LOKALPLAN NR. 2 KOMMUNEPLANÆNDRING NR. 75 13 FOR ØSTERKLEV VED HJERTING STRANDVEJ ESBJERG KOMMUNE 1989
HVAD ER EN KOMMUNEPLAN OG EN LOKALPLAN HVAD ER EN KOMMUNEPLAN Den 9. december 1985 vedtog Esbjerg byråd Kommuneplan 1984 92 for Esbjerg kommune. En kommuneplan er en plan for kommunens samlede område og består af en Hovedstrukturdel og en Rammedel. Hovedstrukturdelen angiver de overordnede retningslinier for hele den kommunale planlægningsvirksomhed, herunder bl.a. anvendelsen af arealer, geografisk lokalisering og trafikale sammenhænge. Rammedelen angiver rammer for lokal planlægningen. F.eks. angives maksimalbestemmelser for bygningers højde eller hvor meget en ejendom eller et område må bebygges. Ændringer i kommuneplanen kan enten ske i forbindelse med en samlet revision, der foretages hvert 4. år eller som løbende ændringer. HVAD ER EN LOKALPLAN En lokalplan er den type plan, byrådet kan anvende til at fastlægge bestemmelse om den enkelte ejendoms anvendelse og bebyggelse. Byrådet udarbejder en lokalplan f.eks. * før der igangsættes større bygge og anlægsarbejder, * hvis et bestemt bymiljø ønskes skabt eller fastholdt, * hvis et areal ønskes overført til byformål eller til sommerhusområde, * hvis et område ønskes erhvervet til offentlige formål, eller * hvis bygge og anvendelsesmulighederne iøvrigt ønskes skærpet eller lempet væsentligt i forhold til gældende bestemmelser. En lokalplan skal overholde kommuneplanen, men lokalplanen kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse, som kommuneplanen angiver. En lokalplan tinglyses på de-ejendomme den omfatter.
INDHOLDS FORTE GNELSE i INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET (hvide sider) 2 LOKALPLANENS INDHOLD 3 KOMMUNEPLANÆNDRING NR. 13: (blå sider) 5 LOKALPLAN NR. 275 (gule sider) 1. Lokalplanens formål 2. Område og zonestatus 3. Områdets anvendelse 4. Udstykninger 5. Vej-, og sti- og parkeringsforhold m.v. 6. Ledningsanlæg 7. Bebyggelsens omfang og placering 8. Bebyggelsens ydre fremtræden 9. Ubebyggede arealer 10.Forudsætninger ny bebyggelse for ibrugtagning af l1.tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder 7 7 8 9 9 9 9 10 11 11 11 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 13 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER. 13 VEDHÆFTEDE: Lokalplankort, tegn.nr. LP 275-1-89 Lokalplanen er udarbejdet af byplanafdelingen og kommuneplanændringen af egnsplanafdelingen, stads arkitektkontoret i Esbjerg.
2 BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET LOKALPLAN 275 KOMMUNEPLANÆNDRING NR. 13 Dette hæfte indeholder lokalplan nr. 275 samt Kommuneplanændring nr. 13 for et område for Øster klev ved Hjerting Strandvej. Esbjerg byråd vedtog forslag til lokalplan og kommuneplanændring den 14. august 1989. Forslaget blev fremlagt til offentlig debat fra den 22. august 1989 til og med den 17. oktober 1989. INDLEDNING BESKRIVELSE AF LOKALPLANOMRÅDET Lokalplanom~ådet er et område på Ca. 9.200 m mellem Hjerting Strandvej og Ho bugt, beliggende ud for Idrætsvejs udkørsel til Hjerting Strandvej. Det aktuelle område består dog kun af en enkelt ejendom, bestående af tre matr.nr. Området bliver en del af et større område langs stranden, der i kom muneplanen er udlagt til boligområde. harmonisk herskabsvilla, som var en begyndelse til bebyggelsen langs stranden fra Hjerting til Esbjerg. Lokaiplanen indeholder derfor bestemmelser om bevaring af hovedbygningen. Bygningen blev anvendt som bolig, indtil Mødrehjælpen i Esbjerg i 1947 erhvervede ejendommen. Der blev bygget en værelsesfløj mere ~od syd i 1959 på i alt ca. 0 380 m. I 1972 blev der pa grundens nordlige del opført en frit b~liggende forstanderbolig på 61 m. I 1979 erhvervede Ribe amtskommune ejendommen og anvendte den som rekreationshjem indtil 1988. For at sikre mod yderligere bebyggelse ud til kysten blev strandarealerne i 1940 belagt med en tinglyst strandbyggelinie. Ribe