UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej. NOTAT 18.

Relaterede dokumenter
Skoleveje Kirstinebjergskolen

Notat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:

Principskitse. 1 Storegade

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.

Trafik- og adfærdsanalyse

NOTAT. Ejer Bavnehøj Skole forslag til forbedret skolevej

UDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO

NOTAT. Herskindskolen forslag til forbedret skolevej

Jellebakkeskolen, revision 2013:

Dragør Kommune. 1 Indledning. Skolen ved Engvej Skolevejsvurdering. NOTAT 19. februar 2008 CAM/sb/psa

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Sikre Skoleveje ved 4 skoler. Borgermøde

Sikre Skoleveje ved 4 skoler. Borgermøde

UDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato:

TRAFIKBETJENING AF NY DAGLIGVAREBUTIK I TARP

Cykelsti Bælum Terndrup

NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev.

Frederikssund. Tillæg til notatet Hastighedsgrænser i byerne. Færgevej

Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel

Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge

NOTAT. Søren Lynggaard Andersen Kommende skolebestyrelse. Marie Kjellerup Thesbjerg Rambøll. Dato Rambøll

Viborg Ingeniørerne. 1 Indledning. Dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Vammen Trafiksikkerhedsrevision trin 1. Indhold. 1.

På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen.

Dato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato:

TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

2 MINUS 1-VEJ PÅ HÅRLEVVEJEN FORUNDERSØGELSE OG SKITSEFORSLAG

I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet

Trafiksikkerhedsprojekter 2015 Bilagsnotat. April 2015

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ

Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel

BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE

Høje Tåstrup Kommune

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Bilag. UNMG108 Pulje til trafiksikkerhedsindsats. Projekter 2019

Ved parkeringspladsen på Lunavej er der for få pladser og derudover er der manglende respekt for skiltning.

NOTAT. Dato Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T F

UDKAST. Ejerforeningen Terrassehaven. Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Vejadgang til institutioner via Risterivej Trafikal vurdering

Bilag 1 Status Trafiksikkerhedsplan 2010 (inklusive stiprojekter)

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

OPLÆG TIL TRAFIKPLAN FOR TYRINGEVEJ MM. for VEJLAUGET SVANEPARKEN Notat af Principper og skitseforslag

Oversigtskort: 2 af 14

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

Cyklisters oplevede serviceniveau i kryds

På ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.

Frederiksberg Kommune

Trafiksikkerhedsrevision trin 2

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT RLHA KSC RLHA

Bornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling

cykelpulje - Simmerbølle til Spodsbjergvej

Figur 1: Oversigtskort over området ved Slotshaven.

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole

NOTAT EVALUERING AF TRAFIKPROJEKTER I OMRÅDE A

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

MARBJERG BYVEJ TRAFIKANALYSE

RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune

I dette notat belyses forskellige tilslutningsmuligheder til Toftegårdsvej. Mulighederne kan overordnet opdeles i:

TRAFIKVURDERING AF KRYDSET RANDERSVEJ/KNUDHULEVEJ INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Eksisterende forhold Observationer 4

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 3: DOBBELTRETTET CYKELSTI I STABY

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A:

Ny institution i Hareskovby

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Egedal Kommune. Ganløse Skole Vurdering af skoleveje NOTAT 8. september 2017 IH/PH/TVO

SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III

Udvikling af boligområde i Stjær

Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV TRAFIKALE LØSNINGER SCT. KNUDSGADE SCT BENDTSGADE NØRREGADE-TORVET NOTAT RINGSTED KOMMUNE RINGSTED TORV

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

gravearbejder i en cykelby

Formålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.

Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé

Dines Jørgensen & Co. 1 Indledning. Klokkergården Trafiksikkerhedsrevision trin Revisionsprocessen. 1.2 Revisionsprocessen

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG

TRAFIKSIKKERHEDSREVISION TRIN 1

Glostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang

Trafiksikkerhedsprioritering Kerteminde Kommune. Borgerhenvendelser

Trafik på Halsskov. Trafik-problemerne er opstillet nedenfor i prioriteret orden

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

Arbejdspapir fremtidens skolevæsen. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Trafikale forhold ved 3 skoler

Krydset Vallensbæk Torvevej/Idræts Allé/Golfsvinget. Ombygning af kryds

Holbæk, trafiksaneringsprojekter i 10 lokalområder 13. Januar 2009 Projekt:

