Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen Målstyret undervisning er proaktiv undervisning Aktiv undervisning og undervisningsdifferentiering Tilpasse undervisningen til eleverne Niveutilpassede materialer, tekster Proaktiv undervisning og undervisningsdifferentiering Målstyret undervisning af den enkelte elev Undervisningen tilpasses den enkelte elevs læringsbehov og de mål eleven forventes at nå Undervisningen vil et bestemt sted hen med eleverne til målene 1
Principper to DIE for (John Hattie) Diagnosticering af elevernes forudsætninger ved begyndelsen af en lektion/sekvens Interventioner for at nå det ønskede resultat Evaluering af elevernes respons på disse interventioner Målstyret undervisning Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem. ( ) Tidlig evaluering fortæller mig, hvor eleverne er. Denne indledende evaluering skaber det partnerskab, jeg bygger op med eleverne. De må vide, at vi gør dette sammen, og at vi er et team. ( ) I forløbet anvender jeg formative tests som hurtige målinger af viden og færdigheder. Marsha Ratzel, lærer, Blue Valley School District, Kansas 2
Nye Fælles Mål Evaluering Formativ evaluering Nedbrydning af mål Planlægning Diagnostisk Undervisning(s differenti ering) Gennemførelse Tegn Fem trin tre faser Planlægning 1. Nedbryde Fælles Mål Hvad forventer jeg/vi, eleverne skal kunne og vide ved afslutningen af et undervisningsforløb? 2. Diagnostisk Hvor befinder eleven sig i forhold til denne forventning? 3. Tegn Hvilke tegn gør det synligt, at eleven har nået målet? Gennemførelse 4. Undervisningsproces Undervisningsdifferentiering Evaluering 5. Formativ evaluering for læring Hvor befinder eleven sig i forhold til det nedbrudte mål? 3
Mål Nye Fælles Mål Fag Kompetence- eller stofområde Kompetencemål Færdighedsmål/ vidensmål Fag 1 1 2 2 3 3 4 4 f/v f/v f/v f/v f/v f/v Differentierede mål Normalmål Mål Minimumsmål Maksimumsmål 4
Mål Taksonomier Bloom Bloom revideret Marzano SOLO Vurdering Skabe Virkning Syntese Evaluere Sætte mål Analyse Analysere Anvende Dybdeforståelse Anvendelse Anvende Analysere Forståelse Forstå Forståelse Overfladeforståelse Viden Huske Huske Ingen forståelse Fælles Mål: Arkitektur Mål Mundtlig kommunikation (tysk efter 7. klasse) Kompetencområde Kompetencemål Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimiklart Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål n Eleven har viden om viden om det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk f v f v f v 5
Mål Fælles Mål: Fasemål Mundtlig kommunikation (tysk efter 7. klasse) Kompetenceområde Kompetencemål Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til genre og situation Faser Færdighedsmål Vidensmål 1 Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik 2 Eleven kan forstå enkle budskaber om nære emne 3 Eleven kan forstå hovedindholdet af talt tysk om nære emner Eleven har viden om det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk Eleven har viden om forhold mellem mimik, gestik og indhold i situationer Eleven har viden om at lytte efter hovedindhold Mål Fælles Mål: opmærksomhedspunkter Dansk Mål 1: Normalmål Mål 1: Opmærksomhedspunkt Færdighedsmål Eleven kan udtrykke sig Eleven kan udtrykke sig Taksonomisk niveau Over middel Analysere og vurdere budskaber Laveste Forståeligt Vidensmål Eleven har viden om ord og begreber Eleven har viden om ord og begreber Opmærksomhedspunkter: Inden for kerneområder, som forskningen viser, er grundlæggende for, at alle elever kan følge med i alle fag Udfordringsopgaver: Eksempler på, hvordan dygtige elever kan udfordres 6
