DET SYSTEMISKE RISIKORÅD Henstilling Frhøjelse af den kntracykliske kapitalbuffersats 25. september 2018 Det Systemiske Risikrêd, R det, henstiller til erhvervsministeren, at den kntracykliske kapitalbuffersats i Danmark øges fra 0,5 til 1 pct. fra 30. september 2019.1 R det frventer at henstille m en frøgelse af buffersatsen med 0,5 prcentpint i 1. kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig pbremsning af risikpbygningen i det finansielle system. Det er R dets strategi, at buffersatsen skal øges gradvist. Rådet er parat til at henstille m en reduktin af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der pstår stress i det finansielle system med risik fr en hård pstramning af kreditgivningen til hushldninger g virksmheder. Rådet vurderer hvert kvartal, hvad der er et passende niveau fr den kntracykliske kapitalbuffer. Når Rådet vurderer, at satsen skal ændres, vil det ffentliggøre en henstilling rettet til erhvervsministeren. Det er ministeren, der er ansvarlig fr at fastsætte buffersatsen i Danmark. Ministeren er frpligtet til, inden fr en peride på tre måneder, at gennemføre henstillingen eller give en redegørelse, hvri det frklares g begrundes, hvrfr henstillingen i givet fald ikke gennemføres. Bufferen skal bygges p, inden udviklingen vender Rådet finder det vigtigt, at den kntracykliske kapitalbuffer i Danmark bygges p, inden finansielle ubalancer vkser sig stre, g den finansielle sektr dermed bliver sårbar ver fr negative stød. Bufferen bør derfr bygges p i perider sm den nuværende, hvr der er øknmisk psving, g kreditinstitutterne samlet set har stre verskud. Det gør det nemmere fr institutterne at øge deres kapital ved at tilbagehlde indtjening. Risici i det finansielle system er frtsat under pbygning Rådet vurderer, at risici i det finansielle system frtsat er under pbygning. Det danske finansielle system påvirkes i høj grad af udviklingen på de internatinale markeder. Risikpfatteisen på de finansielle markeder er frtsat meget lav, g risikvilligheden blandt investrer er stadig udtalt. Risici fr den glbale øknmi er steget i 2018, bl.a. sm følge af handelsknflikt g geplitiske spændinger. Hertil kmmer, at flere stre landes handlerum fr finans- g pengeplitikken er begrænset sm følge af høj gæld g lave renter. Det reducerer mulighederne fr at afbøde de negative effekter, der kan pstå, hvis risici materialiserer sig. Dansk øknmi er i et slidt psving, g aktivpriserne er generelt høje. Priserne g aktiviteten på både blig- g erhvervsejendmsmarkedet er steget kraftigt de seneste år. Fr ejerlejligheder i hvedstadsmrådet har prisstigningstakten været aftagende i 2018, men prisniveauerne er frtsat høje. Der er tegn på stigende risik i institutternes kreditgivning, selv m den samlede kreditvækst er beskeden. Generelt har institutterne pbygget str kapacitet til at øge deres udlån, g kreditstandarderne er blevet lempet ver fr erhvervskunder i en længere peride. Øget knkurrence m kunderne kan medføre lavere kreditkvalitet. Den beskedne vækst i det samlede udlån dækker ver stre frskelle på tværs af institutter, landsdele g brancher. I Danmark gælder kravet m at prethlde en kntracyklisk kapitalbuffer fr penge- g realkreditinstitutter samt fndsmæglerselskaber (samlet kaldet kreditinstitutter). Side 1 af 10