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/ Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Bilag 7 - Landsbykoncept. Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering

Ny dagligvarebutik i Skallebølle

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Furesø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole

JULI 2018 HOLBÆK KOMMUNE SKOLEANKOMSTANALYSE TØLLØSE

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober Henrik Grell og Lárus Ágústsson TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Transkript:

UDKAST Skanderborg Kommune Adgang til Stjærvej og Stjærskolen Sikker skolevej NOTAT 18. juli 2018 LLJ/llj 0 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 0 Indholdsfortegnelse... 1 1 Baggrund... 1 1.1 Eksisterende forhold... 2 2 Planlægning... 6 3 Adgangsvej til skolen... 7 4 Adgangsvej til Stjærvej... 9 4.1 Løsningsforslag... 9 4.2 Konklusion... 13 Skanderborg Kommune har oplyst, at der adgangsvejen til Stjærskolen, Stjærvej, opleves som utryg for skolebørn til og fra skole. Der påtænkes byggemodnet på vestsiden af Stjærvej (indfaldsvejen) nord for Stjærvej (adgangen til skolen). Vejtilslutningerne for dette område skal vurderes under hensyntagen til de faktiske forhold og adgang for skolens elever.

1.1 Eksisterende forhold Rød cirkel angiver påtænkt byggemodningsområde og blå cirkel angiver adgangsvejen til skolen. Adgangsvejen er ca. 5-5,5m bred men synes bred, da der ikke er afmærkning på strækningen. Det er oplyst, at der ikke på selve adgangsvejen er problemer med parkering eller afsætning, men at der kan opleves en vis utryghed. Side 2

Adgangsvej til skolen (Stjærvej) Langs Stjærvej (primærvejen) er der i vestsiden etableret en dobbeltrettet fællessti, der ophører ved adgangsvejen (Stjærvej) til skolen. Stien er dog ikke afsluttet korrekt ligesom den heller ikke er afmærket korrekt. Desuden er den for smal (ca. 2m) til at have funktion som en dobbeltrettet fælles sti langs vej her er kravet 3,0m i byzone. Set fra adgangsvejen til skolen mod nord ad Stjærvej Side 3

Set mod nord ved eksisterende bump og 40km anbefalet zone Stjærvej set mod syd Side 4

Stjærvej set mod nord lige syd for påtænk mulig vejtilslutning mod vest Side 5

2 Planlægning Der foreligger følgende plan for området. Det er endeligt besluttet, at den sydligste del af området (5 ejendomme) gives vejadgang via Nymarksvej. De øvrige nye bør gives anden vejadgang for at sikre adgangsvejen til skolen mest muligt. Det ses, at det har været påtænkt at give yderligere fem ejendomme adgang via Nymarksvej. Disse bør gives en anden adgang til primærvejen Stjærvej. Side 6

3 Adgangsvej til skolen Om morgenen er der en del trafik både til og fra skolen pga. kys&kør kun personalet på skolen skal kun i én retning (mod skolen). Trafik fra Nymarksvej må forventes primært at køre væk fra området om morgen og til området om eftermiddagen (bolig-arbejdsstedkørsel). Trafikmængden er begrænset på strækningen med en forventet spidsbelastning om morgenen og en lidt mere spredt belastning i en kort periode om eftermiddagen. Der har være tale om at etablere cykelsti på strækningen, hvilket vil være en mulighed, men synes ikke at være den oplagte løsning. Trafikken er begrænset og strækningen er oplagt til at lære skolebørnene at færdes i trafikken. På en cykelsti kan eleverne tilegne sig en falsk tryghed uden nødvendig agtpågivenhed for den øvrige trafik. Dermed ikke sagt, at cykelstier ikke kan være en god løsning generelt. Det foreslås konkret på denne strækning på ca. 160m at der etableres 2-1 afmærkning. Det er en ét-sporet strækning, hvor trafik i begge retninger afvikles i samme spor idet der etableres brede vigearealer, bilisterne kan trække ud i med langsom kørsel og under hensyntagen til cyklisterne. Der er således ikke tale om egentlig cykelbane, men cyklisterne kan færdes i disse yderarealer mens bilerne færdes midt på vejen. Eksempel på kampagneskilt Side 7

