Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten Marie Bovbjerg og Marianne Søgaard Sørensen Indmad_nye sociale.indd 1 21/09/07 14:19:39
Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten Marie Bovbjerg og Marianne Søgaard Sørensen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktion: Peter Andersen DTP og tryk: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax. 9843 1388 E-mail: mi@dafolo.dk - dafolo@dafolo.dk www.fleksibellaering.dk - www.dafolo.dk Varenr. 6305 ISBN 978-87-7281-250-2 Indmad_nye sociale.indd 2 21/09/07 14:19:39
Indhold Introduktion.................................................... 5 1. Om demokratisk dannelse og sociale teknologier i folkeskolen...... 9 Lejf Moos 2. Demokrati til tiden........................................... 21 Karen B. Braad 3. Mellem det lille og det store demokrati.......................... 37 Klaus Kasper Kofod 4. Tugt, disciplin og ledelse...................................... 53 Per Fibæk Laursen 5. Hvem tester testen?......................................... 67...En analyse af folkeskolens nationale it-baserede test. med dansk/læsning som eksempel Lars Holm 6. Elevplanen mellem refleksion og kontrol......................... 79 John Krejsler 7. Skole-hjem-samarbejde for barnets bedste?..................... 91 Niels Kryger og Birte Ravn 8. Familieklassen nye grænser mellem skole og hjem............... 105 Hanne Knudsen 9. Kollegialitet og teamwork..................................... 123. To logikker i det pædagogiske samarbejde Kirsten Marie Bovbjerg og Marianne Søgaard Sørensen Indmad_nye sociale.indd 3 21/09/07 14:19:40
Indmad_nye sociale.indd 4 21/09/07 14:19:40
Introduktion Det er ikke en ny indsigt, at folkeskolen befinder sig i en turbulent periode. Det ved og mærker alle, som til daglig arbejder i og omkring skolen. Der stilles mange nye krav til skolen og dens aktører fra mange sider. Eleverne viser med deres adfærd og motivation, at skolen må indrette sig på nye interesser. Forældrene vælger og fravælger skoler, undervisningsformer og lærere samt stiller krav om service til hver enkelt elev efter familiens ønsker. Politikerne på lokalt plan og på landsplan har travlt med at styre og administrere skolen i nye retninger og under nye økonomiske rammer. Og de professionelle tolker påvirkningerne og vilkårene i lyset af professionelle værdier og interesser. Det er ikke nyt, at der er turbulens omkring skolen, for her udkrystalliserer kulturkampen sig om hvilket samfund og hvilke borgere, vi gerne vil have. Men de enkelte elementer er nye eller får nye udformninger og danner nye mønstre, som kan være meget vanskelige at overskue og handle i forhold til. Som pædagogiske forskere med tilknytning til Forskningsprogram om Profession og Ledelse ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har vi derfor sat os for at undersøge nogle af de nye vilkår for skolens arbejde i lyset af den dannelsesopgave, som folkeskolen må søge at leve op til. Vi har som fælles overskrift valgt at arbejde med sociale teknologier det vil sige de teknikker, procedurer og organisationsformer, som bruges til at regulere arbejdet, relationerne, kommunikationen og samspillene i skolen. Nedenfor beskrives bogens ni kapitler kort. Kapitel 1 I første kapitel Om demokratisk dannelse og sociale teknologier i folkeskolen beskriver Lejf Moos, hvad vi mener med sociale teknologier og baggrunden for de nye former for disse reguleringsformer. Desuden diskuterer han vort udgangspunkt visionen om en demokratisk dannelse som han argumenterer for, hænger nøje sammen med folkeskolens officielle opgave. Her diskuteres også pædagogiske synsvinkler på opdragelse eller dannelse til demokrati som dannelse til myndighed, autonomi og kritisk refleksion. I de tre første kapitler diskuterer vi tre perspektiver på demokrati i og omkring skolen. Som nævnt drejer det sig i første kapitel om en pædagogisk diskussion om dannelse til demokrati. I de næste to kapitler diskuteres demokrati i skolen historisk samt demokrati i skolens sammenhæng med resten af samfundet. Kapitel 2 I andet kapitel Demokrati til tiden præsenterer Karen B. Braad en del af den historiske baggrund for folkeskolens demokratiopdragelse. Herudover præsenteres nogle af de diskussioner, der de senere år har været ført vedrørende elevråd og elevernes øvrige muligheder for medindflydelse på undervisningen. Magtudredningens konklusioner 1 inddrages kort som udgangspunkt for en diskussion af de udfordringer, demokratiopdragelsen giver for lærere og elever i folkeskolen i dag. Der er tale om en modsætningsfyldt opgave, hvor lærerne på demokratisk vis skal ruste eleverne til demokratisk medleven i et samfund, der på afgørende områder udvikler sig i en ikke-demokratisk retning. 