i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til de samme penge" foreslår de, at børnefamilier skal have et beløb svarende til omkostningerne ved den offentlige pasning. Denne pengenefølger-barnet ordning betyder, at familierne frit kan vælge imellem offentlig pasning, privat pasning eller at passe barnet selv. I Norge indførte man en lignende ordning i 1998. Erfaringerne herfra viser, at ordningen ikke kan gennemføres for de samme penge, og heller ikke giver et bedre Danmark. De norske undersøgelser viser bl.a. at: Ordningen sænker kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Især indenfor den offentlige sektor er ordningen populær. Forringer ligestillingen imellem mænd og kvinder. Mændene bliver på arbejdspladsen, mens kvinderne udskyder karrieren. Desuden bruger kvinderne den ekstra hjemmetid til husligt arbejde. Ordningen forringer integrationen af flygtninge og indvandrere, fordi mange kvinder af anden etnisk herkomst tager barnet ud af de offentlige institutioner og dropper deres arbejde for at passe barnet hjemme. Ordningen koster mange penge for det offentlige, og øger dermed trykket på de skatteyderne, der bliver tilbage på arbejdsmarkedet. Pengene-følger-barnet ordningen er derfor ikke den rigtige løsning til at forbedre forholdene for de danske børnefamilier.
2 PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER Det vil koste kvinderne og sandsynligvis alle skatteydere penge, hvis Venstres forslag om at lade pengene følge barnet bliver gennemført. Det viser de seneste års erfaringer fra Norge. I sit oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - for de samme penge" foreslår Venstre at give alle småbørnsfamilier et fast beløb til børnepasning, som de kan forvalte efter eget ønske. Denne pengenefølger-barnet model betyder blandt andet, at familierne kan få penge af det offentlige for at passe deres egne børn. I Norge gennemførte man en lignende ordning for 2½ år siden, og erfaringerne viser, at ordningen langt fra er gratis. Nogle af erfaringerne fra Norge er bl.a. at: Ordningen sænker kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Især indenfor den offentlige sektor er ordningen populær. Ordningen forringer ligestillingen imellem mænd og kvinder. Mændene bliver på arbejdspladsen, mens kvinderne udskyder karrieren. Desuden bruger kvinderne den ekstra hjemmetid til husligt arbejde. Ordningen forringer integrationen af flygtninge og indvandrere, fordi mange kvinder af anden etnisk herkomst tager barnet ud af de offentlige institutioner og dropper deres arbejde for at passe barnet hjemme. Ordningen koster mange penge for det offentlige, og øger dermed trykket på de skatteyderne, der bliver tilbage på arbejdsmarkedet. Boks 1. Pengene følger barnet i Norge I august 1998 introducerede man i Norge en pengene-følger-barnet model for børn på et og to år. Forældre, der vælger ikke at have deres børn i offentlige institutioner, får i stedet et kontant beløb, som de kan bruge på alternativ pasning eller beholde, hvis de vælger selv at passe barnet. Da denne type ordning - internationalt set - er uprøvet, har man i Norge lavet flere grundige undersøgelser af effekten af ordningen. Det er disse undersøgelser, vi refererer til i dette papir. Undersøgelserne er bestilt og finansieret af Norges forskningsråd.
3 1. Færre kvinder på arbejdsmarkedet Når indtægtsforskellen imellem at gå derhjemme og være på arbejde bliver mindre, vælger en større del af kvinderne af blive hjemme. Forskellen har derimod stort set ingen betydning for mændene uanset, om de tjener mere eller mindre end kvinden i hjemmet. I tabel 1 kan man se forskellen i sandsynlighed for, at en kvinde med et barn på 1-2 år enten arbejdede fuld tid, deltid eller slet ikke arbejde i henholdsvis 1998 og 1999. Forskellen imellem disse to år er særlig interessant, fordi den norske ordning var gældende i hele 1999. I tabellen ses, at for alle grupperne af kvinder - uanset længden af uddannelse - faldt sandsynligheden for at have fuldtidsarbejde fra 1998 til 1999. Til gengæld steg andelen af kvinder, der ikke var i arbejde, for alle grupperne - med undtagelse af de allerhøjest uddannede. Således faldt sandsynligheden for, at en kvinde med 13-14 års uddannelse med et barn på 1-2 år var i fuldtidsarbejde fra godt 50 procent til godt 40 procent, mens sandsynligheden for, at hun ikke var i arbejde, steg fra 25 procent til godt 30 procent. Tabel 1. Sandsynligheden for at være på arbejdsmarkedet for kvinder med børn på 1-2 år Antal års skolegang 1998 1999 Fuld tid Deltid Ikke arbejde Fuld tid Deltid Ikke arbejde 7-10 32.9 26.3 40.8 28.8 25.4 45.8 11-12 48.8 25.1 26.1 34.5 29.4 36.1 13-14 51.7 23.2 25.2 41.3 28.2 30.5 15-16 64.4 20.4 15.3 48.5 27.7 23.9 17 eller mere 75.5 10.4 14.1 73.8 18.9 7.3 Kilde: Marit Rønsen "Market work, child care and household labour", Statistics Norway 2001. Tabel 6.6 side 22. I tabellen ses, at det ikke kun er kvinder med kort uddannelse, der reducerer deres arbejdstid efter indførelsen af den nye ordning. Faktisk er det kvinderne med en uddannelse på 15-16 år, der har haft det største fald i fuldtidsarbejde. Det skyldes formodentligt, at mange kvinder med disse mellemlange uddannelser er ansat i den offentlige sektor som sygeplejesker, lærere o.s.v. I tabel 2 kan man se, hvordan mønsteret på deltagelse på arbejdsmarkedet har været for denne gruppe kvinder.
