Beskæftigelse, Social og Økonomi Administration og udvikling Sagsnr. 253140 Brevid. 1859641 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Indsatsen for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i Roskilde Kommune 26. februar 2014 Kontanthjælpsmodtagernes antal og karakteristika Ca. 2000 borgere i Roskilde Kommune modtager en kontanthjælpslignende ydelse dvs. kontanthjælp, uddannelseshjælp, uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse, ressourceforløbsydelse, og (for)revalidering. Dette svarer til 3,7 % af kommunens borgere i alderen 16 til 66 år. På landsplan modtager ca. 4,7 % af borgerne kontanthjælp/uddannelseshjælp. Primo 2014 fordelte ydelsesmodtagerne sig således: Modtagere af uddannelseshjælp Dvs. borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende udd. Åbentlyst uddannelsesparate 42 2% Uddannelsesparate 398 20% Aktivitetsparate 201 10% Modtagere af kontanthjælp Dvs. borgere 30 år og derover samt unge med erhvervskompetencegivende udd. Herunder borgere på særlig uddannelsesydelse Jobparate 518 26% Aktivitetsparate 774 38% Revalidering Ressourceforløb 48 2% 30 1% For borgere i revaliderings- eller ressourceforløb er der lagt en detaljeret plan for borgerens forløb. I det følgende beskrives derfor udelukkende indsatsen for borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Karakteristik af kontanthjælpsmodtagere Køn Kvinder 48% Mænd 52% Alder under 30 år 41% 30-50 år 44% over 50 år 15% Herkomst vestlig baggrund 76% ikke vest 24% Foreløbig varighed af forløb under 3 mdr. 12% 3-12 mdr. 21% over 12 mdr. 67% over 3 år 20% En karakteristik af kontanthjælps- og uddannelseshjælps-modtagerne i Roskilde Kommune viser følgende: Der er flest mænd blandt ydelsesmodtagerne, i alt 52 %. 41 % er unge under 30 år, mens kun 15 % af ydelsesmodtagerne er over 50 år. Med hensyn til herkomst har 24 % af ydelsesmodtagerne en ikke vestlig baggrund, hvilket ligger klart over andelen af borgere i Roskilde Kommune med en ikke vestlig baggrund (6 %). Endelig har 67 % af kontanthjælpsforløbene varet i mere end et år og 20 % af alle ydelsesmodtagerne har fået uafbrudt fået kontanthjælp i mere end 3 år.
Side2/6 Sammenligning med andre kommuner Sammenlignet med andre kommuner - som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har beregnet, at vi er sammenlignelige med - er andelen af borgere på kontanthjælpsydelser i Roskilde Kommune lidt under det samlede gennemsnit for klyngen (3,8 %). Til gengæld er andelen af forløbene med en varighed over 52 uger lidt større i Roskilde (67 % mod 62 %). På budgettet for 2014 er der afsat 153 mio. kr. til udbetaling af ydelser (ændringerne som følge af kontanthjælpsreformen er dog ikke indregnet i dette budget) Sammenligner man forsørgertrykket (forsørgelsesudgifterne til kontanthjælpsydelserne fordelt på alle borgere i kommunen) i Roskilde med forsørgertrykket i de sammenlignelige kommuner, bruger Roskilde 6,9 mio. mere, end hvis antallet af kontanthjælpsmodtagere havde svaret til det gennemsnitlige antal blandt de sammenlignelige kommuner. Forsørgelsesudgifterne i den enkelte kommune anskues tit som forbundne kar. Med udgangspunkt i forsørgelsesudgiften i Roskilde viser en sammenligning med 1) landsgennemsnittet, 2) gennemsnittet med de kommuner Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har beregnet, at vi er sammenlignelige med for hvert enkelt ydelse og 3) gennemsnittet for kommunerne i Østdanmark, får vi følgende billede af hele forsørgelsesudgiften: Så meget mere ville det koste Roskilde Kommune om året, hvis vores udgifter skulle være det samme som gennemsnittet af kommunerne i den valgte sammenligning. Årsudgift baseret på udgifter i jan-nov 2013 (sygedagpenge jan-okt 2013) Ydelse Hele landet (hele kr.) Samme rammevikår pr. ydelser (hele kr.) Østdanmark (hele kr.) Kontanthjælp 36.916.842-16.620.120 Revalidering og forrevalidering 9.445.294 9.760.632 6.145.381 Ledighedsydelse 11.553.555 3.208.281 4.234.343 Førtidspension 89.970.532 54.093.583 41.499.938 Sygedagpenge 19.724.328-897.946 9.209.043 I alt 167.610.551 49.544.429 117.812.150 A-dagpenge 27.747.778 383.307 28.387.563 I alt inkl. A-dagpenge 195.358.329 49.927.736 146.199.713 Anm: Positive tal = Roskilde billigere end sammenligning, Negative tal = Roskilde dyrere end sammenligning 56.723.445 Kommentar: Tabellen viser forskellen i udgiftsniveau pr. 16-66 årig, gange antal 16-66 årige i Roskilde og omregnet til årsniveau.
