Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.



Relaterede dokumenter
På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelse for Kirke Såby SFO udarbejdet april Beskrivelse Formål Praksis. Børnene lærer en god vane med lyst til at lære.

De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl.

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Pædagogiske principper SFO

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Mål og indholdsbeskrivelse

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Samarbejde. Skole - DUS - børnehave

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Vuggestuens lærerplaner

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Principper for trivsel

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Læreplaner for Elverdamsskolen Tølløse SFO.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Indhold. Forord: Pædagogiske mål: Selvvalgte aktiviteter: Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Brobygningsstrategi. Mål: Målet er at skabe tryghed for såvel børn som forældre i overgangene daginstitution førskole børnehaveklasse.

Allerslev Skole SFO Mål- og indholdsbeskrivelse

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE I SFO PÅ LUNDERGÅRDSKOLEN Skoleåret 16/17

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Fritidshjem 1og 2 s pædagogiske læreplaner

Byskovskolens mål og indholdsbeskrivelse oktober 2015

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Læreplan for Selmers Børnehus


Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Skolepasset på vej i skole

F o r a n d r i n g s m o d e l

Fjordbo USFO. Fjordbo holder til i to velfungerende bygninger kun adskilt af en legeplads.

SFOen v/kildegårdskolen

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

At lege er at lære..at lære er at lege

Brobygning mellem daginstitution og skole Rammer for samarbejde

Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNINGER

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO på Højmarkskolen.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

DUS Vester Mariendal Årsplan for: Stjernen 2013/2014

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Brobygning mellem daginstitution og skole

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Evaluering af pædagogiske læreplaner

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Pædagogisk læreplan Rollingen

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

9 punkts plan til Afrapportering

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Temaer i de pædagogiske læreplaner

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Mål: Børnene skal kunne mærke, at de er en del af et fællesskab Børn skal har mulighed for, at opleve accept og anerkendelse af andre

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

i skole Dit barn skal snart

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Principper: Forældresamarbejdet

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Vindinge

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Give Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

Transkript:

Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke. Vi har ca. 220 indmeldte børn og unge. Vi vil gerne være en sund bevægelsesorienteret SFO med fokus på det sociale liv børn imellem. Når man går på SFO skal man have aktivitetsmuligheder og nogle gode venner. Det har vi fokus på og støtter op om i det daglige. Vores ønske er at være åbne og imødekommende overfor vores omgivelser, herunder forældre, foreninger i området og andre institutioner. Vi vil gerne understrege at, det er vigtigt for os at have en god løbende dialog med vores forældre og at, både børn og forældre har indflydelse på vores dagligdag og aktiviteter. Som en samlet aktivitet, der bredt signalerer ovenstående, kan nævnes SFO ens årlige familiemotionsløb med deltagelse af over 200 børn og forældre. Forældrerådet er her involveret i planlægning og udførelse af projektet. Vores tilgang til børnene og hinanden hviler på en anerkendende tilgang med en tro på at, fokus på det positive, det vi er gode til, styrker fællesskabet og den enkelte. Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. I skrivende stund (Juni 14) er SFO en personalet i gang med det tredje og sidste år hvor vi er i gang med en implementering af LP* modellen. Det arbejde er med til at give en mere samlet og koordineret indsats på de udfordringer vi løbende står over for. Som evaluerings- og dokumentations former bruger vi Matrix** og billeder. *LP er en forkortelse af læringsmiljø og pædagogisk analyse. Lp-modellen er en analysemodel der kan bruges til at finde løsninger/indsatsområder på mangfoldige typer af problemstillinger i skole og SFO. Pædagogerne mødes ca. en gang månedligt i deres LP gruppe. Se evt. mere om modellen på www.lp-modellen.dk **Matrix er en evalueringsmodel. Samspil mellem skolens undervisning og SFO ens aktiviteter At skabe en god overgang imellem skole og SFO. Den daglige overlevering imellem lærer og pædagog i forbindelse med overgang fra skole til SFO. Børnene orienteres grundigt om eftermiddagens aktiviteter og muligheder i SFO en. På 4-6 klassetrin gives orienteringen på ugeplan samt opslag på mellemtrinnet. Evaluering i LP grupper. Samarbejdet omkring skole/hjem samtaler. Personale og teammøder i de forskellige grene af organisationen. Fælles indsats på centrale områder. De krav og forventninger det enkelte barn og grupper af børn oplever skal i nogle tilfælde være ens. F. eks. Hvis der arbejdes med nogle sociale spilleregler og/eller normative forventninger i hverdagen. Evalueringer i LP grupper og på personale og teammøder. Samstemmende pædagogisk indsats i Fælles kursus og møde aktivitet Drøftelser på personale og 1

