Form let med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet best r af fłlgende 5 afsnit:

Notat Forvaltning: konomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 18. september 2009 Udf rdiget af: Brian Hansen Vedrłrende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2010 Notatet sendes/sendt til: konomiudvalg og byr d (til 2. behandlingen) Ved byr dets 2. behandling af budgettet den 5. oktober 2009 skal det besluttes, om kommunen skal v lge det statsgaranterede eller selvbudgetterede udskrivningsgrundlag i 2010. Form let med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet best r af fłlgende 5 afsnit: Hvilke variable er interessante? Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering 2010 de aktuelle tal. Lidt historik (valget mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2007-2009) Fłlsomhedsanalyse vedr. 2010 Sammenfatning og indstilling. 1. Hvilke variable er interessante? Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering afh nger b de af udviklingen i egne variable og udviklingen p landsplan. Fłlgende 4 variable har betydning for valget: Udskrivningsgrundlaget i Randers Folketallet i Randers Grundv rdierne i Randers Udskrivningsgrundlaget p landsplan. Som det fremg r af fłlsomhedsanalysen i afsnit 4 er det langtfra alle variable, der har

- 2 - lige stor betydning. Udviklingen i udskrivningsgrundlaget p landsplan er klart det mest afgłrende, n r vi i Randers skal v lge mellem statsgaranti eller selvbudgettering (tidligere havde ogs de samlede nettodrifts- og anl gsudgifter betydning for valget, men dette er ikke tilf ldet l ngere 1 ) Nedenfor beskrives ovenn vte variable hver for sig. Form let er at beskrive, hvordan variablen p virker valget mellem statsgaranti og selvbudgettering og sammenligne det aktuelle skłn for variablen med de statsgaranterede tal. Den egentlige fłlsomhedsanalyse foretages dog fłrst i afsnit 4 nedenfor. 1.1. Udskrivningsgrundlaget i Randers Hvis kommunens eget udskrivningsgrundlag stiger vil selvbudgettering alt andet lige blive mere fordelagtig. Et stigende udskrivningsgrundlag i Randers vil dog betyde at udligningsbelłbene bliver mindre. Nettoresultatet ved et stigende udskrivningsgrundlag er derfor ikke s rlig stort. En tommelfingerregel siger at kommunen hłjst beholder 15% af en skattestigning, idet udligningen spiser resten. KL har den 10/9 nedjusteret skłnnet over v ksten i udskrivningsgrundlaget p landsplan, jf nedenst ende tabel, der ogs viser kommunens eget skłn: Tabel 1 V kst i udskrivningsgrundlaget 2007-08 2008-09 2009-10 I alt Statsgaranti-skłn (juni) 2,3 0,7 5,9 9,0 Nyt skłn KL (sep) 1,5 1,4 5,5 8,5 Eget skłn 1,8 1,4 5,5 8,9 Med KLs nye skłn neds ttes den samlede v kst 2007-2010 fra 9,0% (statsgaranti) til 8,5%. I Randers forventes dog en samlet v kst p 8,9%, hvilket skyldes, at vores skłn over v ksten fra 2007 til 2008 ligger 0,3 pct. point over KLs skłn 2. En opgłrelse fra KL viser, at der er store forskelle i v ksten fra 2007 til 2008 mellem de enkelte regioner. I hovedstaden ligger v ksten p 2,5% - alts v sentligt over gennemsnittet. I region Syddanmark og Nordjylland ligger man stort set p gennemsnittet, mens region Sj lland og is r Midtjylland ligger klart under sidstn vnte med gennemsnitlige v kstprocenter p kun ca. 0,6%. 1 Minireformen af udligningssystemet i for ret 2009 betłd en oml gning af ordningen for tilskud til ugunstigt stillede kommuner. Tidligere blev tilskuddet givet hvis det beregnede strukturelle underskud var stłrre end 25% af de samlede nettodrifts- og anl gsudgifter. Nu gives tilskuddet, hvis det strukturelle underskud er stłrre end 96,5% af det landsgennemsnitlige underskud. Det betyder at en ndring i de samlede nettodrifts- og anl gsudgifter nu kun har meget begr nset betydning for valget, hvorfor denne ikke medtages i beskrivelsen ovenfor. 2 Tallene er baseret p den seneste kłrsel fra Told og Skat (27. kłrsel af 9/9 2009), hvor 98,8% af skatteyderne er optalt.

