Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet



Relaterede dokumenter
Lærings- og mestringsuddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Lærings- og mestringsuddannelser - til mennesker med kronisk sygdom. erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Håndbog til Lærings- og mestringsuddannelser

Læring og Mestring for borgere med KOL

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Psykiatri. Peeruddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri Forår 2019

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Region Midtjylland. Etablering af lærings- og mestringskonceptet. Bilag. til Regionsrådets møde den 23. maj Punkt nr. 12

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Side 1 af

UNDERVISNING OG LÆRING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

Principper for en sundhedspædagogik

Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:

Afrapportering i LM Rehabiliterings projektet (LM REHAB)

SUPERVISIONSUDDANNELSE ved UCL

NVL konference Nynäshamn maj 2008 Lis Boysen Professionshøjskolen København

Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: november 2003 Slut: november 2004

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lederudviklingsforløb. Tøystrup Gods - Kursus & Konference, Ringe august 2010

Forældresamarbejde i pædagogisk dagtilbud

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

Mit indlæg omkring transfer

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Den lige vej til uddannelse

Regional EPOS-uddannelseskonference Det fleksible AMU

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Familiecoaching i systemisk perspektiv

F13V Evaluering af klinisk Modul 12

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

Uddannelse - Efterår Region Hovedstaden Center for HR. Facilitator i interprofessionel læring og samarbejde Kompetenceudviklingsforløb

Evaluering for klinisk undervisning Træningsafdelingen Svendborg Kommune

Spørgsmål vedrørende modulets indhold og læringsudbytte - Har modulets læringsudbytte som helhed været tydeligt fra starten af modulet?

Uddannelse i Projektledelse 1+2 & 3+4

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Efteruddannelse for konsultationssygeplejersker med fokus på sygeplejen i almen praksis

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Familiecoaching i systemisk perspektiv

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

Konsulent: Metoder og værktøjer til udvikling

Morgendagens mellemledere den fleksible mellemlederuddannelse

LÆR AT ARBEJDE MED ORGANISATIONSOPSTILLING

Opgave- og ansvarsfordeling som beskrevet i Sundhedsaftalerne

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Funktionsbestemt efteruddannelse af holdledere Føring ved hændelser med kemiske stoffer

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE FOR LEDIGE

Basisuddannelse på Fyn

Systemisk projektlederuddannelse

KURSUS: DE VANSKELIGE SAMTALER

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Simulation Træning rettet mod et sundhedsvæsen i forandring. v/ Louise Gerber & Mark A. Mortensen

Klinisk periode Modul 4

Børn og Unge har i den forbindelse i samarbejde med VIA, ÅLF og ÅS udviklet et nyt uddannelseskoncept ... Formålet med denne skrivelse er:...

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Spørgeskema til studerende Evaluering af klinisk undervisning

LÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år

Evaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Transkript:

Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Vest Klyngen

Kompetenceudvikling for fagpersoner og Baggrund Lærings- og mestringsuddannelser til mennesker med kroniske sygdomme tager afsæt i erfaringerne fra et tre-årigt udviklingsprojekt (2007 2010). Projektet er et led i Region Midtjyllands strategi for en forbedret indsats for mennesker med kroniske sygdomme og blev gennemført i samarbejde med Hospitalsenheden Vest, patientforeninger, almen praksis og kommunerne i Vest Klyngen. Hvad er en lærings- mestringsuddannelse? Omdrejningspunktet i lærings- og mestringsuddannelsen er at styrke menneskers evne til at mestre livet med en kronisk sygdom. Uddannelsens særkende er for det første, at fagpersoner planlægger, gennemfører og evaluerer forløbet sammen med faglig viden og erfaringsviden fra det levede liv med en kronisk sygdom indgår således på lige fod i uddannelsen. For det andet, at der anvendes en sundhedspædagogisk tilgang, der bygger på deltagelse og dialog, der sikrer deltagerne indflydelse på den formidling, holdnings- og erfaringsudveksling, der sker i løbet af uddannelsesforløbet. Lærings- og mestringsuddannelserne varetages af fagpersoner og, der har gennemgået kompetenceudviklingsforløbet. Formål med kompetenceudviklingsforløb for fagpersoner og At fagperson opøver forudsætninger for at kunne: gennemføre individuelle afklarende samtaler sikre en god pædagogisk samarbejdsproces og en god gruppeproces At fagperson og erfaren patient i samarbejde opøver forudsætninger for at kunne: planlægge og gennemføre uddannelsesforløb for mennesker med kronisk sygdom, så deltagerne får mulighed for at styrke mestringsevne og handlekraft integrere sundhedsperspektivet i uddannelsesforløbet anvende en sundhedspædagogisk tilgang, der bygger på deltagelse og dialog fordele opgaver imellem sig i relation til deres forskellige opgave- og ansvarsfordeling reflektere over og evaluere uddannelsesforløbet og teamsamarbejdet med henblik på løbende justering og udvikling af lærings- og mestringsuddannelsesforløbet. Målgruppe Fagpersoner fra Hospitalsenheden Vest og kommunerne i Vest Klyngen som afholder afklarende samtaler og lærings- og mestringsuddannelser målrettet mennesker med kroniske sygdomme. Mennesker med kroniske sygdomme, der ønsker at bidrage med egne erfaringer fra livet med kronisk sygdom og deltage som erfaren patient i planlægning, gennemførelse og evaluering af lærings- og mestringsuddannelser for mennesker med kroniske sygdomme. Overvejelser og aftaler om evt. deltagelse i kompetenceudviklingsforløbet sker i samarbejde med fagpersoner, som har indsigt i lærings- og mestringsuddannelsen samt forventningerne til en erfaren patient. 2

