Resultatrapport 3/2013

Resultatrapport 3/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. Resultatrapporten er delt op i 2 dele: Del 1. Overblik over overordnede målsætninger på ældreområdet: Er rapportens faste del. Her afrapporteres på de overordnede målsætninger og gives et samlet overblik over resultaterne på området. Del 2. Udvalgt fokusområde: Hver resultatrapport går i dybden med et udvalgt fokusområde. I denne resultatrapport er fokus på medfinansieringsudgifterne til sundhedsydelser f.eks. indlæggelser på hospitaler. Bilag Herudover er vedlagt en række bilag: Forandringsteori (med markering af fokusområde) med oversigt over alle kommunens indsatser på ældreområdet koblet til effekter. 1

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1 Overordnede målsætninger for ældreområdet... 3 1.1 Overblik... 4 2 Målsætning: Selvhjulpenhed... 5 2.1 Træning til hverdagen... 5 2.2 Hurtigere på Højkant (HPH)... 7 3 Målsætning: Sundhed... 9 3.1 Akutte indlæggelser... 9 3.2 Akutte forebyggelige indlæggelser... 10 4 Målsætning: Tryghed... 11 4.1 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik)... 11 4.2 Ventedage i psykiatrien... 14 4.3 Ventetid til kommunale tilbud... 15 4.4 Nødopkald... 19 4.5 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST)... 22 4.6 Borgere der modtager hjemmehjælp... 23 5 Fokusområde: Medfinansieringsudgifter... 25 5.1 Det somatiske område... 26 5.2 Psykiatri... 29 5.3 Sygesikring... 29 2

1 Overordnede målsætninger for ældreområdet Boksen viser de overordnede målsætninger på ældreområdet. Der er taget udgangspunkt i den foreliggende forandringsteori som er udarbejdet som led i effektfokus på ældreområdet. Målsætningerne vil blive justeret på baggrund af den vedtagne ældrepolitik. Overordnede målsætninger på ældreområdet Understøtte selvhjulpenhed for de ældre borgere Understøtte de ældres sundhed Skabe tryghed for at der er hjælp når behovet opstår Der afrapporteres på målsætningerne med følgende indikatorer: Resultatrapport Målsætninger Selvhjulpenhed - Aktiv længst muligt Indikatorer Effekt af Træning Til Hverdagen (TTH) Øget selvhjulpenhed Længde af forløb i Hurtigere På Højkant (HPH) Antal personer pr. dag i Hurtigere På Højkant (HPH) Sundhed Færre indlæggelser Indlæggelser Forbedret fysisk og psykisk helbred/ Forbedret sundheds- og ernæringstilstand Forebyggelige indlæggelser Tryghed hjælp når behovet opstår Minimere ventetid Tidlig opsporing af udvikling af behandlingskrævende tilstand Tilstrækkelig opfølgning på aktuelle evner og behov Ventedage efter endt hospitalsbehandling Fleksible døgnpladser Ventetid til kommunale tilbud Antal borgere der har benyttet nødopkald Responstid ved nødopkald Kontakter til udgående akut sygeplejersketeam Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp Planlagt timer hjemmehjælp Nogle af indikatorerne registreres alene for visse grupper af de ældre i kommunen. Der arbejdes løbende med videreudvikling og konsolidering af registreringerne. 3

1.1 Overblik Der er godt 16.500 borgere over 65 år i Frederiksberg Kommune. Langt de fleste gør brug af en eller flere kommunale og regionale tilbud på sundheds- og omsorgsområdet. De væsentligste fremgår af nedenstående figurer. Figur 1.0 Antallet af ældre fordelt på diverse kommunale og regionale sundhedsog omsorgstilbud. Kilde: Care, Esundhed m.fl. Note: Opgørelsen for 2013 dækker alene de første 3 kvartaler Figurerne viser, hvor mange ældre, der modtog hvilke indsatser (fordelt på delområder) i 2012 og 2013 (dækkende de første 3 kvartaler). Derudover vises hvor mange pct. af de ældre i kommunen, der modtog hver indsats i 2012. Fordelingen af hvor mange borgere der benytter de enkelte tilbud siger noget om det samlede behov og giver viden om, hvor der er de største behov. Behovet kan bl.a. bero på sundhedstilstanden, funktionsevneniveauet og hvordan de enkelte indsatser understøtter borgerens udvikling. Der kan endnu ikke kommenteres på udviklingen idet opgørelsen for 2013 ikke omfatter hele året, men alene de første 3 kvartaler. 4