4 Tabel 2. Deltagelse på arbejdsmarkedet for kvinder med 15-16 års uddannelse og små børn 15-16 års skolegang 1998 1999 indenfor: Fuld tid Deltid Ikke arbejde Fuld tid Deltid Ikke arbejde Undervisningssektoren 66.5 19.3 14.2 47.3 24.1 28.6 Sundhedsvæsen 48.1 32.8 19.1 38.4 38.4 23.2 Andet 71.5 14.3 14.2 56.8 23.5 19.8 I alt 64.4 20.4 15.3 48.5 27.7 23.9 Kilde: Marit Rønsen "Market work, child care and household labour", Statistics Norway 2001. Tabel 6.6 side 22. I tabel 2 ses det, at det især er kvinder, der er uddannet indenfor undervisning (bl.a. folkeskolelærere), som fravælger fuldtidsarbejde. Fra 1998 til 1999 er der næsten 20 procent point færre kvinder indenfor denne gruppe i fuldtidsarbejde. Indenfor sundhedsvæsnet (bl.a. sygeplejesker) havde mindre end halvdelen af kvinderne arbejde på fuld tid inden ordningens indførsel, og i 1999 fald tallet yderligere, så mindre end 4 ud af 10 kvinder arbejdede på fuld tid. Pengene-følger-barnet politikken har altså i Norge især fået kvinder i den offentlige sektor til at formindske deres aktivitet på arbejdsmarkedet. En sådan politik i Danmark vil yderligere øge manglen på bl.a. lærere og sygeplejesker. I Norges statistik har man vurderet, at den nye pengene-følger-barnet ordning umiddelbart har betydet et samlet direkte lavere arbejdsudbud på 3700 årsværk, fordi kvinderne er holdt op med at arbejde samt et fald på 1700 årsværk som følge af nedsat timetal. På længere sigt vurderes arbejdsudbuddet blandt norske kvinder med børn på 1-2 år at falde med 18 procent - svarende til cirka 10.000 årsværk. Overføres disse tal til danske forhold, må man forvente, at Venstres forslag reducerer arbejdsstyrken betydeligt mere, fordi ordningen i Norge kun omfatter børn på 1-2 år, mens Venstres forslag vil omfatte alle børn op til 6 års alderen. Det er tankevækkende, at man med møje og besvær forsøger at øge arbejdsudbuddet bl.a. ved den nye efterlønsordning, hvorefter man ved et trylleslag formindsker den igen med en pengene-følger-barnet ordning. I tabel 3 kan man se hvor mange børnefamilier, der er i Danmark. Cirka 180.000 familier havde mindst et barn imellem 0 og 2 år, mens cirka 160.000 familier havde et barn imellem 3 og 6 år (og ikke nogen yngre).