amts byudviklingsudvalg fast lagde byzonegrænsen i 1969, og den er ikke blevet ændret i den mellemliggende periode. Målet med lokalplanen er, at Østerklev igen kan anvendes til det oprindelige formål. Efter at Hjerting Strandvej var anlagt i 1913, begyndte en langsom bymæssig udvikling mellem Strandvejen og Ho bugt. I 1915 blev Wsterklev opført som bolig til Vilhelm og Andrea Hof f mann. Boligen er indrettet med fuld kælder, stueetage og udnyttet tagetage. Kælderen har vinduer placeret over terræn. Tagetagen har vinduer i gavle og kviste. Bygningen har på vestfacaden mod Ho bugt et rundt fremspring med eget teglstenskegletag, som er understøttet af fire runde mur stenssøjler. Bygningen fremtræder både fra land og vandsiden som en
LOKALPLANENS INDHOLD 3 LOKALPLANENS INDHOLD Forslaget til ændring af kommuneplanen har til formål at ændre anvendelsen fra offentlige formål til boligområde. Lokalplanen har til formål at sikre områdets anvendelse til boligformål og sikre hovedbygningen bevaret. Der må indrettes to boliger pa ejendommen. En del af den eksisterende bebyggelse kan med byrådets godkendelse nedrives og eventuelt erstattes med nybyggeri. Udover den eksisterende bebyggelse 0 ma der opføres bebyggelse så som udhuse, garager, drivhuse m.v. I boligerne kan der udøves virksomhed, som naturligt kan indpasses uden ulempe for de omkringbo ende. En del af arealet er omfattet af naturfredningslovens bestemmelser, og der må kun med byrådets og fredningsnævnets tilladelse opføres enkelte mindre bygninger, som er nødvendige for områdets drift til naturområde. På ejendommene langs Hjerting Strandvej er der en tinglyst vejbyggelinie. Arealet mellem vejbyggelinien og vejskel (Hjerting Strandvej) må ikke bebygges, uden at byrådet har givet tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Området skal sammenlægges til et matr. nr. Lokalplanen træder først i kraft, 0 nar kommuneplanændringen har fundet sted.
KOMMUNEPLANÆNDRING NR. 13 5 Forudsætning Forslag til Ændring nr.13 Ifølge kommuneplanens hovedstrukturdel og rammedel er ejendommen fastlagt som offentligt område til institutioner og anlæg, hvor bebyggelsesprocenten fastsættes til højst 40. Miljø- og planlægningsudvalget vedtog den 11. april 1989 at søge kommuneplanen ændret, så den pågældende ejendoms anvendelse ændres fra offentlige formål til lav boligbebyggelse. Vedtagelse af ændringen medfører, at det nuværende institutionsområde OA 433/3 (Offentlige institutioner og anlæg) som vist på kortet ændres til BB 433 (Lav boligbebyggelse). En vedtagelse af forslaget medfører ændringer i hovedstrukturdelens kortbilag 1 og 4 samt i rammedelens kortbilag C og tekst som følger. HOVEDSTRUKTURDEL Kortbilag 1 og Kortbilag 1 (Boligområder) og kortbilag 4 4 til hoved-et1 (Offentlige w139 443 m224 områder) 443 lsbt ændres ved at det strukturdel offentlige område til institutioner og anlæg overføres til parcelhusområde. Grundmateriale: G.odætisk Institut. Capyright
6 KOMMtJNEPLANÆNDRING NR. 13 RAMMEDEL Kortbilag C til rammedel Pa kortbilag C vedrørende Hjerting overføres område OA 433/3 (Offentlige institutioner og anlæg) til område BB 433 (Lav boligbebyggelse). Udsnit af kommuneplanens kortbilag C til rammedel Grundmateriale: Geodætisk Institut. Copyrmght På side 81 under Offentlige formål ændres afsnittet OA Offentlige institutioner og anlæg til: OA Offentlige institutioner og anlæg Område OA 432/1, OA 432/2, AO 433/1 og OA 433/2. a) Områderne er beliggende i byzone. b) Bebyggelsesprocenten for område OA 432/1 og OA 433/1 fastsættes ikke højere end 40. For områderne OA 432/2 og OA 433/2 fastsættes bebyggelsesprocenten ikke højere end 20 for hvert enkelt område. c) Bebyggelsens etageantal fastsættes for område OA 432/1 og OA 433/1 til højst 1 1/2 etage. For områderne OA 432/2 og OA 433/2 fastsættes bestemmelse om bygningshøjde og etageantal til højst henholdsvis 8,5 m og 2 etager.
