Maj 2006. BygSoL. Første del Rapport til Den Europæiske Socialfond for perioden Januar maj 2006

Maj 2006 BygSoL Første del Rapport til Den Europæiske Socialfond for perioden Januar maj 2006

INDHOLD: FORORD 3 ARBEJSORGANISATION OG UDDANNELSE 4 VIDENPRODUKTER 4 ET TILBUD TIL LEDERE OG VIRKSOMHEDER I BYGGERIET 5 LIVSLANG LÆRING I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV 7 EVALUERING 11 SLUTEVALUERING I ET BYGSOL-PERSPEKTIV 11 ORGANISATION 12 BYGSOL-SEMINAR MARTS 2006 12 ET NETVÆRK FOR BYGGEBRANCHENS LÆRINGSPROCESSER OG VIDENBEHOV 20 STRATEGI FOR MAINSTREAMING 22 INTERNATIONALT 24 INTERNATIONAL KONFERENCE BYGGERIET UNDER ANKLAGE 24 IMPLEMENTERINGSPROGRAM 31 OVERSIGT 31 PROCESPLANLAGNING AF BYGGEPROCESSER 37 2

FORORD Redegørelse for første trimester 2006 dækker perioden 1. januar 31. april. 2006 Taastrup, maj 2006 Henriette Hall Andersen og Allan Dam Projektleder Projektkoordinator BygSoL BygSoL Teknologisk Institut Teknologisk Institut 3

ARBEJSORGANISATION OG UDDANNELSE BygSoL: VIDENPRODUKTER I perioden er der blevet arbejdet med undervisnings- og formidlingsmaterialer, som omhandler nogle af de mest aktuelle ledelsesprincipper i byggebranchen på alle organisationsniveauer og som alle berører kadencepunktet i BygSoL-projektet og dagens byggeri: Samarbejdet! BygSoL-projektet står over for at skulle formidle projektets resultater og gennemføre udviklings-og uddannelsesforløb for ledere, faglærere og tillidsfolk. Derfor er der til denne opgave arbejdet med udkast til et arbejdshæfte, der både kan tjene som grundlag for formidling, og som undervisningsmateriale i uddannelsesforløbene. Formidlingsmaterialet som danner grundlag for Arbejdshæftet: BygSoL om samarbejde og læring har følgende og foreløbige disposition: - Implementering og ledelse af læreprocesser - Ledelse og værdier - Kommunikation, fortælling og nærvær - Partnering som samarbejdsform - Coaching en vejledning - Arbejdsmiljø i en ny optik for samarbejde Med henblik på læring er det tanken med Arbejdshæftet: - at tage ved lære af de erfaringer, som allerede er gjort i BygSoL - at lære fra sig igen ved at rejse og besvare de spørgsmål omkring disse temaer, som ligger tættest på byggepladsens organisering Med Arbejdshæftet forsøges også opfyldt flere ambitioner: - at komme rundt om emnerne i en aktuel teoretisk tilgang - at selektere og vende den aktuelle teori til en relevans for byggepladsens praktikere - at forenkle stoffet i sprog og form Til forståelse af de særlige præmisser, der gælder for fælles læring på byggepladsen for de professionelle aktører ingeniørerne og arkitekterne har et sæt af læringsforståelser, og håndværkerne en anden. Den læringsmodel, som er udarbejdet for BygSol, tager dette med i den daglige praksis. Vigtige nøglebegreber i den sammenhæng er dialog, refleksion og tid til refleksion. Til forberedelsen af udviklings-og uddannelsesforløb for ledere, undervisere og tillidsfolk (som beskrevet i forrige trimester) ligger nu udkast klar til gennemførelse af lederforløbet, der er gengivet på side 5 og 6. Som en vigtig del af forløbet er BygSoL s strategi for erfaringsopsamling og vidensopbygning forsøgt inddraget, og tænkt som grundlag for forankring og videreførelse af byggebranchens mere systematiske måde at arbejde med opsamling af erfaring og deling af viden. Endeligt udkast til udviklings-og uddannelsesforløb for undervisere og tillidsrepræsentanter vil ligge klar i løbet af 2. trimester 2006. 4

ET TILBUD TIL LEDERE OG VIRKSOMHEDER I BYGGERIET Det nye lederskab Fra oktober til december 2006 vil BygSoL, i samarbejde med Teknologisk Institut, Handelshøjskolen i København, Erhvervsakademi Vest og Erhvervsakademi Nordsjælland, udbyde et nyt uddannelsesforløb for byggeriets ledere, specielt branchens mange mellemledere. BygSoL-projektet giver nu byggeriets ledere en enestående mulighed for indblik i en ny ledelsesstil, der introducerer en ny måde at tænke og handle på. Tilgangen til det nye lederskab og et nyt grundlag for de sociale relationer i organisationen, bygger på filosofien. Fordi filosofien kan løfte det faglige perspektiv op på et højere plan, hvor det er muligt at sammenligne fagligheder, og fordi filosofien radikalt stiller spørgsmålet om sammenhængen mellem faglighed og eksistens, mellem professionalisme og livsudfoldelse. Som leder får du på uddannelsen et nyt beredskab til at agere og arbejde i fællesskab med andre mennesker, på en måde der er logisk og pragmatisk i en ny rammeforståelse af processer, sammenhænge, strukturer og problemer. Der vil blive knyttet an til det strategiske felt og den praksis, der er defineret organisatorisk og teknisk. Uddannelsen giver også lederen redskaber til at identificere, forstå, fortolke, vurdere, forandre og skabe begivenheder og deres forløb. Erfaringsopsamling og vidensopbygning Da erfaringsopsamling og vidensopbygning er byggebranchens akilleshæl lægges der både under og efter uddannelsesforløbet stor vægt på erfaringsudveksling. BygSoL-projektet vil inden sin afslutning etablere et vidensforum, hvorfra hele projektets arsenal af erfaringer og resultater bredt kan formidles og forankres i byggeriet, herunder et netværk, der opdaterer genereret viden om byggebranchens læreprocesser og vidensbehov. Der vil derfor efter afslutning af modulerne blive tilbudt et opfølgende seminar i januar 2007, og uddannelsespartnerne i BygSoL vil efterfølgende stå til rådighed med vejledning og feedback for ledere og virksomheder. Prisen for disse ydelser vil afhænge af partnerskabets projektøkonomi til den tid. Forløb og praktik Uddannelsesforløbet gennemføres som intensiv undervisning i 3x2 dage over en periode på 2 til 3 måneder med mellemliggende øvelser/opgaver i praksis. Da uddannelsesforløbet i første omgang bliver gennemført som udviklingsforsøg kan det gennemføres til en favørpris på kr. 4.900. Prisen gælder hele forløbet og dækker bl.a. omkostninger til professionelt undervisningsmateriale og forplejning. Gennemgående undervisere vil være professor Ole Fogh Kirkeby fra Center for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen og HD er i Organisation og Ledelse Dorthe Ingerslev fra Erhvervsakademiet Nordsjælland. Gæsteoplægsholdere vil i samarbejde med deltagerne blive inddraget i den udstrækning det er muligt. Gennemgående kursusledere vil være projektkoordinator Allan Dam, BygSoL-Teknologisk Institut og uddannelseskonsulent Brita Keller, Erhvervsakademiet Nordsjælland. For nærmere oplysning Kontakt Teknologisk Institut, BygSoL, tlf.: 7220 2273 - Yderligere information www.bygsol.dk 5

