Kvalitetsrapport for folkeskolerne 2009/2010
Indhold Forord... 5 Opfølgning på seneste kvalitetsrapport... 5 Nyborg Kommunes visioner for folkeskolen... 6 Målsætninger 2008-2012... 7 Indsatsområder i forbindelse med realisering af visionerne... 9 RAMMEBETINGELSER... 11 Skolevæsenets struktur... 11 Samlet elevtal... 12 Skolevæsenets udgiftsniveau... 12 Gennemsnitlig udgift pr. elev... 12 Udgifter til specialklasser... 13 Ressourcer til dansk som andetsprog... 13 Klassekvotienter... 13 Elev/lærer ratio... 14 Andelen af elever i SFO... 15 Elevernes fravær... 15 Antal computere (under 5 år)... 17 Antal elever pr. nyere computer... 17 Opgørelse over antal interaktive tavler pr. 1. juni 2010... 18 Ressourceforbrug til undervisningsmidler pr. elev... 18 Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning... 19 Planlagte timer og gennemførte timer... 19 Omfanget af gennemførte timer... 19 Linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer... 21 Uddannelse i Dansk som Andetsprog... 23 Uddannelse inden for specialundervisning... 23 2
Midler anvendt til efteruddannelse eller kompetenceudvikling... 24 Opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud... 24 PÆDAGOGISKE PROCESSER... 25 Indsatsområder 2009/2010... 25 Skolens evalueringsplan... 25 Mål og Indhold i SFO... 26 visningsmiljøvurdering... 26 Skole/hjemsamarbejde... 26 Elevplaner... 26 Specialpædagogisk bistand... 27 Dansk som andetsprog... 27 RESULTATER MV.... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver... 28 gangsfrekvens til ungdomsuddannelse... 29 Oplysninger om hvordan elever, der har modtaget specialundervisning klarer sig... 31 Oplysninger om hvordan elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog klarer sig... 31 Klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning... 32 SAMMENFATTENDE VURDERING AF SKOLENS FAGLIGE NIVEAU... 32 Sammenfattende helhedsvurdering... 32 Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder... 35 Vurdering af den specialpædagogiske bistand... 36 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog... 38 3
BILAG Vedr. undervisningsmiljø: Resultatudtræk fra Termometerundersøgelsen indskolingen Resultatudtræk fra Termometerundersøgelsen mellemtrinnet Resultatudtræk fra Termometerundersøgelsen overbygningen 4
Forord Nyborg Kommune har søgt udfordringsretten vedr. skolernes kvalitetsrapporter, idet der for tiden arbejdes med en ændret skolestruktur. Derfor fremstår dette års kvalitetsrapport vedr. skoleåret 2009/2010 i en forenklet udgave. Dataene er primært hentet fra elevadministrationssystemet TEA. Desuden har Uni-C leveret statistik på baggrund af skolernes egne indberetninger. Skolerne har ikke udfærdiget selvstændige kvalitetsrapporter. Oplysningerne stammer derfor fra allerede eksisterende materiale samt skolernes tilbagemeldinger på udvalgte spørgsmål. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport I den seneste kvalitetsrapport fremgik det tydeligt at skolernes mængde af it-udstyr var forskellig. Fremadrettet vil indkøbene blive koordineret under hensyntagen til udstyrets alder. Skolerne modtager derfor variable beløb alt efter behov. Samlet set er der de samme midler til rådighed. Skole- og Kulturafdelingen gennemførte i efteråret 2009 dialogmøder med hver enkelt skoleledelse, hvor skolernes egen rapport blev gennemgået og drøftet. Sidste års kvalitetsrapport gav ikke anledning til udarbejdelse af handleplaner. 5
Nyborg Kommunes visioner for folkeskolen Byrådet i Nyborg Kommune vedtog i april 2008 Visioner for folkeskolen. Visionerne er formuleret gennem en proces henover efteråret 2007, hvor skolens mange interessenter har deltaget. Visionerne lyder således: I 2012 er skolevæsenet Fremragende, fremtidssikret og fremhævet! Børn, forældre og medarbejdere fremhæver og fortæller om Gode dage i skole og SFO og om engagerede medarbejdere og voksne, der gør en forskel Læring og trivsel for alle gennem forpligtende fællesskaber Selvværd og nysgerrighed og om at finde talenterne frem i sig selv og at komme videre Dygtige fagfolk fremhæver og anerkender og dokumenterer Stigende kompetenceniveau og flere i uddannelse blandt børn og medarbejdere Rummelige og fortræffelige pædagogiske læringsfællesskaber Sundere levevaner som en vigtig ressource Trivsel i en moderne ledet folkeskole Omverdenen og tilflyttere fremhæver og beretter om Læring, medarbejdere og skoler med overskud og tiltrækningskraft Et skolevæsen der åbner porten til fremtiden for børn, unge og forældre Folkeskolerne og læring har allerhøjeste prioritet i Nyborg Kommune børn og unge skal have et fremragende og fremtidssikret fagligt og personligt fundament. Vi fremhæver med stolthed en mangfoldig og attraktiv folkeskole som et af de væsentligste aktiver i Nyborg Kommunes bosætnings- og udviklingsstrategi. 6
Målsætninger 2008-2012 Med afsæt i visionerne er der opstillet følgende 7 målsætninger, som skal være afsæt for konkrete handlingsplaner eller indsatsområder: 1. Vi styrker børn og unges nysgerrighed og glæde ved læring Skolen skal fra en anerkendende vinkel tage udgangspunkt i det enkelte barns individuelle faglige og sociale kompetencer og potentialer. Samtidig skal skolen arbejde intenst på at bevare elevens nysgerrighed og glæde ved at lære igennem hele skoleforløbet og på at bevare elevens evne til at fungere i fællesskabet. Det betyder at forskellige måder at lære på respekteres og fleksible rammer for undervisningen er under løbende udvikling. 2. Alle har krav på en meningsfuld skolegang Ud fra viden om en tidlig og sundhedsmæssig indsats vil vi gøre udsatte børn og unge til mønsterbrydere ved hjælp af et alsidigt skoletilbud, og derigennem give dem et fagligt og socialt fundament, så de kan få et godt og meningsfyldt liv. 3. Vi arbejder for et skole/hjem-samarbejde fyldt med gensidig respekt Skole/hjem-samarbejdet fungerer på basis af ligeværdighed, tryghed, tillid og engagement. Det betyder at: Vi accepterer hinandens forskelligheder. Vi tager ansvar for os selv og andre. Vi tager hinanden alvorligt. Vi udnytter hinandens ressourcer. Der er klare forventninger mellem skole og hjem. 4. Moderne medarbejdere i et ordentligt skolevæsen Alle medarbejdere møder og bidrager hver dag til et velfungerende, udviklende og anerkendende arbejdsmiljø, hvor trivsel og kompetenceudvikling er i højsædet. Det betyder at medarbejderen oplever feedback og støtte indgår i et forpligtende samarbejde har karrieremuligheder udvikler sig 5. Alle skoler har tydelig ledelse Lederen er en positiv rollemodel, der engagerer og udvikler til gavn for skolen. Herved skabes overskud til: 7