- 3 - rsagen til KLs store nedjustering fra 2007 til 2008 er, at det forventede overskud fra selvst ndige virksomheder er nedjusteret fra en positiv v kst p 2,9% til en negativ v kst p 3,3 procent. Og her ligger ogs forklaringen p, at v ksten i Randers ligger over landsgennemsnittet. De selvst ndige virksomheders andel af vores udskrivningsgrundlag er nemlig lavere end gennemsnittet og et fald i v ksten hos selvst ndige virksomheder rammer derfor ikke kommunen s h rdt som de łvrige kommuner 3. Samlet forventes i Randers en v kst p 8,9% fra 2007-2010 - alts ganske t t p den statsgaranterede v kst p 9,0%. Nedenst ende tabel viser belłbene i mio. kr. : Tabel 2 Udskrivningsgrundlaget 2010 Mio. kr. Statsgaranti 12.248,2 Eget skłn 12.242,6 Forskel 5,6 Med det nuv rende skłn over udskrivningsgrundlaget ligger vi alts kun 5,6 mio. kr. under statsgarantien. 1.2 Folketallet i Randers Stłrrelsen af tilskud/udligning afh nger i hłj grad af folketallet. Der udlignes nemlig i forhold til det beregnede strukturelle underskud pr. indbygger og bloktilskuddet fordeles i forhold til den enkelte kommunes andel af folketallet i hele landet. En tommelfingerregel siger, at 1 person mere vil betyde 30.000 kr. mere i udligning. Det statsgaranterede betalingskommunefolketal pr. 1/1 2010 siger 94.969. Ved opgłrelsen af dette tal benytter Ministeriet befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik, der pr. 1/1 2010 siger 94.812 personer. Hertil l gges en betalingskommunekorrektion p 157 personer (baseret p erfaring fra sidste r) i alt 94.969 personer. Spłrgsm let er nu, om vi kan forvente at ligge over eller under dette tal. Det aktuelle folketal for Randers (pr. 7/9 09) siger 94.627 personer, hvilket er v sentligt over kommunens egen prognose, der kun siger 94.429 personer pr. 1/1 2010. Det vurderes derfor, at kommunens egen prognose denne gang ikke er retvisende. Et godt bud p folketallet pr. 1/1 2010 vil v re, at v ksten i 2009 bliver lige s stor som v ksten i 2008, dvs. 568 personer. Med et udgangspunkt pr. 1/1 2009 p 94.212 personer forventes dermed et folketal pr. 1/1 2010 p 94.780 personer. Hertil l gges en betalingskommunekorrektion p 160 personer, s det samlede 3 P landsplan udgłr overskuddet af selvst ndige virksomheder 11,3% af det samlede udskrivningsgrundlag og for kommunerne i region Midt er det tilsvarende tal 12,9 %. I Randers er tallet kun 10,3%.