Det vedvarende lave renteniveau kmbineret med knjunkturfremgang, stigende aktivpriser g øget knkurrence m især erhvervskunder danner grbund fr en hurtig frøgelse af kreditrisici. Risici frstærkes af, at det samlede udlån allerede er på et højt niveau. Udlånet skal derfr ikke stige i samme temp sm i årene før finanskrisen, inden bufferen bygges p. Bredt infrmatinsgrund/ag bag Rfldets vurdering Rådets vurdering af buffersatsen er baseret på en samlet vurdering af udviklingen i det finansielle system. I Rådets infrmatinsgrundlag indgår en række indikatrer, der giver infrmatin m bl.a. risikpfatteisen på de finansielle markeder, udviklingen på ejendmsmarkedet g kreditudviklingen, se uddybning i bilag A.2 Der er ikke en mekanisk sammenhæng mellem indikatrerne g buffersatsen givet usikkerheden ved at måle udviklingen i systemiske risici. Rådets anbefalede buffersats er derfr baseret på en samlet vurdering af de enkelte indikatrer g anden relevant infrmatin. Hvedparten af kreditinstitutterne har kapital til at pfylde kravet Kreditinstitutterne vurderes samlet set at være velkapitaliserede, g langt hvedparten af dem vil med deres aktuelle kapitalniveau kunne pfylde et krav m en kntracyklisk kapitalbuffer på 1 pct. 3 Bufferkravet træder først i kraft 12 måneder efter, at ministeren har annnceret en frhøjelse. Dermed har institutterne et år til at pfylde kravet. Gradvis indfasning af bufferen giver institutterne bedre tid til at fretage de nødvendige tilpasninger. Rådet frventer derfr, at en eventuel effekt på institutternes kreditgivning er begrænset.4 En frøgelse af buffersatsen med 0,5 pct. øger det samlede regulatriske krav til danske kreditinstitutters egenkapital med 7 mia. kr. Til sammenligning var den samlede indtjening 43 mia. kr. i 2017 g sektrens kapitalverdækning 129 mia. kr. medi 2018. Det højere krav betyder, at en større del af institutternes balance skal finansieres med egenkapital. Det kan pnås ved at tilbagehlde indtjening frem fr at udbetale indtjeningen i frm af udbytter eller aktietilbagekøb. Uanset m indtjeningen udbetales eller tilbagehldes, tilfalder den aktinærerne. Bufferen skal øge institutternes mdstandskraft Den kntracykliske kapitalbuffer skal bidrage til at begrænse de negative effekter på realøknmien af en fremtidig finansiel krise. Bufferen skal pbygges i perider, hvr risici i det finansielle system stiger. Når den er bygget p, er det muligt at reducere den, når risici materialiserer sig, fx når det finansielle system rammes af et negativt stød. Institutterne får derved frigivet kapital. I det mfang institutterne ikke anvender den frigivne kapital til at absrbere tab, kan de anvende den til nyudlån eller til at sikre deres kapitalverdækning. Derved frbedres muligheden fr, at kreditinstitutterne prethlder en passende kreditgivning i perider med stress i det finansielle system. Bufferen er først g fremmest et instrument til at gøre kreditinstitutterne mere mdstandsdygtige. Den bør ikke betragtes sm et instrument til at styre knjunkturerne. Den kntracykliske kapitalbuffer blev intrduceret i internatinal regulering efter finanskrisen sm en del af et større sæt refrmer, der skal gøre den finansielle sektr mere rbust. Bufferen er aktiveret i en række lande, jf. figur l. Hvert land har sin egen metde til at vurdere buffersatsen, g det fastsatte niveau afhænger af den finansielle udvikling i det pågældende land. Flere lande har på baggrund af et bredt infrmatinssæt besluttet at aktivere g frhøje buffersatsen, selv når udlånsvæksten har været begrænset. Det gælder fx Irland, Island 2 Se gsl, Rl,dets metde til at vurdere buffersatsen pl, Rl,dets hjemmeside www.risikraad.dk. 3 Institutterne skal pfylde det kntracykliske kapitalbufferkrav med egentlig kernekapital. Langt hvedparten vil gsl, kunne pfylde en frhøjelse af buffersatsen med 0,5 prcentpint, sm Rl,det frventer at henstille m i 1. kvartal 2019. 4 Danske erfaringer viser, at de frhøjede kapitalkrav, der blev intrduceret i den internatinale regulering efter finanskrisen, ikke har resulteret i faldende udlån, jf. Brian Liltft Andreasen g Pia Mølgaard, Kapitalkrav til banker - myter g facts, Danmarks Natinalbank Analyse, nr. 8, juni 2018. Side 2 af 10