Side3/6 Hvad skal jobcentret gøre for kontanthjælpsmodtagerne? Jobcentrets opgave er, via hjælp til selvhjælp, at få den ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse eller uddannelse. Vi tilsigter en selektiv, individuel tilpasset indsats, hvor hver enkelt ledig vurderes i forhold til individuelle kompetencer og risiko for langvarig ledighed. Lovkravene til jobcentrets aktive indsats er med indførelsen af kontanthjælpsreformen blevet mindre og er nu: Over 30 år + unge under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobparat: Senest efter 3 måneder skal den ledige arbejde for kontanthjælpen i fx nytteindsats, virksomhedspraktik eller løntilskud. Aktivitetsparat: Senest efter 6 måneder skal der iværksættes en helhedsorienteret jobrettet indsats. Unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Åbentlyst uddannelsesparat Senest efter 1 måned skal den ledige arbejde for kontanthjælpen i fx nytteindsats eller virksomhedspraktik. Uddannelsesparat eller Aktivitetsparat: Senest efter 1 måned skal der iværksættes en uddannelsesrettet indsats og senest 4 uger efter et tilbud er afsluttet skal et nyt påbegyndes. Som udgangspunkt er kontanthjælpsmodtagerne i Roskilde Kommune i aktivitet så meget af tiden som muligt. Derfor har jobcentret i en årrække straksaktiveret både unge og voksne kontanthjælpsansøgere de unge i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Hvad gør vi i Jobcenter Roskilde? Kontanthjælpsmodtagerne over 30 år modtages i jobcentret og får en sagsbehandler i hhv. Jobservice (de jobparate) og i Beskæftigelsesafsnittet (de aktivitetsparate) Alle unge under 30 år, som modtager kontanthjælp/uddannelseshjælp, vil i 2014 blive modtaget og betjent i projektet Ungeguiden en samlet enhed med uddannelsesfokus placeret på Handelsskolen og bemandet med medarbejdere fra jobcenteret, ydelsescentret og UU. Ungeguiden støtter den unge med mentor, rådgivning og aktiviteter efter behov Herfra iværksættes forskellige aktiviteter alt efter, hvilken målgruppe den enkelte tilhører. For de åbentlyst uddannelsesparate unge under 30 år: De åbentlyst uddannelsesparate unge sendes i nyttejob hurtigst muligt i perioder af 13 uger frem til uddannelse påbegyndes. For de uddannelsesparate unge under 30 år: De uddannelsesparate unge påbegynder hurtigst muligt et forløb i det uddannelsesrettede tilbud Stifinder, der har til huse på Roskilde Handelsskolen. Dette forløb varer maksimum 12 uger. Efterfølgende kan den unge f.x.
