdet Sundhed

SKIVEKOMMUNE Budget Sundhedsudvalget

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG

Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018

Forebyggelige genindlæggelser

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Korrigeret budget. Regnskab

Generelt om den kommunale medfinansiering

Bekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

STATUS PÅ DEN KOMMUNALE AKTIVITETSBESTEMTE MEDFINANSIERING I REGION SYDDANMARK

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 1. kvartal kvartal 2014

Nøgletalsrapport: Kommunal medfinansiering Faxe Kommune

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Beskrivelse af opgave, Budget

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014

Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering

Regionernes budgetter i 2010

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Dato Maj 2013 Dok.nr /13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal kvartal 2014

KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut

Kommunal medfinansiering 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2015

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, årsrapport 2017 Indholdsfortegnelse

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation Maj 2016 NOTAT

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 4. kvartal kvartal 2011

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2. kvartal kvartal 2012

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 1. kvartal kvartal 2015

Den 1. januar 2007 trådte den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet i kraft.

Regionernes budgetter for 2011

Kommunal medfinansiering 2016

FLIS. Version 1.01 SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget Forebyggelsesudvalget

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune

Bemærkninger til budget 2017 politikområde Sundhed

Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Kommunal medfinansiering 2017

Kommunal medfinansiering 2014

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Danske Regioners Budgetvejledning 2007 Udsendt

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2017

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 2. halvår halvår 2011

Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

Kommunal medfinansiering 2013

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009.

Transkript:

Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1

Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering På sundhedsområdet betaler kommunerne et bidrag for behandling af kommunens borgere på sygehuse og hos lægepraksis under sygesikringen. Det samlede bidrag er afhængigt af, hvor mange borgere der behandles. Derudover finansierer kommunerne færdigbehandlede patienter og ambulant genoptræning og betaler fuld takst på disse områder. (Færdigbehandlede borgere er borgere, som er klar til udskrivning fra sygehus, men hvor kommunen skal have et tilbud klar til borgeren inden hjemsendelse). Hensigten med den kommunale medfinansiering er, at den skal motivere kommunerne til at investere i forebyggelse. Det aktivitetsafhængige bidrag Den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet er som nævnt aktivitetsafhængig. Kommunerne medfinansierer på baggrund af den konkrete aktivitet på sygehusene og på praksisområdet. Afregningen sker direkte mellem region og kommune. Den kommunale medfinansiering udgør ca. 18 procent af finansieringen og afregnes efter nedenstående liste. Tabel 1 Somatisk aktivitet på offentlige og private sygehuse Psykiatrisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling (indlæggelser) Ambulant behandling Genoptræning under indlæggelse Stationær behandling (indlæggelser) 34 procent af DRG-taksten (ekskl. langliggertakst), med et fastsat maksimum på 14.221 kroner pr. indlæggelse i 2013 34 procent af DAGS-taksten, med et fastsat maksimum på 1.384 kroner pr. besøg og 14.221 kroner for gråzonepatienter i 2013 70 procent af genoptræningstaksten 60 procent af sengedagstaksten med et fastsat maksimum på 8.227 kroner pr. indlæggelse i 2013 Ambulant behandling 30 procent af besøgstakst Praksissektoren Speciallægebehandling 30 procent af honoraret med et fastsat maksimum på 1.403 kroner pr. ydelse Almen lægebehandling Fysioterapeutisk behandling Kiropraktor behandling Psykologhjælp Fodterapeutisk behandling Tandlægebehandling 2