Uddannelsesmodulerne: Uddannelsen er opdelt i 4 moduler. Modul 1 og 2 er målrettet fagpersoner. Modul 3 og 4 er målrettet fagpersoner og Modul 1 Modul 1 Modul 2 Modul 2 Modul 3 Modul 3 Modul 4 Modul 4 Den individuelle Den afklarende individuelle afklarende samtale samtale 14. og 15. maj 2013 14. og 15. maj 2013 Læring og Læring- læreprocesser og mestring Mestring og mestringsprocesser 17. og 18. juni 2013 17. og 18. juni 2013 erfaren patient erfaren og fagperson patient og fagperson Hverdags- 27. fortællinger og 28. aug. 2013 27. og 28. aug. 2013 Planlægning af uddannelses Planlægning af forløb uddannelses forløb 18. og 19. sept. 2013 18. og 19. sept. 2013 Fagpersoner Fagpersoner Undervisningsform Kompetenceudviklingsforløbet bliver gennemført som et sammenhængende forløb med en vekselvirkning af undervisningsdage (moduler) og praksisperioder imellem modulerne. I praksisperioderne arbejder deltagerne aktivt med udvikling af kompetencer i egen (faglige) praksis. Undervisningen vil foregå med høj grad af deltagerinvolvering med forskellige praktiske øvelser i vekselvirkning med oplæg, diskussion og refleksion. Der vil i løbet af kompetenceudviklingsforløbet blive præsenteret forskellig baggrundslitteratur. Grundbogen Håndbog til Lærings- og mestringsuddannelser. Erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd udleveres til deltagerne. Underviser Ellen Kastberg Hinrichsen, Krop & Coach, Holstebro Ellen Aavad Holm, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, Aarhus. Praktiske oplysninger Kursussted Modul 1: Regionshuset Holstebro, Lægårdvej 12R, mødelokale 5,1,7500 Holstebro. Modul 2: Café Bøg, Skovlyset, Skovvænget 2A, Herning. Modul 3 og modul 4: Laugesens Have, Knivsbækvej 13, 6920 Videbæk. Der er undervisning fra kl. 9.00 til kl. 16.00 alle dage. For de er der mulighed for et middagshvil midt på dagen. Deltagerafgift Uddannelsens Fagpersoner: Modul indhold 1 4: kr. 8.500 Erfarne patienter: Modul 3 4: kr. 4.500 Deltagerafgiften er inkl. fuld forplejning og håndbog til Lærings- og mestringsuddannelser Tilmelding sendes på mail til Kirsten.Bundgaard@stab.rm.dk senest mandag den 8. april 2013. Ved tilmelding oplyses: For fagpersoner: Navn, uddannelse, arbejdssted, afdeling, adresse, arbejdstlf., EAN-nr. samt mailadresse. For : Navn, adresse, telefon samt evt. mailadresse samt navn, adresse og EAN-nummer på betalende kommune eller hospitalsafdeling. Er der spørgsmål til ovenstående kontakt Ellen Aavad Holm på mail ellen.holm@stab.rm.dk eller på tlf. 7841 4304, mob. 2331 8044. 3