Side4/6 påbegynde et studieforberedende forløb på en uddannelsesinstitution( SU-berettiget) eller der kan iværksættes uddannelsesrettede praktikker. For de aktivitetsparate unge under 30 år: For de unge, der vurderes til at være aktivitetsparate og dermed ikke forventes at kunne påbegynde en ordinær uddannelse inden for et år, er der tale om en bred vifte af tilbud. EGU, erhvervsgrunduddannelse, der varer to år og indeholder meget praktik og kun lidt teori STU, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, målrettet unge under 25 år, der af fysiske eller psykiske grunde ikke kan gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår. Jobcentrets eget projekt Pulsen Job og uddannelse Derudover sker indsatsen i samarbejde med Center for Socialpsykiatri, Center Alkohol- og Stofbehandling og Center for Handicap med henblik på at skabe uddannelses- og arbejdsperspektiv med en indsats, hvori der indgår målrettede sociale tilbud For de jobparate over 30 år: De jobparate over 30 år kommer hurtigst muligt i straksaktivering hos AOF eller i projektet Kom og se hvor god du er. Tilbuddet er et kursusforløb over 2 uger med det formål at sikre den lediges fundamentet for kvalificeret jobsøgning og er samtidig en mulighed for at sikre, at den ledige er jobparat. Efter endt kursusforløb sendes den ledige 13 uger i nytteindsats. Hvis det er nødvendigt iværksættes endnu et nyttejobforløb på 13 uger samtidig med, at den ledige tilbydes en samtale med en jobkonsulent med henblik på at afklare, hvordan en efterfølgende praktik eller et løntilskudsjob kan bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet. For de aktivitetsparate over 30 år: Jobcentrets eget projekt Pulsen anvendes til en individuel og virksomhedsrettet indsats for ikkearbejdsmarkedsparate ledige over 30 år. Derudover er der etableret et tværfagligt team omkring nogle af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Med baggrund i erfaringerne fra det tidligere projekt Brug for alle arbejdes der på at sikre et tilstrækkeligt antal relevante og differentierede tilbud til målgruppen med henblik på udvikling af arbejdsevnen. En af mulighederne er at bruge Virksomhedscentrene til at støtte de aktivitetsparate ledige til at få praktikforløb under strukturerede former Kan den aktivitetsparate ikke deltage i nogen form for tilbud, skal jobcentret tildele pågældende en mentor. De virksomhedsrettede tilbud I december 2013 var 285 kontanthjælpsmodtagere i virksomhedspraktik eller løntilskud. De 165 var i privat virksomhed og de 120 i offentligt regi. Godt halvdelen (52 %) var aktivitetsparate ledige. En del af de private pladser findes i et af Jobcenter Roskildes 12 virksomhedscentre. Virksomhedscentre er betegnelsen for, at jobcentre og virksomheder indgår aftaler om, at Jobcentret anvender et antal pladser i virksomheden til snuseforløb, praktikker og løntilskudsforløb. Virksomheden får et udbytte i form af betaling for mentorbistand og rekruttering af loyale medarbejdere. Virksomhedscentrene er det centrale element i Jobcentrets indsats for, at en større andel af ydelsesmodtagere langt fra arbejdsmarkedet kan modtage aktive tilbud i en virksomhed.
Side5/6 Nogle aktuelle dilemmaer i indsatsen på kontanthjælpsområdet I det følgende har forvaltningen opstillet en række dilemmaer, hvor der er af værdi, at kommunens beskæftigelsespolitiske udvalg sender signaler om implementering af indsatsen. Sådanne signaler må gentages med jævne mellemrum. Som bekendt er beskæftigelsesindsatsen et område, der også har stor national bevågenhed. Både lovgivning og behov hos borgerne og i samfundet ændres over tid, så jobcenteret må permanent udvikle og tilpasse sine aktive tilbud. Dilemma 1: Straksaktivering Gennem de sidste 10-20 år har Roskilde Kommune straksaktiveret gruppen af jobparate kontanthjælpsmodtagere i princippet umiddelbart efter henvendelsen om kontanthjælp. Ønsket er, at de ledige hurtigt kommer ind i en aktiv sammenhæng, med fokus på at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig er meningen at modarbejde den isolation og håbløshed, næsten alle ledige