5 Tabel 3. Danske familier med børn mellem 0 og 6 år og betydningen af pengene-følger-barnet Yngste barns alder Antal familier 18% nedgang i arbejdsudbuddet, som i Norge Antal årsværk Hhv. 18 og 9% nedgang i arbejdsudbuddet 0-2 år 183 057 15 575 15 575 3-6 år 164 404 19 358 9 679 I alt 347 461 34 933 25 254 Anm.: I beregningen er der taget hensyn til, at en del kvinder allerede er ude af arbejdsstyrken s.f.a. barsel og børnepasningsorlov. Desuden er der korrigeret for kvindernes erhvervsfrekvens og deltidsfrekvens. Kilde: Statistiske efterretninger "Befolkning og valg", 2000:6, Danmarks Statistik og egne beregninger Beregner man, hvad pengene-følger-barnet politikken betyder for danske forhold, vil det direkte betyde en nedgang i arbejdsudbuddet for kvinder med børn på mellem 0 og 2 år på godt 15.000 årsværk. Resultatet for Danmark er højere end de 10.000 i Norge af flere årsager. For det første trækker det opad for Danmarks vedkommende, at barselsorloven er kortere end i Norge, mens det trækker nedad for resultatet, at en del danske kvinder allerede har trukket sig ud på børnepasningsorlov. Desuden har det betydning for resultatet, at der er flere børnefamilier i Danmark end i Norge og dermed flere, der kan bruge ordningen. Det trækker også resultatet opad, at der er færre kvinder på deltid i Danmark end i Norge og dermed flere i Danmark, der kan udnytte ordningen fuldt ud. Hvis man udvider ordningen til børn mellem 3 og 6 år, bliver den samlede effekt på arbejdsudbuddet på cirka 35.000 årsværk. Det kan dog tænkes, at tilbøjeligheden til at trække sig ud af arbejdsmarkedet er mindre, når børnene bliver ældre, så i tredje kolonne er effekten beregnet, når nedgangen i arbejdsstyrken kun er halv så stor for kvinder med ældre børn. I dette tilfælde er effekten på arbejdsudbuddet på cirka 25.000 årsværk. 2. Mindsker ligestillingen imellem mænd og kvinder Hvis kvinderne vælger at trække sig ud af arbejdsmarkedet i længere tid, når de får børn - eller vælger nedsat tid i stedet for fuldtids arbejde, påvirker det deres indkomst over livet. Indkomsten falder, både fordi kvinden går glip af en indkomst, mens hun går derhjemme (hvilket vi vender tilbage til i afsnit 4), mens også fordi hun ikke optjener anciennitet og vedligeholder sine kvalifikationer.
6 På den måde betyder pengene-følger-barnet politikken, at lønforskellene imellem mænd og kvinder øges. Men det er ikke kun på det økonomiske område, at kvinderne betaler for pengene-følger-barnet politikken. De norske undersøgelser viser nemlig, at den lavere erhvervsaktivitet ikke kun bruges til at passe børn, men også til ekstra husligt arbejde. I figur 1 ses nogle af undersøgelsens resultater. I 1999 lavede en norsk kvinde med fuldtidsarbejde og små børn i gennemsnit knap 69 procent af det huslige arbejde. Selvom det ikke er en lige fordeling af arbejdet, viser undersøgelsen dog, at der med tiden er en tendens til, at det huslige arbejde bliver mere lige fordelt med manden og kvinden i hjemmet. Figur 1. Fordelingen af arbejdet i hjemmet i Norge - før og efter nedsat arbejdstid. Kilde: Marit Rønsen "Market work, child care and household labour", Statistics Norway 2001. Tabel 6.11, side 29. Mens hvis kvinden gik fra fuldtidsarbejde til deltidsarbejde f.eks. for at passe børn, ændrer fordelingen af arbejdet i hjemmet sig. Herefter får hun igen en større del af det huslige arbejde - nemlig i alt 73 procent. Tendensen imod, at mændene efterhånden overtager en større del af det huslige arbejde, bliver altså ikke bare sat i stå, men rullet tilbage. Hvis familien således vælger at lade kvinden gå hjemme for at passe børn, får hun altså en ekstra bonus i form af mere husligt arbejde. Hun overtager simpelthen nogle af kødgryderne fra manden.
7 3. Integration af flytning og indvandrere I Norge viser erfaringerne, at pengene-følger-barnet ordningen har haft negative konsekvenser for integrationen af flygtninge og indvandrere. Forskningsinstituttet FAFO (Institutt for arbeidslivs- og velferdsforskning) har undersøgt brugen af ordning blandt etniske nordmænd, somaliere, pakistanere og vietnamesere. Resultaterne er fundet ved at interviewe 443 småbørnsfamilier i Oslo og Akershus. I tabel 4 kan man se i hvor høj grad, disse befolkningsgrupper bruger ordningen. Tabel 4. Brugen af pengene-følger-barnet ordningen blandt forskellige befolkningsgrupper Nordmænd Pakistanere Somaliere Vietnamesere 60 procent 95 procent 85 procent 89 procent Kilde: Hanne Cecilie Kavli "En dråbe, men i hvilket hav", Institutt for arbeidslivs- og velferdsforskning 2001. I tabellen ses det, at 60 procent af nordmændene med små børn benyttede sig af ordningen, mens tallet for de andre undersøgte etniske grupper var langt højere. For pakistanernes vedkommende var det stort set alle familier, der benyttede alternativ pasning til deres børn fremfor offentlige vuggestuer. En del af disse familier havde givetvis selv passet deres børn, uanset om de fik penge for det eller ej, men FAFO vurderer, at cirka 10 procent af indvandrer- og flygtningefamilierne aktivt valgte enten at tage deres børn ud af vuggestuen eller ikke søge om plads på grund af pengene-følger-barnet ordningen. En del ældre søskende (på mellem 3 og 6 år) blev også taget ud af den offentlige pasning, når moderen alligevel skulle gå derhjemme. Den gruppe af flygtninge og indvandrere, der valgte at lade deres børn blive i den offentlige pasning, var typisk dem med de længste uddannelser og de bedste kundskaber i norsk. Pengene-følger-barnet politikken forringer altså børnenes mulighed for at lære det norske sprog, fordi den daglige kontakt til norske børn forsvinder. Desuden forringer den kvindernes mulighed for at blive integreret i samfundet, da de i en årrække mister kontakten til arbejdsmarkedet. 4. De økonomiske konsekvenser af pengene-følger-barnet Kvindernes mindre aktivitet på arbejdsmarkedet betyder, at de offentlige skatteindtægter bliver mindre. I Norge har man regnet ud, hvor meget det koster den offentlige sektor, når en kvinde vælger at gå hjemme fremfor at få sit barn passet i vuggestue. Nogle af resultaterne kan ses i tabel 5.