- 4 - betalingskommunefolketal bliver 94.940 personer alts 29 personer mindre end statsgarantien. 1.3 Grundv rdierne i Randers. Kommunens grundv rdier indg r i beskatningsgrundlaget med en v gt p 9,7%. Jo hłjere v rdien er des hłjere vil de beregnede skatteindt gter v re og dermed et mindre udligningsbelłb. Der g lder alts at jo hłjere grundv rdier des stłrre fordel ved statsgaranti. Og jo lavere grundv rdier des stłrre fordel ved selvbudgettering 4. P baggrund af de seneste tal forventes de afgiftspligtige grundv rdier i 2010 at udgłre 8,890 mio. kr., mens statsgarantien siger 8.884,8 alts er eget skłn 5,2 mio. kr. hłjere. Traditionelt har grundv rdierne kun en begr nset betydning for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering (se ogs afsnit 4). 1.4 Udskrivningsgrundlag p landsplan Som n vnt spiller udskrivningsgrundlaget p landsplan en afgłrende rolle for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Et lavere udskrivningsgrundlag betyder nemlig (alt andet lige) stłrre udligningsbelłb totalt set p landsplan. Men disse udligningsbelłb finansieres via bloktilskuddet, som alts dermed bliver mindre. Sammenh ngen kan bedst illustreres med de ndringer der sker for Randers som fłlge af det ndrede skłn fra KL over udskrivningsgrundlaget. Nedenst ende tabel viser, hvad der sker med kommunens bloktilskud og udligningsbelłb udelukkende som fłlge af ndringerne p landsplan: Tabel 3 Konsekvenser af Mio. kr. Basisbudget Efter ndringer p landsplan ndringer i landstallene Forskel Bloktilskud -240,0-234,7 5,3 Udligning -1.218,9-1.210,0 8,9 I alt -1.458,9-1.444,7 14,1 Tabellen viser, at ndringer p landsplan isoleret set betyder en mindreindt gt for Randers p 14,1 mio. kr. Sagt med andre ord: fordelen ved statsgaranti bliver 14,1 mio. kr. stłrre for Randers som fłlge af ndringerne p landsplan. Og dette vel at m rke uden at vi har ndret egne variable overhovedet. Bloktilskuddet Den lavere v kst i udskrivningsgrundlaget p landsplan betyder at det strukturelle 4 Forklaringen p denne lidt m rkv rdige sammenh ng er, at der ikke gives statsgaranti p grundskyldsprovenuet. De statsgaranterede grundv rdier indg r udelukkende ved beregning af det statsgaranterede beskatningsgrundlag, der bruges til udligningsberegningerne.

- 5 - underskud p landsplan forłges fra 15.064 kr. pr. indbygger til 15.139 kr. pr. indbygger. Dette medfłrer at udligningsbelłbene p landsplan forłges med 307 mio. kr. disse 307 mio. kr som finansieres via bloktilskuddet svarende til at bloktilskuddet bliver 5,3 mio. kr. lavere for Randers. Udligning (til kommuner med hłjt strukturelt underskud) Kommuner modtager et yderligere udligningstilskud, hvis kommunens beregnede strukturelle underskud er stłrre end 96,5% af det landsgennemsnitlige underskud. Der udlignes med yderligere 32% af den del, der ligger over denne gr nse. N r udskrivningsgrundlaget p landsplan formindskes bliver det landsgennemsnitlige underskud stłrre. For Randers er der imidlertid ingen ndring i det beregnede underskud. Det betyder at vi modtager et mindre udligningstilskud fra denne ordning. Ovenst ende viser, at ndringerne p landsplan har stor betydning for tilskuds- og udligningsbelłbene og dermed ogs for kommunens valg mellem statsgaranti og selvbudgettering. Der henvises til afsnit 4 for en n rmere analyse.

- 6-2. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2010 Ovenn vnte afsnit indeholder en beskrivelse af de faktorer der har indflydelse p valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Nedenfor vises disse variable i tabelform sammenholdt med de statsgaranterede belłb: Tabel 4 Variable ved valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Mio. kr. Selvbudgettering Statsgaranti Forskel Egne tal Udskrivningsgrundlag 12.242,6 12.248,2 5,6 Betalingskommunefolketal (antal) 94.940 94.969 29 Grundv rdier 8.890,0 8.884,8-5,2 Landstal Udskrivningsgrundlag 776.633 780.249 3.616 Bloktilskud 13.658 17.743 4.084 Med udgangspunkt i ovenst ende tabel kan der nu beregnes fłlgende fordel ved at v lge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2010: Tabel 5 Fordelen for Randers ved statsgaranti i 2010 Mio. kr. Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Indkomstskatteprovenu -3.135,5-3.134,1-1,4 Tilskud og udligning -1.545,4-1.545,3-0,2 Nettoprovenu -4.681,0-4.679,4-1,6 Efterregulering af tilskud/udligning i 2013 0,0 13,3-13,3 I alt inkl efterreg -4.681,0-4.666,0-15,0 (- angiver indt gt/merindt gt) Tabellen viser en skłnnet merindt gt ved statsgaranti p 15,0 mio. kr. - fordelt med en merindt gt p 1,6 mio. kr. i 2010 og en merindt gt p 13,3 mio. kr i 2013 (vedr. 2010).