g Strbritannien. I andre lande med beskeden kreditvækst er bufferen endnu ikke aktiveret. IMF anbefalede i maj 2018, at buffersatsen i Danmark burde øges, hvis risici frtsatte med at blive bygget p. 5 Kntracykliske buffersatser i andre lande Figur 1 Frankrig Danmark friand Litauen Strbritannien Tjekkiet Island Nte: Kilde: Strbritanniens beslutning m at hæve buffersatsen til 0,5 pct. med effekt i marts 2017 nåede ikke at træde i kraft, da buffersatsen blev reduceret til O pct. efter udfaldet af Brexit-afstemningen i juni 2016. Eurpean Systemic Risk Bard's hjemmeside g natinale makrprudentielle myndigheders hjemmesider. Andre kapitalkrav Rådet inddrager gså andre plitiktiltag i sine vervejelser m den kntracykliske buffersats, herunder indfasning af kmmende krav. langt hvedparten af de danske institutter havde medi 2018 tilstrækkelig kapital til at pfylde de bufferkrav", der er under indfasning frem md 2019, samt en kntracyklisk kapitalbuffer på 1 pct. i Danmark. Dertil kmmer muligheden fr, at institutterne øger deres kapitalisering frem md 2019 ved at tilbagehlde indtjening. Den kntracykliske kapitalbuffer adskiller sig fra de andre bufferkrav, idet den kan lempes ved finansielt stress, mens de andre krav gælder i såvel p- sm nedgangstider. Ud ver bufferkravene er der andre kmmende krav til institutterne, herunder de såkaldte NEP-krav.7 Frmålet med bl.a. NEP-kravet adskiller sig imidlertid fra frmålet med den kntracykliske kapitalbuffer, jf. bilag A. Kravet m, at bankerne skal prethlde en kntracyklisk kapitalbuffer, er ikke et hårdt krav. Det vil sige, at banker, der bryder kravet, ikke vil miste deres licens til at drive bank. Bankerne vil i stedet blive mødt med et krav m at indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, ligesm der kan være begrænsninger på udbetaling af fx bnus g udbytte, hvis de ikke verhlder det kmbinerede kapita I bufferkrav. 8 Rådets henstilling er i verensstemmelse med gældende lvgivning. ~~4 Lars Rhde, frmand fr Det Systemiske Risikrêd 6 7 8 Se IMF, Denmark: Cncluding Statement fr the 2018 Article IV Cnsultatin, maj 2018. Bufferkravene mfatter den såkaldte kapitalbevaringsbuffer fr alle institutter g en SIFI-buffer fr de systemisk vigtige institutter, de såkaldte SIFI'er. NEP-kravet er et krav til institutternes nedskrivningsegnede passiver (NEP). NEP er passiver, der er egnede til at absrbere tab g rekapitalisere et institut i en afviklingssituatin. Sm udgangspunkt indfases NEP-kravet frem md 2022, jf. pressemeddelelse fra Finanstilsynet 30. ktber 2017. Det kmbinerede kapitalbufferkrav består, ud ver den kntracykliske kapitalbuffer, af kapitalbevaringsbufferen g den systemiske buffer, jf. bekendtgørelse nr. 1349 af 12. december 2014 m pgørelse af det kmbinerede bufferkrav, det maksimale udldningsbeløb g indhldet af en kapitalbevaringsplan fr visse finansielle virksmheder, samt Finanstilsynets ntat "Bestemmelser m kapitalbevaringsplan g pgørelse af det maksimale udldningsbeløb" på Finanstilsynets hjemmeside. Side 3 af 10
Udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet "Det følger af lvgivningen m Det Systemiske Risikråd, at henstillinger rettet md regeringen skal indehlde en udtalelse fra ministeriernes repræsentanter i Rådet. Ministeriernes repræsentanter samt Finanstilsynet har ikke stemmeret i frhld til henstillinger rettet md regeringen. Dansk øknmi er stærk, beskæftigelsen er rekrdhøj, g bligpriserne stiger. Kreditvæksten på landsplan er frtsat mderat, men nget højere i København g Aarhus, hvr bligpriserne ligger højt. Erfaringen tilsiger, at kreditvæksten reagerer med ngen frsinkelse på stigende bligpriser. Det primære sigte med bufferen er, at den skal kunne lempes ved et knjunkturmslag fr at understøtte udlånet til gavn fr en mere stabil udvikling i bl.a. beskæftigelse g familiernes dispnible indkmster. Derfr lægger regeringen vægt på, at den kntracykliske buffer pbygges i tider sm den nuværende med en stærk øknmisk udvikling, g inden stre finansielle ubalancer viser sig. Derudver går der 12 måneder fra annncering af bufferen, til den træder i kraft. Regeringen følger henstillingen m at hæve bufferen fra 0,5 pct. til 1 pct." Side 4 af 10