Modul 1 Modul 2 Modul 3 1. dag Byggeriet som arbejdsplads Introduktion - Introduktion af uddannelse og præsentation af deltagere - De sidste årtiers udvikling af arbejdspladsen - Introduktion til ledelse af projekt og proces Globalisering - Videnssamfund - Teknologi og arbejdsorganisering - Uddelegering af ansvar og kompetencer Praktik - Metoder til management, lederskab og organisation - Nye samarbejdsformer - Ledelseserfaringer - Praktisk case 2. dag Læring og ledelse i projektsammenhæng Arbejde og læring - Læring som individuelt og kollektivt mål - Læring som udvikling af medarbejderkompetencer og som ledelsesstrategi - Livslang læring Projektledelse - Projekt som ledelses og organisationsstrategisk funktion - Selvudvikling og lederskab - Projektet som begivenhed Praktik - Hvor der handles, der ledes - Læring med effekt på bundlinien - Projektledelses-modeller i lyset af autonomi og kontrol - Workshop: Projektledelse Team og ledelse, lederen som coach Vidensdeling-og ledelse Krop og viden Team som organisation - Den historiske baggrund i håndværket og i laugssystemet - Teamwork og coaching - De nye teknologiers rolle - Teams i forskellige sektorer og brancher Teamledelse - Historie og strategisk indhold - Typologier og metoder - Ledelsesopgaver i spændingsfeltet mellem kontrol, selvbestemmelse og selvkontrol Praktik - Coaching filosofi versus psykologi - Coaching erfaringer - Workshop om teamledelse Vejledning og coaching Kommunikation - Grundlaget for at forstå andre mennesker - Sprogets rolle i lederskabet - Begreber om organisatorisk fællesskab - Ledervejledning og dialogformer Virksomhedskultur - Human Ressource management - Facilities Management (FM) - Lean Construction - Nøgletalssystemer - Værdiledelse - Kontraktstyring Praktik - Konflikt som ressource - Coaching via fish bowl - Arbejdsbegrebet i det kapitalistiske industrisamfund - Lederskab, intelligens og følelser - Social intelligens og social fantasi Anerkendelse - Anerkendelse filosofisk, organisatorisk og ledelsesmæssigt - Forholdet mellem arbejdsliv og privatliv Praktik - Videndeling og lederskab i byggeriet - Redskaber til erfaringsopsamling og vidensdeling i praksis Begivenhedsledelse som grundlag for en ny ledelsesstil Ledelse og organisering - Forholdet mellem økonomi, teknologi, sociale og værdimæssige dimensioner - Identitetsperspektiver for medarbejderen, personen og mennesket Begivenhedsledelse - Dømme-og handlekraft i praksis - Personlig udvikling og selvformning - Nye kontrol-teknologier med fokus på selvkontrol Praktik - Den refleksive praktiker - Tjek på teamet et teamudviklingsværktøj - Evaluering af kursusforløb og praktisk case - Udlevering af kursusbevis - Workshop om praktisk case - Midtvejsevaluering Dato 3-4. oktober 2006 23-24. oktober 2006 23-24. november 2006 Sted Teknologisk Institut - Taastrup Teknologisk Institut - Taastrup Teknologisk Institut Taastrup KURSUSMATERIALE: Indhold: BYGSOL-ARBEJDSPAPIRER OM SAMARBEJDE OG - Implementering og ledelse af læreprocesser LÆRING - Ledelse og værdier - Kommunikation, fortælling og nærvær - Partnering som samarbejdsform - Coaching en vejledning - Arbejdsmiljø i en ny optik for samarbejde 6

LIVSLANG LÆRING I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV DET NYE AMU OG EFTERUDDANNELSE AF FAGLÆRERE Konferencen i Middelfart: Bedre byggeri-bedre uddannelser blev fulgt op på et møde i Århus den 7. februar 2006. Frank Tonsberg, direktør for EUC Nordvestsjælland, startede med at byde velkommen, og var glad for at se den interesse, der var for mødets emne. Han konkluderede, at skolernes rolle ændres i fremtiden, hvor vi skal være mere aktive partnere i kompetenceudviklingen, og vi skal være til stede på virksomheden. Vi skal også kende læreprocesserne, ikke kun på skolen, men også på den enkelte virksomhed. Frank forsatte med at stille spørgsmålet: Hvad er det så skolerne kan gøre? Nogle af svarene kan være: Øge vores kendskab til læreprocesser på arbejdspladsen Kompetencenær udvikling er en skolesag, ikke kun en lærersag Tæt samarbejde mellem undervisere, konsulenter og virksomhederne Videndeling skal styrkes i samarbejde mellem skolerne/ lærerne og virksomhederne Partnerskab om læring i arbejdslivet bør indgå som et strategiområde på den enkelte skole/ skolesamarbejde Virksomhedernes medarbejdere er ikke kunder, men samarbejdspartnere Etablering af formelle netværk og partnerskaber Afklaring og afstemning af forventninger til partnerskaberne En forudsætning for partnerskab er bedre kendskab til hinanden Vi skal sætte fokus på vore egne kompetencer: Hvad kan vi? Hvad mangler vi? Fokus på efteruddannelse af faglærerne. Hvad har EUC Nordvestsjælland så gjort i den retning. Vi har i de sidste 7-8 år deltaget i en række projekter, der skal fremme læringen inden for byggeriet. Det startede med BygAttac, BygLOK og videre med BygSoL. Derudover har vi stået for tre efterfølgende TUP projekter, hvor vi er startet med en læring om praksisnære undervisningsprincipper til i dag, hvor vi vil tage springet og bringe lærerne ud til virksomhederne. Frank Tonsberg sluttede med et ønske om, at disse efteruddannelser af faglærerne ville blive til noget, så alle parter vil få gavn af uddannelsen. Chefkonsulent for BAI, Bill De Place, startede med at belyse, at der er ca. 30.000 der bruger BAI s efteruddannelse om året. Rollefordelingen og arbejdsopgaver er fordelt således at efteruddannelsesudvalgene tager sig af: Produkterne Kompetencebehov Uddannelsesbehov 7