2 Målsætning: Selvhjulpenhed Selvhjulpenhed illustreres ved effekterne af Træning Til Hverdagen (TTH) og Hurtigere På Højkant (HPH). 2.1 Træning til hverdagen Ældre, som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår som udgangspunkt et træningsforløb i eget hjem til de opgaver, de søger hjemmehjælp til. Træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på hel eller delvis selvhjulpenhed. Når det samlede træningsforløb er gennemført, vurderer en terapeut i samarbejde med borgeren, borgerens behov for varig hjælp til de opgaver, borgeren anmodede om ved forløbets start. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis træning ikke har en effekt, visiteres borgeren til hjemmehjælp. TTH tilbydes i øvrigt til borgere med træningspotentiale. Fra januar 2012 blev der indført en ny forbedret opgørelsesmetode til dokumentation af effekten af Træning Til Hverdagen. Målet med den nye opgørelsesmetode er blandt andet, at kunne følge effekten af træningen 3, 6, 9 og 12 måneder efter afsluttet træning. Det forventes, at der også afrapporteres på denne mere langsigtede effekt i næste resultatrapport. Omkring effekten af et træningsforløb hos Træning Til Hverdagen (TTH) ses det fortsat, at en stor del af de borgere, som gennemfører et træningsforløb opnår øget selvhjulpenhed, hvilket viser sig ved, at de efter et forløb har behov for færre hjemmehjælpstimer. Således opnår 59 pct. en positiv effekt vedr. praktisk hjælp, mens resultatet er 64 pct. ved personlig hjælp og pleje, jf. figur 2.1a. Figur 2.1a Effekt: Effekter af Træning Til Hverdagen, afsluttede forløb, januar til oktober 2013 Kilde: Care samt egne beregninger, n = 158. Note: Positiv effekt betyder, at en borger opnår øget selvhjulpenhed og har behov for færre hjemme- 5

hjælpstimer efter endt forløb end tilfældet var, da forløbet startede. Uændret betyder, at en borger er på samme niveau mht. behovet for timer efter forløbet. Opjustering af tid finder sted i de tilfælde, hvor en borger f.eks. ønsker mere tid og træningen viser, at det ikke er muligt, at fastholde personen på samme funktionsniveau. Borgeren vil herefter få visiteret flere timer. Anm: Målingen tager udgangspunkt i antal timer på start- og sluttidspunktet af et træningsforløb. TTH revurderer en borger umiddelbart efter at de modtages, det er som udgangspunkt denne revurdering som lægger grunden for opgørelsen på starttidspunktet. Er denne revurdering ikke registreret tages der udgangspunkt i tidspunktet hvor borgeren blev visiteret til TTH. Dette kan skævvride opgørelsen. Opgørelsen omfatter 158 borgere, som har afsluttet et forløb. Den samme borger kan indgå to gange i opgørelsen, hvis der både trænes med praktisk hjælp og personlig hjælp og pleje. Udover de 158 borgere som har gennemført et forløb, har 84 borgere i samme periode afbrudt et forløb pga. indlæggelse på hospital mens yderligere 42 har valgt at stoppe pga. af andre årsager. Yderligere 22 borgere har det ikke været muligt at foretage en opgørelse for, da der ikke er registreret et starttidspunkt, jf. figur 2.1b. Figur 2.1b Træning Til Hverdagen, afsluttede forløb fordelt på typer, januar til oktober 2013 Kilde: Care samt egne beregninger 6

2.2 Hurtigere på Højkant (HPH) Siden 1. maj 2012 har Rehabiliteringsenheden arbejdet med Hurtigere på Højkant, hvor 10 almindelige døgnpladser er blevet omdannet til døgnpladser med en udvidet rehabiliteringsindsats, hvor der tilbydes træning til borgerne både om dagen, om aftenen og om lørdagen. Den intensiverede rehabiliteringsindsats betyder, at borgeren trænes, vejledes og støttes til at kunne mestre hverdagslivet igen, når de udskrives til eget hjem. Det vil sige, at Hurtigere på Højkant bidrager til større selvhjulpenhed hos borgeren samt tryghed, da borgeren trænes i at kunne klare almindelige hverdagssituationer. Figur 2.2a Længde af forløb, HPH, gennemsnit pr. kvartal Kilde: Hurtigere På Højkants registreringer. Anm.: Gennemsnittet pr. kvartal er beregnet ud fra de forløb som er afsluttet i pågældende kvartal. Målsætningen er, at 10 pladser på Døgnrehabilitering skal være besat med borgere, som er i et HPH-forløb, og disse borgers gennemsnitlige liggetid skal være 30 dage. Forstået som, at liggetiden ikke skal overstige dette niveau betydeligt, jf. sag på Sundheds- og Omsorgsudvalget den 15. april 2013. Målsætningen om liggetiden er indfriet i 1. kvartal 2013 med 25 dage i gennemsnit, men ligger i 2. og 3. kvartal over med 5-8 dage i gennemsnit jf. figur 2.2a. Overskridelsen kan i enkelte konkrete tilfælde bl.a. forklares ved sygdomsforløb der forværres eller nye sygdomme, som kommer til, som forlænger liggetiden. I enkelte tilfælde kan der også være tale om manglende motivation, som forlænger liggetiden. Det er muligt, at forklaringerne også kan være mere grundlæggende og handle om det konkrete match mellem tilbud og målgruppe. Forvaltningen finder det derfor hensigtsmæssigt, at foretage en nærmere analyse af målgruppe og tilbud, for at finde frem til tiltag, som forventes, at kunne nedbringe længden af forløbene. Det kan f.eks. være en præcisering af målgruppen eller ekstra fokus på de indsatser som har størst og bedst effekt. 7

Målsætningen om 10 besatte pladser er opfyldt, jf. figur 2.2b. Figur 2.2b Antal personer pr. dag, HPH, gennemsnit pr. måned, 2013 Kilde: Hurtigere På Højkants registreringer. 8

