Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Relaterede dokumenter
At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Forord til læreplaner 2012.

Alsidige personlige kompetencer

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Faglige indspil til den pædagogiske læreplan

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Læreplan Trøjborg dagtilbud

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogisk Læreplan - Fritidshjem

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Pædagogisk læreplan for Daginstitution Munkebo. Afdeling Columbus

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling.

Pædagogisk Handleplan. Møllehøjens Børnegård i 2017/2018

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Faktaoplysninger Grundlæggende værdier Læringssyn pædagogisk tilgang Barnets alsidige personlige udvikling... 8

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner.

Kulturelle udtryksformer

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Fatkaoplysninger. Alice Radoor. Billede. Telefon nr Normering 39 børn med maksimum kapacitet på 47 børn

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Faktaoplysninger. Klostergade 11, 6760 Ribe. Telefonnummer Daglig pædagogisk leder. leder. Hanne Mathiasen. Billede. Telefon nr.

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Skole og Børnehus

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

Børneuniversets læreplan:

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

LÆREPLAN Slottet. (Børnehaveafdelingen i Den integrerede institution Borgens)

De pædagogiske læreplaner og praksis

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan Rollingen

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Bregnen Naturbørnehaves læreplan.

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

7100 Vejle 7100 Vejle

Pædagogiske læreplaner i HLL

Lidt om os og dagligdagen.

Børnehuset Bellinges læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Tema Mål Metoder Handleplan

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogisk læreplan Hyllinge

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan Rollingen

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Læreplan for vuggestuegruppen

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Hvis barnet skal have opfattelsen af at det er legalt at give udtryk for egne ønsker, kræver det at vi respektere disse udtryk!

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Transkript:

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven sætter rammerne for målene med 6 temaer, hvis forskellige indgange til det gode børneliv, skal være med til at sikre, at der i det enkelte dagtilbud (se det enkelte dagtilbuds hjemmeside!) arbejdes alsidigt med at styrke barnets udvikling. Den pædagogiske læreplan skal ikke ses som et stift arbejdsredskab, hvor man arbejder med enten det ene eller det andet tema. Læreplanen skal snarere betragtes som en pædagogisk platform for den praksis der dagligt udfolder sig, hvor voksne og børn har en hverdag sammen. De seks temaer er umulige at skille ad, da de alle repræsenterer vigtige egenskaber og læring, som griber ind i, og til tider forudsætter, hinanden. Med de overordnede rammer, som rettesnor, er det de enkelte kommuners opgave at sætte ord på hvordan man vil forvalte arbejdet med læreplanerne. En læreplan bør aldrig sætte et skema op for børns læring. Men en læreplan kan rumme en beskrivelse af de principper de voksne skal arbejde efter, samt en beskrivelse af nogle af de metoder, de vil bruge for at nå nogle konkrete mål. Des tydeligere og mere konkret formuleringerne i læreplanerne er, des nemmere er den at handle på. 1 Kommende sider er en beskrivelse af den overordnede paraply for pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. En mere specifik beskrivelse af de pædagogiske læreplaner kan læses på det enkelte dagtilbuds hjemmeside.

BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING. Det enkelte barn er unikt. Barnet er født med en naturlig lyst til at lære og de lærer mest når de er aktive. Barnet er født til at leve op til forventningerne til det. Det enkelte barn vil gerne være dygtig og være en person som andre kan holde ud til at være sammen med. At det enkelte barn får erfaringer med at håndtere følelser som omsorg, kærlighed, konkurrence, vrede og frustration, glæde og begejstring. At barnet oplever mange relevante invitationer til at få del i meningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At dagtilbudets sociale og kulturelle liv skaber rum for at barnet kan udfolde sig som et stærkt og alsidig individ. At det sociale liv i dagtilbudet skaber rum for at det enkelte barn oplever sig som et værdifuldt medlem af et fællesskab. At barnet bliver bevidst om, at det selv gør en forskel ved at få idèer og tage initiativer, som sætter spor i andre menneskers liv. At de voksne altid har øje for barnets stærke sider, og ikke fokuserer på alt det, barnet ikke kan. Anerkendende relationer : At den voksne indlever sig i barnets univers, stiller spørgsmål og forsøger at forstå, hvad der optager barnet følge barnets spor. 2 Barnets oplevelse af nærvær med den voksne Skærpet opmærksomhed på NUZO : Nærmeste UdviklingsZOne Udfordringerne må hverken være for store eller for små, men skal have en sværhedsgrad, så der er balance mellem udfordringerne og det, som barnet magter. Lykkes det, kan barnet komme i en tilstand, hvor det er fuldstændig fordybet i en aktivitet og glemmer sig selv og tiden (FLOW). Skærpet fokus på barnets sproglige udvikling. Anerkendende pædagogisk tænkning Systemisk pædagogisk værktøj : Trin for trin Systemisk pædagogisk værktøj : Fri for mobberi Systemisk pædagogisk værktøj : Kuno Beller Notat Dit barns trivsel i Beder Dagtilbud