Bilag A: Infrmatinsgrundlag Indikatrer Rådet inddrager en række udvalgte hvedindikatrer, der skal pfange pbygning af systemiske risici på frskellige stadier i den finansielle udvikling, i vurderingen af buffersatsen. Til at nuancere det billede, der tegner sig fra hvedindikatrerne, anvendes supplerende indikatrer g anden relevant infrmatin i vurderingen. Begyndelsen af et finansielt psving er fte karakteriseret ved, at investrers villighed til at tage risikfyldte investeringer stiger.9 Det afspejler sig i højere aktivpriser, herunder priser på blig- g erhvervsejendmme, g lempeligere kreditvilkår fr hushldninger g virksmheder. På et senere stadie i den finansielle udvikling kan hushldninger g virksmheder øge deres gæld i frventningen m frtsat stigende ejendmspriser. Det betyder, at ngle indikatrer, fx ejendmspriser, giver signal m pbygning af systemiske risici tidligere end andre indikatrer, fx udlån til hushldninger g virksmheder. Rådet vurderer, at risici i det finansielle system frtsat er under pbygning. Det understøttes af flere frhld. I det følgende beskrives udviklingen i de indikatrer, Rådet inddrager i infrmatinsgrundlaget. Indikatrerne er inddelt i relevante kateçrier."? Risikpfatte/se De finansielle markeder har været præget af et meget lavt stressniveau i en årrække. Samtidig er risikpfatteisen i øjeblikket lav g risikappetitten str. Det er bl.a. afspejlet i en meget lav implicit vlatilitet på bligatins- g aktiemarkedet g lave kreditspænd. Ejendmsmarked På bligmarkedet er priserne frtsat med at stige i hele landet, g handelsaktiviteten er frtsat høj. Den meget høje prisstigningstakt på ejerlejligheder i hvedstadsmrådet er aftaget i 2018, men priserne er frtsat høje. Der er tegn på, at fremgangen på bligmarkedet især har spredt sig fra Regin Hvedstaden til det øvrige Sjælland. Priserne g aktiviteten på erhvervsejendmsmarkedet er steget meget de senere år. Afkastkravene på markedet fr udlejningsejendmme er generelt faldet, hvilket er drevet af det lave renteniveau g høj efterspørgsel fra investrer, der søger alternative investeringsmuligheder. Kreditstandarder g kreditudvikling Der er tegn på stigende risik i institutternes kreditgivning. Ifølge Natinalbankens udlånsundersøgelse har bankerne siden 2013 løbende lempet kreditstandarderne ver fr erhvervskunder, især på baggrund af øget knkurrence. Mens udlånsundersøgelsen indikerer strammere kreditstandarder ver fr hushldninger, peger en temaundersøgelse fra Finanstilsynet på, at flere institutter har været mere risikvillige g bevilget lån til kunder med lavt rådighedsbeløb, høj gældsfaktr eller negativ trrnue.!' Kreditinstitutternes samlede udlån til hushldninger g virksmheder er steget siden 2015, men er dg frtsat beskeden. Udlånsvæksten er større til erhverv end til hushldninger. Selv m udlånsvæksten er beskeden, er det samlede udlån på et højt niveau. En gældspbygning fra et allerede højt niveau frstærker risici frbundet med frem- 9 Se gså Rildets metdentat fr den kntracykliske kapitalbuffer pil Rildets hjemmeside www.risikraad.dk. lo Kategrierne er beskrevet i Rådets metdentat fr den kntracykliske kapitalbuffer, se www.risikraad.dk. 11 Se Finanstilsynet, pressemeddelelse 4. september 2018, Flere banker tager høj risik ved bligliln i vækstmråder. Side 5 af 10