3 Målsætning: Sundhed Sundhedsniveauet illustreres ved: Akutte indlæggelser Akutte forebyggelige indlæggelser 3.1 Akutte indlæggelser Det samlede antal akutte indlæggelser fortæller noget om den overordnede sundhedstilstand blandt de ældre. Herudover kan udviklingen i antal indlæggelser på et helt generelt niveau sige noget om, hvor stort behovet er for at inddrage regionale sundhedsydelser i plejen af de ældre. Frederiksberg Kommune har fortsat flere indlæggelser pr. 1.000 +65-årige end gennemsnittet i Region Hovedstaden, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Resultat: Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre Kilde: esundhed. Anm. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2014. Tallene vedrørende 2012 har ændret sig i forhold til tidligere opgørelser pga. nævnte efterregistrering. Sammenlignes Frederiksberg Kommune med gennemsnittet for Region Hovedstaden oplever begge et fald fra 1. kvartal 2013 til 3. kvartal 2013. Dog er faldet for Frederiksberg Kommune lidt mindre end faldet for gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden. Det skal nævnes, at der er sæsonudsving med en faldende tendens i begyndelsen af året og stigning i slutningen. Sæsonudsvinget menes bl.a., at kunne henføres til forskelle i indlæggelses- og udskrivningspraksis hos praktiserende læger og hospitaler i forbindelse med ferier. 9

3.2 Akutte forebyggelige indlæggelser Antallet af akutte forebyggelige indlæggelser kan indikere situationer, hvor en plejekrævende tilstand ikke har kunnet afhjælpes i tilstrækkelig grad, eller hvor der ikke er sket en tilstrækkelig tidlig opsporing af en tilstand, som efterfølgende har udviklet sig til at kræve indlæggelse. Opgørelsen viser, at Frederiksberg Kommune ligger over niveauet for Region Hovedstaden, men følger samme udvikling jf. tabel 3.2. Dette dog med undtagelse af 3. kvartal 2012, hvor Frederiksberg Kommune næsten er på samme niveau som Region Hovedstaden. Figur 3.2 Resultat: Akutte forebyggelige indlæggelser Kilde: esundhed. Anm. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge. I forhold til tidligere opgørelser tages der nu udgangspunkt i de konkrete enkelte diagnoser og ikke, som tidligere, i grupper af diagnoser. Befolkningstal er desuden opgjort kvartalsvis frem for helårligt, som tidligere. 10

4 Målsætning: Tryghed Målsætningen illustreres ved: Ventetid efter endt hospitalsbehandling (somatik) Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser Ventetid efter endt hospitalsbehandling (psykiatri) Ventetid til kommunale tilbud Brugen af nødopkald Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team Antallet af borgere der modtager hjemmehjælp 4.1 Status på indsats efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune arbejder på at sikre, at borgerne efter hospitalsindlæggelse kommer hurtigt hjem med den fornødne støtte eller genoptræning, således at borgerne, i videst mulige omfang, kan fortsætte deres dagligdag som før indlæggelsen. En borger der indlægges, kan undervejs i forløbet og efter udskrivning have behov for kontakt til flere forskellige tilbud og indsatser. På sundhedsområdet kan det således f.eks. være praktiserende læge, kommunale genoptræningstilbud, hjemmesygepleje, hjemmehjælp mv. Frederiksberg Kommune arbejder aktivt med at forbedre og optimere snitfladerne mellem tilbud og indsatser med borgeren i centrum. Det handler om at sikre, at borgerne får det optimale tilbud og at overgangene mellem tilbud opleves så smidige som muligt. En af de snitflader Frederiksberg Kommune særligt har fokus på, er udskrivninger fra hospitalet, hvor der kan være ventetid inden borgeren kan komme i eget hjem, i plejebolig eller på Rehabiliteringensenheden Valby/Lioba. Efter udskrivning fra hospital er der typisk fire forløb for håndtering af borgernes behov: 1. En borger udskrives fra hospitalet til eget hjem, evt. med støtte fra hjemmepleje eller hjemmesygepleje. 2. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvor personen også boede før indskrivningen på hospitalet. 3. En borger udskrives fra hospitalet til plejebolig, hvortil personen er nyvisteret, dvs. personen boede ikke i plejebolig før indskrivningen på hospitalet. 4. En borger udskrives fra hospitalet til rehabilitering på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba og nyvisiteres derefter evt. til plejebolig. Vedrørende forløb 3 og 4 vedr. udskrivning fra hospital til plejebolig eller rehabilitering er det en forudsætning, at der er en ledig plejebolig. Er dette ikke tilfældet benyttes en af kommunens 21 fleksible døgnpladser som en midlertidig foranstaltning. Er der ikke plads på de fleksible døgnpladser, vil borgeren vente på hospitalet (3) eller på Rehabiliteringsenheden Valby/Lioba (4). Det er forvaltningens vurdering, at længere ventetid på hospitalerne ikke er hensigtsmæssig. Dels er længere ventetid og en uafklaret situation utifredsstillende for den enkelte borger, dels er det erfaringen, at borgernes selvhjulpenhed og funktionsniveau falder. Derudover er udgifterne til borgere, der venter på et hospital betydeligt højere end omkostningerne forbundet med driften af de fleksible døgnpladser. Af samme grund er der blevet etableret 21 fleksible døgnpladser. Forvaltningen følger løbende udviklingen i personer, som meldes færdigbehandlet af hospitalerne samt belægningen på de fleksible døgnpladser. Dette for at sikre så kort ventetid som mulig efter endt hospitalsbehandling. 11

Ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Frederiksberg Kommune har i 2013 oplevet et markant fald i antallet af ventedage fra 1. kvartal til 2. kvartal. 3. kvartal ligger stort set på niveau med 2. kvartal. Sammenlignes med gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden, er der også der et fald fra 1. til 2. kvartal. Dog ikke så markant, som i Frederiksberg Kommune. Dog falder antallet af ventedage yderligere fra 2. kvartal til 3. kvartal i Region Hovedstaden. Dette er ikke tilfældet for Frederiksberg Kommune. Jf. figur 4.1a. Figur 4.1a Resultat: Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre Kilde: esundhed. Anm. Ældre er personer på 65 år og op efter. Tidligere har det ikke været muligt, at foretage denne opgørelse, da oplysninger om alder ikke var tilgængelige på regionsniveau. Det er de imidlertid nu, hvorfor opgørelsen er mere præcis, men samtidig adskiller sig en smule fra tidligere opgørelser. Det høje niveau i 1. kvartal 2013 synes, at kunne henføres til, at ekstraordinært mange Frederiksberg borgere har været indlagt i 1. kvartal og efterfølgende udskrives. Det ses også af presset på de fleksible døgnpladser, jf. figur 4.1b senere, hvor belægningen i 2013 er meget tæt på 100 pct. Det ses også jf. udviklingen i antallet af akutte indlæggelser, som ligeledes er steget og er højt i 1. kvartal 2013 og faldende jf. figur 3.1. Det markante fald hos Frederiksberg Kommune fra 1. til 2. kvartal 2013 indikerer, at Frederiksberg Kommunes indsatser for at nedbringe ventedagene har båret frugt. Udviklingen viser endvidere, at der er et yderligere behov for flere fleksible døgnpladser, jf. at niveauet i 3. kvartal ligger over gennemsnittet for Region Hovedstaden. Sundheds- og Omsorgsudvalget har da også på møde den 23. september 2013 besluttet en udvidelse med 6 pladser. Disse er dog ikke omfattet af opgørelsen, da pladserne først er taget i brug i 4. kvartal 2013. 12

Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser For at nedbringe ventetiden efter endt hospitalsbehandling er der, som tidligere nævnt oprettet fleksible pladser. Disse er oprindeligt oprettet på Akaciegården fra juni 2012. Oprindeligt blev der oprettet 9 pladser, men fra 1. januar er disse udvidet til 15. På møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 23. september er det besluttet at udvide antallet af fleksible døgnpladser med yderligere 6 til 21 i alt. Siden årsskiftet har pladserne været næsten fuldt belagte, jf. figur 4.2. Pladserne er kun bemandede med personale, hvis de er belagte. Figur 4.1b Resultat: Fleksible døgnpladser, kapacitetsudnyttelse og antal pladser 2012-2013 Kilde: Manuel registrering Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn ved de 9 oprettede fleksible døgnboliger. Fra december 15 og fra oktober 2013 21 pladser. Forvaltningen har mulighed for ved særligt ekstraordinært pres at benytte evt. anden ledig kapacitet til midlertidige fleksible døgnpladser. Derfor kan udnyttelsesprocenten overtige 100 pct. som tilfældet er i august 2013. Faldet i september 2013 hænger sammen med, at Akaciegården som led i moderniseringsplanen er flyttet i bufferinstitution pr. 1. oktober. Vurderingen var, at det ikke var hensigtsmæssigt, at flytte borgere fra hospitalet til en fleksibel døgnplads, som de efterfølgende skulle flyttes fra igen 1 1,5 uge efter. Generet set dækker brugen af pladser over månedlige forskelle, som bl.a. hænger sammen med udskrivninger fra hospitalerne jf. tidligere. Således viste også tabel 4.1a over ventedage efter udskrivning fra hospital (somatisk) en stigning i 1. kvartal 2013 og et fortsat højt niveau i 2. kvartal. Dette kunne indikere, at mange Frederiksberg borgere er blevet indskrevet på hospitaler i 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013 med efterfølgende pres på kommunens tilbud, når de udskrives. Dette selvom antallet af pladser som nævnt er udvidet. 13

Grundlæggende viser tallene, at pladserne er efterspurgte og fungerer efter hensigten, og at der for tiden er et ekstraordinært behov. 4.2 Ventedage i psykiatrien Ventedagene i psykiatrien efter endt behandling påvirkes meget af antallet af personer, som meldes klar til hjemtagning, da der er meget få. I 1. kvartal var der således 3 personer, i 2. kvartal 1 person og i 3. kvartal 4 personer. Derfor ses et fald i ventedage i 2. kvartal 2013 jf. figur 4.2. Figur 4.2 Resultat: Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling. Kilde: esundhed, tallene kan ændre sig fra tidligere pga. efterregisteringer Note: Er ikke kun afgrænset til 65+ årige, men omfatter alle Frederiksberg borgere uanset alder. 14