At få ideer til at blomstre At få styrket fagligheden At få den bedste udnyttelse af ressourcerne At få sammenhæng i skoleforløbet gennem samarbejde til alle sider At sikre videndeling på tværs i det kommunale skolesystem 6. Alle oplever helhed og sammenhæng i skoleforløbet Helhed og sammenhæng vægtes i et forpligtende samarbejde mellem skole, SFO, forældre og daginstitution. Dette vil styrke fagligheden og de sociale kompetencer, og vil derigennem give barnet større selvtillid og selvværd. Samtidig vil samarbejdet give tryghed for både børn, forældre og personale. 7. Læring i fleksible og æstetiske skolemiljøer De fysiske rammer skal understøtte elevernes trivsel og læring. God trivsel og læring er afhængig af fleksible undervisnings- og opholdsmiljøer, hvor eleverne har lyst til at være også når der ikke undervises. Desuden spiller det ergonomiske og sundhedsmæssige aspekt en vigtig rolle for elevernes trivsel. Læring styrkes af et harmonisk og æstetisk læringsmiljø, der stimulerer elevernes fantasi og kreativitet. 8
Indsatsområder i forbindelse med realisering af visionerne Børne- og Familieudvalget vedtog den 25. august 2008 en plan over kommende indsatsområder, der skal medvirke til at opfylde visionerne. Planen indebærer, at der hvert år fastsættes et fælleskommunalt indsatsområde. Derudover skal skolerne selv vælge ét indsatsområde inden for rammerne af visionerne. Tidsplan for påbegyndelse af indsatsområdet Målsætninger 2008-2012 2008/2009 Vi styrker børn og unges nysgerrighed og glæde ved læring 2009 og fremefter Alle skoler har tydelig ledelse 2009/2010 Alle har krav på en meningsfuld skolegang 2010/2011 Alle oplever helhed og sammenhæng i skoleforløbet 2011/2012 Moderne medarbejdere i et ordentligt skolevæsen Fælleskommunalt Alle skoler arbejder med God undervisning. Skolerne og Skoleafdelingen har besluttet, at det er et fælles indsatsområde. Pulje til lederuddannelse. I perioden 2007-2009 har regeringen afsat midler til bl.a. lederuddannelse, hvilket har svaret til at 3 skoleledere har haft mulighed for at gennemføre en fuld diplomuddannelse i ledelse. Specialundervisning/rummelighed, Jf. handlingsplanen på specialundervisningsområdet. Samarbejde mellem skole og SFO, herunder brug af pædagoger i undervisningsdelen. Uddannelsespulje, bl.a. indenfor IT og læringscentre Midler til PC-ordning til lærerne. Den enkelte skole X X Fokus på at meningsfuld skolegang gælder alle elever X Skolerne fastsætter selv Skolerne fastsætter selv Vi arbejder for et skole/hjemsamarbejde fyldt med gensidig respekt Læring i fleksible og æstetiske skolemiljøer Kommunen er med i forbindelse med prioritering af de afsatte midler til renovering af skolerne. X X 9
I skoleåret 2009/2010 har det fælleskommunale indsatsområde haft fokus på målsætningen om, at alle børn har krav på en meningsfuld skolegang. I den forbindelse har Skole- og Kulturafdelingen tilbudt en række lokale kurser, hvor det gennemgående tema var rummelighed og inklusion. Målsætningen var at skabe ny viden og nye handlemuligheder. Opfyldelsen af visionerne vil blive fulgt i denne og de kommende rapporter. 10
RAMMEBETINGELSER Skolevæsenets struktur Nyborg Kommunale Skolevæsen omfatter 12 folkeskoler med hver deres skoledistrikt. 10. klasserne er samlet i 10. klassecentret, som er en afdeling under Birkhovedskolen. Nyborg Heldagsskole er et tilbud for normaltbegavede børn med store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Lindholmskolen er en specialskole for elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder og gennemgribende udviklingsforstyrrelser. For at undgå unødig sammenligning mellem folkeskolerne og Lindholmskolen samt Nyborg Heldagsskole, vil de to sidstnævnte skolers oplistning af rammebetingelser så vidt muligt være adskilt fra folkeskolerne. Skolens navn Klassetrin Antal klasser Specialklasser For elever med generelle indlæringsvanskeligheder Sprogcenter Skole efter 6. klasse Aunslev Skole 0.-6. kl. 7 Skovparkskolen Birkhovedskolen 0.-10. kl. 20 X Borgeskovskolen 0.-9. kl. 18 X Skovparkskolen 0.-9. kl. 18 Vindinge Skole 0.-6. kl. 7 Borgeskovskolen Langtved Skole 0.-6. kl. 7 Ullerslev Centralskole Skellerup Skole 0.-6. kl. 7 Ullerslev Centralskole Ullerslev 0.-9. kl. 22 X Centralskole Frørup Skole 0.-6. kl. 7 Ørbæk Skole Herrested Skole 0.-6. kl. 7 Ørbæk Skole Juulskovskolen 0.-6. kl. 7 X Ørbæk Skole Ørbæk Skole 0.-9. kl. 15 sigten viser, at Nyborg Kommune råder over 5 overbygningsskoler og 7 fødeskoler. Specialklasserne er samlet på 3 skoler, hhv. Borgeskovskolen, Juulskovskolen og Ullerslev Centralskole. Skolens navn Klassetrin Målgruppe Lindholmskolen 0.-11. kl. Lindholmskolen er en specialskole for elever med vidtgående generelle indlærings-vanskeligheder og gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Nyborg Heldagsskole 0.-11. kl. Nyborg Heldagsskole er et tilbud for normaltbegavede børn med store følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. 11