Og skolerne tager sig af: Valg af udbud Markedsføring Oplysning, rådgivning og dialog i forhold til det lokale erhvervsliv Kursusdesigning Undervisningsplanlægning og formidling Brug af faglige kompetencer Brug af pædagogik Kvalitetssikring og evaluering af undervisningen Bill forklarede at faglærerne som regel er ansat på snævre faglige kompetencer, så det er nødvendigt at efteruddanne lærerne, hvis de skal medvirke som praksisnære aktører, i det felt der er mellem skolen og virksomheden. Hvilke kompetencer er det så lærerne skal besidde? Det er bl.a.: Uddannelsessælger Rådgiver Coacher Kursusdesigner Sparringspartner med virksomheden Bill mente at det er vigtigt at lærerne er krumtapper i disse forløb, ellers sker der ikke noget. Bill sluttede med at hentyde, at der kunne ligge en mulighed i at kombiansætte lærerne, så de var ansat halvt hos skolen og halvt i virksomheden. Bill har søgt om penge i UVM, til at financier denne efteruddannelse. Hvis dette bliver negativt, må vi sammensætte en efteruddannelse ud fra de eksisterende kompetencebeskrivelser der findes i øjeblikket. Steen Elsborg berettede om en undersøgelse han har foretaget i nogle virksomheder inden for byggeriet. Hovedkonklusionen er klar. Der er i dag et stort uudnyttet potentiale for at gennemføre efteruddannelse i sektoren. Både virksomhederne og håndværkerne kan se behovet for at efteruddanne sig. Men der er meget få der tager initiativ til at gøre noget ved det, og der er kun få der kender mulighederne i det Ny AMU system. Undersøgelsens perspektiv er, hvilke former for efteruddannelse der er behov for, inden for Bygge- og anlægsområdet og hvordan der skabes et udbytterigt samspil om kompetenceudvikling mellem håndværkere, virksomhed og skoler? Til det første svares der, at det skal være relevante, spændende og brugbare kurser, og at: Indholdet skal tage afsæt i dagligdagen og herfra tilføre nyt Kurserne skal være intensive, der skal stilles krav til deltagerne Formen i sig selv skal motivere håndværkere er uvant med at sidde stille Underviserne skal være fremme i skoene Underviserne skal også pædagogisk kunne håndtere de mange forskellige situationer, som altid opstår 8

Helt centralt skal kurserne tage afsæt i nuet og i fremtiden ikke i fortiden. Til det andet, er det op til faglærerne og skolen at geare sig til at gå i dialog med virksomhederne, og at designe læringsforløb, der både tager afsæt i og understøtter deltagernes praksislæring. På sigt vil det medføre et forpligtende partnerskab mellem skole og virksomhed, til gavn for begge parter. Virksomhederne synes at muligheden for lønrefusion er et stort aktiv, men det der åbner dørene i virksomhederne er oplevelsen af kvalitet, fleksibilitet og medindflydelse. Konklusionen fra konferencen i Middelfart den 16. november 2005 var, at fremtidens faglærere skal kunne: Skabe og vedligeholde god kontakt til virksomheder Afdække behov og muligheder for læring i virksomheder Designe læringsforløb Gennemføre praksisbaseret undervisning Hvordan kan det tænkes organiseret? Det kunne være en gruppe af interesserede skoler og faglærere der sammensættes nationalt eller regionalt og danner et netværk. Derefter udvælges der nogle virksomheder, der er indstillet på at gå ind i et aktivt samarbejde om læring i virksomheden. Derefter afholdes der nogle indledende arbejdsseminarer med deltagelse af lærere, virksomhedsrepræsentanter, skoleledere og konsulenter. Studiegrupper kan eventuelt sammensættes på tværs af skolerne med eksempelvis 4 lærere i hver, som tildeles en vejledergruppe bestående af en skoleleder og en konsulent fra projektet. Efteruddannelsen af faglærerne kunne organiseres som splitkurser med konsulenter som observerende coaches. Disse kurser kunne se således ud: 1. modul: Indgå og vedligeholde virksomhedskontakt 2. modul: At tilrettelægge fleksible undervisningsforløb 3. modul: At gennemføre fleksible undervisningsforløb 4. modul: At forankre i virksomheden og på skolen Dokumentation og systematisk evaluering integreres i alle moduler. Formålet med mødet i dag er, at få diskuteret og kvalificeret det videre forløb, så det giver et overblik over muligheden for at rekruttere lærere til efteruddannelsen, og sikre en ledelsesmæssig opbakning og derved medvirke til en organisatorisk forankring af projektet. Hvordan kan man på fornuftig vis udforme en delmængde, en pilotudgave eller et forstudie til denne efteruddannelse af faglærere? Uddrag af dialogen: Hospitanttjeneste er en oplagt mulighed Vi kan lære af de steder vi sender vores elever. Hvad vil man se på, når man kommer i virksomhederne, og hvad lægger de vægt på? 9

Der skal gerne blive et samspil mellem de grupper vi ønsker der gennemgår en uddannelse. Foruden efteruddannelsen af lærerne, ønsker vi også uddannelse for mellemledere, medarbejderne og tillidsfolk. Det vil være en god idé med efteruddannelse for lærerne inden for hospitant tjeneste og coaching. Lærerne kan danne teams som skal på en længere uddannelse, der organiseres over en længere periode. dvs. mere tyngde i uddannelsen EUC Nordvestsjælland aftaler nærmere med BygSoL og BAI om det videre forløb, og påbegynder på baggrund af skolernes tilbagemelding allerede nu rekruttering af lærere til efteruddannelsesforløbet. 10