4.3 Ventetid til kommunale tilbud Nedenfor illustreres ventetiden til en række kommunale indsatser og tilbud på ældreområdet. Ventetiden til de kommunale tilbud er varierende, idet det fremgår, at de mest akutte tilbud som rehabilitering og genoptræning har korte ventetider, mens mere permanent tilbud som en ældrebolig har længere ventetider, jf. figur 4.3a og 4.3b. Figur 4.3a Ventedage pr. borger, plejebolig, rehabilitering og genoptræning Kilde: Care og egen opgørelse. Tal vedr. 1. kvt. 2013 er opdateret hvorfor de divergerer fra tidligere resultatrapport. Anm.: Ventetid til plejeboliger og rehabilitering er opgjort som den tid der går fra ansøgning er godkendt til borgeren modtager 1. tilbud. Ventetid til genoptræning er opgjort som ventetid fra genoptræningsplan er færdigbehandlet administrativt og til træning påbegyndes. For så vidt angår ventetiden til plejeboliger og rehabiliteringen, viser opgørelsen ventetiden frem til borgeren modtager det 1. tilbud fra kommunen. Borgeren behøver dog ikke acceptere dette tilbud, hvorfor ventetiden kan være længere. Dette dog kun for de borgere som har specifikke ønsker. Overfor borgere, som ikke har et specifikt ønske til en plejebolig, er der et lovgivningsmæssigt krav om en maksimal ventetid på 2 måneder. Dette krav overholdes. Det fremgår dog ikke af opgørelsen som viser den samlede ventetid for borgere med og uden et specifikt ønske. 15

Figur 4.3b Ventedage pr. borger, ældrebolig Kilde: Care. Tal vedr. 1. kvt. 2013 er opdateret hvorfor de divergerer fra tidligere resultatrapport. Anm.: Opgørelsen vedr. ældreboliger viser tiden fra godkendelse til indflytning i ældrebolig. Borgeren kan derfor være blevet tilbudt boliger tidligere end dette, men som vedkommende har takket nej til. Den reelle ventetid må derfor betragtes som kortere. Opgørelsen på 3-4 værelsesboliger dækker over et meget lille datagrundlag, hvorfor der vil kunne være meget store udsving på ventetiden. I forhold til ældreboliger vises ventetiden fra borgeren godkendes og frem til borgeren flytter ind i en ældrebolig. Borgerne kan i denne periode være blevet tilbudt boliger, de har takket nej til, hvorfor ventetiden frem til 1. tilbud må forventes at være kortere. De fleste borgere, der venter på en ældre- eller handicapbolig har et specifikt ønske, jf. figur 4.3c. Langt de flest af disse borgere, godt 3/4, har specifikt ønsket en 2-værelsesbolig. Antallet af borgere der venter på en ældre- eller handicapbolig er steget med cirka 60 personer fra december 2012 til juni 2013. Stigningen kan henføres til et højere antal ansøgere end de foregående måneder. Dertil kommer et stort antal godkendte ansøgere fra udenbys kommuner svarende til 47 personer. 16

Figur 4.3c Antal borgere, der venter på en ældre- eller handicapbolig, 2012 og 2013 Kilde: Egen opgørelse, foretages halvårlgt og indgår derfor alene i 1. og 3. resultatrapport hver år. Anm.: Det har ikke været muligt, at skille ældreboligerne ud. Opgørelsen kan divergere fra tidligere opgørelser pga. opdaterede data Plejeboligansøgninger Sundheds- og Omsorgsudvalget har anmodet om at modtage en halvårlig redegørelse fra forvaltningen, hvoraf det fremgår hvor mange ansøgninger om plejeboliger, der er behandlet i perioden, og om servicemålene er overholdt. Jf. beslutning på møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 4. marts 2013 skal afrapporteringen foretages i resultatrapporterne. De vedtagne servicemål, som forvaltningen arbejder efter, er følgende: For hospitalsindlagte borgere skal alle plejeboligansøgninger afgøres på én dag For øvrige ansøgninger gælder det, at: 80% af ansøgningerne afgøres inden for en måned 20% af ansøgningerne afgøres inden for to måneder Samlet set viser billedet, at 96 pct. af ansøgningerne er blevet behandlet inden for 1 måned (heri medregnes de sager, som er behandlet inden for en dag). Dette er en fremgang i forhold til 2. halvår 2012, jf. figur 4.3d. Der er et fald i antallet af sager, som behandles inden for 1 dag. Det har desværre ikke været muligt, at skille hospitalsindlagte borgere ud, det kan derfor ikke opgøres, om faldet kan henføres til at flere sager ikke behandles inden for en dag eller om der er et fald i hospitalsindlagte, som søger plejebolig. Forvaltningen arbejder fremadrettet mod at muliggøre dette. 17

Figur 4.3d Sagsbehandlingstid, ansøgninger til plejebolig, 2012 og 2013 Kilde: Egen opgørelse, foretages halvårligt og indgår derfor alene i 1. og 3. resultatrapport hver år. Anm.: Det har ikke været muligt, at skille hospitalsindlagte personer ud. 18