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER. Social kompetence er at kunne leve sig ind i andres følelser og tanker og om at kunne knytte sig til andre. De sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og i relationer til andre i venskaber, grupper og kulturer. Hverken børn eller voksne kan gøre, hvad de vil, men er nødt til at handle og opføre sig ud fra de regler og normer for det forpligtende fællesskab i dagtilbuddet. At alle børn er med i fællesskaber f.eks. leg At barnet er nysgerrigt udforskende i sin omverden, tager initiativer, er ivrig for at få kontakt og at sætte dagsordenen i leg og andre gøremål. At barnet løser opgaver sammen med andre, kommer med forslag til løsninger og finder alternativer. At barnet kan se og skelne mellem egne og andres behov, kommunikerer både med sprog og kropssprog og etablerer og udvikler relationer og venskaber med andre børn. At barnet får gradvist en evne til at kunne se på sig selv med andre øjne og forstå deres reaktioner. At barnet udvikler evnen til at etablere og vedligeholde relationer. 3 Vi fremhæver et vi, et os og et vores. Måltidet er et socialt og kulturelt mødested. Skærpet fokus på barnets sproglige udvikling. Anerkendende pædagogisk tænkning Systemisk pædagogisk værktøj : Trin for trin Systemisk pædagogisk værktøj : Fri for mobberi Systemisk pædagogisk værktøj : Relationsskema Systemisk pædagogisk værktøj : Kuno Beller Systemisk pædagogisk værktøj : Status- og udviklingssamtalen

BARNETS SPROG Sprog er mange ting. der er nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse sprog kan det enkelte barn udtrykke sine egne tanker og følelser og blive i stand til at forstå andres. Barnet udvikler og fastholder sin identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig. At barnet skal have mulighed for at udvikle sit sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. At barnet skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig gennem forskellige genrer. At støtte barnet i at udvikle sin nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. At barnet skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder have mulighed for at arbejde med computere. 4 Sproget er den røde tråd i alt det vi laver. 2 sprogvejledere, som understøtter sprogpædagogerne i Beder Dagtilbud 1 sprogpædagog i det enkelte dagtilbud Tilbud om sprogvurdering af alle 3-årige børn Sprogscreening af alle 3-årige børn med dansk som andetsprog. Alle handlinger understøttes af tale. Måltidet er et socialt og kulturelt mødested Højtlæsning Fokus på dialogisk læsning Rim og remser Systemisk pædagogisk værktøj : TRAS

KROP OG BEVÆGELSE Kroppen er det værktøj, vi bevæger os med, og samtidig er den et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, kommunikation og følelsesmæssige og sociale processer, vi indgår i barnets krop er udgangspunkt for læring og barnets forståelse af sig selv i verdenen. Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. At give barnet mulighed for at opleve glæde ved deres krop at være i bevægelse. At støtte barnet i at videreudvikle sin krops funktioner og bevægelser i leg og planlagte fysiske udfordringer. At barnet skal leve i rammer, som styrker deres fysiske sundhed ernæring, hygiejne og aktiv livsstil. At barnet skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig de fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. At barnet skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner. At barnet skal udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. 5 ude som inde. Børn og voksne er meget ude. Dagtilbudets legeplads betragtes som et pædagogisk rum. Skærpet opmærksomhed på at gøre børnene bevidste om sunde kostvaner Systemisk pædagogisk værktøj : Kuno Beller

NATUR OG NATURFÆNOMENER Naturoplevelser i barndommen sætter spor langt ind i det voksne liv på både det følelsesmæssige, det mentale og det kropslige plan. Ved at færdes i naturen får børnene viden om og erfaringer, hvem de selv er i forhold til deres omverden. At barnet får mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen. At barnet udvikler respekt for natur og miljø. At der etableres en ramme som giver barnet mulighed for at erfare naturen med alle sanser. At barnet oplever naturen som et rum for leg, fantasi og udforskning. At barnet oplever naturen som et rum for både vilde og stille aktiviteter. At barnet har mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener. 6 Ture i lokalområdet Ture til skov eller strand. Dagtilbuddets legeplads betragtes som et pædagogisk rum.

KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Kultur er det der forener os som mennesker. Kultur er etik dvs. omgangsformer, traditioner, værdier og normer. Barnets blik er sensitivt og lystfyldt, og respekten for dette blik er en forudsætning for at kunne inspirere og berige barnets udvikling af kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret bliver de opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som livet igennem skal bære barnets personlige og sociale identitet. Mens vi skaber, skabes vi mens vi udtrykker os gennem kunst, dans og musik lærer vi os selv bedre at kende og udvikler os. 7 At barnet møder voksne, som selv er aktive kulturbrugere. At barnet støttes i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At barnet støttes i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer der bliver ikke skabt kulturelle udtryk, hvis hænderne forbliver i lommen. At barnet har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og med skabende kulturel aktivitet. At barnet har mulighed for at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud f.eks. teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. Traditioner i det enkelte dagtilbud Kreative aktiviteter i det enkelte dagtilbud. Systemisk pædagogisk værktøj : Status- og udviklingssamtalen