tidig kreditvækst i tilknytning til en pgangsperide på ejendmsmarkedet g i knjunkturerne. Alle EU-medlemslande skal hvert kvartal beregne g ffentliggøre et såkaldt udlånsgab g en tilhørende referencesats, der er baseret på udlånsgabet. Baggrunden er, at udlånsgabet har været en gd indikatr til at frudsige systemiske bankkriser på tværs af en række lande i bagudskuende analyser.12 Der er imidlertid udfrdringer med udlånsgabet sm indikatr fr den aktuelle kreditudvikling. Svagheden ved indikatren er bl.a., at den afhænger af en statistisk beregnet trend, der hldes ppe af det meget høje ud lånsniveau i årene p til finanskrisen. Udlånsgabet er derfr negativt i mange lande, herunder i lande med psitive kntracykliske buffersatser.13 Udlånsgabet er meget negativt i Danmark g ikke retvisende fr kreditudviklingen.14 Rådet finder det derfr vigtigt at inddrage frskellige indikatrer fr kreditudviklingen i sin vurdering. Risikpbygning i kreditinstitutter De senere års gunstige udvikling i den finansielle sektr har - sammen med stre indlånsverskud i flere institutter - bidraget til, at institutterne generelt har pbygget str kapacitet til at øge deres udlån. Kmbineret med en begrænset vækst i efterspørgslen efter lån er knkurrencen m kunderne skærpet. Det kan sammen med ptimisme g højere risikvillighed medføre lavere kreditkvalitet g lempede lånevilkår. Fremgangen i institutternes indtjening kan bl.a. tilskrives lave nedskrivninger. De seneste år er egenkapitalfrrentningen steget g er på mtrent samme niveau sm i årene frud fr krisen. En str del af indtjeningen i de børsnterede institutter udlddes til aktinærerne i frm af udbytter eller aktietilbagekøb. Mde/baserede indikatrer Rådet inddrager t frskellige estimater af den finansielle cykel i Danmark sm et input i den samlede vurdering af den aktuelle finansielle situatin. Analyser af den finansielle cykel i Danmark viser, at den primært drives af udsving i bligpriser g kredit, hvr bligpriserne har en tendens til at bevæge sig før kredit.15 Et af estimaterne af den finansielle cykel viser, at cyklen er vendt g på den padgående del. Det andet estimat indikerer, at cyklen er ved at vende. Estimaterne skal tlkes frsigtigt, da de ikke giver et nøjagtigt billede af den aktuelle finansielle cykel sm følge af usikkerhed i slutningen af dataperiden (endepunktsprblemer). Anden infrmatin Ud ver indikatrer inddrager Rådet anden relevant infrmatin i sin vurdering af buffersatsen, herunder andre plitiktiltag. Ngle af de kmmende krav har andre frmål end den kntracykliske kapitalbuffer. Det såkaldte NEP-krav er et krav til institutternes nedskrivningsegnede passiver (NEP). NEP er passiver, der er egnede til at absrbere tab g rekapitalisere et institut i en afviklingssituatin. NEP-kravet adskiller sig væsentligt fra den kntracykliske buffer. Frmålet med NEP er at sikre, at institutterne kan restruktureres eller afvikles uden brug af statslige midler, g uden at afviklingen får betydelig negativ effekt på den finansielle stabilitet. Det adskiller sig fra frmålet med den kntracykliske kapitalbuffer, der er at frbedre muligheden fr, at kre- 12 Referencesatsen skal i princippet fungere sm et fælles udgangspunkt fr, hvrnår bufferen skal aktiveres, g fr niveauet af buffersatsen. Udlånsgabet g referencesatsen fik en central rlle i internatinale anbefalinger g lvgivning m den kntracykliske kapitalbuffer fr at undgå "inactin bias". Det fremgår gså af anbefalingerne g lvgivningen, at beslutninger m buffersatsen ikke alene skal baseres på referencesatsen, men at andre kvantitative g kvalitative infrmatiner skal inddrages g ffentliggøres. Se kildehenvisninger til anbefalinger g lvgivning i Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på www.risikraad.dk. 13 Se fx Eurpean Systemic Risk Bard, A Review f Macrprudential Plicy in the EU in 2017, april 2018. 14 Referencesatsen er aktuelt O pct. Den vil ifølge den mekaniske beregning først blive psitiv, når udlånsgabet er større end 2 prcentpint. Udlånsgabet ses i figur A.4 (højre). 15 Se Oliver Juhler Grinderslev, Paul Lassenius Kramp, Anders Krnbrg g Jesper Pedersen, Financial Cycles: What are they and what d they lk like in Denmark?, Danmarks Natinalbank Wrking Paper, nr. 115, juni 2017. Side 6 af 10