EVALUERING SLUTEVALUERING I ET BYGSOL-PERSPEKTIV På baggrund af slutevalueringer- og resultater kan følgende konkluderende perspektiv drages: BygSoL er teambaseret udvikling: Forløbene har vist, at når medarbejderne får gode indflydelsesmuligheder, så tager en væsentlig majoritet det som en positiv mulighed for at præge deres egen arbejdssituation og går ind i det med engagement og medansvar for udviklingen. Det skal sikres, at denne majoritet får gode betingelser. Alle samarbejdspartnere skal med fra begyndelsen og må give håndslag på at medvirke aktivt for at BygSoL tænkningen realiseres på pladsen. Det skal også sikres, at samarbejdet mellem håndværkere og ledelse vedvarende i byggesagen gives selvstændig opmærksomhed. Grundig introduktion af nye medarbejdere er central i den henseende, og megen og konstruktiv dialog er afgørende for at bevare og udvikle den nødvendige atmosfære. Forløbene peger endvidere på, at det i fremtiden kunne være perspektivrigt at etablere strategisk sammenhæng mellem tre mødetyper på pladsen: Nemlig sjakmøder afholdt ugentligt, hvor ledere ikke deltager, formandsmøder ligeledes afholdt ugentligt og så BygSoL-stormøder afholdt hver anden, tredje eller fjerde uge. BygSoL er kompetenceudvikling i praksis: Forløbene peger på, at BygSoL-processen er kompetenceudviklende og forløbene er dermed yderst perspektivrigt i forhold til den igangværende transformering af ikke mindst AMU fra kursusbaseret undervisning til praksisnær kompetenceudvikling. Stien er ved at blive trådt. Forløbene peger på, at BygSoL s fremtidige rolle skal deles mellem i det daglige at understøtte det eksisterende læringsrum/ den uformelle læring på arbejdspladsen og på møderne udfordre praksislæringen gennem tematiserede input og diskussioner, der tager udgangspunkt eller perspektiveres i konkrete problemstillinger fra arbejdsdagen. Og det kræver en eller anden form for undersøgende eller coachende tilstedeværelse med jævne mellemrum i den daglige byggeproces. Forløbet peger også på, at BygSoL skal blive bedre til løbende at bevidstgøre om kompetenceudviklingen og måske endda afsluttende implementere praktiske øvelser i de lærte? Der er brug for et udvidet partnerskab: Der er behov for, at BygSoL træder mere i karakter og videreudvikler sin tænkning fra at være leverandør af uddannelsesydelser til at blive kompetencepartner ved i samarbejdet at indgå som ligeværdig forhandlingspartner med særligt ansvar for at fastholde udviklingslogikken. Og der er behov for at virksomhederne gør det samme; ændrer sin tænkning fra kunde til kompetencepartner. BygSoL skal blive en udfarende og krævende kompetencepartner, der fokuserer på at understøtte og udfordre det daglige læringsrum i arbejdet og som igennem hele forløbet fastholder udviklingsfokuseringen. Der er brug for en mellemlederuddannelse: Alle parter peger på, at årtiers eller århundredes vaner om at lederen i byggebranchen som den envejskommunikerende og bestemmende skal ændres for at BygSoL's potentialer skal kunne realiseres. Håndværkerne peger på behovet for lederudvikling og ledere på alle niveauer peger også selv på behovet for at håndtere uddelegering af ansvar samtidig med at der forventes en coachende indsats. Der er tale om fundamentalt nye lederkompetencer og det kræver målrettet uddannelse. Det vil være oplagt at integrere dette i det videre forløb af BygSoL. 11

ORGANISATION BYGSOL-SEMINAR MARTS 2006 Fra forandring til forankring Af Bent Barnardi BygSoLs seminar 31. marts samlede 50 deltagere, hvor hele spektret fra forandring til forankring blev diskuteret Styregruppens bud på fremtiden for de høstede BygSoL-erfaringer Formidling og forankring af BygSoL var temaet for styregruppens afdeling på seminaret. Divisionsdirektør Bjørn Lykke Jensen, Teknologisk Institut, indledte med en kort historisk gennemgang af Teknologisk Institut og dets rolle gennem mere end 100 som et nytænkende væsen. Jensens indlæg var illustreret med dejlige, gamle billeder smat enkelte nye, der dokumenterer, at der er sket meget på 100 år, men ikke alle steder. Uden at agitere begrundede Bjørn Lykke Jensen, hvorfor BygSoL hører hjemme og fortsat bør høre hjemme på Teknologisk Institut. Han citerede instituttets grundlægger og direktør fra 1906 til 1950, Gunnar Gregersen: Instituttet skal bidrage til at bringe den nyeste viden i arbejde uden unødvendige videnskabelige svinkeærinder. Byggeledere skal på græs Med billedet af en ko med kæde om halsen oppe på storskærmen slog faglig sekretær i Konstruktørforeningen Jacob Ravn Thomsen til lyd for, at den gamle byggeleder-type bør sendes på græs. Jacob Ravn Thomsen trak linierne skarpt op. - Nogle tror på nye metoder til en bedre styring af byggeprocessen med kortere byggetid, større indtjening, færre arbejdsulykkes og højere kvalitet som nogle af fordelene. Andre er ligeglade og siger det går jo meget godt, som det går i dag., forklarede Jacob Ravn Thomsen. Han ønsker ikke at afskaffe de gamle byggeledere - kun deres type og adfærd. - Byggeriet skal udvikles. Det kan gøres ved at udvikle byggelederne. Konstruktørskolerne har en vigtig rolle i udviklingen, sagde Thomsen og fortalte, at der er stor interesse blandt foreningens medlemmer for den viden, som BygSoL og Lean Construction har. Derfor er der allerede dannet et konstruktør-netværk, som fem skoler deltager i, forklarede Jacob Ravn Thomsen og dokumenterede dermed, at BygSoL allerede er forankret på uddannelsesinstitutionerne inden for konstruktør-faget. - De unge synes, det er sjovt med dynamik, men vi skal osse ha fat i de gamle. Efteruddannelse er vigtig. Skab et pres nedefra for at få adgang til efteruddannelse, opfordrede han og fortsatte med endnu er opfordring: - Hent byggeledere ind udefra. Gerne kvinder med fagligheden i orden! Jacob Ravn Thomsen efterlyste konkretisering og lagde ikke skjul på, at han selv har svært ved at forklare, hvad BygSoL indtil nu har ført til. Han nævnte dog de positive resultater af sikkerhedsarbejdet på byggepladsen BB20 på Bispebjerg i København som et godt eksempel, der osse har imponeret Arbejdsmiljøinstituttet. - Efteruddannelse - det skal til, når behovet er der, sluttede Jacob Ravn Thomsen. Og viste på skærmen, at hans ko endnu står på græsmarken og venter på den gamle byggeleder-type. 12

