Læseforståelse faglig læsning Evaluering af et projekt under Partnerskab om Folkeskolen i Kolding Kommune Projekt Læseforståelse faglig læsning blev gennemført som led i Projekt Partnerskab om Folkeskolen. Nærværende delevaluering består i en klasselæseprøve, TL1, der blev afholdt i 6. klasse, oktober 2009 på 8 projektskoler og 5 kontrolskoler i Kolding Kommune. Majbrit Jensen 25-01-2011
Partnerskabsprojekt: Læseforståelse faglig læsning I august 2007 indgik Kolding Kommune i samarbejde med Kommunernes Landsforening i projekt Partnerskab om Folkeskolen. Partnerskabsprojektet bestod af tre delprojekter. Et af projekterne var Læseforståelse faglig læsning. 9 skoler indgik fra starten i projektet, Alminde-Viuf Fællesskole, Dyrehaveskolen, Eltang Skole, Kongeåskolen, Parkskolen, Skanderup-Hjarup Forbundsskole, Vester Vamdrup Skole, Vonsild Sogneskole, og Ødis Sogneskole. Parkskolen blev dog i praksis ikke en del af projektet. Alle lærere, der underviste 5. klasser på projektskolerne i dansk, matematik, historie, natur og teknik samt skolernes læsevejledere og skolebibliotekarer skulle på forskellig vis indgå i projektet. Formålet med projekt Læseforståelse - faglig læsning var: at øge elevernes læseforståelse og forbedre elevernes kompetence i faglig læsning på folkeskolens mellemtrin på projektskolerne at undervisning i læsning skal indgår i alle fag og at dansklærere og faglærere skal have et fælles ansvar for dette at faglærerne tilegner sig relevant viden om læsning og læseforståelsesstrategier i egne fag at styrke samarbejdet mellem normalundervisningen og specialundervisningen at implementere faglig læsning og læseforståelsesstrategier i specialundervisningen videndeling mellem projektskolerne for generelt at højne undervisningen i faglig læsning og læseforståelse Projektet forløb i praksis over 1 skoleår og bestod af en kombination af undervisning af lærerne, lærernes arbejde i studiegrupper på de enkelte skoler og undervisning af eleverne. Ifølge planen skulle projektet evalueres af UC-Syd, og som en del af denne evalueringen skulle projektskolerne tage klasselæseprøven TL1 i 6. klasse. Desværre blev det økonomisk ikke muligt, at foretage den planlagte kvalitative evaluering fra UC-Syd. For at få et sammenligningsgrundlag blev det besluttet, at indsamle resultater fra andre folkeskoler i Kolding, der i forvejen tog TL1. I alt indgik 380 elever i 6. klasse i opgørelsen heraf 215 elever fra projektskoler og 165 elever fra kontrolskoler. Kontrolgruppen bestod af Brændkjærskolen, Fynslundskolen, Sdr. Bjert Centralskole, Sjølund-Hejls Skole og Aalykkeskolen. Alle fem kontrolskoler tog på forhånd på eget initiativ TL1 og accepterede at lade deres resultater indgå i opgørelsen. TL1 klasselæseprøven består af 2 ordlæsningsopgaver og tre tekster. Ordlæsningsopgave 1 består af almindelige sammensatte og Ordlæsningsopgave 2 består af fremmedord. Dernæst følger en faglig tekst Gedden hvor eleverne skal nærlæse teksten og anvende intensiv læsning. Næste opgave Nødhjælp kræver punktlæsning med specifikt læseformål. Sidste opgave er Nybyggerne i Canada, hvor der ses primært på læsehastigheden ved almindelig indholdslæsning. 2