den samlet organisation. imellem skolens samlet personale. Løbende kommunikation imellem pædagoger og lærer via intra. teammøder i de forskellige grene af organisationen. Samarbejdet mellem skolen og hjem Forældrene skal have en oplevelse af at der er en tydelig sammenhæng imellem skole og SFO i arbejdet omkring deres barn. Fælles indsats over for børn der er udsatte i kortere eller længere perioder. Forældrene skal have mulighed for at blive inddraget i og have indflydelse på SFO ens hverdag. Fælles afvikling af 2 årlige skole/hjem samtaler i bh. Kl. Skole/hjem samtalerne forberedes i bh. klassens skole/sfo team. Et velfungerende tværfagligt samarbejde imellem SFO/skole og PPR. Bringe bekymringssager op i vores specialteam bestående af repræsentanter for skoleledelse, AKT team og PPR. Her kan alle ansatte i organisationen bringe børn eller grupper af børn op hvor der kræves enten rådgivning/vejledning eller særlige konkrete tiltag. En fungerende skolebestyrelse. Et nedsat SFO forældreråd der er demokratisk valgt. SFO ens forældremøder. Daglig dialog imellem forældrene og det pædagogiske personale. Forældre involvering i forbindelse med arrangementer. Forældrene føler ejerskab for SFO en. Drøftelser på Årgangsteam møder. (Skole/SFO), Personalemøder og på Teammøder. Evalueringer i SFO ens forældreråd. Evalueringer på specialcentermøder (herunder AKT) Ledelses møder. Evaluering på, SFO ens forældremøder. Personalemøder og ledelsesmøder. Lektiestøtte Alle børn i SFO skal have adgang til faglig støtte i forbindelse med hjemmeopgaver. Sproglig stimulering af børn i SFO en. En aktivt fungerende lektiecafe. 2 gange ugentligt åbner vi vores lektiecafe. For at sikre det faglige niveau har vi i organisationen valgt at det er skolelærere der varetager lektiecafeen. Fordelen er at ikke kun børn der går i SFO kan benytte lektiecafeen. Alle elever i organisationen kan bruge den. Særlig fokus på sprog i Aspirant perioden.(april Juni) Historielæsning i SFO. Daglig kommunikation med børnene. Personale opfordrer børn til at fortælle om oplevelser, daglig liv mv. Stille krav til kommunikation og sprogforståelse i forbindelse med konflikt situationer. Lær at lytte. Alle elever har adgang til lektiecafé. Evalueringer på personale og teammøder. 2

Børn med særlige behov og forudsætninger SFO en skal, som kerneydelse, have opmærksomheden rettet mod de børn der i kortere eller længere perioder af deres liv er udsatte. Vores støtte børn skal opleve at de er en del af hele SFO en og det sociale liv der udspiller sig her. Børn med særlige udfordringer i deres liv skal opleve at de bliver set og hørt af personalet. Såfremt det vurderes at der skal handles i forhold til barnet løftes problemstillingen med SFO leder. Såfremt det skønnes nødvendigt bringer vi det op i skolens specialcenter eller med vores skolesocialrådgiver. De enkeltintegrerede børn skal inkluderes i den almindelige hverdag i SFO. Det gælder både i de løbende aktiviteter og i det sociale liv på afdelingerne. De enkeltintegrerede børn er konkret, efter alder og evne, tilknyttet enten på Billesborgvej eller Kirkepladsen sammen med støttepersonalet. Herudfra planlægges og koordineres dagen. Drøftelse på Teammøder og Ledelsesmøder. Evalueringer i LP grupper og drøftelser ved vores Kollegiale supervision. Løbende evalueringer på SFO ens Drøftelser i vores LP grupper. Evalueringssamtaler med børnene. Krop og bevægelse At sunde bevægelses orienteret aktiviteter er en naturlig del af dagligdagen for børn og personale i SFO en Signalet om vigtigheden af bevægelse for alle skal række ud til den enkelte familie. Vi har på tværs og afdelingsvis booket vores gymnastiksal til diverse boldaktiviteter. Vi har med mellemrum tilbud om teater/danse aktivitet. Der foregår løbende aktiviteter på legepladsen. Vi har tilbud om svømmehal hver uge fra 2.kl. 6. kl. Vi tilstræber at der hver uge er et varieret udbud af bevægelses aktiviteter. En gang årligt afvikler vi, traditionen tro, vores Familiemotionsløb hvor vores forældreråd deltager i planlægningen. Forældrerådet og andre forældre deltager ligeledes i afviklingen af selve løbet. Rigtig mange forældre deltager i selve løbet sammen med deres barn/børn. Op mod løbet har vi løbetræning med børnene. Drøftelser på vores personalemøder, teammøder og ledelsesmøder. Dialog med børnene via børnemøder. Matrix evalueringer. Evaluering ved vores personalemøder, forældrerådsmøder og ledelsesmøder. Anvendelse af Smittemodellen. Brobygning Vi skal skabe en glidende overgang fra børnehave til SFO/skole for alle involveret. Et grundigt planlagt brobygnings forløb der tager højde for alle involveret. Dvs. børn, forældre, personale fra børnehave og SFO. I efteråret inviteres forældre fra vores brobygger børnehaver til informationsmøde på SFO/skole hvor vi fortæller om os selv og naturligvis besvare spørgsmål. Et årligt planlagt møde imellem brobygger personalet fra børnehaverne og SFO en. Løbende samarbejde imellem ledelserne fra børnehave/skole og SFO. 3