Aunslev Birkhoved Borgeskov Skovpark Vindinge Langtved Skellerup Ullerslev Frørup Herrested Juulskov Ørbæk Samlet elevtal Skolens navn Samlet elevtal pr. 5/9 2009 Aunslev Skole 145 Heraf antal tosprogede elever Birkhovedskolen 546 99 Heraf antal elever i specialklasser Borgeskovskolen 393 83 61 Skovparkskolen 381 22 Vindinge Skole 139 3 Langtved Skole 93 2 Skellerup Skole 105 Ullerslev Centralskole 474 10 21 Frørup Skole 160 Herrested Skole 111 2 Juulskovskolen 84 6 6 Ørbæk Skole 305 8 I alt 2936 235 88 2008/2009 3161 231 94 Lindholmskolen 114 Nyborg Heldagsskole 55 sigten viser, at elevtallet på kommunens skoler varierer fra 84 elever på kommunens mindste skole (Juulskovskolen) til 546 elever på kommunens største skole (Birkhovedskolen). Det samlede elevtal er faldet fra 3161 elever i 2008/2009 til 2936 elever i 2009/2010. De tosprogede elever er primært indskrevet på Birkhovedskolen og Borgeskovskolen, men langt de fleste skoler har berøring med de tosprogede elever i forskelligt omfang. Skolevæsenets udgiftsniveau Nedenstående beløb er identiske med de angivne beløb i kvalitetsrapporten for 2008/2009. Ved en fejl var de forkerte tal med i sidste års rapport. Gennemsnitlig udgift pr. elev 2009/10 Udgift pr. elev i kr. ekskl. special-klasser 44.485 43.602 48.402 40.331 39.678 52.776 48.674 41.138 40.660 45.950 64.678 40.078 12
Birkhoved Borgeskov Skovpark Vindinge Langtved Ullerslev Herrested Juulskov Ørbæk Den gennemsnitlige udgift pr. elev er angivet ud fra budget 2009/2010. Beløbene er i 2010-niveau. Budgettallet er det beløb, som det antages at en elev koster i gennemsnit. De faktiske regnskabstal er ikke inddraget i denne rapport. Tabellen viser, at udgiften pr. elev svinger fra kr. 39.678 på den billigste skole (Vindinge Skole) til kr. 64.678 på den dyreste skole (Juulskovskolen). Hovedårsagen til de store udsving er klassekvotienten på den enkelte skole. Udgifter til specialklasser Borgeskovskolen Ullerslev Centralskole Juulskovskolen Samlet udgift i kr. Kr. 5.324.734 (7 klasser) Kr. 2.508.861 (3 klasser) Kr. 825.094 (1 klasse) Ressourcer til dansk som andetsprog Udgifter til Dansk som andetsprog Kr. 699.217 Kr. 591.628 Kr. 182.938 Kr. 15.569 Kr.31.138 Kr. 77.846 Kr. 31.138 Kr. 31.138 Kr. 168.666 Klassekvotienter Skole Klassekvotienter 2009/2010 2008/2009 2007/2008 Aunslev Skole 18,4 18,4 19,9 Birkhovedskolen 21,3 22,0 (26,8*) 18,5 Borgeskovskolen 19,6 19,5 19,8 Skovparkskolen 19,5 18,9 20,0 Vindinge Skole 20,9 20,9 20,7 Langtved Skole 13,9 13,9 15,1 Skellerup Skole 15,3 15,7 15,7 Ullerslev Centralskole 20,8 19,6 20,4 Frørup Skole 19,8 18,1 17,5 Herrested Skole 16,0 15,6 15,9 Juulskovskolen 10,9 11,4 11,7 Ørbæk Skole 19,8 19,4 20,2 Gennemsnit 18,0 17,4 18,0 13
1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 56 61 66 71 76 81 86 91 96 101 106 111 116 121 126 131 136 141 146 Antal elever i klasserne sigten viser, at der er stor spredning i klassekvotienter og elev/lærer ratio. Kommunens laveste klassekvotient findes på Juulskovskolen og den højeste på Vindinge Skole. *) Tallet i parentes angiver klassekvotienten for 10. klasse særskilt. 28 24 20 16 12 8 4 0 147 klasser i skoleåret 2009/2010 opstillet efter størrelse (i og undenfor Nyborg By) Antal klasser Skoler udenfor Nyborg by Skoler i Nyborg by Diagrammet viser, at både skoler i landdistrikter og skoler i Nyborg by oplever lave klassestørrelser. Samlet set er det ganske få klasser, der overstiger en størrelse på 24 elever eller derover. Diagrammet er en afspejling af den nuværende skolestruktur med mange geografiske adskilte enheder. Hvis man måler i forhold til en klassekvotient på 23, er der populært sagt 600 tomme stole i den nuværende struktur. Elev/lærer ratio Skole Elev/lærer ratio 2009/2010 2008/2009 2007/2008 Aunslev Skole 14,6 13,8 13,8 Birkhovedskolen 11,4 11,5 11,9 Borgeskovskolen 8,3 8,2 10,3 Skovparkskolen 13,1 11,0 12,3 Vindinge Skole 14,7 14,7 15,1 Langtved Skole 11 10,6 9,7 Skellerup Skole 11,8 10,0 12,0 Ullerslev Centralskole 12,6 11,6 11,5 Frørup Skole 14,1 12,1 11,6 Herrested Skole 11,9 10,7 10,4 Juulskovskolen 7,2 7,0 6,6 14
Ørbæk Skole 13,5 13,0 15,1 Gennemsnit 12,0 11,2 11,5 Skemaet viser en stigning i antal elever pr. lærer. Andelen af elever i SFO Skole pr. 1. april 2010 2009/2010 2008/2009 2007/2008 Aunslev Skole 81% 95% 96% Birkhovedskolen 74% 86% 86% Borgeskovskolen 85% 76% 78% Skovparkskolen 74% 77% 80% Vindinge Skole 90% 90% 82% Langtved Skole 71% 79% 70% Skellerup Skole 78% 94% 97% Ullerslev Centralskole 92% 89% 93% Frørup Skole 84% 81% 87% Herrested Skole 77% 94% 90% Juulskovskolen 87% 92% 86% Ørbæk Skole 93% 91% 94% Skemaet viser en generel faldende tendens i forhold til antal indskrevne børn i SFO erne. Elevernes fravær Elevernes fravær registreres af klasselæreren, der fører protokol med elevernes fremmøde. S= Sygdom U= Ulovligt fravær (fravær hvor eleverne ikke har afleveret sedler med begrundelser) L= Lovligt fravær (eksempelvis familiefester, ferierejser uden for sæson mv.) Opgørelsen er i nærværende rapport angivet i faser, dvs. fra 0.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. Skole 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-9. klasse 2009/2010 S U L S U L S U L Aunslev Skole 6,5 0,1 2,5 6,2 1,1 1,9 Birkhovedskolen 6,4 0,4 1,7 8,5 0,2 3,0 10,8 3,4 1,9 Borgeskovskolen 7,6 0,4 3,8 11,3 3,8* 5,5 11,4 6,5 2,7 Skovparkskolen 8,5 0,2 3,4 9,7 0,2 4,1 9,4 2,6 3,7 Vindinge Skole 6,8 0,8 2,1 7,4 0,4 2,5 Langtved Skole 6,4 0,1 5,2 8,6 0,1 4,4 15
Skellerup Skole 5,5 0,1 3,9 7,4 0,03 3,5 Ullerslev Centralskole 6,3 0,4 4,0 6,6 0,6 2,7 8,6 2,6 5,6 Frørup Skole 5,4 0,4 3 8,4 0,03 4,3 Herrested Skole 5,8 0,05 2,9 7,9 0,1 2,2 Juulskovskolen 6,2 1,6 3,3 8,8 0,3 2,8 Ørbæk Skole 3,8 0,3 2,8 4,1 1,0 3,2 7,0 2,6 2,3 Gennemsnit pr. elev 6,3 0,4 3,2 7,9 0,3 3,3 9,4 3,5 3,2 Fravær 2008/2009 5,1 0,2 2,1 6,3 0,4 2,2 9 2,3 2,2 *) Et højt fravær i en enkelt specialklasse udløser det høje gennemsnitlige ulovlige fravær. Skemaet viser, at eleverne på 7.-9. årgang i gennemsnit har mere fravær end de yngre elever, særligt set i forhold til sygdom og ulovligt fravær. Skole- og Kulturafdelingen har i skoleåret 2008/2009 udarbejdet Handleplan i forhold til ulovligt fravær, som er sendt ud til skolerne. Et stigende antal elever har af den ene eller anden grund et bekymrende antal fraværsdage i folkeskolen. Fraværet kan give eleven dårlige betingelser for at klare sig senere i livet - i uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Da fraværet samtidigt er udtryk for mistrivsel, er det vigtigt med en hurtig og målrettet indsats. Som et supplement til skolernes, og i visse tilfælde Socialafdelingens, indsatser, er der pr. 1.5.2010 startet et pilotprojekt i regi af Nyborg Ungdomsskole, hvor en medarbejder står til rådighed for at hjælpe skolerne med at kontakte forældre til elever som ikke møder op til undervisning på skolen, samt evt. hente eleven. Projektet fortsætter i skoleåret 2010/2011. 16