Indhold i uddannelsen Modul 1. Den individuelle afklarende samtale Samtale, værdier, kompetencer Formål med modul 1 erhverver viden om principperne for den afklarende samtale, og samtalens teori- og værdigrundlag udvikler færdigheder i at kunne og gennemføre en afklarende samtale bliver klar over personlige forudsætningers betydning for gennemførelsen af en afklarende samtale opøver evnen til at skabe gode refleksionsprocesser, der kan styrke udviklingen af handlekraft og mestring. Hvad er en afklarende samtale? Hvilket teorigrundlag bygger samtalen på? Hvilket menneskesyn og grundlæggende værdier bygger samtalen på? Hvilke kompetencer skal udvikles for at kunne gennemføre en afklarende samtale? Hvordan kan der arbejdes med refleksion som grundlag for udvikling af handlekraft? Hvordan stilles spørgsmål, der gør en forskel? Modul 2. Læring og læreprocesser Mestring og mestringsprocesser Formål med modul 2 erhverver viden om mestring, mestringsprocessen og fagpersonens rolle i at styrke mestringsevnen får indsigt i læringsbegreber, læringsteori og læreprocesser, der støtter mestring erhverver viden om sundhedspædagogisk værdigrundlag får indsigt i forskellige deltagerinvolverende metoder til gruppeundervisning. Hvad er mestring, og hvilke teorigrundlag er der bag mestringsbegrebet? Hvordan kan mestringsevnen styrkes? Hvilke læringsbegreber arbejdes der med, og hvordan kan man arbejde med en sundhedspædagogisk tilgang, der bygger på deltagelse og dialog? Hvordan kan man arbejde med at udvikle ressourcer? Hvilket sundhedsperspektiv indgår i lærings- og mestringsuddannelsen til mennesker med kronisk sygdom? Hvordan kan sundhedsperspektivet integreres i uddannelsesforløbet? Hvordan kan man i gruppeundervisning tage højde for forskellige deltagerforudsætninger? 4

Modul 3. t mellem erfaren patient og fagperson Hverdagsfortællinger. Gruppeprocesser Formål med modul 3 får etableret teamsamarbejdet mellem fagperson og erfaren patient får klarhed over fagpersonens og den erfarne patients opgave- og ansvarsfordeling i lærings- og mestringsuddannelserne får indsigt i, hvordan hverdagsfortællingerne anvendes i lærings- og mestringsuddannelsen. At de får træning i at fortælle om egne erfaringer fra livet med kronisk sygdom, så de inspirerer deltagerne til at reflektere over egen situation. At fagpersonerne får træning i at hjælpe fortællingerne frem og opretholde respekten for, at fortællingerne tilhører den erfarne patient udvikler egne kompetencer som underviser, gruppeleder og facilitator. Hvilke erfaringer kommer den erfarne patient med, som kan indgå i lærings- og mestringsuddannelsen? Hvordan kan den erfarne patients fortællinger bruges i undervisningssituationen? Hvordan kan fortællingen blive levende og nærværende? Hvordan hjælper fagpersonen fortællingerne frem? Hvordan kobles fortællingerne sammen med mestringsprocessen? Hvordan støttes deltagerne til at få øje på egne ressourcer og handlemuligheder? Hvordan kan man lede og gribe ind i gruppeprocesser? Hvordan skabes et godt teamsamarbejde mellem erfaren patient og fagperson? Hvordan underviser erfaren patient og fagperson sammen? Hvordan kan der arbejdes med at give og modtage feedback i forbindelse med evaluering af undervisningen? Modul 4. t mellem erfaren patient og fagperson Planlægning af lærings- og mestringsuddannelser Formål med modul 4 får øvelse i at planlægge et lærings- og mestringsforløb med ligeværdig inddragelse af faglige viden og erfaringsviden kan anvende pædagogiske principper, der bygger på deltagelse og dialog i planlægning af uddannelsen kan integrere sundhedsperspektivet i uddannelsesforløbet får forståelse for teamsamarbejdets betydning i planlægningen af uddannelsen. Hvordan planlægges et uddannelsesforløb? Hvilke sundhedspædagogiske principper arbejdes der ud fra? Hvilke spørgsmål er væsentlige at få svar på? Hvordan indkredses væsentlige temaer i uddannelsesforløbet? Hvordan kan den erfarne patients erfaringsviden og den faglige viden spille sammen i uddannelsesforløbet? Hvordan kan hverdagsfortællinger indgå i uddannelsesforløbet? Hvordan gennemføres et uddannelsesforløb, som øger deltagernes mestringsevne og handlekraft? 5