Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis
Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan armkrog...og er du kommende naturfagsvejleder så find sammen med en du ikke kender, men som også er kommende naturfagsvejleder i projekt Naturlig-Vis
Mål for workshoppen At I bliver præsenteret for et didaktisk perspektiv på bevægelse i skolen At I får inspiration til at inddrage bevægelse i naturfagene At I afprøver konkrete øvelser samt diskuter og vurderer, hvordan de kan understøtte læring i naturfagene At I indbyrdes udveksler erfaringer og konkrete ideer til bevægelse i naturfagene At I får kendskab til temasiden om naturfag og bevægelse på NTSnet.dk
Skolereformen har sat øget fokus på fysisk aktivitet og bevægelse i løbet af skoledagen. Hensigten er at bevægelse skal styrke elevernes sundhed, trivsel og læring. På alle klassetrin skal bevægelse indgå i et omfang, der svarer til 45 minutter dagligt i løbet af en længere og mere varieret skoledag. 2.1.3. Motion og bevægelse Det foreslås, at motion og bevægelse på alle folkeskolens klassetrin skal indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Hvordan er op til skolerne!
Mere bevægelse i skolen baggrund Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Læring fremmes bedst, hvis den fysiske aktivitet er udfordrende, varieret og indebærer succesoplevelse. fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring (Konsensusrapporten,Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011)
Mere bevægelse i skolen baggrund Fokus på samspil mellem modaliteter i læring = måder eleverne kan interagerer med stoffet på Den visuelle (at se) Den auditive (at høre) Den kinæstetiske (at bevæge sig) Den taktile (at røre/føle) Forskere inden for Kognitionsforskning konkluderer, at informationer huskes bedst, når de repræsenteres på flere måder se, høre og gøre og dermed kan understøtte hinanden (Kilde Hackmann, Roland og Peter Holmboe (2014):
Forsøg med Læring i Bevægelse 2015 Formål: at sætte fokus på og få viden om sammenhænge mellem bevægelsesaktiviteter og parametre, der har betydning for det gode læringsrum Fokus på følgende tre parametre; sociale relationer, motivation og kognition Tværinstitutionelt og videnskabeligt projekt 2013-2015 (SDU, KU, DPU og Kosmos) Projekt Forsøg med Læring i Bevægelse er initieret og finansieret af Undervisningsministeriet.
Forsøg med Læring i Bevægelse Nogle af de overordnede konklusioner Læring - Bevægelse i undervisningen: Skaber variation i timerne Skaber forbindelse mellem teori og praksis Fungerer som metafor, analogi og konkretisering af det abstrakte Åbner for andre deltagelsesformer Skaber en fælles referenceramme Kan etablere et skabende, nyfortolkende element Motivation - Bevægelse bidrager til: Øget deltagelse og engagement En ny indstilling til at gå i skole Glæde og motivation (hvis det er fagligt meningsfuldt) En legende, åben indstilling Relationer - Bevægelse bidrager til: At nye venskaber og nære relationer opstår En anden kontakt og sammenhold Gode lærer/elev relationer, men ikke nødvendigvis Man mangler forsat viden om hvilke typer af aktiviteter der virker bedst - hvor høj intensitet og hvor lang tid - de bedste implementeringsmetoder m.m. Find rapporten her
Et didaktisk perspektiv på bevægelse i skolen Inddragelse af bevægelse bør ske ud fra en faglig, pædagogisk og didaktisk begrundelse - Er målet et fagligt læringsperspektiv, trivsel eller at få pulsen op? Modellen er tænkt som et redskab, der kan kvalificere det didaktiske perspektiv på bevægelse ved at tilbyde et fælles sprog at tale og planlægge ud fra.
Bevægelse som del af faget Idræt Formål Opfyldelse af Fælles Mål for faget idræt. Den nye prøve i idræt kan give god mulighed for at idræt indgår i tværfaglige sammenhænge med bl.a. naturfagene. Eksempelvis ved fysiske målinger ift. forskellige idrætsaktiviteter.
Bevægelse ADSKILT fra den faglige undervisning Formål Læringsparathed og sundhed Motorik Konsolidering af læring (høj intensitet) Trivsel og sociale relationer Eksempelvis legepatruljer, gameboosters og bevægelsesbånd
Bevægelse som korte AKTIVE pauser i undervisningen Formål Give ilt til hjernen Modvirke interferens og bidrage til konsolidering af læring dvs.. at læringen hænger bedre fast (Jesper Von Seelen, 2014) Trivsel og sociale relationer Eksempelvis Brainbreaks, krudt af ture, pausegymnastik og små lege som ikke indeholder et fagfagligt perspektiv.
Bevægelse som STRUKTUR i undervisning - kan bruges i alle fag Formål at gøre undervisningen mere varieret og kinæstetisk fremme motivation og trivsel Eksempelvis CL, Walk-andtalk, QR koder, begrebsstafetter, DJEEO, opgaveløb, forskellige apps: Woop og Xplore2learn
Bevægelse INTEGRERET i den faglige undervisning Formål krop og bevægelse indgår som en aktiv del af læreprocesserne bidrager til at gøre abstrakt læring konkret Eksempelvis udeskoleaktiviteter, arbejde med skolehaver og feltundersøgelser, løb for at illustrere, hvad der skal til for at forbrænde en marsbar, evolutionsog planetstier, modeller af forskellige kredsløb og himmellegemernes bevægelse
Øvelse: Vandets kredsløb Tegn og forklar i stor størrelse et vandmolekyles vej gennem kredsløbet Hvilke naturfaglige kompetencer (undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation) samt faglige begreber, kan komme i spil?
Øvelse: Mindmap/Brainstorm som stafet Hvilke bevægelsesaktiviteter har I lavet sammen med jeres elever i løbet af de sidste ca. 14 dage? 1.Løb hen og skriv en aktivitet på papiret, løb tilbage til næste person i rækken brug skriveredskabet som depeche. 2.Stop op, uddyb og kategorisér ud fra de 5 perspektiver på bevægelse. Hvilke perspektiver er mest repræsenteret hvorfor mon det forholder sig sådan? 3. Er der et eller flere af perspektiverne, I gerne vil sætte mere fokus på? Hvad skal der til for at I kommer til det? 4. Får I på jeres skole opfyldt de 45 minutter? Hvis ikke, hvad skal så til for at det sker?
Husk det altid er læringsmålene der bør styre valget af bevægelsesaktivitet - og ikke omvendt! Læringmål kan være rettet mod både elevernes faglige og alsidige udvikling
Del jeres øvelser og find mere inspiration til bevægelse og naturfag på http://ntsnet.dk/bev
Tak for jeres opmærksomhed