kender. De fleste kommuner anvender dette princip, til trods for, at lovgivningen typisk har givet mulighed for at afvente med aktive tilbud. Aktuelt skal de uddannelses- og jobparate ledige ifølge kontanthjælpsreformen i gang senest efter 1 måned - 3 måneder for de over 30-årige. En fortsat fremrykning af den aktive indsats betyder højst sandsynligt, at flere end krævet kommer i aktivitet. Men samtidig forebygger det efter alt at dømme langtidsledighed, ligesom kravet kan have som effekt, at færre søger om kontanthjælp. Skal jobcentret fortsat benytte sig af straksaktivering? Dilemma 2: En aktiv indsats koster penge og der skal prioriteres I 2013 brugte Roskilde kommune i alt 530 mio. kr. (netto) på offentlige forsørgelsesydelser. I samme periode blev der iværksat aktiviteter for i alt 67 mio. kr. Begrænsningerne i midlerne til aktiviteter begrænser naturligvis omfang og varighed af de aktiviteter, der kan iværksættes overfor den enkelte. Set med kommunal-økonomiske briller er det samtidig reelt svært at efterprøve, om investeringer i form af aktive tilbud giver et afkast i form af færre ydelsesmodtagere. Mange andre faktorer spiller ind, herunder de skiftende konjunkturer. Samtidig er der politiske prioriteringer på samfundsplan som fx at sikre landet en tilstrækkelig arbejdskraftreserve som peger på andre prioriteringer i indsatsen end de rent cost-benefit mæssige. Indsatsen for at sikre de mest udsatte grupper en plads på arbejdsmarkedet er et eksempel på dette. Givet, at budgettet til aktive tilbud er relativt konstant, hvilke målgrupper og indsatstyper skal da prioriteres? Målgrupper som : Langtidsledige Unge Integrationsborgere Lavt uddannede Sygedagpengemodtagere Fleksjobbere Ressourceforløbspersoner Andre Indsatstyper som: Virksomhedskontakt og service Virksomhedspraktik og løntilskud, off. og privat Straksaktivering, fx Stifinder for unge kontanthjælpsmodtagere Uddannelse, fra 9.kl. til ordinære uddannelser Iværksætterkurser Coaching Nyttejobs, evt. i hold Egen jobsøgning Andet
Særligt omkring virksomhedssamarbejdet opstår et dilemma mht allokering af jobcenterets knappe ressourcer: Jobcenteret er afhængigt af virksomhedernes samarbejdsvilje. Men en opsøgende indsats beslaglægger store ressourcer og fordrer dyrkelse af netværk, gennemførelse af kampagner osv. En underliggende interessemodsætning er, at de fleste virksomheder foretrækker, at de ledige, de får i virksomhedspraktik eller løntilskud, er så nyledige og så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. Jobcentret har derimod også et stort behov for, at ledige langt fra arbejdsmarkedet får aktive tilbud i virksomhederne. Dilemma 3: Tværsektorielt samarbejde En stor del af den kommunale indsats for de aktivitetsparate ledige er afhængig af at der sker en tværsektoriel og koordineret indsats mellem på den ene side kommunen og på den anden side eksterne aktører, som fx det regionale behandlingssystem, praktiserende læger m.fl. Men det er især kommunen, der har en økonomisk gevinst ved en hurtig og målrettet indsats overfor en borger. Sundhedssystemet derimod kan fx oplagt se et formål i at lade udviklingen vise, om en lidelse hos en borger går over af sig selv. Den indbyggede interessemodsætning mellem region og kommune blødes dog noget op af, at der også er en høj grad af interessesammenfald. På det psykiatriske område har der i de senere år været lagt op til fleksibilitet mellem behandlingspsykiatrien i regionen og socialpsykiatrien i kommunen til gavn for borgeren. Og samarbejdet mellem regioner og kommuner er siden 2013 blevet lagt i fastere rammer: Førtidspensions- og fleksjobreformen har skabt nye rammer for samarbejdet, så kommunerne nu kan trække på en Klinisk Funktion i regionen til lægelig konsulentbistand og deltagelse i kommunernes Rehabiliteringsteams. Også sundhedsaftalerne begynder nu at inddrage samarbejde på beskæftigelsesområdet. Der er plads til gode ideer til, hvordan der på alle planer skabes en konstruktiv og respektfuld dialog mellem de mange involverede sektorer om et ligeværdigt tværsektorielt fagligt samarbejde? <Tekst>