8 Tabel 5. Offentlige nettoudgifter i Norge pr. kvinde, der vælger at gå hjemme, 1.000 kroner Mandens indtægt Kvindens tidligere Nettoudgift for det offentlige indtægt 150 60,6 250 200 89,6 250 119,5 150 66,4 400 200 95,4 250 125,2 Anm.: Tabellen viser de offentlige nettoomkostninger ved, at kvinden vælger at gå hjemme fremfor at arbejde og have sit barn i institution. Beregningen er for familier med et barn på 1-2 år. Kilde: Håkonsen, Kornstad, Løyland og Thoresen "Kontantstøtten - effekter på arbeidstilbud og inntektsfordeling", Statistics Norway 2001, tabel 5.3. side 54. I tabellen ses, at for en norsk familie, hvor både manden og kvinden tjener 250.000 kroner om året, vil det offentlige tabe 119.500 kroner bl.a. i tabte skatteindtægter, hvis kvinden vælger at passe barnet derhjemme. Pengene-følger-barnet er altså langt fra en gratis løsning for samfundet. Det er dog ikke kun det offentlige, der taber penge ved, at kvinden vælger at passe barnet derhjemme. Hun vil også selv tabe penge - både her og nu fordi hun ikke får løn, men også på længere sigt, fordi hun er længere tid væk fra arbejdsmarkedet og dermed ikke optjener anciennitet og vedligeholder sine kvalifikationer. Den langsigtede effekt er selvsagt svær at måle, men det umiddelbare tab er ligetil at beregne. I tabel 6 ses det økonomiske tab for familien ved, at moderen vælger at gå derhjemme fremfor at få et barn passet i vuggestue. Jo højere kvindens indkomst på arbejdsmarkedet er, jo større er tabet ved at gå derhjemme. Hvis familien har to børn i 1-2 års alderen, kan det faktisk ikke betale sig for en lavtlønnet kvinde at gå på arbejde fremfor at blive hjemme. At pengene-følger-barnet ordningen betyder, at det for nogen kvinder ikke kan betale sig at arbejde, er tankevækkende, da Venstre ellers plejer at slå på, at det skal kunne betale sig at arbejde - for alle.
9 Tabel 6. Norske families økonomiske tab ved at passe et barn selv, 1.000 kroner. Mandens indtægt Kvindens indtægt før Tabet for familien 150 43,8 250 200 76,9 250 109,0 150 36,9 400 200 70,0 250 102,1 Anm.: Tabellen viser familiens indkomsttab ved, at kvinden vælger at gå hjemme fremfor at arbejde og have sit barn i institution. Beregningen er for familier med et barn på 1-2 år. Kilde: Håkonsen, Kornstad, Løyland og Thoresen "Kontantstøtten - effekter på arbeidstilbud og inntektsfordeling", Statistics Norway 2001, tabel 5.3. side 54. 5. Om igen Venstres slogan "Et bedre Danmark - for de samme penge" passer meget dårligt til pengene-følgerbarnet ordningen. For det første kan ordningen ikke indføres for de samme penge, da det offentlige vil miste mange penge i skatteindtægter. For det andet er det et åbent spørgsmål, om Danmark bliver bedre, hvis forskellen på mænd og kvinder øges - både økonomisk og på den hjemlige front -, hvis integrationen af flygtninge og indvandrere sættes tilbage og hvis manglen på sygeplejesker, lærerne og andet offentligt personale bliver endnu større. Hvis man vil forbedre forholdene for børnefamilierne i Danmark, må man altså starte om igen