Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Relaterede dokumenter
Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Kladde til informationsdias

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Fusions- og udviklingsforløb

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Årsberetning Brorsonskolen 26. Januar 2006

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Vi er her for børnenes skyld!

Matematisk dannelse i det 21. århundrede. Niels Grønbæk, Institut for Matematiske Fag

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Usserød Skoles værdiregelsæt

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

Referat/noter til bestyrelsesdag :

TILLID, POLITIK OG LEDELSE

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.

Principper for skolehjemsamarbejdet

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed

SFO pædagogik skal frem i lyset

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE

Fremtidens forældresamarbejde

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

Lær det er din fremtid

Undervisning: Udøvelse af professionel

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Nordvestskolens værdigrundlag

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

Sjørring skoles inklusionsindsats

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Skoledagen styres af elevernes læring

Forslag til indsatsområde

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning. - hvorfor og hvordan?

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Avnø udeskole og science

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Skolepolitik for Samsø Kommune

International dimension. Sct. Hans Skole

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Almen voksenuddannelse. Prøvebevis. Eksempel. Fag og niveau Karakter ECTS. Dansk, niveau G skriftlig fremstilling 7 C. Dansk, niveau G mundtlig prøve

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Den ændring, der følger af 10, nr. 2, i lov nr af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

Transkript:

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Business manager, Rambøll Forsker, SFI HR-chef, TDC Konsulent, AMS Direktør, EVA

Evalueringer Vi evaluerer for at udvikle Sociologer. politologer filosoffer, pædagoger økonomer, lærere antropologer. Redskaber Praksisudvikling

Hvorfor målstyring?

Udviklingen i arbejdsmarkedets behov

Øget konkurrence Øget usikkerhed Øget forandringshastighed Kræsne kunder Effektivitet Fleksibilitet Politisering Målstyring

Fra: Industrisamfunds-kontrakt Ordnede arbejdsforhold Godt (fysisk) arbejdsmiljø Tilstedeværelse faglig dygtighed lydighed Til: Videnssamfunds-kontrakt anerkendelse, udviklingsmuligheder råderum tilgængelighed engagement lydhørhed

Den nye sociale kontrakt kræver kompetencer: At kunne agere i det usikre og det foranderlige At kunne forstå og agere i kontekst At kunne tage bestik af situationen og agere adækvat At kunne tilpasse opgaveløsning i forhold til kundernes forventninger At kunne lede med

International konvergens i uddannelsestænkningen

Internationalt konvergens-pres mod styring efter kompetencer Bologna-processen Fokus på gennemsigtighed og international mobilitet European Qualification Framework Otte niveauer med mål for læringsudbytte der er beskrevet med begreberne viden, færdigheder og kompetencer Internationale komparative undersøgelser PISA PIAAC

Fokus på kompetencer Kvalifikationer er noget, man har, og som er certificeret på eksamensbevis, svendebrev. Kompetent er noget, man bliver og viser sig som. (S. Herman) Kompetence Forudsætter viden og færdigheder Er handling Er situationsbestemt Trandenscerer traditionel fagopdeling Giver læringen retning og mening Er grundlaget for et godt liv

Hvad er målstyring (godt for)?

Formål og mål på AMU AMU-lovens formål fremme et bredt, samordnet udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (..) bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling, 2) medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer (..) 3) give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence Mål for arbejdsmarkedsuddannelsen: Håndtering af olie- og kemikalieaffald Målet er, at du på baggrund af teori om indsamling, modtagelse, sortering, behandling, forsendelse mv. kan håndtere affaldet miljømæssigt korrekt i henhold til bortskaffelsessystemer, transportregler og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal overholdes ved indsamling, modtagelse og forsendelse af olie- og kemikalieaffald. Du kan endvidere handle korrekt ved uheld og brand samt yde førstehjælp ved skader...

Formål og mål på avu AVU-lovens formål styrke voksnes muligheder for videre uddannelse og at fremme deres interesse for at uddanne sig (..) styrke kursisternes faglige indsigt, viden og kompetencer samt deres kritiske sans (..) forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund. (..) bidrage til, at kursisterne med viden og holdninger kan handle i en lokal og global sammenhæng. Formål for dansk, basis styrke kursistens oplevelse af sproget som en kilde til personlig og kulturel udvikling. (..) formulere sig bevidst i tale og skrift og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og personlig tilegnelse. (..) styrke kursistens evne til at håndtere informationer (..) fremme kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk og globalt orienteret samfund. Herunder faglige mål, fx (uddrag af pkt. 2.1) at kursisten på et basalt niveau kan: Tale og lytte, a) bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion og fremlæggelse, b) lytte aktivt og følge op med spørgsmål og kommentarer c) forstå, at sproglige valg er bestemt af situation og hensigt d) bruge et danskfagligt sprog som basis for faglig tænkning

Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Trin- og slutmål Geografi trinmål, 8. klasse Matematik slutmål, 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: kende til den globale befolknings tilvækst og fordeling kende til fordelingen af verdens storbyer beskrive industrilokalisering i forhold til råstoffer, arbejdskraft, transport og markeder i både i- og ulande Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence)

Målstyring - en revolution i uddannelsesverdenen Fra hvad læreren skal gennemgå - til hvad kursisten skal kunne (fra stof til læring) Fra timer og pensum til indhold og undervisningsformer Fra planlægning og gennemførelse til også evaluering og målfastsættelse

Målstyring og evaluering hører sammen Gøre status og sætte mål Tilrettelægge undervisning Analysere og evaluere Gennemføre undervisning

Undervisning uden evaluering Gøre status og sætte mål Tilrettelægge undervisning Analysere og evaluere Gennemføre undervisning

Målstyring stiller krav til underviserne Fokus på kursisternes læring Inddragelse af kursisterne i mål for læring Fokus på pædagogik og didaktik Fokus på evaluering som redskab til målsætning

Målstyring stiller krav til ledelsen Om at definere kerneopgaven i fællesskab Om at give pædagogisk retning Om at sætte mål på skoleniveau

At definere kerneopgaven Vores gode resultater er, når eleverne går herfra med mest muligt i rygsækken, og det er ikke så nemt at svare på, hvad det præcis er. At finde frem til, hvad den gode skole er, er en ledelsesopgave er det karakterer, det er det nok ikke alene, men hvad er det så? Der fortolker vi hele tiden vores opgave. Er kerneydelsen god undervisning eller gode læringsmuligheder for alle? Hvordan ser vores kursister ud? Hvad er deres hovedudfordringer? Hvad er kvalitet for vores kursister?

Målstyringen med måde? Kan man sætte mål for al læring og udvikling? Kan målstyring blive for teknokratisk? Hvor bliver dannelse og demokrati af?

Målstyring giver mening når Målene ikke er for brede og ikke for smalle Der er fokus på den enkeltes læring Evaluering bruges til at sætte nye mål Ledelsen skaber fælles retning og sætter rammer også for det ikke-målstyrede pædagogiske arbejde