Samarbejde betaler sig - Bygningsarbejderne skal med i beslutningerne. Det vil give byggeriet et løft, indledte konsulent Sidse Buch, Bygge-, Anlægs- og Træindustriens Kartel (BAT) sit indlæg. - At samarbejde betaler sig, har vi allerede set, og BAT forventer, at de deltagende virksomheder vil bruge erfaringerne, også efter projektets afslutning. Og vi forventer, at projektet vil gøre en forskel, sagde Sidse Buch, inden hun opstillede BATs model for forankring i ledelsen i byggeriet. Ledelsen på alle niveauer skal blive bedre til at tænke strategisk og langsigtet Mellemlederlaget skal uddelegere ansvar frem for at kontrollere og udstikke ordrer Bygningsarbejderne skal være parate til at påtage sig det nødvendige ansvar - og for forankring i uddannelsessystemet Nye kurser i lærlingeuddannelserne Nye kurser i efteruddannelsessystemet Når virksomhederne begynder at efterspørge kurser skal de være klar. På den måde bliver BygSoL-principperne flyttet fra et projekt til en naturlig del af byggeriet De faglige folk skal klædes på Lærerstaben skal uddannes De første kurser er allerede udviklet BAT vil gøre en indsats for at sprede BygSoL-erfaringerne gennem fagblade, kurser og via mund-til-mund-metoden. Om BygSoLs fremtid sagde Sidse Buch, at afslutningen på projektet helst ikke skal betyde afslutningen på at tænke nede fra og op. BygSoL bør Ikke blot være en engangsforestilling! BygSoL-erfaringerne skal bringes videre gennem virksomhedernes ledelser, uddannelsessystemet og spredes blandt bygningsarbejdere og virksomheder. Fokus på livslang læring Direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri, lagde ud med at slå fast, at Teknologisk Institut er en god ramme for BygSoL. - Og BygSoL bør forankres på Teknologisk Institut. Michael Nielsen mener, der primært bør fokuseres på læring på byggepladsen. Lean Construction, last planner og tværgående samarbejde er ved at vinde indpas på nogle områder i byggeriet. - Men LEAN er kun ét af mange tankesæt. Brug flere! opfordrede Michael Nielsen, der osse søgte at se byggeriet i globaliseringens lys. Fremover vil konkurrencen på byggepladserne ikke stå mellem jyske og københavnske håndværkere, men mod nogle, der taler anderledes. Derfor er kompetence vigtig, sagde Michael Nielsen. Dansk Byggeri-direktøren mener, at læring skal flyttes ud på byggepladserne, men Michael Nielsen betragter en byggeplads som en flygtig organisation. - Læring er ikke bare to driblinger og en scoring. Derfor skal der fokus på livslang læring og udvikling af kompetencer, men virksomhederne mangler rådgivning om, hvordan man kan uddanne på byggepladserne. - Læring på byggepladsen skal gøres til en del af produktionsprocessen og forankres som en del af produktionsvirkeligheden, og uddannelsesinstitutionerne skal gøre sig klar til at 13

tilbyde byggepladslæring og have som succeskriterium at gennemføre undervisning på byggepladserne, sagde Michael Nielsen, der også mener, at erfaringerne fra BygSoL skal indarbejdes i efteruddannelsessystemet såvel det offentlige via Byggeriets Uddannelser som via private udbud. Fra Michael Nielsens synspunkt har Lean-tankegangen svært ved at få fodfæste hos de udførende virksomheder i det danske byggeerhverv, og BygSoL har svært ved at skabe varig ændring ud over udviklingsfasen. - Erkend at Lean-tankegangen er et af flere relevante bud på udviklingen af byggeriets produktion og gør viden om Lean-construction tilgængelig for virksomheder på forskelligt ledelsesniveau, foreslog Michael Nielsen og fastslog, at der er behov for generelt at styrke ledelseskompetencen i byggeriet. Forankring skal efter Michael Nielsens mening ske i virksomhederne og i uddannelsessystemet. - Men også ved, at byggeriets aktører ændrer værdier, holdninger og kultur. I den måde vi planlægger byggeri - som en del af værdikæden. Horisontalt ved planlægning af projekt og produktion. Vertikalt ved produktionskoordinering i byggeprocessen. Og ved at tænke i nye produkter og processer fx systemleverancer og nyindustrialisering, sagde Michael Nielsen. Hans vision for forankring af BygSoL-erfaringerne rummer et eller flere videncentre. - Jeg ser Lean-construction DK, Teknologisk Institut og uddannelsesinstitutionerne i videncenter-roller, sluttede Michael Nielsen. BygSoL er inde i sit sidste år Det er næsten som en fætter og kusine-fest at være til BygSoL-seminar. De fleste kender hinanden, men hvem er det nu lige, der sidder derovre ved Fætter Gert? Og de to dér, var da vist ikke med sidst! Og, åh nej! Ham havde jeg helt glemt. Han er altid så kedelig! Men kusinerne fra Fyn er der krudt i. Det bliver spændende at høre, hvad de nu har gang i! En hurtig runde med håndtryk i lokalet. Go dag, go dag. - Sæt jer hos dem, I ikke ser så tit, opfordrer fætter Steen, der som altid er toastmaster. Det gør vi så, og festen - undskyld..! seminaret er i gang. Selv om der er meget at glæde sig over, er det ikke nogen fest. BygSoL er inde i sit sidste år. Og der er meget, der skal nås inden lukketid. Uddannelser i verdensklasse Projektkoordinator Allan Dam, Teknologisk Institut, lagde i en slags status hårdt ud med at betegne BygSoL som en dannelsesrejse for teoretikere og praktikere, for virksomheder og uddannelsesinstitutioner. - BygSoL er en ny tilgang til og forståelse af uddannelse og læring, konkluderede Allan Dam efter en skematisk gennemgang af de forskellige elementer i en BygSoL-byggeproces. Regeringens Globaliseringsråd har sat uddannelse på dagsordenen - oven i købet Uddannelser i verdensklasse. 1. Vi skal lære at kunne forholde os til andre, som vi i den sidste ende ikke deler faglighed og verdensbillede med. 2. Løsningen er ikke at omdanne uddannelsessystemet til erhvervslivets korte uddannelseskurser. 3. Vi skal udvikle nye undervisningsformer og bedre forståelse af langsigtede læringsforløb. Vi skal være verdensmestre i læring. 4. Vi skal have viden om, hvordan praksis ser ud, og hvordan den forandrer sig. Undervisere og forskere skal på efteruddannelse i praksis. 14