Antal computere (under 5 år) Opgørelse over skolerne it-udstyr pr. 1. juni 2010 Skole Antal bærbare pc er Antal stationære pc er 5 år gammel 5 år 5 år 5 år gammel gammel gammel Aunslev Skole 48 8 3 Birkhovedskolen 99 32 37 Borgeskovskolen 6 44 33 Skovparkskolen 53 22 41 Vindinge Skole 28 23 Langtved Skole 7 17 13 Skellerup Skole 22 24 Ullerslev Centralskole 24 72 Frørup Skole 30 6 37 Herrested Skole 11 44 Juulskovskolen 11 1 28 Ørbæk Skole 4 12 21 25 Skole Antal bærbare pc er Antal stationære pc er 5 år gammel 5 år 5 år 5 år gammel gammel gammel Lindholmskolen 40 15 Nyborg Heldagsskole 27 13 26 Langemosen 15 16 Antal elever pr. nyere computer Skole Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) Aunslev Skole 2,9 Birkhovedskolen 3,9 Borgeskovskolen 4,9 Skovparkskolen 3,0 Vindinge Skole 2,7 Langtved Skole 2,6 Skellerup Skole 2,4 Ullerslev Centralskole 4,8 Frørup Skole 2,6 Herrested Skole 2,0 Juulskovskolen 2,2 Ørbæk Skole 8,3 Gennemsnit 2009/2010 3,6 Gennemsnit 2008/2009 4,8 17
Der er planlagt fællesindkøb af pc ere. De skoler der har størst behov vil blive prioriteret i indkøbene. Det betyder, at især Ørbæk Skole vil få et antal pc ere i løbet af efteråret 2010. Opgørelse over antal interaktive tavler pr. 1. juni 2010 Skole Antal interaktive tavler Aunslev Skole 2 Birkhovedskolen 11 heraf 10 i 10. klassecenteret Borgeskovskolen 10 Skovparkskolen 4 Vindinge Skole 1 Langtved Skole 1 Skellerup Skole 1 Ullerslev Centralskole 3 Frørup Skole 1 Herrested Skole 1 Juulskovskolen 1 Ørbæk Skole 1 Skole Antal interaktive tavler Lindholmskolen 11 Nyborg Heldagsskole 3 Skemaet viser, at der er meget få interaktive tavler i de almindelige folkeskoler. Ressourceforbrug til undervisningsmidler pr. elev Regnskabsår 2009 Udgiften til undervisningsmidler indeholder følgende: Drift af fagene og fagområder (eksempelvis timeløse fag såsom sundheds- og seksualundervisning) Taskebøger Éngangsmaterialer Specialundervisning inkl. alle tests m.m. Copydan elevkopi og print (dog ikke leasingudgifter til kopimaskine og kopi og print fra administration) AV midler drift, materialer og forbrugsudgifter Uni-C Mikroværkstedet Koda Papir og hæfter m.v. Elevråd Eksamen (undervisningsmæssige udgifter) Skole Ressourceforbrug til undervisningsmidler 2008/2009 Pr. elev Aunslev Skole 1103 Kr. 1147 18
Birkhovedskolen 1194 Kr. 1190 Borgeskovskolen 1680 Kr. 1100 Skovparkskolen 1170 Kr. 1376 Vindinge Skole 1220 Kr. 1500 Langtved Skole 1480 Kr. 1261 Skellerup Skole 1480 Kr. 996 Ullerslev Centralskole 1480 Kr. 941 Frørup Skole 1500 Kr. 1750 Herrested Skole 1006 Kr. 1226 Juulskovskolen 1445 Kr. 1273 Ørbæk Skole 1222 Kr. 1839 Gennemsnit 1332 Kr. 1300 Forskellene i beløbene skyldes skolernes forskellige prioritering og behov for indkøb. I visse skoleår er der eksempelvis behov for at udskifte klassesæt og derfor svinger beløbene fra år til år. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning visningsandel (angivet i %) 2009/2010 2008/2009 2007/2008 Nyborg Kommune 36,1 38,1 35,8 Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning, er beregnet på baggrund af den planlagte tid brugt på undervisning (inkl. specialundervisning) delt med den samlede arbejdstid (undervisning inkl. specialundervisning, ikke undervisning, individuel tid, ledelsestid, ferie og søgnehelligdage). Planlagte timer og gennemførte timer Omfanget af gennemførte timer Skole Gennemførte timer Opgjort i % 0.-3.kl. 4.-6.kl. 7.-9.kl. 10.kl. 2008/2009 2007/2008 Aunslev Skole 100 100 100 % 100 % Birkhovedskolen 100 99,8 98,3 99,8 99,5 % 99,3 % Borgeskovskolen 100 100 96 99,1 % 98,7 % Skovparkskolen 100 98,6 98 99 % 99 % Vindinge Skole 100 100 100% 99,6 % Langtved Skole 100 100 100 % 100 % Skellerup Skole 100 100 99,9 % 100 % Ullerslev Centralskole 100 99,6 98,7 98,9 % 96,7 % 19
Frørup Skole 100 99 99,8 % 99,8 % Herrested Skole 100 100 100 % 100 % Juulskovskolen 100 100 100 % 99 % Ørbæk Skole 100 99,4 98 99,3 % 99,3 % Skemaet viser en ny opdeling i forhold til de tidligere år, idet opgørelsen er inddelt i hhv. indskoling, mellemtrin og overbygning. Opgørelsen viser en klar tendens til, at timerne gennemføres på de yngste årgange, mens de ældre elever kan opleve aflyste timer. 20
Linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer Lærerne underviser i skolen med forskellig grad af faglige kompetencer. Der kan være tale om linjefag, erhvervet fagkompetence gennem deltagelse i større kompetenceudviklingsforløb, eller mange års undervisningserfaring i faget. Læreruddannelsen har skiftet indhold, længde og karakter ad flere omgange og derfor tages følgende forhold med i vurderingen af tilsvarende kompetencer: minimum 5 års undervisningserfaring i faget deltagelse i længerevarende fagrelevante kurser desuden tages højde for om læreren har haft faget på grunduddannelsen I nedenstående skema vises en oversigt over fagenes dækning af linjefagsuddannede lærere eller af lærere med tilsvarende kompetencer. Angivelsen er i %. Fag dansk engelsk tysk/fransk historie kristendom samfundsfag matematik natur/teknik geografi Aunslev Skole 100 100 75 66 100 100 Birkhovedskolen 100 89 82 93 69 100 100 83 100 Borgeskovskolen 100 100 100 100 100 100 100 100 100 Frørup Skole 83 100 75 67 100 67 Herrested Skole 100 100 67 67 100 100 Juulskovskolen 100 100 100 100 100 100 Langtved Skole 83 100 75 75 100 83 Skellerup Skole 100 100 75 16,6 100 83,3 Skovparkskolen 92 84 100 87 81 100 100 100 100 Ullerslev Centralskole 100 90 100 90 50 90 100 50 90 Vindinge Skole 100 100 50 50 100 100 Ørbæk Skole 100 100 100 100 85 100 100 100 100 Gennemsnit 96,5 97 96,4 82,3 68,9 98 100 88,9 98 2008/2009 98,6 95,3 100 87,1 61,8 93,4 97,6 70,8 91 21