ditinstitutterne prethlder en passende kreditgivning i perider med stress i det finansielle system. Bufferen skal gerne være pbygget, inden en sådan peride pstår. NEP-kravet kan pfyldes med flere typer kapital g gældsinstrumenter, hvr bufferkravene udelukkende kan pfyldes med egentlig kernekapital. Af kmmende krav til institutterne er gså Basel kmiteens anbefalinger til justering af kapitalkravene, der blev ffentliggjrt i december 2017. Frmålet er ifølge Baselkmiteen at sikre en mere ensartet pgørelse af risikvægtede ekspneringer på tværs af lande. De krav, der justeres, har permanent karakter, hvrimd den kntracykliske buffer kan reduceres, når risici materialiseres. Baselkmiteen har lagt p til, at de justerede krav indfases fra 2022 til 2027. Kravene skal først vedtages af EU, før de skal anvendes af danske institutter. Side 7 af 10
Figursæt: Hvedindikatrer Risikpfattelse Figur A.1 Finansiel stressindikatr Kredits a ktievlati I i tet Indeks 1,0 Basispint 2.500 Pct. 75 0,8 0,6 2.000 60 0,4 1.500 45 0,2 0,0 1.000 30-0,2 500 15-0,4 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 - Aktiemarkedet - Obligatinsmarkedet - Pengemarkedet -- Indikatr..., Valutamarkedet - Banksektren - Krrelatinsbidrag 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 - Kreditspænd, Eurpa -Aktievlatilitet, Eurpa (højre akse) Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. 4 ugers glidende gennemsnit. Den finansielle stressindikatr aggre gerer niveauet af stress på fem centrale delmarkeder/sektrer, g der tages højde fr, at samtidig stress på flere delmarkeder udgør en større udfrdring fr det finansielle system. En værdi på O er et udtryk fr meget lav vlatilitet g str tillid til det finansielle system, mens en værdi på 1 angiver, dysfunktinel tilstand på de fem delmarkeder, at der hersker en ekstremt samt at markedsdeltagerne er nervøse. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på www.risikraad.dk. Seneste bservatin er 2. september fr den finansielle stressindikatr g august 2018 fr kreditspænd g aktievlatilitet. Kilde: Blmberg, Nrdea Analytics, Thmsn Reuters g Danmarks Natinalbank. Ejendmspriser Figur A.2 Årlig realvækst, pct. 30 20 Afvigelse fra trend, pct. - ~... :.... : 20 30 10 10............... -10-10 -20...... -20-30 -30 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 OO 02 04 06 08 10 12 14 16 18 - Enfamiliehuse - Erhvervsejendmme Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. - Ejerlejligheder Bligprisgab (højre akse) Bligprisgabet er defineret sm afvigelser mellem bligpris/dispnibel indkmst i frhld til en langsigtet trend (estimeret ved rekursivt HP-filter, lambda = 400.000), hvr bligprisen er kntantprisen på enfamiliehuse. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuf fer på www.risikraad.dk. Seneste bservatin er l. kvartal 2018. Kilde: Danmarks Statistik, MONA's databank g egne beregninger. Side 8 af 10