Faxe Kommune har de samme generelle udfordringer som alle andre kommuner i Danmark. Det vil sige, at Faxe Kommune og alle andre kommuner bliver en del af et område, der er vanskeligt styrbart og med mange udsving over tid. Den kommunale medfinansiering dækker hele sygehusvæsenet, men kommunerne har kun indflydelse på en lille del af området. Det skyldes, at langt størstedelen af sygehusenes aktivitet er akut behandling, som ikke kan forebygges og dermed ikke kan påvirkes af kommunen. Tanken med modellen er altså, at en øget kommunal indsats skal reducere antallet af sygehusbesøg. Men den kommunale medfinansieringsmodel virker ikke. Kommunerne skal forsøge at holde borgerne væk fra sygehuset gennem forebyggelse, men sygehusene får deres indtægt efter, hvor stor aktivitet de har. Jo flere patienter i sengene jo større indtægt. Disse modsatrettede interesser fremmer ikke et samarbejde. Hver gang kommunen, gennem forebyggelse, sparer en indlæggelse vil sygehuset blot lægge en anden patient i sengen. EN ØGET INDSATS FRA KOMMUNERNE GIVER DERFOR EN MEGET BEGRÆNSET ELLER INGEN FORSKEL PÅ KOMMUNERNES UDGIFTER TIL KOMMUNAL MEDFINANSIERING. Med andre ord er området meget svært styrbart for Faxe Kommune og kan ligeledes have store udsving fra år til år. Hvis den kommunale medfinansiering skal blive mere styrbar, skal der ske en gennemgribende forandring af selve modellen. KL er fuldt bevidst om udfordringen, og emnet debatteres løbende. Bl.a. behandles det hvert år på DRG-konferencen, hvor der er deltagelse fra alle kommuner, regioner, ministerier og forskningsinstitutter. Demografi Faxe Kommune Udviklingen i befolkningens alderssammensætning har væsentlig indflydelse på Faxe Kommunes kommunale medfinansiering. Hyppigheden for sygehusbesøg og besøg i praksissektoren er stigende med stigende alder fra +65 års alderen. Nedenstående graf viser den forventede demografiske udvikling i Faxe Kommune frem mod 2020 for 65+ årige. Der forventes en stigning i alle 5-årsintervallerne dog undtaget de 65-69 årige. Det betyder, at der kan forventes en udgiftsstigning i den kommunale medfinansiering set ud fra et demografisk perspektiv alene. 3

Figur 1 Økonomi I nedenstående tabel ses udgifter til den kommunale medfinansiering i 2012 og 2013 Tabel 2 År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Hele året 2012 10.437.799 9.697.552 10.421.380 9.105.615 10.313.402 10.108.121 8.011.486 10.149.017 10.451.569 10.616.225 11.386.334 8.924.174 119.622.675 2013 12.273.552 10.573.012 10.738.662 11.410.791 12.110.436 10.952.228 9.616.446 9.650.679 10.835.122 10.900.492 11.097.265 9.991.462 130.150.147 2014 11.494.082 9.092.299 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 20.586.381 I 2012 endte regnskabet under budgettet. Budgettet var på 121.300.000 kr. mens regnskabet endte på 119.622.000 kr. I 2013 har Faxe Kommune oplevet en stor stigning i antallet af indlæggelser og ambulante besøg på de somatiske sygehuse. Den store aktivitetsstigning har medført øgede udgifter til sygehusene, og i 2013 endte regnskabet ca. 9 mio. kr. over budgettet. D.v.s. 130.150.147 kr. Faxe Kommune har således haft en udgiftsstigning fra 2012 til 2013 på 8,8 procent. Umiddelbart vurderes stigningstendenserne fra 2013 ikke at stoppe i 2014. Faxe Kommune har indtil 2013 ligget under det gennemsnitlige udgiftsniveau pr. 1.000 i Region Sjælland, og ligger i 2013 på gennemsnitsniveau. Alt andet lige kan det derfor ikke forventes, at udgifterne falder igen, men måske at stigningshastigheden vil aftage. Aktivitetsstigningen i Faxe Kommune er spredt ud på alle diagnoser og alle sygehuse, hvilket betyder, at det ikke skyldes stigningstendens inden for bestemte sygdomme. Kigges der på landstendenser ses ikke en lignende udvikling. Det betyder, at der ikke kan forventes en regulering gennem bloktilskud. 4

Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark. Udgifter til Kommunal medfinansiering I tabel 3 og figur 2 sammenlignes Faxe Kommune med resten af Danmark for så vidt angår samlede udgifter til kommunal medfinansiering Tabel 3 Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddammark Region Hovedstaden Region Sjælland Faxe Kommune År Hele året Ændring fra 2012 til 2013 2012 18.877.129.599 3.369.335 2013 19.642.318.815 3.490.581 121.246 2012 1.799.457.133 3.101.058 2013 1.823.182.521 3.137.700 36.642 2012 3.961.838.341 3.113.404 2013 4.108.669.968 3.216.084 102.680 2012 4.208.404.613 3.502.862 2013 4.330.292.263 3.601.048 98.186 2012 6.045.576.450 3.490.381 2013 6.341.660.697 3.625.039 134.658 2012 2.861.853.063 3.505.631 2013 3.038.513.365 3.720.358 214.728 2012 119.622.675 3.405.822 2013 130.150.147 3.705.975 300.154 5