biologi fysik/kemi idræt musik billedkunst håndarbejde sløjd Hjemkundskab Aunslev Skole 100 16 100 100 100 100 Birkhovedskolen 100 80 100 100 70 100 100 100 Borgeskovskolen 100 100 100 100 100 100 100 100 Frørup Skole 83 100 100 100 100 100 Herrested Skole 100 100 50 50 100 75 Juulskovskolen 100 100 100 100 100 100 Langtved Skole 50 100 100 100 100 0 Skellerup Skole 83,3 100 60 100 100 100 Skovparkskolen 100 100 95 100 78 100 100 84 Ullerslev Centralskole 100 100 100 100 90 100 100 100 Vindinge Skole 100 100 80 100 100 100 Ørbæk Skole 100 100 90 50 100 0 100 25 Gennemsnit 100 96 91,8 88,8 85,7 87,5 100 82 2008/2009 89 100 87,9 100 83,9 84 91,7 57,1 sigten viser, at fagene hovedsageligt varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. I forhold til sidste år er der sket en forbedring vedrørende fagene natur/teknik og hjemkundskab. 22
Uddannelse i Dansk som Andetsprog Opgørelse af lærernes kompetencer inden for Dansk som Andetsprog Antal lærere Ingen specifik uddannelse på det område Kortere kurser Længerevarende kurser Modtageklasserne 6 3 3 Supplerende 16 2 6 6 2 undervisning i DSA DSA i fagene 33 31 1 1 Linjefag Skemaet viser, at halvdelen af lærerne i modtageklasserne ikke har specifik uddannelse indenfor det område. Den anden halvdel har gennemført længerevarende kurser. Desuden viser skemaet, at de lærere der varetager den supplerende undervisning i Dansk Som Andetsprog hovedsageligt har enten kortere eller længerevarende kurser inden for området, eller linjefag. Hovedparten af de lærere der skal integrere Dansk Som Andetsprog i fagene har ingen specifik uddannelse på det område. Der er dannet et netværk blandt underviserne i kommunen med tosprogskoordinatoren som tovholder. Netværket deltager i et ugekursus i 2010/2011. Desuden er der arrangeret temadag vedr. undervisning i Dansk som Andetsprog i fagene i september 2010. Uddannelse inden for specialundervisning Opgørelse af lærernes kompetencer inden for specialundervisning Antal lærere Ingen specifik uddannelse på det område Kortere kurser Længerevarende kurser Specialklasser 27 2 23 21 7 Specialundervisning 39 1 17 22 5 Linjefag sigten viser, at hovedparten af de lærere der beskæftiger sig med specialundervisning har kortere og/eller længerevarende kurser. Desuden har ca. 1/3 af underviserne i specialklasserne linjefagsuddannelse. 23
Midler anvendt til efteruddannelse eller kompetenceudvikling Skole- og Kulturafdelingen har i 2009 betalt kr. 500.000 til diverse kurser (visionsmidler). Disse midler indgår ikke i nedenstående opgørelse. Gennemsnitligt timetal pr. lærer til efteruddannelse Gennemsnitlig udgift i kr. pr. lærer Skole 2009/2010 2008/2009 2009/2010 2008/2009 Aunslev Skole 20 24,5* 4166 7098 Birkhovedskolen 25 25 3125 5037 Borgeskovskolen 15 15 3500 3500 Skovparkskolen 11 12 1105 3800 Vindinge Skole 11 7,3 3000 1682 Langtved Skole 35,6 34,2 4734 3451 Skellerup Skole 35,6 55,7 4734 4035 Ullerslev 35,6 39,2 4734 3486 Centralskole Frørup Skole 42 33 4100 3700 Herrested Skole 15 24 2571 2535 Juulskovskolen 24 19,9 3540 3545 Ørbæk Skole 13,5 11 1334 1230 Opgørelse over antal børn i specialundervisningstilbud Status august 2010 Indenfor kommunens eget skolevæsen I andre kommuners skolevæsen Elever der er henvist til 2008/2009 specialklasser og specialskoler 257 255 17 25 Antal elever 2008/2009 Regionens 5 6 undervisningstilbud Dagbehandlingstilbud 0 0 Anbringelsessteder 34 30 24
PÆDAGOGISKE PROCESSER Indsatsområder 2009/2010 Som led i visionsplanen har der været gennemført kurser for personalet med fokus på den anerkendende tilgang og relationspædagogik. Desuden har der været afholdt en pædagogisk dag med fokus på Cooperative Learning. Sidstnævnte indsats fortsætter i skoleåret 2010/2011. Nyborg Kommune har ligeledes været med i et forsøg vedr. undervisningsassistenter. Dette forsøg afrapporteres til visningsministeriet. Hver enkelt skole har sideløbende arbejdet med egne indsatser. Skolens evalueringsplan Der testes fortsat med en bred vifte af redskaber til at følge elevernes udvikling. Nedenstående skema viser hvilke kommunale test der benyttes. Derudover benytter den enkelte skole og enkelte lærer en række test og evalueringsværktøjer (se evt. sidste års udgave af kvalitetsrapporter for skolerne). Klassetrin Standardiserede tests 0. klasse 1. klasse OS 64 2. klasse 3. klasse SL 60 ST 3 Værd at vide om ordblindhed MG 3/ MAT 3 Vis hvad du kan (tosprogede) 4. klasse 5. klasse 6. klasse MG 6/MAT 6 Vis hvad du kan (tosprogede) 7. klasse 8. klasse TL 3 ST 8 9. klasse 10. klasse På alle klassetrin, undtaget 3. og 6. klassetrin evalueres de tosprogede elever med - Den ubare vurdering - Samtaleark (Aalborg-modellen) - trinmål 25
Mål og Indhold i SFO Udgangspunktet for skolernes arbejde med mål og indhold i SFO er refleksion over dokumentet SFO- rammer for Mål og Indhold, som er vedtaget i Børne- og Familieudvalget i 2009. Processen følges løbende på SFO-ledermøder, hvor der udveksles erfaringer. Det forventes at SFO erne offentliggør deres dokument på egen hjemmeside. visningsmiljøvurdering Alle skoler foretager så vidt muligt en undervisningsmiljø-vurdering på samme tidspunkt. På den måde kan Skoleafdelingen sammenligne resultaterne ved hjælp af et hjælperedskab fra Dansk Center for visningsmiljø (DCUM). Seneste benchmarking er vedlagt som bilag. Resultatudtrækkene er opdelt i hhv. indskoling, mellemtrin og overbygning. Skoler der ikke fremgår af resultaterne har på udtrækstidspunktet ikke afsluttet deres undervisningsmiljøundersøgelse. Resultaterne for indskolingen ligger meget tæt skolerne imellem - også sammenlignet med landsgennemsnittet. Resultaterne for mellemtrinnet har divergerende svar inden for to områder: 1) mobning og 2) helbred og velbefindende (fravær). I de øvrige områder ligger skolernes svar tæt på hinanden. Resultatet for overbygningen (Birkhovedskolen, Ullerslev Centralskole og Ørbæk Skole) ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Resultaterne følges op på de enkelte skoler. Skole/hjemsamarbejde Der er i visionsplanen fokus på skole/hjemsamarbejdet. Skoleafdelingen har drøftet området med skoleledelserne på dialogmøderne i efteråret 2009. Drøftelserne gav ikke anledning til bekymring på området. Skoler med tosprogede elever skal i løbet af efteråret 2010 beskrive følgende: - forældredeltagelse ved o sociale arrangementer o skole/hjemsamtaler o forældremøder - forældrerepræsentanter i forældreråd og skolebestyrelse - brug af tolke o på forældremøder o individuelle samtaler Beskrivelserne samles sammen af tosprogskoordinatoren. Elevplaner I skoleåret 2009/2010 har Nyborg Kommune søgt udfordringsretten mht. udformningen af elevplanerne. Forsøget evalueres i efteråret 2010. De foreløbige tilbagemeldinger er positive. Forsøget ønskes fortsat i 2010/2011. 26