- 7-3. Lidt historisk (hvordan gik det i 2007-09) I 2007 og 2008 valgte kommunen at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget, mens vi i 2009 valgte det statsgaranterede grundlag. Det er nu interessant at se, hvordan det faktisk er g et/forventes at g. Nedenst ende tabel viser resultatet. Bem rk, at 2007 er endelig opgjort, 2008 er t t p at v re endelig, mens resultatet for 2009 stadig er usikkert: Tabel 6 Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2007-09 2007 2008 2009 Gevinst ved selvbudgettering (mio. kr., -39,7-4,3 83,5 minus angiver gevinst) Valg af selvbudgettering Ja Ja Nej Rigtigt valg Ja Ja Ja Tabellen viser at gevinsten ved selvbudgettering i 2007 var 39,7 mio. kr. Ved budgetl gningen for 2009 blev der forventet en gevinst p 27,9 mio. kr. og merindt gten p 11,8 mio. kr. er indregnet i basisbudgettet for 2010. Resultatet for 2008 siger p.t. en lille gevinst ved selvbudgettering p 4,3 mio. kr. Ved budgetl gningen for 2009 blev der forventet en gevinst p 3,5 mio. kr. alts t t p det nuv rende skłn. I basisbudgettet for 2010 blev der imidlertid forventet en gevinst p 22,5 mio. kr. Men nedjusteringen af udskrivningsgrundlaget p landsplan har medfłrt, at fordelen nu kun er 4,3 mio. kr. alts en mindreindt gt fra basisbudgettet til det nuv rende skłn p 18,2 mio. kr. Mindreindt gten indregnes som teknisk korrektion til 2. behandlingen af budgettet 5. Udsvingene vedrłrende 2008 viser, i hvor hłj grad valget er afh landsplan som kommunen ikke har indflydelse p. Da 2008 nu n forventes der dog ikke l ngere at ske de store udsving. ngig af faktorer p sten er opgjort, Fordelen ved statsgaranti i 2009 siger pt. 83,5 mio. kr. Selv om tallet fortsat er meget usikkert tyder alt dog p en betydelig gevinst ved valg af statsgaranti. Kommunen har valgt rigtigt i 2007. Og indtil videre ser det ogs ud til at valget i 2008 og 2009 har v ret rigtige omend 2008 stadig kan tippe til fordel for statsgaranti. Men ovenst ende viser ogs, at der er betydelig udsving i beregningen af gevinsten prim rt som fłlge af ndrede skłn p landsplan. Det giver derfor god mening at se lidt n rmere p en r kke fłlsomhedsberegninger inden det endelige valg for 2010 skal tr ffes, jf nedenst ende afsnit. 5 P skattesiden er der en positiv efterregulering p 5,8 mio. kr. P udligningen er der en negativ efterregulering p 24,0 mio. kr. alts en samlet negativ regulering p 18,2 mio. kr. Det skal bem rkes, at kommunerne kompenseres via balancetilskuddet for den negative efterregulering i 2008 (se ogs łkonomiafdelingens notat af 17/9 Nyt skłn over skat, tilskud og udligning).