Figur 2 Faxe Kommune har store udgifter i 2013 i forhold til resten af Danmark. Dog med undtagelse af Region Sjælland, som har flest udgifter. I 2012 havde Faxe Kommune færre udgifter end Syddanmark, Hovedstaden og Region Sjælland. Men den store stigning fra 2012 til 2013 har bevirket, at dette billede er vendt. Det er svært at forklare, hvorfor Faxe har haft større udgiftsstigninger end de fleste andre kommuner i Danmark. Den demografiske udvikling har betydning, men den stigende gennemsnitsalder i Faxe ses også i mange andre kommuner. En anden årsag kan være, at de praktiserende læger i Faxe Kommune er blevet mere flittige til at visitere til sygehusindlæggelser, eller at den generelle sundhedstilstand er blevet væsentligt dårligere. Der er dog ingen umiddelbar grund til at tro dette. Generelt er det sådan, at de praktiserende læger øst for Storebælt visiterer flest borgere til behandling på sygehus. De vigtigste årsager til dette er, at afstanden til sygehusene er kortere, samt at der er en anden kultur blandt de praktiserende læger i Østdanmark. At kommunerne i Region Hovedstaden er billigere skyldes formentlig, at befolkningens sundhedstilstand er bedre end i Region Sjælland blandt andet på grund af befolkningens alderssammensætning, hvor gennemsnitsalderen er noget lavere i Hovedstaden. Somatisk aktivitet Det er overvejende den somatiske sygehusaktivitet, som er mest udgiftstung i den kommunale medfinansiering. I nedenstående tabel 4 og figur 3 ses Faxe Kommunes aktivitet for det somatiske område sammenholdt med det øvrige Danmark. Tabel 4 udskrivninger 2012 2013 Ændring fra 2012 til 2013 sengedage udskrivninger sengedage udskrivninger sengedage Pr 1000 besøg besøg besøg Hele landet 202 776 1.919 201 759 2.061-1 -18 141 Region Nordjylland 185 814 1.719 181 780 1.811-5 -35 92 Region Midtjylland 182 664 1.809 179 646 1.937-3 -18 128 Region Syddammark 188 733 2.307 185 729 2.463-3 -4 156 Region Hovedstaden 220 818 1.828 219 803 1.959 0-15 132 Region Sjælland 228 900 1.858 231 870 2.058 4-30 199 Faxe Kommune 214 846 1.876 224 824 2.102 10-22 226 6

Figur 3 7

Generelt er sygehusaktiviteten øst for Storebælt højere. Dog har Region Syddanmark flest ambulante besøg. Forskellen mellem øst og vest er ikke så markant, som når der kigges på udgifterne. Det skyldes sandsynligvis, at den gennemsnitlige pris for en somatisk sygehusbehandling er billigere i Østdanmark, hvilket er i tråd med, at der behandles mere i sygehusregi her. Faxe Kommune følger Region Sjælland, men har dog lidt færre indlæggelser og sengedage både i 2012 og 2013. Ses på ændringen fra 2012 til 2013 har Faxe Kommune haft en større stigning i antallet af indlæggelser og ambulante besøg sammenlignet med Region Sjælland. Ligeledes har der været et mindre fald i antal sengedage i Faxe Kommune. Alt i alt har Faxe Kommune stigende sygehusaktivitet som i resten af landet, men i stærkere grad. Forebyggelige indlæggelser KL har defineret ni forebyggelige indlæggelser, som kommunerne skønnes at kunne påvirke. Det er lungebetændelse /KOL, dehydration, blærebetændelse, forstoppelse, blodmangel, brud, Mave/tarm, diabetes 1 og 2 og causa socialis (borgere der er socialt trængt og mangler omsorg). I nedenstående figur ses forebyggelige indlæggelser i Faxe Kommune, sammenlignet med det øvrige Region Sjælland i 2013. Figur 4 8

Faxe Kommune ligger godt i forhold til gennemsnittet af kommuner i Region Sjælland. Med andre ord har Faxe ikke så mange indlæggelser på de diagnoser, som det skønnes muligt for den enkelte kommune at kunne påvirke. Ses på hver enkelt diagnose i gruppen af forebyggelige indlæggelser har Faxe Kommune færre indlæggelser end Region Sjælland for så vidt angår causa socialis, forstoppelse, lungebetændelse/kol, dehydrering, blærebetændelse, blodmangel og diabetes. For diagnoserne brud, mave/tarm og tryksår har Faxe flere indlæggelser end gennemsnittet i Region Sjælland. Brud I 2013 var der 6,4 brud pr. 1.000 e i Faxe, mens Region Sjælland havde gennemsnitligt 6,2 Mave/tarm (uden cancer) I 2013 var der 1,4 mave/tarm indlæggelse pr. 1.000 e i Faxe, mens Region Sjælland havde gennemsnitligt 1,2 Tryksår I 2013 havde Faxe Kommune sammenlagt 4 indlæggelser med tryksår, mens Region Sjælland havde gennemsnitligt 3. 9