Specialpædagogisk bistand Der er specialklasser på Juulskovskolen, Ullerslev Centralskole og Borgeskovskolen. Dansk som andetsprog Skolerne samarbejder med tosprogskoordinatoren omkring udvikling af viden på tosprogsområdet. Desuden arbejdes der løbende på at forbedre evalueringen af undervisningen, således elevernes niveau kan følges. 27
Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver (Kilde: Uni-C) Afsluttende prøver maj/juni 2009 Bundne Prøvefag FSA Dansk Læsning Dansk Retskrivning Dansk skr. fremstilling Dansk orden Dansk mundtlig Landsgennemsnit 5,0 5,4 5,5 5,3 7,0 Nyborg Kommune 5,3 5,2 5,1 4,6 6,3 Birkhovedskolen 5,8 5 5,6 4,4 5,4 Borgeskovskolen 5,2 5,6 5,9 4,6 7,3 Skovparkskolen 5 5,1 5,2 5,2 6,2 Ullerslev 4,9 4,9 4,9 4,9 6,1 Centralskole Ørbæk Skole 5,3 5,2 4,3 4 6,7 Bundne Prøvefag FSA Matematiske færdigheder Matematisk problemløsning Fysik/Kemi Engelsk mundtligt Landsgennemsnit 7,6 6,8 5,7 6,8 Nyborg Kommune 7,2 6,7 4,9 6,9 Birkhovedskolen 7 6,4 6 6,2 Borgeskovskolen 6,1 5,9 3,9 8,2 Skovparkskolen 7,1 6,2 3,8 6,5 Ullerslev 8,1 8,6 5,5 6,8 Centralskole Ørbæk Skole 7,5 6,5 5 6,9 Prøvefag til udtræk FSA Engelsk skriftligt Tysk mundtlig Historie mundtlig Samfundsfag mundtlig Nyborg Kommune 6,7 4,3 6 6,2 Birkhovedskolen 4,4 6,7 Borgeskovskolen 6,7 Skovparkskolen 7,2 6,1 Ullerslev 7,6 Centralskole Ørbæk Skole 4,3 5,2 Prøvefag til udtræk FSA Kristendomskundskab mundtlig Biologi skriftlig Geografi skriftlig Nyborg Kommune 8 7,2 6,6 Birkhovedskolen 7 6,2 Borgeskovskolen 8,2 6,8 6,5 Skovparkskolen 7,1 7,2 Ullerslev 7,7 7,3 7,4 Centralskole Ørbæk Skole 8,2 7,8 6,2 I de bundne fag ligger skolerne i Nyborg Kommune generelt under landsgennemsnittet, med få undtagelser (dansk mundtligt og engelsk mundtligt, Borgeskovskolen). Det har ikke været muligt at skaffe et landsgennemsnit i forhold til udtræksfagene. 28
gangsfrekvens til ungdomsuddannelse gangsfrekvenserne viser fordelingen af de elever, der fuldførte henholdsvis 9. eller 10. klasse juni 2008 og deres status tre måneder efter afgangen, dvs. deres uddannelsesstatus september 2008. Oplysningerne stammer fra Uni-C. Landsgennemsnit 2008: Ikke oplyst 9% Grundskolen 49,40% Ikke kompetencegivende udd. 0,60% Gymnasiale 29,50% Erhvervsfaglige uddannelser 11,50% Birkhovedskolen ikke oplyst 10.kl. Gymnasium EUD 7% 12% 19% 62% Borgeskovskolen ikke oplyst 10.kl. Gymnasium EUD 5% 5% 34% 56% 29
Skovparkskolen ikke oplyst 10.kl. Gymnasium EUD 4% 11% 28% 57% Ullerslev Centralskole ikke oplyst 10.kl. Gymnasium EUD 4% 18% 20% 58% Ørbæk Skole ikke oplyst 10.kl. Gymnasium EUD 9% 6% 21% 64% 30
Oplysninger om hvordan elever, der har modtaget specialundervisning klarer sig Borgeskovskolen: Det vurderes i hvert enkelt tilfælde om en elev i specialklasse skal fritages for at gå til Folkeskolens Afgangsprøve. Oftest er elevens faglige vanskeligheder så massive, at det ikke giver mening at lade eleven deltage i afgangsprøverne. I 2009/2010 har ingen elever fra specialklasserne deltaget i afgangsprøverne. Når specialklasseleverne forlader Borgeskovskolen, fortsætter de som regel på en produktionsskole, en efterskole eller en teknisk skole. Desuden er der elever, der fortsætter på U-centeret, CSV, FIVU eller ansættes i et arbejdsforhold. Ullerslev Centralskole: I skoleåret 2009-2010 gennemførte eleverne Folkeskolens Afgangsprøve i 3 fag: Retstavning, læseprøve og biologi. Eleverne gik til prøve på særlige vilkår med flg. hjælpemidler i det omfang de ønskede: CD-ord, ordbøger, ekstra tid til prøve, kendte voksne i lokalet, når det var muligt. Desuden har alle afgangselever lavet Projektopgaven incl. karakter og udtalelse. Særlig hjælpemidler var: Massiv voksenstøtte, stor IT-støtte, ekstra tid. Efter 9. Klasse: Efterskole og produktionsskole Eleverne i Satellitten er i en uges praktik på det ønskede uddannelsessted forud for valg af uddannelse. I samarbejde med UUO-vejleder laver eleverne uddannelsesplan. Oplysninger om hvordan elever, der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog klarer sig Birkhovedskolen: Det vurderes at de tosprogede elever klarer sig rimeligt. Alle tosprogede elever går til prøve efter 9. og/eller 10. klasse. Der er en tendens til at de tosprogede ikke opnår samme resultater til prøverne. Borgeskovskolen: Ifølge de standardiserede tests i dansk på 1. og 3. klassetrin, som er vedtaget af Nyborg Kommune, klarer de tosprogede sig på samme måde som de etnisk danske. Fordelingen er stort set ens i de tre grupperinger under, og over. Det samme gælder for matematik på 3. klassetrin. Matematik 6. klasse er fordelingen som for etnisk danske. I udskolingen 8. og 9.klasse er der i dette skoleår ingen tosprogede elever over, men i de to andre grupperinger er fordelingen som for etnisk danske. Ullerslev Centralskole: 31
Erfaringen viser, at de tosprogede elever i 2009/2010 har klaret sig markant over gennemsnit på de fleste områder. Eleverne fortsætter i 10. Klasse og på det almene gymnasium naturvidenskabelig linje. Klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning Nyborg Kommune har modtaget 6 klager gennem Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning. SAMMENFATTENDE VURDERING AF SKOLENS FAGLIGE NIVEAU Sammenfattende helhedsvurdering Det faglige niveau er vurderet med afsæt i følgende: Afgangsprøveresultater, testresultater og andre prøveresultater. Den sammenfattende helhedsvurdering bygger på skoleledernes tilbagemeldinger. Skemaerne bør opfattes som en overordnet vurdering. Det er vigtigt at understrege at lærerne løbende følger elevernes faglige udvikling og følger op på diverse test og prøver med henblik på at følge den enkelte elev. Det er yderst vanskeligt at lave en samlet helhedsvurdering, men samlet set befinder niveauet sig omkring. Tomme felter skyldes manglende test/prøveresultater på de pågældende årgange. Aunslev Skole Indskoling Mellemtrin Læsning 10% 30% 60% 30% 50% 20% Stavning 20% 50% 30% 30% 50% 20% Matematik 20% 25% 55% 20% 55% 25% Birkhovedskolen Indskoling Mellemtrin bygning Læsning 27% 52% 20% 20% 53% 27% 38% 46% 15% 32