5. Vi skal have fokus på nye fagligheder og opprioritere ledelsesdimensionen. Allan relaterede Globaliseringsrådets visioner til BygSoL og fastslog, at byggepladsen er læreplads for både byggefolk, undervisere og forskere. Fra forandring til forankring Teknologisk Institut og BygSoL har naturligvis forventninger om, at det tre-årige forløb sætter sig spor - blandt andet ved forankring af uddannelse og institutioner. Der er allerede planlagt kurser for mellemledere, faglærere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og lærlinge i efteråret 2006 med diverse organisationer og institutioner som arrangører. - For ledere i byggeriet er der i efteråret planlagt et kursus- og uddannelsesforløb med tre moduler: 1. Introduktion til ledelse. Projekt & Proces 2. Team & ledelse. Lederen som coach 3. En anerkendende kultur. Begivenhedsledelse og handlekraft, oplyste Allan Dam. Byggeakademiets vinterskole-forløb er foreløbigt planlagt til og med 2008 med støt stigende krav og fagligt niveau. Erfaringer skal anvendes BygSoLs projektansvalige, Pernille Walløe, gennemgik herefter BygSoL-processens evalueringsfase og betonede det vigtige i, at erfaringer skal anvendes i resten af forløbet og i kommende forløb - på ethvert projekt, i virksomheden, hos partnerne og i BygSoL. - Det specielle ved byggeriets natur er, at sjak forlader pladsen, og nye kommer til. Derfor skal der foretages evalueringer løbende, sagde Pernille Walløe og understregede, at data og interviews skal behandles hurtigst muligt, så sjakkene kan få tilbagemeldinger, inden de forlader pladsen. Blandt de data, der kan indsamles i evalueringsfasen nævnte Pernille Walløe: nøgletal, ulykkesfrekvenser, mangler, overholdelse af tidsfrister og økonomi. Pernille Walløe anbefalede at anvende Logical Framework Approach, der er en metode til systematisk at planlægge og monitorere projekter, som grundlag for evalueringen. Projektet lukker, men ideen lever! Projektkoordinator og proceskonsulent Henriette Hall-Andersen inviterede både til grill-party og julegave-uddeling, da hun fremlagde planerne for den resterende del af BygSoL-perioden. Selv om BygSoL formelt er i sit sidste leveår, har BygSoL en vision, der rækker frem mod år 2020. Visionen vil blive temaet ved et grill-party, når vejret er blevet bedre, lovede Henriette Hall-Andersen. - Viden-netværket og EU s 7. rammeprogram bliver taget op, til efteråret -høsttiden med kartofler og lavthængende frugter, fortsatte hun. Og om forankring i branchen og på uddannelsesinstitutioner lovede Henriette Hall-Andersen med stor omsorg for BygSoL, at når året og BygSoLs tid rinder ud ved juletid, skal stafetten gives videre. Børn skal sendes hjemmefra, men forældrene er der altid. Sådan er det osse i BygSoLfamilien. Og fætre og kusiner kan man vel osse støtte sig til! 15

Workshops om værdier Efter frokostpausen samlede deltagerne sig i to workshop-grupper. Eftermiddagen blev anvendt til oplæg fra BygSoL-aktører og gruppevise debatter om forankring. Fælles tegnestue Workshop 1 fik blandt andet et oplæg fra arkitekt Lisbet Wolters, Kobra Arkitekter i Herning, der fortalte om praktiske forsøg i projekteringsfasen.med udgangspunkt i det veloverståede boligbyggeri Dalgasparken og den igangværende nyopførelse og renovering af boliger til handicappede, Bytoften. Lisbet Wolters erfaringer om samarbejde er, at der skal formuleres konkrete mål, det skal aftales, hvor meget der skal investeres i samarbejdsformen, succeskriterierne skal formuleres, og der skal være nogle spilleregler for, hvad der skal gøres, når noget brænder på. - For at få et samarbejde til at fungere skal alle bidrage med deres egen viden, tage ansvar for fremskridt i processen, man skal være forberedt og deltage aktivt, og man skal være engageret og holde fokus, sagde Lisbet Wolters. Herning-folkene har arbejdet som team på de to byggepladser i mere end tre år. - Oplevelsen af at være et team skyrkes ved at udbygge et godt tillidsforhold, ved at fastholde person-sammensætningen i teamet, ved at fastlægge et niveau for entreprisesummen, som derefter er fælles mål for alle parter, gennem en kreativ proces og ved at workshopforløbet bruges til at fastlægge byggeriets rammer, så der er et fælles udgangspunkt for projekteringen, forklarede Lisbet Wolters. Kommunikation er et nøgleord i samarbejdet. I Herning har parterne etableret en fælles tegnestue, hvor leveranceteamet har fælles fysiske rammer, hvor der arbejdes seriøst med tidsplanen ved hjalp af gule sedler i mange farver. Et af målene er at reducere den tid, der bruges på mails, breve, tegningsrettelser, principielle godkendelser et cetera. Tre succeskriterier Projektleder René Lynge Pedersen, HP-Gruppen, og faglærer Finn Pedersen, EUC Nord, berettede med afsæt i lokale projekter om nordjyske BygSoL-erfaringer. - Tilfredse kunder, tilfredse medarbejdere og tilfredse samarbejdspartnere er vore succeskriterier, sagde René Lynge Pedersen, og uddybede, at god kvalitet, der er afleveret til tiden uden fejl og mangler giver tilfredse kunder og fastholder og styrker HP-Gruppens renommé. - Tilfredse medarbejdere styrker firma-ånden, er mere engagerede og tænker på helheden. Og når samarbejdspartnere er tilfredse, styrkes det tværfaglige samarbejde, sagde René Lynge Pedersen. HP-Gruppen har anvendt BygSoL-principper ved byggerier i Skagen og Sæby i 2005 og i år. Resultatet af processen gøres således op: Direkte aftaler med underentreprenører. Forståelse for at aftaler overholdes. Vigtigheden i en korrekt kommunikation. Større ansvar til svendene. Tættere samarbejde. Færre fejl og mangler. Øget sikkerhed og bedre arbejdsmiljø. Tilfredse kunder. 16