Ordlæsnings opgaverne TL1 2009: Ordlæsning 1 16, 4,8% 8,9% 24,2% 27,6% 31, 53,1% 70,9% 63,4% Gs projektskoler Gs. kontrolskoler Kolding gs. Høj Midt Lav Figur 1: 380 elever i 20 klasser heraf 215 elever på projektskoler og 165 på kontrolskoler I Ordlæsning 1 prøves eleverne i læsning af 80 ord. Elever i kategorien høj har mellem 80 og 78 rigtige besvarelser. Elever i kategorien midt har mellem 77 og 53 rigtig besvarelser, medens elever i lav har mellem 52 og 0 rigtige besvarelser. TL1 2009: Ordlæsning 2 14,4% 7,3% 11,3% 47, 38,8% 43,4% 38,6% 53,9% 45,3% Gs. projektskoler Gs. kontrolskoler Kolding Høj Midt Lav Figur 2: 380 elever i 20 klasser heraf 215 elever på projektskoler og 165 på kontrolskoler I Ordlæsning 2 prøves eleverne i læsning af 60 fremmedord. Elever i kategorien høj har mellem 60 og 37 rigtige besvarelser. Elever i midt har mellem 36 og 18 rigtige, medens elever i kategorien lav har mellem 17 og 0 rigtige besvarelser. Spredningen i projektskolernes resultater er markant både i Ordlæsning 1 og Ordlæsning 2. Kontrolskolernes spredning er ikke nær så udpræget. Som figur 1 og 2 viser har kontrolskolerne gennemsnitligt bedre resultater end projektskolerne. 3
Aksetitel Den faglige tekst, Gedden 9 7 5 3 1 TL1 2009: Gedden 23,5% 22, 23,2% 2,7% 3, 5,3% 66,4% 66,5% 63,7% 7,4% 8,5% 7,9% Gs projektskoler Gs. kontrolskoler Kolding gs. G5 23,5% 22, 23,2% G4 2,7% 3, 5,3% G3 66,4% 66,5% 63,7% G2 0, 0, 0, G1 7,4% 8,5% 7,9% Figur 3: 380 elever i 20 klasser heraf 216 på projektskoler og 164 på kontrolskoler I den faglige tekst, Gedden er resultaterne på kontrolskoler og projektskoler meget ens. 4
Aksetitel Punktlæsning med specifikt læseformål, Nødhjælp 9 7 5 3 1 TL1 2009: Nødhjælp 1,9% 3,7% 2,6% 15,3% 7,3% 11,8% 74,1% 86, 79,2% 2,3% 6,5% 3, 0, 5, 1,3% Gs projektskoler Gs. kontrolskoler Kolding gs. G5 1,9% 3,7% 2,6% G4 15,3% 7,3% 11,8% G3 74,1% 86, 79,2% G2 2,3% 0, 1,3% G1 6,5% 3, 5, Figur 4: 380 elever i 20 klasser heraf 216 på projektskoler og 164 på kontrolskoler I opgaven Nødhjælp, har projektskolerne en højere andel af sikre G1 og G2 læsere og en lavere andel af de svageste G5 læsere. 5
Aksetitel Læsehastighed, Nybyggerne 9 7 5 3 1 TL1 2009 Nybyggerne 17,8% 20, 18,8% 10,9% 7,3% 9,3% 51,5% 56,4% 53,7% 2, 0,6% 1,4% 17,8% 15,8% 16,9% Gs projektskoler Gs. kontrolskoler Kolding gs. G5 17,8% 20, 18,8% G4 10,9% 7,3% 9,3% G3 51,5% 56,4% 53,7% G2 2, 0,6% 1,4% G1 17,8% 15,8% 16,9% Figur 5: 367 elever i 19 klasser heraf 202 på projektskoler og 165 på kontrolskoler 1 I Nybyggerne har projektskolerne bedre resultater end kontrolskolerne. Konklusion Opsummerende ses at kontrolskolerne i de to ordlæseprøver klarer sig bedre end projektskolerne. Spredningen i projektskolernes resultater er markant. Den faglige tekst Gedden klarer projektskoler og kontrolskolerne på næsten samme niveau, medens projektskolerne har et lidt bedre resultat i Nødhjælp og Nybyggerne. Det er ikke muligt på baggrund af resultaterne fra klasselæseprøven at påvise en klar fremgang i elevernes læseforståelse som følge af projekt Læseforståelse - faglig læsning. Flere faktorer spiller utvivlsomt ind. 1 I denne opgave indgår pga. manglende tidsregistrering i en klasse kun 367 elever. 6
Kontrolgruppen blev ikke repræsentativt udvalgt. Kontrolgruppen kom til at bestå af skoler, der allerede tog TL1. Dermed var det skoler, der på afprøvningstidspunktet havde en formuleret evalueringskultur eller var i gang med at etablere en sådan. Samtidig var der på forhånd en forskel i projektskolegruppens og kontrolskolegruppens læseresultater. Det ses ved at kikke tilbage på resultater fra klasselæseprøverne fra da de prøvede 6. klasser gik i 4. klasse. På daværende tidspunkt blev der taget en SL40 klasselæseprøve. Resultaterne fra den prøve viste, at kontrolskolernes gennemsnit var en del højere end projektskolernes gennemsnit. Udgangspunktet for de to grupper har således på flere måder været forskelligt før projektets start. I løbet af projektet blev tre skoler udvalgt til at præsentere deres arbejde på den afsluttende konference. De to af skolerne meldte i løbet af projektperioden af forskellige årsager fra. Den skole, der som den eneste endte med at skulle fremlægge sit projekt, var