Kreditstandarder Figur A.3 Prcentpint 7 6 5 4 3 2 Pen einstitutternes merrente Pct. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Stiliseret bli b rde 02 04 06 08 10 12 14 16 18 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 -Merrente, hushldninger - Merrente, erhverv -Stiliseret bligbyrde Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Venstre: 3 måneders glidende gennemsnit. Merrenten er defineret sm pengeinstitutternes udlånsrente på nyudlån ekskl. kassekreditter i frhld til Natinalbankens indskudsbevisrente (Natinalbankens udlånsrente før 2009). Højre: Bligbyrden er en stiliseret pgørelse af finansie ringsmkstninger ved køb af et enfamiliehus sm andel af den gennemsnitlige dispnible husstandsindkmst. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på www.risikraad.dk. Seneste bservatin er 2. kvartal 2018 fr pengeinstitutternes merrente g l. kvartal 2018 fr stiliseret bligbyrde. Kilde: Danmarks Statistik, Realkreditrådet, Realkredit Danmark, Skat, Danmarks Natinalbank g egne beregninger. Kreditudvikling Figur A.4 Årlig vækst, pct. 40 35 30 25 20 15 10 5-5 Kreditvækst -10 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 -udlån/bnp -Kreditinstitutters udlån til erhverv -Kreditinstitutters udlån til hushldninger Udlåns ab Pct. af BNP Prcentpint 300 40 275 30 250 20 225 10 200 175-10 150-20 125-30 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 - Udlånsgab (højre akse) -Trend -udlån Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Venstre: I udlån/bnp er udlån baseret på en bred kreditdefinitin, mens de t øvrige udlånsserler er baseret på en smal kreditdefinitin. Højre: Udlån er baseret på en bred kreditdefinitin, g udlånsgabet er defineret sm afvigelser mellem udlån/bnp g en langsigtet trend (estimeret ved rekursivt HP-filter, lambda ; 400.000). Fr flere detaljer g kildehenvisninger, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på www.risikraad.dk. Seneste bservatin er 2. kvartal 2018 fr kreditin stitutternes udlån til hushldninger g erhverv g l. kvartal 2018 fr udlån/bnp g udlånsqab, Kilde: Kim Abildgren, Financial Liberalisatin and Credit Dynamics in Denmark in the pst-wrld War II Perid, Danmarks Natinalbank, Wrking Paper, nr. 47, ktber 2007, Danmarks Statistik, Danmarks Natinalbank, MONA's databank g egne beregninger. Side 9 af 10
Risikpbygning i kreditinstitutter Figur A.5 Pen einstitutternes e italfrrentnin Aktiver/kapital Pct. Prcentpint 30 12 25 20 26 10 15 22 8 10 18 14 10 6 5 4 2-5 -10 6.,..,~r-,-r,.,...,.--,-,-;-...-r O -15 1--.-~,~---,-,----:---i---r;--r --,.--r - ;- --r---,----.-- 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 03 05 07 09 11 13 15 17 -Gearing, kncerner - Merafkast i frhld til 10-årig statsbligatin -Gearing, pengeinstitutter -Kapitalverdækning, pengeinstitutter (h.a.) Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Venstre: 4 kvartalers glidende gennemsnit. En del af stigningen i kapitalverdækningen fra 2016 til 2017 skal ses i lyset af, at Nrdea Bank Danmark ikke indgår i pgørelsen fra 1. kvartal 2017. Højre: Annualiserede kvartalsdata fr pengeinstitutternes egenkapitalfrrentning. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på www.risikraad.dk. Seneste bservatin er 2. kvartal 2018 fr gearing, kapitalverdækning g pengeinstitutternes egenkapitalfrrentning. Kilde: Finanstilsynet, Blmberg g egne beregninger. Mdelbaserede indikatrer Figur A.6 Estimater af den finansielle e kel Delkm nenter af den finansielle e kel Standardafvigelser 4 3 standardafvigelser 4 3 2 2-1 -1-2 -2-3 -3-4 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 - Finansiel cykel (BP) - Finansiel cykel (UC) -4 80 83 86 89 92 95 98 01 04 07 10 13 16 -Bligpriscykel (BP) -Kreditcykel (BP) Nte: Grå markeringer angiver finansielle kriser. Afvigelser fra trend. Venstre: BP angiver, at cyklen er estimeret med et "band-pass"-filter. UC angiver, at cyklen er estimeret med en "unbserved cmpnents"-mdel. Højre: Bligpriscykel g kreditcykel, hvr trenden er estimeret med et BP-filter. Fr flere detaljer, se Rådets metdentat m den kntracykliske kapitalbuffer på www.risikraad.dk. Seneste bservatin er 1. kvartal 2018. Kilde: Danmarks Natinalbank, Danmarks Statistik g egne beregninger. Side 10 af 10