Bevægelse i hverdagen. Mellembørn 2016-17
Bevægelse i hverdagen Fra april 2016 til april 2017 har vi i Børnehus Syd fokus på at arbejde med børn og bevægelse. I perioden vil vi tænke bevægelse ind i de aktiviteter, emner og projekter, vi beskæftiger os med i løbet af deres tid som mellem-børn. Gruppen består af 44 børn som er fordelt i Paraplyen og Børnebo. Vi vil gennem hele året dele den store gruppe op i mindre grupper, for at tilgodese børnenes forskellige behov og udviklingstrin. Vores mål for perioden vil være: At være bevidste om at bruge bevægelse i hverdagen og styrke børnenes motorik. At skabe aktiviteter hvor børnene udfordres på deres udholdenhed. Vi vil gerne opnå at børnene oplever det er sjovt at være aktive sammen. Samtidig skal børnene også have en oplevelse af at kunne mestre de udfordringer der gradvist øges.
Opbygning af projektet. Social Natur Personlig Indsatsområdet Kulturel Motorisk Sproglig Eksempler på motoriske tilgange til de 6 læreplaner. Sprog: dialogisk læsning, hvor der dramatiseres. Kulturel: Male på forskellig vis samt arbejde med papmache. Social: Give hinanden massage og samarbejde i de fysiske aktiviteter. Personlig: Løbe på legepladsen og forbedre egne præstationer. Natur: Bevæge sig i kuperet terræn i lokal området. Motorik: Motorikbane på legepladsen.
Hvad gør vi i børnehaven? Daglige aktiviteter der styrker børnenes motorik: Synge bevægelsessange. Hoppe og dreje rundt mellem stillesiddende aktiviteter. Madpakker under stolen, der gør at børnene skal bevæge sig for at hente maden. Veksle mellem stillesiddende aktiviteter, der kræver koncentration og fysiske aktiviteter der får pulsen op. Gå ture i skoven, på bakken ved skolen og lange ture, der udfordre udholdenhed og balancen. Tilbyde forskellige arbejdsstillinger. Give tid, rum og mulighed for fordybelse og ro. Børnene er hovedaktør i at tage tøj af og på, mens de voksne guider. Vi hepper og opmuntre hinanden til at klare fysiske aktiviteter bedst muligt. Hjælpe med til at rydde op inde som ude. Borddækning ved madpakketid. De øver sig i at hælde mælk op fra små kander. Udfordre dem til at turde afprøve nye materialer og aktiviteter. Lade børnene afprøve og udfordre dem selv motorisk.
Hvorfor bevægelse i hverdagen? Verdana 1 Hvis vores børn skal være innovative og kreative, skal de have numsen væk fra (skole-) bænken og ud for at udforske, afprøve og eksperimentere. Kjeld Fredens hjerneforsker.
Hvad opnår børnene ved bevægelse? Børn der er fysisk aktive får større kropsbevidsthed. Børn der bruger kroppen til dramatisering får en større sprogforståelse. Børn der mestre at tage tøj på og gå på toilet bliver mere selvhjulpne. Børn der både er fysisk aktive og også kan slappe af, kan holde koncentrationen længere. Børn, der er fysisk aktive, udskiller endorfiner i hjernen, der gør dem gladere. Skal vi høre meditations-musikken af noget ild. Citat: Jeppe G.
Hvad kan man far og mor gøre? Lade børnene deltage i madlavning. Gå ture i skoven, ved stranden og på marken. Lege tumlelege. Deltage i sportsaktiviteter. Sidde tæt når man læser og taler sammen. Sætte tid af til at lade børnene selv tage tøj på/af. Tænke på at det skal være sjovt og hyggeligt at bevæge sig sammen. Lade børnene hjælpe til med borddækning og rengøring. Hjælpe til i haven, med at samle blade og lue ukrudt.
Bevægelse i hverdagen. Konklusion: Vi oplever der gennem den først periode af indsatsområdet Børn og bevægelse at børnene gerne vil bevæge sig. Det giver gode stemninger og flow i grupperummene i formiddagstimerne. Børnene er gerne aktive når vi udfordre dem i nye som kendte aktiviteter. Vi er blevet mere bevidste om vekselvirkningen mellem de stillesiddende og de fysiske aktiviteter, har været givtig for gruppens deltagelse og gruppedynamikken på tværs af grupperne. Når børnene er blevet udfordret fysisk med eksempelvis løb, har de udvist en selvtilfredshed ved at kunne mestre det og til tider har de øget deres udholdenhed i forhold til at kunne løbe længere end tidligere. Børn med særlige behov har i perioden haft stor udbytte af at arbejde i mindre grupper samt haft muligheden for at kunne bevæge sig mellem fysisk aktivitet og koncentration ud fra deres udviklingsniveau. Perspektivering: Vi skal i den resterende periode have fokus på at vi til stadighed udvikler børnene til nærmeste udviklingszone gennem bevægelse i hverdagen. Samtidig skal vi fortsat have fokus på at integrere bevægelse i hverdagen ud fra de erfaringer, vi har gjort os. Med henblik på fremtiden, kan vi se det vil være optimal at involvere og vejlede forældrene mere i, hvad vi foretager os og hvad de kan gøre at tiltag i hjemmet.