Nedbrydning af mål Nedbrydning af Fælles Mål Nedbrydning af Fælles Mål i opnåelige trin: trædesten Eleven kan: Anvende, bruge, benytte, beherske Lytte Tale, fortælle, formidle, udtrykke, give udtryk for Læse Dramatisere, improvisere, eksperimentere Interviewe Udvikle, videreudvikle Beskrive Gennemføre Planlægge Fortolke Handle Formativ diagnostisk (1) Evaluering for læring Feedback som afstand mellem elevens aktuelle niveau og og et ønsket mål Diagnostisk En fungerer formativt i den udstrækning tegn om elevernes udbytte er frembragt, fortolket og anvendt af lærere, elever eller kammerater til beslutninger om de næste trin i undervisningen, der anses for at være bedre eller bedre funderet end de beslutninger, de ville have taget i mangel på disse tegn. (Black and William) Hvor er eleverne i deres læringsproces? Hvor skal eleverne hen? Hvad skal der til for at få dem der hen? 7
Formativ diagnostisk (2) Diagnostisk Lærere, der ikke har et billede af forskellene i deres elevers ( ) styrker og svagheder, vil få problemer med at tilpasse kravene i undervisningen til elevernes læringsforudsætninger. (Helmke, 2013) Man kan teoretisk beskrive lærerens adfærd som en kæde eller (bedre) som et system af didaktiske beslutninger og deraf afhængige (situationssensitive og målrettede) handlingstilpasninger. ( ) Den pædagogiske nytteværdi af automatisk reflekteret indsamlet diagnostisk information er af stor vigtighed for den måladaptive styring, kontrol og korrektion af undervisningens handlinger. (Weinert & Schrader i Helmke, 2013) Tegn Tegn for målopnåelse Tegn kan betragtes som undervisningens succeskriterier Tegn bidrager til at gøre læring synlig Tegn konkretiserer de nedbrudte mål Tegn er et redskab til planlægning af undervisning Tegn er et justeringsredskab undervejs i undervisningsforløbene 8
Undervisningsfaser Fase Organisering Orientering/introduktion Hele klassen Konsolidering Gruppe Feedback Gruppe eller hele klassen Orientering Konsolidering Feedback Maksimum 35% Minimum 60% Minimum 5% Lærerledet, elevaktiv undervisning John Hattie Clearly knowing students prior learning Being explicit to students about what success looks like near the start of a series of lessons Implementing programs that have optimal proportion of emphasis on surface and deep learning Appropriate levels of challenge Never accepting do your best Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering 9
5 tommelfingerregler Hold nøglebegreber og principper for øje Betragt evaluering som et landkort, som kan bruges til planlægning af undervisningen Undervisningsforløb bør være engagerende Læg vægt på, at alle elever udfordres til at tænke kritisk og kreativt Sørg for en god balance mellem elevvalgte og lærervalgte opgaver og emner Carol Ann Tomlinson: How to Differentiate Instruction in Mixed-Ability Classrooms. John Hattie: Visible Learning for Teachers. Formativ evaluering Læreren, eleven selv, kammerater Peger frem mod næste skridt i undervisningen Grundlag for hyppige tilpasninger af undervisningen Automatisk og systematisk indsamlet information Hvor befinder eleverne sig? Hvor skal eleverne videre hen? Hvordan når eleverne målene? Formativ 10
Redskaber til for læring Formative prøver og tests Data walls Rubrics Tjeklister Digitale systemer (fx EMU, Evidence-based methods of diagnosing and improving teaching and learning) Lærerer Kammerater Formativ Poor Fair Good Great Formativ Under klassetrinsniveau Novice Klassetrinsniveau Capable Over klassetrinsniveau Proficient 11
Nye Fælles Mål Evaluering Formativ evaluering Nedbrydning af mål Planlægning Diagnostisk Undervisning Gennemførelse Tegn Målstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning (med eksempler på undervisningsforløb i en række fag) Vidensportalen EMU: http://ffm.emu.dk Fælles Mål for grundskolens fag og emner Video 12
Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering Konference om differentiering i tysk Tysklærerforeningen 30. januar 2015 Jens Rasmussen 13