1 Magtudredningen er et forskningsprojekt, der er sat i gang på foranledning af Folketinget, og som har til formål at analysere det danske folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede. Se www.magtudredningen.dk. 5 Indmad_nye sociale.indd 5 21/09/07 14:19:40
Kapitel 3 I tredje kapitel Mellem det lille og det store demokrati skriver Klaus Kasper Kofod, at der i de senere år har været en bevægelse hen imod en centralisering i den danske folkeskole. På det formelle plan er det store, parlamentariske demokratis indflydelse således øget ved, at den parlamentariske kontrol med den enkelte skole er blevet styrket. På det nære niveau på skolen er forældrenes formelle demokratiske indflydelse samtidig blevet styrket i og med, at de er demokratisk valgt og har fået formel indflydelse på veldefinerede områder af skolens drift i det lille demokrati. Man kan således tale om, at den demokratiske indflydelse er spændt ud mellem det store, parlamentariske demokrati og det lille participatoriske. Og det er i det spænd, skolens ledelse skal manøvrere som social teknologi. Kapitel 4 I fjerde kapitel Tugt, disciplin og ledelse bevæger Per Fibæk Laursen sig ind i klasseværelserne og stiller spørgsmålet: Hvordan sikrer læreren en produktiv arbejdsro i klassen? Baggrunden for at stille dette spørgsmål er, at sagen har væsentlig indflydelse på, hvor meget eleverne får ud af skolegangen. Igennem tiden har skolen brugt forskellige teknikker i forsøget på at sikre arbejdsro. Gennem flere århundreder var fysisk afstraffelse dominerende. I løbet af 1800-tallet søgte skolen at udvikle disciplin styret af regler og overvågning. Disciplinbegrebet forsvandt fra pædagogikken for 30-40 år siden, og disciplinen degenererede til uro, der søgtes holdt nede ved hjælp af skældud. Nu er en ny forståelse dukket op. At sikre arbejdsro er et spørgsmål om ledelse. Fra en demokrati-synsvinkel er det potentielt et fremskridt afhængigt af hvordan man forstår ledelse. Kapitel 5 En af de sociale teknologier, der har været mest omdiskuteret, er de nationale test. I kapitlet Hvem tester testen? gennemfører Lars Holm en analyse af folkeskolens nationale it-baserede test med dansk/læsning som eksempel. Som et element i regeringens initiativer til styrkelse af faglighed og evalueringskultur er der indført obligatoriske, nationale test i en række af folkeskolens fag. Der er tale om såkaldte adaptive it-baserede test, der repræsenterer en nyskabelse i det evalueringsmæssige landskab. Analysen gennemgår flere niveauer i anvendelsen af testen, blandt andet testens mere langsigtede effekt på individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt plan, hvor den analytiske opmærksomhed også rettes mod bredere etiske og demokratiske perspektiver. Kapitel 6 En anden social teknologi, der har fået stor opmærksomhed, er elevplanen. Denne diskuterer John Krejsler i kapitlet Elevplaner mellem refleksion og kontrol. Elevplanen beskrives her som en social teknologi, der placerer sig mellem nye forståelser af individualiseringen og af fagligheden, som er vanskelige at komme udenom i dagens tænkning om læring og kompetencer. Herved bliver de en del af den politiske, økonomiske og kulturelle kamp om, hvilke individer, vi ønsker, skal fylde fremtidens samfund. Sammen med andre sociale teknologier bidrager elevplanen til at skabe et nyt spillerum og procedurer for, hvorledes skole, lærere og elever kan konstruere deres praksis. I dette kapitel betragtes elevplanerne fra et perspektiv, der har fokus på, hvordan lærere og elever skal styres og styre sig selv på nye måder. 6 Indmad_nye sociale.indd 6 21/09/07 14:19:40