4.4 Nødopkald Hjemmesygeplejen har siden december 2012 varetaget nødopkald fra borgere. Opgaven har tidligere været placeret hos det Udgående Sygeplejersketeam (UST). Nødkaldsfunktionen blev derfor pr. 1. december 2012 omplaceret til at ligge i regi af den traditionelle hjemmesygepleje, hvilket Sundheds- og Omsorgsudvalget blev orienteret om i sag nr. 143 på udvalgsmødet den 19. november 2012. Antallet af borgere, som har foretaget et nødopkald ligger på et niveau på mellem 400 og 500 pr. kvartal, jf. figur 4.4a. Faldet i 3. kvartal 2013 kan sandsynligvis henføres til faldforebyggelse og den direkte faglige kontakt ved nødkald. En del af faldet kan dog også hænge sammen med sommerferien, hvor borgerne kan have været på ferie hos familie og pårørende og derfor ikke haft behov for nødopkald. Figur 4.4a Antal borgere der har benyttet nødopkald Kilde: Care og egen opgørelse Den mest sandsynlige baggrund for niveauet i 1. kvartal 2013 er sæsonudsving. En anden mulig forklaring kan være sammenhængen til akutte forebyggelige indlæggelser, som har været i stigning i samme periode, eksempelvis hvis borgerne ringer til egen læge eller vagtlæge i stedet for at benytte nødopkaldet. Derudover ved vi konkret, at 3 borgere har haft ekstraordinært mange opkald i 4. kvartal, disse flyttede i plejebolig eller blev indlagt, og indgår derfor ikke i statistikken for 1. kvartal 2013. Når vi ser på den gennemsnitlige responstid, har den været faldende gennem 2013, jf. figur 4.4b. 19

Figur 4.4b Responstid ved nødopkald, minutter Kilde: Care og egen opgørelse Overgangen fra UST til hjemmesygeplejen har således fastholdt det samme responsniveau, men har generelt optimeret ressourcerne i UST. I forhold til nødopkald har Sundheds- og Omsorgsudvalgets på mødet d. 20. august 2012 vedtaget en målsætning om, at mindst 90 pct. af nødopkaldene skal have en responstid af en hjemmesygeplejerske på højest 30 minutter. Da nødopkald altid skal vurderes af en sygeplejerske, kan der i flere tilfælde godt have været en hjemmehjælper på stedet inden de 30 minutter, men det er sygeplejerskens ankomsttidspunkt, der tæller. Målopfyldelsen er opgjort i figur 4.4c. Heraf fremgår det at målopfyldelsen er steget fra 90 pct. i juli til 96 pct. i september. Dermed opfyldes målsætningen. Dette er et udtryk for, at det målrettede arbejde med at få skal opleve at vente på sygeplejersken har effekt. Bl.a. gennemgås hændelsesforløbet særskilt for hvert enkelt af de forløb, hvor borgeren har måttet vente mere end 30 minutter på sygeplejerskens ankomst med henblik på læring og forbedring. 20

Figur 4.4c Responstid under eller over 30 minutter, andel Kilde: Manuel registrering 21

4.5 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) Det udgående sygeplejerske team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Hospital, hvor borgere, som potentielt vil blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet/plejebolig af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgerens tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i et tæt samarbejde med den vagthavende læge på Frederiksberg Hospital eller vagtlægen. Antallet af kontakter i det udgående sygeplejerske team viser en stigning fra 2. kvartal til 3. kvartal 2013, jf. figur 4.5. Stigningen kan primært henføres til større fokus fra samarbejdspartnere, til at kalde på og gøre brug af UST. Her kan f.eks. nævnes hospitalernes øgede brug af ordning ved tidligere udskrivninger til intravenøs væskebehandling og/eller antibiotisk behandling i hjemmet. Figur 4.5 Resultat: Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. 22

4.6 Borgere der modtager hjemmehjælp Hjemmehjælp er det 3. største tilbud til ældre, når vi ser på antallet af borgere, som benytter tilbuddet. Den overordnede udvikling viser, at både antallet af visiterede borgere samt antallet af visiterede timer er faldet siden 1. kvartal 2012, jf. figur 4.6a. Figur 4.6a Udviklingen i visiterede borgere og visiterede timer Kilde: Care Anm. Vaskeriordning, madordning og indkøbsordning indgår ikke. Faldet kan henføres til rehabiliteringstiltag, dvs. tiltag rettet mod at gøre borgerne mere selvhjulpne eller som sigter på, at genvinde færdige efter indlæggelser. Disse indsatser tilbydes bl.a. Træning Til Hverdagen (TTH) og forskellige revisitationsindsatser. Udviklingen kan sandsynligvis også hænge sammen et ændret behov hos de ældre, f.eks. som følge af en generel forbedret sundhed hos ældre. Nogle borgere får leveret hjemmehjælpsydelser hver uge, andre hver anden. For at kunne følge udviklingen, er det relevant at se nærmere på disse to grupper for sig. Med udgangspunkt i planlagte timer er udviklingen i 2013 vist i figur 4.6b. Der tages udgangspunkt i planlagte timer, da der her tages højde for uger, hvor der ikke skal leveres hjemmehjælp, selvom en person er visiteret. Det kan bl.a. være pga. hospitalsindlæggelser. 23