Stavning 24% 25% 51% 32% 40% 27% 13% 66% 21% Matematik 20% 42% 37% 20% 40% 40% 15% 47% 38% Borgeskovskolen Indskoling Mellemtrin bygning Læsning 31% 32% 36% 14% 56% 30% 27% 53% 20% Stavning 21% 36% 43% 38% 21% 41% 8% 76% 16% Matematik 22% 26% 52% 25% 52% 23% 26% 56% 18% Skovparkskolen Indskoling Mellemtrin bygning Læsning 16% 42% 42% 23% 50% 27% 38% 40% 22% Stavning 30% 20% 50% 47% 31% 22% Matematik 31% 46% 23% 22% 45% 33% 21% 31% 48% Vindinge Skole Indskoling Mellemtrin Læsning 25% 55% 20% 20% 55% 25% Stavning 20% 60% 20% 15% 60% 25% Matematik 15% 55% 30% 15% 65% 20% Langtved Skole Indskoling Mellemtrin Læsning 12,5% 12,5% 75% 18,75% 18,75% 62,5% 33
Stavning 92% 8% Matematik 50% 43% 7% 33% 77% Skellerup Skole Indskoling Mellemtrin Læsning 10% 25% 65% 7% 33% 60% Stavning 13% 73% 13% Matematik 6% 54% 40% 33% 67% Ullerslev Centralskole Indskoling Mellemtrin bygning Læsning 5% 3% 92% 8% 9% 83% 10% 48% 41% Stavning 20% 33% 47% 20% 52% 28% Matematik 20% 34% 46% 4% 75% 21% Frørup Skole Indskoling Mellemtrin Læsning 10% 60% 30% 5% 60% 35% Stavning 10% 60% 30% 5% 60% 35% Matematik 5% 50% 45% 5% 55% 40% Herrested Skole Indskoling Mellemtrin Læsning 10% 40% 50% 19% 48% 33% Stavning 26% 24% 50% 30% 28% 40% 34
Matematik 8% 20% 72% 9% 7% 84% Juulskovskolen Indskoling Mellemtrin Læsning 10% 40% 50% 10% 50% 40% Stavning 25% 25% 50% 30% 30% 40% Matematik 24% 26% 50% 35% 15% 50% Ørbæk Skole Indskoling Mellemtrin bygning Læsning 10% 38% 52% 13% 32% 55% 20% 58% 22% Stavning 10% 35% 55% 11% 32% 57% 10% 75% 15% Matematik 15% 47% 38% 5% 43% 52% 10% 60% 30% Vurdering af kommunalt besluttede indsatsområder Rummelighed I forhold til visionsplanen har det fælleskommunale indsatsområde i skoleåret 2009/2010 været Rummelighed. Der har været arrangeret lokale, kommunale kurser. Tilbagemeldingerne har været yderst positive. Alle medarbejdere i normalområdet har deltaget i en pædagogisk dag med temaet Cooperative Learning. Indsatsen har også i meget høj grad fået positive tilbagemeldinger. Skolerne arbejder med udviklingen Fra skolebibliotek til læringscenter, herunder implementering af læseplanen for it og medier. Det er hensigten at skolens ressourcepersoner, såsom skolebibliotekarer, itvejledere, læsevejledere o.a. skal samles i skolens læringscenter. Udviklingen forløber i forskellige tempi, da skolerne i forvejen var på forskellige stadier i udviklingen. 35
Vurdering af den specialpædagogiske bistand Organiseringen af specialundervisningen og samarbejdet med den almindelige undervisning har løbende været drøftet med PPR. Der er etableret et tættere netværkssamarbejde mellem specialklasserne, Lindholmskolen, Nyborg Heldagsskole og Sølyst i samarbejde med PPR. Skole Besvarelse Aunslev Skole - Birkhovedskolen Vi har op til flere forskellige læseforløb bl.a køres der læsebånd på klassen såvel som for enkelt elever, hvor vi ser gode fremskridt. Borgeskovskolen Vi vurderer i hvert enkelt tilfælde om en elev i specialklasse skal fritages for at gå til Folkeskolens Afgangsprøve. Oftest er elevens faglige vanskeligheder så massive, at det ikke giver mening at lade eleven deltage i afgangsprøverne. I år er der ingen elever fra specialklasserne, der går til afgangsprøve. Når specialklasseeleverne forlader Borgeskovskolen fortsætter de oftest på en produktionsskole, en efterskole eller en teknisk skole. Vi har desuden elever, der fortsætter på U-centeret, CSV, FIVU eller ansættes i et arbejdsforhold. Skovparkskolen Vi oplever et stigende pres på AKT delen af specialundervisningen. I de sidste år har vi øget timetallet til denne del på bekostning af den faglige specialundervisning. I indeværende skoleår har vi stort set haft dækket skemaet fra 9.00 13.00 alle almindelige skoledage. Dette har givet mulighed for at planlægge en sammenhængende og kontinuerlig indsats m.h.p. forløb med både enkeltelever og med mindre hold. Dog kan vi erfare, at akut opståede situationer stadigvæk ofte griber forstyrrende ind i denne planlægning. Den faglige specialundervisning er opdelt i dansk, matematik og sprog. Vi dækker så vidt muligt fra 0.-8.kl i dansk og matematik med de tildelte resurser vi har. I udskolingen støtter vi også i faget engelsk. En stor del af timerne til danskundervisningen er planlagt i.f.t. indsats med læseindlæring, læsekurser og opfølgning på kurser og anden indsats. Alle specialundervisningsforløb bliver evalueret ved periodens ophør. Året er opdelt i 3 perioder. Dette foregår mellem speciallærerne og elevens almindelige lærere. Vindinge Skole Specialundervisningstilbuddet er under konstant udvikling og yder pt. et tilfredsstillinde resultat. Der arbejdes på at udvikle 36
Skolerne i Ullerslev kompetencerne i specialundervisningsteamet for at kunne udvikle ydelsen yderligere. Det må dog konstateres, at det relativt lille budget på skolen desværre er med til, at sætte visse begrænsninger i tilbuddet. Det største udbytte også når vi taler inklusion opnås ved, at der er en leder af specialundervisningen, der har den fornødne tid og ansvar til at lave en fleksibel planlægning og et særdeles tæt samarbejde med elevens faglærere og med velkvalificerede specialundervisere. Herved bliver udbyttet størst. Det er tillige helt klart, at skriftlig planlægning, dokumentation og evaluering er afgørende for en progressiv specialundervisning, hvor ressourcerne bruges optimalt. Frørup Skole Herrested Skole Juulskovskolen Vi vurderer at den specialpædagogiske bistand er effektiv. Vi vurderer, at ressourcen tidsmæssig kunne være bedre. Vi har adskillige gange fået ros af PPR for vores