Brobygger personalet mødes i november og planlægger indholdet for brobygningen. I perioden februar marts er brobygningspersonalet fra SFO en på besøg i Troldehøjen, Nattergalen og Torpegården 2 gange. Børnene besøger Herfølge SFO 3 gange i perioden hvoraf deres forældre er involveret den ene gang. Der afholdes et overleveringsmøde imellem personalet i børnehaver og SFO i perioden. Her overlevere børnehave personalet samt den kommunale talepædagog relevant information til SFO personale, Bh. klasse personale samt den AKT ansvarlige. Ved start i SFO, 1 april, er alle forældre inviteret til morgenbord sammen med deres børn hvor der videregives relevant information og naturligvis hygges. Aspiranterne (de kommende bh. klasse børn) bliver i perioden inviteret i børnehaveklasse og prøver at være i skole sammen med børnehavekl. Personalet. Ligeledes skal vi skabe rammerne for en positiv overgang fra SFO1 til SFO2 for vores 3. klasse børn og deres forældre. Vi indkalder alle forældre til vores 3 kl. børn til et orienterende møde op mod de skal starte op på Kp. (Kirkepladsen) Vi taler med børnene om hvad det vil sige at gå i klub. Personale fra SFO1 og SFO2 laver en overlevering samt en planlægning af den første periode. Personale fra SFO1 følger med i SFO2 i perioden aug marts og støtter op om overgangen sammen med SFO2 personalet. Kulturelle udtryksformer og værdier udvikle respekt for menneskelig forskellighed og kulturelle udtryksformer. Kendskab til mangfoldige udtryksformer. Kendskab til årstidens traditioner. Børnene skal lære at respektere og værdsætte forskellighed hos hinanden. Det gøres bla. ved det gode eksempel og dialog i de konkrete situationer hvor forskellighed optræder. udfolde sig dramatisk/dansende/syngende mv. Vi har tradition for at vi, med mellemrum, laver teater, dans og lign. Vi tilbyder jævnligt gamle lege. Børnene skal kunne mærke forskel på aktiviteterne om det er jul/påske eller Sankt hans. Konkret udspiller det sig i form af arbejdende værksteder og/ eller ture der har de enkelte Evalueringer på team møder og Brug af Matrix evalueringsskema. 4

traditioner som indhold. Vi har bla. Lucia optræden flere gange op mod jul. Natur og naturfænomener Børnene skal have en viden om naturen samt udforske/eksperimentere med naturen. Børnene skal opleve glæde ved at lege i naturen. Børnene viser respekt for naturen Børnene skal have løbende tilbud om at opleve, udforske og færdes i naturen. Børnene skal have klare signaler om at vise respekt for og værne om naturen. Børnene skal have kendskab til forskellige naturmaterialer. Vi har konkret et naturværksted der har naturen i alt sin mangfoldighed som eneste tema. Vi tilbyder ture i naturen. Vi stiller krav om udeliv i det daglige. Vi laver aktiviteter hvori der indgår naturmaterialer som, fedtsten, læder, træ mv. Vi laver mad over bålet. Vi rydder op efter vores besøg i naturen. Vi laver idræt og bevægelse i naturen. Børnene møder voksne som viser glæde, interesse og ansvarlighed overfor natur og miljø. Personalemøder. Matrix. Personlige og sociale kompetencer. udfolde og udvikle egen person og kompetencer i samarbejde med andre. Børnene skal gøres bevidste om egne ressourcer og de skal turde bruge dem. Børnene skal føle sig set og forstået af deres kammerater. Børnene skal knytte venskaber. Det gøres ved at,- Personalet viser anerkendelse og har fokus på børnenes positive kompetencer. Ved at signalere at barnet er ok, selv om dets handlinger ikke altid er det. Ved at respektere børnenes forskellighed. Børnene skal lære at acceptere og forholde sig til andres forskelligheder. Lære børnene at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde med hjælp fra voksne. Evalueringer på børnemøder ved hjælp af CL strukturer. Evalueringer i vores LP. grupper og i SFOéns Kollegial supervision, Drøftelser på team og 5