Figur 4.6b Planlagte timer, gennemsnit pr borger pr uge med ydelser* fordelt på hvor ofte ydelsen leveres, antal borgere Kilde: Care og manuel opgørelse. Adskiller sig fra figur 4.6a, da der her ses på planlagte timer * Er beregnet ud fra summen af visiterede timer pr. uge. Er der ikke planlagt timer i en uge, indgår denne ikke i opgørelsen. Anm.: Blandet dækker fortrinsvis over personer som har skiftet fra at få ydelser hver uge til hver 2. og omvendt i løbet af kvartalet. Det ses, at nedgangen i antallet af borgere primært finder sted hos borgere som får ydelser hver 2. uge og mellem 1-6 timer i gennemsnit pr. uge. Sekundært er der en nedgang hos borgere, som får hjemmehjælpsydelser hver uge i mellem 6-15 timer pr. gang. Opgørelsen indikerer, hvor indsatserne omkring rehabilitering primært synes, at have en effekt. Det er forvaltningens forventning, at særligt personer som får ydelser hver anden uge vil profitere af rehabiliteringen. Også personer som får under 1 time hver 2. uge. I regi af budget 2014 er der derfor også vedtaget et forslag omkring Fortsat udvikling af Træning Til Hverdagen (TTH) til alle. Heri indgår gruppen af borgere som får mindre end 1 time, som en særlig målgruppe, som der skal være ekstra fokus på. Erfaringerne fra Resultatrapporten vil blive inddraget i implementeringen af dette forslag. I næste resultatrapport er der særligt fokus på hjemmehjælp og Træning Til Hverdagen, hvor udviklingen og eventuelle sammenhænge vil blive afdækket nærmere. 24

5 Fokusområde: Medfinansieringsudgifter Fokusområdet i denne resultatrapport er på medfinansieringsudgifterne til sundhedsydelser. Bemærk, at enkelte af opgørelserne omfatter alle aldersgrupper og ikke kun gruppen af ældre (65+ årige). Aldersgruppen vil fremgå af den enkelte figur. Medfinansieringen af sundhedsydelser dækker over, at kommunerne på sundhedsområdet betaler et aktivitetsafhængigt bidrag for behandling af kommunens borgere på sygehuse (somatik og psykiatri) og på praksisområdet (sygesikring dvs. medfinansiering af udgifter til almindelige læger, speciallæger m.m.). I 2012 betalte Frederiksberg Kommune 360 mio. kr. i medfinansiering. Udgifterne til det somatiske område udgjorde langt hovedparten og optog 84 pct. svarende til 303 mio. kr. Psykiatrien udgjorde 5 pct. og sygesikringen 11 pct. jf. figur 5.0. Figur 5.0 Medfinansieringsudgifter til sundhedsudgifter fordelt på de tre hovedgrupper; somatik, psykiatri og sygesikring, 2012, mio. kr., alle aldersgrupper. Kilde: Esundhed. I 2013 forventes fordelingen mellem de tre hovedgrupper at være stort set uændret. Dog forventes en stigning i udgifter jf. 3. FR. 2013. Heraf fremgår det, at de tekniske prognoser viser, at vi kan forvente udgifter på godt 375 mio. kr. i 2013. Det svarer til en stigning på godt 4 pct. i forhold til 2012. Set i forhold til alle kommuner i Region Hovedstaden ligger Frederiksberg Kommune omkring 2 pct. over gennemsnittet. Siden 2012 har Frederiksberg Kommune således betalt 909 kr. pr. borger i medfinansiering mens gennemsnittet er 894 kr. pr. borger for alle kommuner i Region Hovedstaden. 25

I det følgende beskrives udviklingen på det somatiske område nærmere, da den udgør langt størstedelen af medfinansieringsudgifterne. Sidst er en kort uddybning af det psykiatriske område og udgifterne til sygesikring. 5.1 Det somatiske område På det somatiske område udgør medfinansieringsudgifterne til stationære behandlinger omkring 57 pct. mens ambulante behandlinger optager cirka 41 pct. Stationær genoptræning udgør en mindre andel på omkring 2 pct. Der er sæsonudsving med en faldende tendens i begyndelsen af året og frem mod 3. kvartal afløst af en stigning i slutningen af året. Sæsonudsvinget menes bl.a., at kunne henføres til forskelle i indlæggelses- og udskrivningspraksis hos praktiserende læger og hospitaler i forbindelse med ferier. Aktiviteten, og som følge deraf udgifterne, er derfor forventeligt høj i 1. kvartal 2013 (dog på et højere niveau end 1. kvartal 2012). Faldet frem mod 3. kvartal 2013 er dog ikke så markant som frem mod 3. kvartal 2012. Således er faldet i stationære behandlinger 5,6 mio. kr. i 2012, mens det er 4,5 mio. kr. i 2013. Tendensen er mere tydelig i de ambulante behandlinger, her er faldet på 3,8 mio. kr. i 2012 og 1,4 mio. kr. i 2012, altså en forskel på 2,4 mio. kr. Jf. figur 5.1a. Figur 5.1a Medfinansieringsudgifter til somatik, 2012-2013, mio. kr., alle aldersgrupper. Kilde: Esundhed Anm. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2014. Udviklingen understreger den tendens, at de stationære behandlinger falder svagt, mens de ambulante behandlinger stiger. Det kan sandsynligt henføres til en ændring i praksis på hospitalerne. 26