specialpædagogiske bistand. Vi har i indeværende skoleår haft 20 ugentlige specialundervisningstimer inklusiv både almindelig specialundervisning, AKT, motorik, lektiehjælp og matematikkursus. Disse timer anvendes i et samarbejde mellem lærere, skoleleder og specialundervisningskoordinator. Skoleåret inddeles i 4 perioder. På denne måde gives der mulighed for løbende at planlægge og at tage hensyn til skiftende og akutte behov hos eleverne. Der lægges stor vægt på denne fleksibilitet. Specialundervisningen ydes primært på de yngste årgange (tidlig indsats). Dels som forebyggende læseindsats i form af sproglig opmærksomhed. Dels får minimum 3-4 elever i sidste halvdel af 1. klasse et tilbud om LÆSELØFT. Endelig tilbydes et bogstavkursus for elever i 1. klasse, hvis det skønnes nødvendigt. De resterende timer bruges efter behov. Herudover tilbydes motorik til nogle elever fra indskolingen. Der tilbydes lektiehjælp til skolens elever. Klasseteamet (eller den enkelte faglærer) samt forældre kan anmode om, at en elev får mulighed for ekstra hjælp til lektielæsning. 23 Matematikvejleder og matematiklærere afholder møder i foråret angående de udførte test, og på baggrund heraf, tilbydes enkelte elever matematikkursus i kommende skoleår. Der er afsat et antal ugentlige lektioner, som fordeles mellem de elever, som har behov. Som noget yderligt nyt kører skolens matematikvejleder et specialundervisningsforløb for skolens stærkeste elever i matematik. Vi arbejder med intensiv læsekursus i 1. og 2. Kl.(reading recovery). Derover bruger vi resurser på støtte i klassen. Vi har månedlige møder med PPR, hvor indsats og udvikling evalueres og planlægges. Derudover har vi ugentlige teammøder, hvor eleverne evt. drøftes. 1) Den almindelige specialundervisning 37
Ørbæk Skole - Vi har 2 lærere tilknyttet specialundervisningen hvoraf den ene lærer har den overvejende del af timerne. Vi bruger meget tid på koordinering og vi har hver anden måned møder med PPR, hvor de enkelte elever og tiltag drøftes og evalueres. Vi arbejder løbende for at forbedre processen. 2) Specialklasseforanstaltninger Der er 4 lærere tilknyttet specielklassen hvoraf de 2 lærere stort set har alle deres timer i specialklassen. Det giver større fleksibilitet, kontinuitet og større tryghed hos eleverne. Det har været meget tydeligt, at elevernes udbytte af undervisningen og at deres sociale kompetencer har udviklet sig en positiv retning efter ovenstående tiltag. Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Skolerne har forholdt sig til området ud fra følgende stikord: 1. Indgår DSA i fagene på tilfredsstillende vis? 2. Er personalet uddannet til at varetage området? 3. Er DSA en naturlig del af teamets fokusområder? 4. Anvendes evalueringer aktivt i den videre planlægning og målsætning? Udviklingen følges løbende af tosprogskoordinatoren. Skole Besvarelse Aunslev Skole - Birkhovedskolen visningen varetages som udgangspunkt af klassens/årgangens lærere. visningen planlægges i samarbejde med klassens team. Eleverne bliver løbende testet. Vi vurderer at der er massivt behov for efter- og videreuddannelse af lærere til DSA-undervisningen. Hele DSA-området er under udvikling. Borgeskovskolen Sprogcentreret tilbyder støtteundervisning til tosprogede elever, der skønnes at kunne få gavn af støtte til at udvikle forståelse og anvendelse af det danske sprog. visningen i DSA er tæt knyttet til skolens øvrige fag. Sprogcentret medvirker til: - at vores tosprogede elever får et målrettet undervisningstilbud til hjælp for deres dansksproglige udvikling. - at vi udvikler undervisningskompetencer på hele skolen i forhold til at medtænke dansk som andetsprog i alle fag og aktiviteter. - at vi udvikler et fagligt center, som kan være rådgivende og initiativtagende i forhold til undervisning af skolens tosprogede elever. 38
- at vi gennem undervisningen i dansk som andetsprog på skolen opbygger fleksibelt, hvilket fx vil sige, at sprogcentrets tilbud om kurser tilgodeser forskellige behov hos de tosprogede elever. - at vi foretager og rådgiver om sprogvurderinger af tosprogede elever. Skovparkskolen Formålet med undervisningen er, at skolens tosprogede elever udvikler deres dansksproglige kompetencer og dermed får samme muligheder som skolens øvrige elever for at deltage i undervisningen og efterfølgende gennemføre afgangsprøverne. Vi oplever på Skovparkskolen, at de få elever vi har med dansk som andetsprog, har godt udbytte af den undervisning vi giver. Integrationen forløber forholdsvis problemfrit og vi oplever ikke de store sproglige udfordringer hos eleverne for at følge med i den almindelige undervisning. Vindinge Skole visningen vurderes som tilfredsstillinde, set i lyset af at der er få 2-sprogede elever på skolen. De 2-sprogede elever på Vindinge Skole adskiller sig ikke i tale og skrift i forhold til resten af skolens børn. Skulle der optræde en forskel i det faglige niveau, kan dette ikke tillægges at de er 2-sprogede. DSA har i skoleåret 09/10 indgået i fagene, da dette ansås som mest hensigtsmæssigt i forhold til de konkrete elever. Skolen er opmærksom på at der kan opleves kulturelle forskelle, som skal italesættes i skole-hjem samarbejdet. Skolerne i Ullerslev Frørup Skole - Herrested Skole Juulskovskolen - Ørbæk Skole - På de 3 skoler er der meget få 2-sprogede elever 10 i alt. Det betyder, at det er et område, der ikke er meget fokus på. Vi har dog valgt, trods de få elever, at have en 2- sprogskoordinator, som er sparring for lærerne, og som foretager test og varetager undervisning af de elever, der har behov for ekstra støtte. I den almene daglige undervisning i klassen er der ikke fokus på dansk som andetsprog. Vi har haft én elev i 6. Klasse, hvor der har været støtte i dansktimerne, og én elev i 0.kl, som har modtaget undervisning på et lille hold. Her har der været fokus på sproget og ords betydning timerne har været læst af skolenes læsevejleder. Vi har næste år afsat timer til en to-sprogsvejleder, som et tilmeldt kommunes kursus i to-sprogsundervisning. 39
Torvet 1 5800 Nyborg www.nyborg.dk 40