Princip for 2-1 vej Evt. kan yderarealerne gives en afvigende farve på belægningen eller en anden asfalttype med f.eks. lyst tilslag. Strækningen skiltes med smal vej og der kan i en periode på nogle måneder opsættes kampagneskilte med information. Vejen til skolen i Stjær opfordrer til reduceret hastighed, og der skal suppleres med fartdæmpning evt. modificerede cirkelbump og skiltet hastighed på 40 km/t (anbefalet afstand 100m og max. 150m svarende til vejens længde). Ved 40 km/t kan der etableres ét eller 2 bump på strækningen. Side 8

4 Adgangsvej til Stjærvej Det anbefales, at de to byggemodningsområder nord og syd for Stjærvej 80 (Enggård) samles i én adgang til Stjærvej og at denne adgang samtidig fungerer som en slags byport til Stjær (fra nord). Vejtilslutningen kan med fordel ske i et samlet kryds hvori også Granatvænget indgår (øst for Stjærvej). Der er tidligere skitseret en mulig nordligere vejtilslutning til Stjærvej alene gældende for den nordligste del af området. Tilslutningen vil dog ske på en del af Stjærvej, hvor denne har fald mod nord og oversigten er begrænset. Desuden sker tilslutningen nord for nuværende byzonetavle og således enten være uden for byzonen (høj hastighed kombineret med reduceret oversigt) eller byzonetavlen skal flyttes på trods af, at der reelt ikke er tale om egentlig byzone. 4.1 Løsningsforslag Det nuværende T-kryds mellem Stjærvej og Granatvænget ombygges til et firbenet kryds, hvor byggemodningsområderne på vestsiden tilsluttes. En rundkørsel vil være en god mulighed, da terrænet er fladt på dette sted og en rundkørsel markerer krydset og sikrer reduceret hastighed. Der er skitseret på en normal rundkørsel med en grøn midterø med en diameter på 10-20m. Men en forudsætning er, at der ikke skal ske arealerhvervelse fra de udstykkede ejendomme ved Granatvænget, hvorfor der skal ske ensidig udvidelse mod vest (forhaven ved nr. 80). En normal rundkørsel vil derfor være for stor på dette sted og det synes ikke at være en god løsning se skitse nedenfor samt vedlagte tegninger. Side 9

En anden løsning er en såkaldt minirundkørsel, hvor midterøen er overkørbar og skal anvendes af lastvogne, busser og større køretøjer. Personbiler og varevogne skal cirkulere. Cyklister skal færdes på selve cirkulationsarealet hvis de skal til og fra Granatvænget. Evt. kan rundkørslen etableres på en hævet flade og med afvigende belægning / farve. Side 10

Eksempel på minirundkørsel Eksempel på overkørbar midterø afvisende for personvogne Side 11

Mulig minirundkørsel på Stjærvej Den dobbeltrettede sti udenom rundkørslen og gives vigepligt. Tilslutningen til den skitserede interne fordelingsvej mellem de to udstykningsområder skal bearbejdes i en videre fase og bør om muligt rykkes længere væk fra Stjærvej end skitseret på bekostning af haveanlæg ved nr. 80. Trafikken på den nye adgangsvej er begrænset kun blot 17 nye ejendomme, hvorfor løsningen vil være mulig. En mulighed kunne også være et regulært firbenet vigepligtsreguleret kryds etableres på en hævet flade. Normalt ønskes denne krydstype ikke, men her forventes meget begrænset biltrafik på tværs af Stjærvej (mellem Granatvænget og det nye område). Den dobbeltrettede sti føres simpelt gennem krydset og der skiltes fra begge vejsider med ubetinget vigepligt med undertavle dobbeltrettet cykelsti. Side 12

Mulig firbenet vigepligtsreguleret kryds 4.2 Konklusion En minirundkørsel vil bedst markere krydset og sikre lav hastighed. Men et firbenet vigepligtskryds vil give cyklisterne på den dobbeltrettede sti bedst fremkommelighed, da de undgår vigepligt ved passage af den nye sidevej. Pga. cyklisternes fremkommelighed og sikkerhed anbefales det firbenede vigepligtsregulerede kryds idet der sikres tydelig markering og gerne afvigende farve eller belægning og god vejbelysning, så krydset fremtræder som en slags byport. Side 13