Skanderup-Hjarup Forbundsskole. Skolen fik i den afsluttende fase i begrænset omfang tilknyttet en konsulent fra UC-Syd, der bidrog med sparring til de implicerede lærere. Skanderup-Hjarup Forbundsskole har på grund af den forestående fremlæggelse muligvis arbejdet mere målrettet og i en længere periode end de fleste andre projektskoler. Skolelederen på Skanderup-Hjarup Forbundsskole var tovholder og koordinator på projektet og har muligvis været mere opmærksom i forhold til indsatsen på egen skole. I resultaterne fra klasselæseprøven 4. klasse 2007 ligger Skanderup-Hjarup meget tæt på det fælles gennemsnittet for projektskoler og kontrolskoler. Af figur 6 ses, at Skanderup-Hjarups resultater fra TL1 6. klasse 2009 i Ordlæsning 2, Gedden, Nødhjælp og Nybyggerne ligger langt over gennemsnittet for de samme skoler. Kun i Ordlæsning 1 ligger skolen lidt under gennemsnittet. Tendensen i resultaterne for andelen af meget usikre elever er den samme, men knap så markant. TL1 Sikre resultater Gennemsnit for de deltagende skoler Skanderup-Hjarup Forbundsskole Ordlæsning 1 høj 63,4% 59,1% Ordlæsning 2 - høj 45,3% 72,7% Gedden G1+G2 7,9% 18,2% Nødhjælp G1+G2 6,3% 40,9% Nybyggerne G1+G2 18,3% 36,4% Figur 6 Konklusionen på projektet må være, at kontrolgruppen ikke før projektet svarede til projektgruppen. Derfor bliver det vanskeligt alene ud fra TL1 at konkludere præcist på effekten af projektet. Arbejdet med læseforståelse og faglig læsning kræver en indsats på alle skolens niveauer. Skoleledelsen skal skabe de nødvendige rammer for arbejdet, og de skal følge og følge op på arbejdet med faglig læsning i alle fag. Skolens ressourcepersoner må involveres i arbejdet. Skolens pædagogiske udviklingscenter skal skaffe materialer på forskelligt fagligt niveau, for at fremme differentieringen. Læsevejlederens faglige viden må formidles og deles med lærerne. 7
Dansklæreren skal tage rollen som koordinator af læseindsatsen i klassen på sig, og faglærerne skal tilegne sig viden om faglig læsning og praksiserfaring i, hvordan der kan arbejdes med fagets tekster på det pågældende klassetrin. Alle faglærere skal kende til relevante læsefærdigheder og læsestrategier, så de kan inkludere disse i elevernes arbejde med at læse teksterne i faget. I alle fag skal der målrettet arbejdes med fagenes teksttyper og terminologi, med specifikke ord og begreber og med førfaglige ord og begreber. Læseformål og læsemåde hænger sammen. Derfor skal læseformålet altid være klart for eleverne. Eleverne må bevidstgøres om egne læringsstrategier og øve sig i altid at overveje læseformål, tekstgenre og læsemåde. Eleverne må gives mulighed for at tilegne sig et sprog og et begrebsapparat, der gør, at de kan beskrive og kommunikere om egen læring. Eleverne må bevidstgøres i forhold til at forstå, at læsning drejer sig om læseprocessen. At der bestemte elementer, der hører til før læsning, andre til under læsningen og atter andre til efter læsning. I projektet Læseforståelse - faglig Læsning fik dansklærerne og faglærerne tilført viden om læseforståelse og faglig læsning. Skoleledelsernes engagement i projektet var generelt ikke tydeligt nok for de involverede lærere, og skolernes ressourcepersoner blev i vidt forskelligt omfang inddraget. På mange skoler var der kun i meget begrænset omfang afsat timer til inddragelse af ressourcepersoner. Hvis der skal kunne påvises tydelig og vedvarende effekt af en indsats i forhold til læseforståelse og faglig læsning, kræver det en intensiv, målrettet indsats på alle skolens niveauer. Projektet viser, at med en sådan indsats er det muligt, at optimere elevernes faglige niveau og udbytte af undervisningen ganske betragteligt. 8