- 8-4. Fłlsomhedsanalyse Som allerede n vnt har b de kommunens egne tal og landstal betydning for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Det er prim rt fłlgende 4 variable, der er relevante for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering: Udskrivningsgrundlag, Randers Folketal, Randers Grundv rdier, Randers Udskrivningsgrundlag/bloktilskud p landsplan Nedenfor foretages en fłlsomhedsanalyse for disse 4 variable hver for sig. Med andre ord foruds ttes, at kun den relevante variabel ndres, s ledes at den isolerede effekt af ndringen fremkommer. I virkelighedens verden vil flere ndringer sikkert ske samtidigt, men ikke desto mindre kan analysen anvendes til at give et bud p hvor sikkert valget af statsgarantien m formodes at v re. 4.1 Udskrivningsgrundlag, Randers Kommunens eget skłn over udskrivningsgrundlaget i 2010 ligger lidt under det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, nemlig 5,6 mio. kr. Ved statsgaranti vil kommunen derfor modtage 1,4 mio. kr. mere i skatteindt gt. Til geng ld modtager kommunen 1,2 mio. kr. mindre i udligning dvs. nettoresultatet er kun 0,2 mio. kr. Da udligningen s ledes neutraliserer det meste af ndringen i skatteindt gten skal der ske store ndringer fłr selvbudgettering bliver mest fordelagtig. Beregninger viser at udskrivningsgrundlaget skal stige til 12.710,0 mio. kr. alts med 467 mio. kr. fłr selvbudgettering bliver mere fordelagtig. Dette svarer til en stigning fra 2008 til 2010 p 11,0%, hvor der p.t. kun forventes en stigning p 6,9%. En s dan stigning vurderes ikke som v rende realistisk. 4.2. Kommunens folketal Kommunens eget skłn over folketallet pr. 1/1 2010 (94.940) ligger ganske t t p det statsgaranterede folketal (94.969) nemlig kun 29 personer under. De 29 personer betyder isoleret set et tab ved valg af selvbudgettering p 877.000 kr. svarende til at hver person i gennemsnit betyder ca. 30.000 kr. i tilskud/udligning. Spłrgsm let er nu, hvor mange personer vi skal op p, fłr selvbudgettering bliver mest fordelagtig. Beregninger viser, at folketallet skal stige med 500 personer til 95.440 pr 1/1 2010 fłr selvbudgettering bliver mere fordelagtig. En s dan stigning vurderes ikke som v rende realistisk.

- 9-4.3. Kommunens grundv rdier Kommunens eget skłn over grundv rdierne i 2010 siger 8.890,0 mio. kr., mens statsgarantien siger 8.884,8 alts 5,2 mio. kr. mere. Hvis kommunens eget skłn var sammenfaldende med statsgarantien ville fordelen ved statsgarantien falde med 114.000 kr. Beregninger viser at de afgiftspligtige grundv rdier skal falde med 685 mio. kr. fłr selvbudgettering bliver mest fordelagtigt. Et s dant fald er helt urealistisk 6. 4.4 Udskrivningsgrundlag/bloktilskud p landsplan Kommunens egne tal ligger forholdsvis t t p de statsgaranterede tal. Fordelen ved statsgaranti p 15 mio. kr. skyldes derfor i langt overvejende grad de nye tal for udskrivningsgrundlaget p landsplan. Sagt med andre ord: Hvis Kl ikke havde fremsendt ndringer til landstallene ville der n sten v re dłdt lłb mellem statsgaranti og selvbudgettering. Derfor er det vigtigt at vurdere, hvor meget foruds tningerne p landsplan skal ndres fłr valget tipper til fordel for selvbudgettering. Beregninger viser, at hvis udskrivningsgrundlaget p landsplan i 2010 bliver 780,1 mia. kr. i stedet for 776,3 mia. kr. vil selvbudgettering v re lige s fordel som statsgarantien. En s dan ndring svarer til at v kstprocenten fra 2009 til 2010 ndres fra 5,5% til 6,0% - alts forłges med 0,5%. Hvorvidt en s dan stigning er realistisk eller ej er umiddelbart sv rt at vurdere. Det hele afh nger jo af, hvorn r łkonomien for alvor vender ovenp finanskrisen. Men det kan konstateres, at KL i deres nye skłn nedsat har nedsat skłnnet over v ksten fra 2009-10 med 0,4 pct. point som fłlge af forventning om flere arbejdslłse i den private sektor. S ud fra de helt aktuelle forventninger vil en v kstprocent fra 2009 til 2010 p 6,0% v re for hłj. 6 De afgiftspligtige grundv rdier er baseret p vurderingen pr. 1/10 2008. Eneste ndring vedrłrer derfor klagesager og der vil v re tale om ndringer af begr nset omfang.