. LOKALPLANEN LOKALPLAN NR. 275 for et område mellem Hjerting Strandvej og strandarealerne ved Ho bugt. Afsnit 1 I henhold til kommuneplanen (lov nr. 287 af 26. juni 1975 med senere ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2.1. nævnte område. LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanen har til formål, at ændre områdets anvendelse til bol igformål at sikre bevaringsværdige bygninger bevaret at sikre, at der ikke opføres bebyggelse til flere boligenheder. Afsnit 2 OMRåDE- OG ZONESTATUS 2.1. Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede lokalplankort, tegning nr. LP 275-1 89 og omfatter dele af matr.nr.e 61, 6x og 6x Hjerting samt parcellen, der efter den 1. juni 1989 sammenlægges fra de nævnte ejendomme i det om - fang, ejendommene helt eller delvist ligger inden for lokalplanområdet. Lokalplanområdet er beliggende i byzone og forbliver i byzone. 2.2. Lokalplanen træder først i kraft, når der foreligger en ændring af kommuneplanen 1984-92 med fornødne bestemmelser.
LOKALPLANEN Afsnit 3 OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1. Området må kun anvendes til bolig formål. 3.2. Der kan indrettes to boliger på ejendommen. 3.3. Der kan drives en sådan erhvervsvirksomhed, der normalt udføres i beboelsesområ det under forudsætning af, at virksomheden drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelse ikke ændres bl.a. ved skiltning og lignende, og at omra dets karakter af bolig kvarter ikke brydes, at virksomheden ikke medfører ulempe for de omboende, at virksomheden ikke medfører behov for parkering af motorkøretøjer, der ikke er plads til på den pågældende ejendom, at beboelse på den pågældende ejendom eller i den pågældende bolig opretholdes, at erhvervsanvendelsen maksimalt udgør 25% af etagearealet. På arealet omfattet af bestemmelserne om strandbeskyt telseslinien kan byrådet give tilladelse til at opføre enkelte mindre bygninger eller anlæg, såfremt det er nødvendigt til brug for udnyttelse af området til rekreative formål og i Øvrigt kan indpasses i området. Dette forudsætter dog dispensation i henhold til naturfrednings- 1ov~ns ~ 46 (se fodnote nr. 1 Strandbyggelinie er tinglyst den 16. december 1940.
. LOKALPLLANEN 9 Afsnit 4 UDSTYKNINGER 4.1. Området skal saminenlægges til en matrikel, der ikke senere må underudstykkes. Afsnit 5 VEJ-, STI- OG PARKERINGSFORHOLD M.V 5.1. Vejadgang til ejendommen skal ske fra Hjerting Strandvej. 5.2. Der skal etableres en off ent lig stiadgang fra Hjerting Strandvej til strandarealerne som vist på lokalpiankortet. 5.3. Vejbyggelinie Langs Hjerting Strandvej er tinglyst en vejbyggelinie med en placering som vist på ved hæftede kortbilag tegn.nr. LP 275 1 89. Arealet mellem byggelinien og vejskellet må ikke anvendes til nogen form for bebyggelse uden byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Afsnit 6 LEDNINGSANLÆG M.V 6.1. Ledningsanlæg m.v. vil, hvor det er nødvendigt, blive sikret i en tinglyst deklaration. Herunder medregnes bestemmelser om vedligeholdelse. Afsnit 7 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 7.1. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25. 7.2. Hovedbygningen må ikke nedrives og må kun ombygges eller restaureres udvendigt med byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.