Det ses desuden at udgifterne generelt ligger højere i 2013 end i 2012. Den umiddelbare baggrund er følgeligt, at aktiviteten har været højere på hospitalerne. Mulige forklaringer på det kan være ændringer i indlæggelsespraksis eller et generelt højere sygdomsniveau i befolkningen. Det er dog ikke muligt at belyse dette nærmere indenfor rammerne af denne resultatrapport. Den største del af udgifterne benyttes på ældre Ser vi på hvordan udgifterne fordeler sig på aldersgrupper optager de ældre (dvs. de 65+ årige) 49 pct. af udgifterne til stationære behandlinger og 39 pct. af udgifterne til de ambulante behandlinger. Selv udgør de ældre 16 pct. af befolkningen på Frederiksberg, og bruger derved en forholdsvis stor andel af udgifterne på det somatiske område, jf. figur 5.1b. Figur 5.1b Medfinansieringsudgifter til somatik fordel på alder sammenholdt med befolkningens fordeling på alder, 3. kvartal 2013. Kilde: Esundhed Anm. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2014. Det fremgår også at ambulante behandlinger benyttes oftere jo yngre en borger er. Særligt markant er forskellen hos de 85+ årige. Her benyttes 5 pct. af udgifterne på ambulante behandlinger, mens det gælder for 11 pct. for stationære. Figuren viser fordelingen i 3. kvartal 2013 og det skal nævnes at fordelingen er stort set uændret siden 1. kvartal 2012. Der er dog en svag tendens til et fald i stationære behandlinger hos de 85+ årige. Faldet kan ikke kun forklares med det fald som generelt er sket i antallet af borgere i aldersgruppen, men må også kunne henvises til f.eks. ændret praksis på hospitalerne eller ændret sygdomsbillede. Udgifterne til forebyggelige diagnoser I de foregående opgørelser er der ikke skelnet mellem om diagnoserne anses for forebyggelige eller ej. Frederiksberg Kommune har iværksat flere tiltag i forhold til at mindske antallet af indlæggelser med forebyggelige diagnoser. Et af de seneste er projektet I sikre hænder, der 27

bl.a. fokuserer på forebyggelse af tryksår og fald og som igangsættes medio november 2013. SOU blev orienteret om dette tiltag ved fremlæggelsen af forrige resultatrapport den 23. september 2013. For de ældre borgere (65+ årige) udgør de forebyggelige diagnoser omkring 18 pct. af udgifterne til de somatiske stationære behandlinger svarende til omkring 3,5 mio. kr. For de ambulante behandlinger er andelen 3 pct., svarende til omkring 0,4 mio. kr. Her fokuseres der derfor alene på de stationære behandlinger. I afsnit 3.2 viste resultatrapporten hvordan der både i Frederiksberg Kommune og i Region Hovedstaden generelt er sæsonudsving, der topper omkring 1. kvartal og har det laveste punkt omkring 3. kvartal. Opdelt på aldersgrupper fremgår det, at sæsonudsvingene hovedsageligt synes, at kunne tilskrives ændringer hos gruppen af 85+ årige. I de øvrige ældre aldersgrupper (65-74 og 75-85 årige) er udviklingen mere jævn, jf. figur 5.1c. Figur 5.1c Udviklingen i medfinansieringsudgifter til stationærer behandlinger, somatik, forebyggelige diagnoser, udgift pr. borger i kr. Kilde: Esundhed Anm. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2014. Forebyggelige diagnoser defineres efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge. Udviklingen kan indikerer, at de 85+ årige er mere sårbare over for sygdomme, og derfor hurtigere bliver indlagt. Men udsvingene kan også indikere at tiltag hurtigere kan have effekt for denne gruppe. 28

5.2 Psykiatri Medfinansieringsudgifter til det psykiatriske område er fordelt mellem ambulant og stationære behandlinger. Udgifterne til de stationære udgør den største andel på omkring 3/4, mens udgifterne til de ambulante behandlinger udgør 1/4, jf. figur 5.2. Figur 5.2 Medfinansieringsudgifter til psykiatri, 2012-2013, mio. kr., alle aldersgrupper Kilde: Esundhed Anm. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2014. Modsat udgifterne på det somatiske område, er der ikke sæsonudsving i udgifterne til det psykiatriske område. Udgifterne til de ambulante behandlinger synes at ligge meget jævnt over tid, mens udgifterne til stationær behandling falder midt i 2012 og stiger midt i 2013. Tendensen er den samme som i hele Region Hovedstaden. Det kan indikere, at udviklingen kan henføres en ændring i indlæggelsespraksis på hospitalerne. 5.3 Sygesikring Medfinansieringsudgifterne til sygesikring dækker udgifter til almen læge, speciallæge, tandlæge m.m. Udgifterne til speciallæge udgør klart den største andel på omkring 3/4, jf. figur 5.3. Udgifterne udviser ingen tendens til sæsonudsving. Med undtagelse af udgifterne til speciallæge falder de meget jævnt fra 2012 til 2013. Udgifterne til speciallæge synes dog, at have en udvikling med sæsonudsving, som kunne minde om sæsonudsvingene på det somatiske område. I hvert fald når der afgrænset ses på 2012. I 2013 synes udviklingen mere jævn. 29

Figur 5.3 Medfinansieringsudgifter til sygesikring, 2012-2013, mio. kr. Kilde: Esundhed, da udgifterne for september ikke er offentliggjort er 3. kvartal 2013 udeladt. Anm. Tallene vedrørende 2013 kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere indtil marts 2014.Kategorien Andet dækker over fysioterapi, psykologhjælp, kiropraktik, fodterapi m.m. 30