- 10-5. Sammenfatning og indstilling. Kommunen skal senest ved 2. behandlingen af budget 2010-13 tage stilling til valg mellem et statsgaranteret og selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Tallene for 2007-09 viser, at kommunen indtil videre har valgt rigtigt. I 2007 valgte kommunen at selvbudgettere og gevinsten er endelig opgjort til 39,7 mio. kr. I 2008 har kommunen ogs valgt at selvbudgettere og her viser den (n sten endelige) opgłrelse en gevinst p 4,3 mio. kr. I 2009 valgte kommunen statsgaranti og her siger den forelłbige opgłrelse en gevinst p 83,5 mio. kr. Ud fra de nuv rende budgetforuds tninger kan der beregnes en fordel ved statsgaranti p 15,0 mio. kr. i 2010. Kommunens egne tal (b de udskrivningsgrundlag, folketal og grundv rdier) ligger t t p de statsgaranterede belłb. Langt hovedparten af gevinsten ved statsgaranti skyldes ndringer i tallene p landsplan. Inden valget mellem statsgaranti og selvbudgettering skal tr ffes er det p sin plads at undersłge, hvor meget de enkelte variable skal ndres fłr selvbudgettering bliver lige s fordelagtig som statsgarantien. Nedenst ende tabel sammenfatter disse fłlsomhedsanalyser: Tabel 7 Sammenfatning af fłlsomhedsanalyser vedr. 2010 Mio. kr. Aktuelt skłn Hvis selv = stat Kommentar Udskrivningsgrundlag, Randers Folketal (antal personer), Randers 12.242,6 12.710,0 Ikke realistisk (vil svare til en stigning fra 2008 til 2010 p 11,0%, hvor der p.t. forventes en stigning p 6,9%) 94.940 95.440 Ikke realistisk (vil kr ve en v kst de sidste 4 m neder p 813 personer, hvor der hele sidste r kun var en v kst p 568 personer) Grundv rdier, Randers 8.890 8.205 Total urealistisk (v rdierne er baseret p vurderingen p 1/10 2008 og der forekommer kun mindre ndringer som fłlge af klager) Udskrivningsgrundlag, land 776.633 780.140 Svarer til en yderligere stigning p 0,5 pct. point fra 2009 til 2010, s vi n r op p en v kst p 6,0%. Realismen afh nger af, hvorn r finanskrisen vender, men ud fra de aktuelle tal er et v kstskłn p 6,0% for hłj. Ovenst ende tabel viser, at ndringer i kommunens egne variable ikke vurderes at kunne ndre p fordelen ved statsgarantien. Den stłrste usikkerhed er udviklingen p landsplan herunder is r hvorn r łkonomien for alvor vender ovenp finanskrisen. I den forbindelse er det v rd at bem rke, at KL netop har nedjusteret forventningerne til udviklingen fra 2009 til 2010 med 0,4 pct. point som fłlge af en forventning om, at den private besk ftigelse vil falde med yderligere 10.000 personer i forhold til tidligere skłn. - Hvis łkonomien vender hurtigere end forventet kan det ikke udelukkes at selvbudgettering vil v re det mest fordelagtige i 2010. Men vi kan ogs let komme i den situation at skłnnene fra KL m nedjusteres yderligere som fłlge af finanskrisen. P baggrund af ovenst ende beskrivelse og fłlsomhedsanalyse foresl s, at

- 11 - kommunen v lger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2010.