HP-Gruppens erfaringer føres videre i kommende byggerier i blandt andet Hjørring og Lønstrup. Alvor, sandhed og flid Medarbejderen er virksomhedens vigtigste ressource og står i centrum for opgavevaretagelse og udvikling. - Vi fokuserer på til stadighed at have rette m/k på rette plads til rette tid til den rette løn, forklarede administrerende direktør Bent Johnsen, Hans Ulrik Jensen A/S, i sit workshopoplæg omværdibaseret ledelse, erfaringsopsamling og videndeling. Når alvor og sandhed forenes med flid, nås målet, er mottoet for den 28 år gamle entreprenør-virksomhed i Auning på Djursland. Bent Johnsen forklarede, at Hans Ulrik Jensen A/S i samarbejde med firmaets medarbejdere har defineret de grundlæggende værdier, der skal præge virksomheden i fremtiden. Alle medarbejdere har givet mindst tre bud på, hvad han/hun mente, var grundlaget for virksomhedens holdninger, værdier og kulturtræk. - Hans-Ulrik Jensen A/S har et ønske om af omverden at blive opfattet for blandt andet arbejdsomhed, grundighed og flid, sagde Bent Johnsen. Den ambitiøse virksomhed vil være hovedleverandør til byggeriet i Danmark. Missionen er succesfuldt byggeri, og virksomhedens vision er intet mindre end at være Danmarks bedste arbejdsplads i 2010 - målt på arbejdsglæde. Det vil tiltrække den bedste og mest kvalitetsorienterede arbejdskraft - Vi vil skabe en moderne miljøcertificeret virksomhed entreprenør-virksomhed, der har fokus på de gamle håndværkstraditioner, hvor kvaliteten og stoltheden over håndværket er i højsædet. Virksomheden vil sikre en kultur baseret på sunde værdier og dialog, der sikrer, at ansvar og kompetence kan delegeres ud til det yderste bæredygtige led. Medarbejderen er medbestemmende. En sådan kultur skabes gennem ledelse, sagde Bent Johnsen blandt andet.. En øgning af den værdiskabende tid på arbejdspladsen på mindst 15 % er et af målene. Et andet at gå fra akkordløn til kvalifikationsløn for yderligere at sikre kvaliteten i arbejdet. Blandt virksomhedens fælles værdigrundlag er: at evnen til at udføre et stykke godt arbejde konstant udvikles at være åbne og vise fortrolighed. at være troværdige og konsekvente at være retfærdige og rimelige - Intet kan følge med tilliden. Den er hurtigere end noget andet - hurtigere end Internettet. Når der er tillid, forstår vi hinanden bedre, tilgiver og er kreative og åbne i omgangen med hinanden, sagde Bent Johnsen. Pregnanthouse Hans Ulrik Jensen A/S har i 2005 indledt et samarbejde med Aalborg Universitet, Teknologisk Institut og Arkitektskolen i Århus om et udviklingsprojekt. Projektet har tilkoblet flere firmaer, blandt andre Exners Tegnestue, Kuben, Velfac, Jytas og Betonelement, der arbejder med en helt ny boligtype, der kombinerer det bedste fra de eksisterende, kendte boligtyper og introduceres i 2006. Fra august optager Hans Ulrik Jensen A/S et hold lærlinge, der får mulighed for at Dygtiggøre sig i IT, projektering, tegningslæsning, budgetlægning, og byggestyring samtidig håndværker-uddannelsen 17

Virksomheden starter et nyt lærlingeprojekt, blandt andet med investering i et lærlingehus, hvor lærlingene tilrettelægger og styrer alt lige fra projektering, planlægning til udførelse og indretning. Overskuddet fra salg af lærlingehuset tilfalder lærlingeforeningen og blive anvendt på studieture til blandt andet Prag, Wien og Rom. Der vil være mulighed for at bo i lærlingehuset under uddannelsen. De kommende lærlinge kommer på 2-3 måneders udveksling i Irland eller New Zealand. Gør det helhjertet I Workshop 2 fortalte sikkerhedskoordinator Stig Christensen fra NCC A/S om et af tidens mest spændende boligprojekter, BB20 på Bispebjerg Bakke i København, der er tegnet af billedkunstneren, professor Bjørn Nørgaard og kommer til at bestå af 11 bygninger med tilsammen 135 lejligheder. - Hvis man vil BygSoL, så skal man gøre det helhjertet, proklamerede Stig Christensen, inden han dokumenterede, hvordan sikkerhedsarbejdet foregår på BB20. Dagsorden og referat fra et sikkerhedsmøde / mønsterrunde på BB20 består punkt for punkt af et foto og en beskrivelse af et problem, en løsning og et notat om, hvem der er ansvarlig for at løse problemet og en tidsfrist. Problemet er desuden markeret med en farvekode. Rød er en alvorlig fejl, der skal afhjælpes straks. Gul er mindre problemer eller irritationsmomenter, mens grøn ligefrem kan være et eksempel på et godt tiltag på byggepladsen. Meget detaljeret, men åbenbart effektivt. Arbejdsmiljøinstituttet konkluderede efter en omfattende undersøgelse i 2005, at sikkerheden på BB20 var betydeligt bedre, end de havde forventet. Der var tre gange så megen fokus på sikkerhed, som de havde regnet med. Men selv om, der står nul ulykker og meget få fejl i statistikken, mener Stig Christensen, at byggebranchen måler forkert. - Virkeligt alvorlige tæt-på-ulykker registreres ikke. Dem har vi haft 21 af på BB20. Vi fejer ikke noget ind under gulvtæppet, men lærer af fejlene og gør alt for at undgå dem fremover, sagde Stig Christensen. På BB20 fejres det med lagkage eller grill-party, når 100 dage er forløbet uden ulykker. - Men der er ingen garanti. Fire timer efter at vi havde fejret et helt år uden ulykker, skete der en snuble-ulykke på en trappe, fortalte Stig Christensen. For at en hændelse skal kunne tælle med i statistikken som en arbejdsulykke, skal den medføre mindst en dags fravær. Stig Christensen nævnte eksempler på medarbejdere, der er vendt tilbage til byggepladsen efter at have været på hospitalet for at få lagt en brækket arm i gips. Sikkerhed prioriteres højt i BygSoL-processen - også af håndværkerne. Stig Christensen fortalte, at 71 af 79 medarbejdere frivilligt deltog i et BygSoL-møde.. NCC præmierer gode ideer til forbedringer og gode billeder fra byggepladsen. - Alle midler gælder, hvis det fremmer formålet, sagde Stig Christensen og opfordrede til at lytte til medarbejderne og til at holde aftaler. Aftaler, der ikke holdes, straffes med mistillid. Det kan være nødvendigt at justere regler og forskrifter. Et godt eksempel er alkoholpolitiken på BB20. Det var forbudt at drikke på byggepladsen, men der blev fundet mange ølflasker uden for hegnet. Derfor står revurdering af alkohol-politikken på dagsordenen for næste sikkerhedsmøde. Kraftig reduktion af procestid Claus Baumann og Jacob Houmøller fra Skanska A/S fortalte om et konkret eksempel på effekten af projekteringsmøder. Efter første møde, lignede det et byggeforløb på 35 uger, men det lykkedes at reducere forløbet til 20 uger - en uge mindre, end bygherren krævede. 18