10 LOKALPLANEN 7.3. Dele af den eksisterende bebyggelse kan nedrives med byrådets særlige godkendelse og erstattes med nybyggeri i overensstemmelse med bygge lovgivningen og med byrådets særlige godkendelse. 7.4. Udover den eksisterende bebyggelse kan der opføres bebyggelse så som udhuse, garager, drivhuse m.v. med byrådets særlige godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Afsnit 8 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 8.1. Bygningers ydervægge skal fremtræde som blank teglstensmur. Skrå tagflader skal dækkes med tegl. Andre materialer kan anvendes med byrådets særlige godkendelse. 8.2. Bebyggelsens ydre fremtræden skal godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde. 8.3. Bebyggelse, der er underkastet naturfredningslovens bestemmelser, skal tillige godkendes af Fredningsnævnet for Ribe amt. 8.4. Skiltning og reklamering må kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 8.5. Der må ikke opsættes nogen form for synlige antenner.
LQKALP LANEN 11 Afsnit 9 UBEBYGGEDE AREALER 9.1. Hegn i skel mod offentlige veje og stier må kun etableres som levende hegn i en afstand af 0,3 m fra skel i max. 1,80 m højde i skel. Hegn i naboskel etableres som fælles hegn efter aftale med de pågældende naboer. 9.2. På ejendommens ubebyggede arealer må der ikke ske opbevaring af uindregistrerede campingvogne og andre uind registrerede køretøjer. Afsnit 10 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING AF NY BEBYGGELSE lo.l.ny bebyggelse skal inden ibrugtagning være tilsluttet det offentlige kloak, vand, el og fjernvarmenet. Afsnit 11 TILLADELSER ELLER DISPENSATIONER FRA ANDRE MYNDIGHEDER 1l.l.Uanset foranstående bestemmelser må der ikke på arealer, der er omfattet af fredningsbestemmelser, foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold eller opføres ny bebyggelse, før der er opnået tilladelse hertil fra Fredningsnævnet for Ribe amt om dispensation fra naturfredningslovens bestemmelser, jfr. ~ 46, stk. 6.
: 12 LOKAL? LANEN Vedtagelsespåtegning juridisk chef I henhold til ~ 27 i lov om Kommuneplanlægning vedtages foranstå ende lokalplan endeligt. Esbjerg byråd A. K. Nielsen juridisk chef
LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING LOKAI~PLANENS RETSVIRKNINGER 13 LOKALPLANENS FORHOLD TIL DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING Lokalplanområdet er i kommuneplan 1984 92 udlagt til offentligt formål. Kommuneplanændring nr. 13 udlægger lokalplanområdet til boligformål, lav boligbebyggelse. Lokalplanen overholder kommunepla nen med kommuneplanændring nr. 13. LOKALPLANENS RETSVI EKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokaiplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, jfr. kommuneplanlovens 31 kun bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., planen. der er indeholdt i Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokal plan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen.
HJERT~NG STRANDVEJ 4 I i6 I!~ SIGNATUR: 4 [~..1 I S S SJ BYZONEGR~NSE. VEJBVGGELINIE -~ STRANDFREDNINGSUNIE JItfflVWHhI~ 3 M OFFENTUG Sfl ~ BEVAR~NGSVERD~GHOVEDBYGN~NG HO BUST ANDET BEBYGGELSE LOKALPLAN NR. 275 TEGN~NR. LP~275~1-89 MAL: 1:1000 DATO: O1aO6~89 BYPLANAFDEUNGEN STADSARK~TEKTEN I ESBJERG
I~OKALPLANENS RETSVIRKNINGER Lokalplanen indeholder i afsnit 7.2. bestemmelse om, at hovedbygningen ikke må nedrives. Ejeren kan derfor efter kommuneplanlovens ~ 33 under visse forudsætninger kræve ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Lokalplanen træder først i kraft efter kommuneplanændring med fornødne bestemmelser.