- En så voldsom reduktion kan kun lade sig gøre på grund af fællesskabsfølelse, fordi partnerne ikke hakker på hinanden, men siger: Vi når det til tiden! fortalte Skanskabyggelederne. Det er deres erfaring, at procestiden kan afkortes voldsomt, når man udnytter underentreprenørernes specialviden. Når en tømrer forvandles til Jens Projektleder Morten Christensen, Jakon A/S, der står for moderniseringen af Danmarks Pædagogiske Universitet i Emdrup, havde et par gode eksempler på, hvordan fællesskabsfølelsen for et byggeri kan opbygges og bevares. - Hold møder og sammenkomster væk fra byggepladsen. I civilt tøj bliver en tømrer pludseligt til Jens, og dermed er faggrænserne nedbrudt. Efteruddannelse var et af de mest anvendte ord på seminaret. Morten Christensen sammenfattede de mange meninger, ønsker og kommentarer til tre ord: - BygSoL er efteruddannelse. Første netværk er dannet Mødeleder Steen Elsborg, Learning Lab, Danmarks Pædagogiske Universitet, bad på det afsluttende plenum om svar på tre centrale spørgsmål: Hvad har vi hørt, lært og hvordan kommer vi videre? Forinden havde alle deltagere i små grupper diskuteret emnerne: Hvad er der brug for at netværke om? Og hvordan skal det ske? En af grupperne svarede straks, at dens deltagere allerede i løbet af eftermiddagen havde dannet et netværk. De vil mødes til et grill-party og diskutere, hvordan de kan komme videre med netværksarbejdet fra direktionsgang til byggeplads. Andre deltagere fandt dette initiativ så spændende, at de opfordrede til at gøre netværket åbent. Blandt de øvrige ideer, der kom frem på plenum, var et ønske om at BygSoL-erfaringerne og de gode historier - blandt andet om, hvordan man går fra hierarki til team, gøres synlige. 19

ET NETVÆRK FOR BYGGEBRANCHENS LÆRINGSPROCESSER OG VIDENBEHOV I en mainstreaming af BygSoL bliver hovedhjørnestenen på den ene side at gøre op med byggeriets ensidige fokusering på selve udførelsen af byggeopgaven og dennes hidtidige og simple organisering og på den anden side, at parterne i højere grad lærer sig flere ledelsesog lærekompetencer. Det gælder også om at videreudvikle samarbejdskompetencer i værdiskabelsen (vertikalt såvel som horisontalt). Og som fundament for en mere systematisk opsamling af viden og læring mellem planlæggende og udførende enheder, vil BygSoL-projektet medvirke til: - at forankre og udbygge BygSoL s vidensnetværk med en målsætning om at sætte en selvbærende proces i gang, hvor byggeriets innovation indenfor samarbejde, lederskab og læring, bliver båret af dynamiske, netværksbaserede partnerskaber mellem byggeerhvervet og byggeriets uddannelses- og videninstitutioner. - at skabe et viden-og læringsnetværk, der kan interagere i teoretiske, sociale og praktiske eksperimenter om nye tilgange til samarbejdsformer og byggeprocesser, et nyt lederskab og et nyt medarbejderansvar, som samlet set kan bidrage til en øget innovation baseret på en normativ arbejdsmarkeds-og uddannelsespolitiskpolitisk udvikling. Som afslutning på BygSoL gennemføres en ugelang campus, der veksler mellem konferencer og workshops, hvor hovedtemaerne bliver branchens praksisfællesskab, teamudvikling og strategiske partnerskaber. BygSoL-projektets udviklede, og på det tidspunkt gennemførte udviklingskurser for ledere, undervisere og tillidsfolk vil særskilt blive samlet op i denne uge. Ideen er at skabe et varigt og dynamisk eksperimentarium, hvori teoretikere og praktikere, medarbejdere og virksomheder, skoler og universiteter kan interagere og skabe ny viden. Videnskabelse og deling af viden skal efterfølgende ske på såvel arbejdspladsen som ved deltagelse på kurser og konferencer. Eksperimentariet vil arbejde på en helt ny måde, hvor det handler om at anskue og udvikle den enkelte virksomhed og arbejdsplads som et permanent aktivt læringsrum ved at orientere samarbejdet mod videndeling og læring i fællesskab. I hverdagen drejer det sig om afgrænsede aktiviteter, der udbygges med læring og erfaring. Tilegnelsen sker systematiseret på arbejdspladsen og gennem brug af det ordinære uddannelsessystem. Samarbejdets udbud af efteruddannelse skal ske i en forståelse, der kobler skolebaseret undervisning og arbejdspladsrelateret læring. Der bliver tale om efteruddannelse, hvor uddannelsen integreres i organisationsudviklingen af arbejdspladsen. Efteruddannelsesaktiviteterne og organisationsudviklingen bliver gensidige forudsætninger for hverandre, hvor det konkrete og til hverdagen tæt koblede udgangspunkt bliver fælles afsæt for alle branchens aktører. 20