Aktivitets- og handlingsplan 2014 Butikken



Relaterede dokumenter
Aktivitets- og handlingsplan 2015 Butikken

Aktivitets- og Handlingsplan 2015 Elmelund Skov værksted

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN STU - Dyr og Landbrug

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Metal

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Aktivitets- og Handlingsplan 2014 Natur og Miljø

Aktivitets- og Handlingsplan 2014 Natur og Miljø

Aktivitets- og Handleplan 2014

Aktivitets- og Handlingsplan 2012 Natur & Miljøkompagniet

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Træværkstedet

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Aktivitets- og handleplan 2013 Grøn Pædagog

Aktivitets- og handleplanen 2012 Værksted: Grøn Pædagog

Aktivitets- og handleplan 2014 Grøn Pædagog

Bygge og Anlæg. Præsentation På værkstedet Bygge og Anlæg arbejder vi med opgaver inden for byggeriet, mest tømrer og snedkerfaget.

Aktivitets- og handleplan 2015

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 MALER

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for Bygge og Anlæg

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2014 Dyr og Økologi

Aktivitets- og Handleplanen 2012 Værksted Tekstil & Design

Aktivitets- og Handleplan 2014 Musik

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015

Udslusningsstrategi 2018 for Elsesminde - en anden vej til job og uddannelse via EGU, KUU-KANON, PBE og produktionsskoleforløb.

Vejledning på Varde Produktionsskole.

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Fyns Laksefisk

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Værkstedsbeskrivelse Idræt & Sundhed

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Aktivitets- og Handleplan 2015 Team Bybondegården

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2013

Handleplan Servicegården. Præsentation af teamet: Målsætninger, handlinger og succeskriterier.

Fælles Pædagogisk Grundlag

AKTIVITETS- OG HANDLEPLANER for 2011

Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Aktivitets- og Handleplan Værksted Tekstil & Design

Brande, 2012 november

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Velkommen, Vannakam, Vælkomin, Merhaba, Ahlan wa. sahlan, Ayubowan, Hosgeldin, Bienvenue. til Børnehaven Rytterparken

Politik for mad, måltider og bevægelse

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Skabelon for fagbilag

Hammeren Produktionsskolen Vest

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den

FleXklassen - indhold

Barnets alsidige personlige udvikling

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Aktivitets- og Handleplan 2015 Team Håndværkergården

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Statusrapport Kultur Akademiet (ID NR 111) 2. periode 2009

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Perlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!

Hygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

VELKOMMEN I BØVLING FRISKOLES SFO

snedkeriet Kan du lide at arbejde med træ og maskiner? Vi glæder os til at byde dig velkommen! På arbejde i NSV?

KIT for mentorer og mentees i Magistra Vitae Historisk Alumneforening

Aktivitets- og Handleplan Tekstil og Design

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Politik for mad, måltider og bevægelse

Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskoles selvevaluering 2016

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Principper for trivsel

Nordvestskolens værdigrundlag

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Handleplan omkring Trivselsmåling Tylstrup skole 2017

Modtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Aktivitets- og Handleplan 2015 Tekstil og Design

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Forslag til indarbejdelse af kundeinvolvering i produktudviklingsforløb Dekorationsbrød og produktudvikling

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

2. Kommunikation og information

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Et år på fri fagskole for dig på STU

Det gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab

Skanderborg Aktivitetscenters værdi-, metode og arbejdsgrundlag og vores organisationsplan samt en beskrivelse af de enkelte aktivitetsgrupper.

Social kapital i værkstedet

veje til den gode praktik

SelvVurderingsSpind Generelle personlige og sociale kompetencer

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Transkript:

Aktivitets- og handlingsplan 2014 Butikken Præsentation af værkstedet Vi sælger buketter, kranse, pil, pileflet og produkter der er fremstillet på andre værksteder på skolen. Butikken besøges af kunder blandt skolens personale og elever samt beboere fra lokalområdet. Det nye i Butikken er salg af hjemmelavet papir, gavemærker, minikort med kuverter. Vi sælger også våd og tør oasis, i forskellige former og str., hårnåle, perler, dekorationsnåle, og der vil være dekorationsmateriale der passer til årstiden. I sommerperioden sælger vi også slush-ice som er lavet af frugtjuice uden konserveringsmiddel og kunstige farvestoffer. Som elev i Butikken får man mulighed for at arbejde med blomsterbinding, pileflet, højtidspynt, som juledekorationer, adventskranse, påskepynt og dekorationer, samt støbning af lys. Derudover omplantning af blomster og krukker på skolen. Som elev i Butikken skal man også være indstillet på at arbejde ude. Som elev i Butikken skal man også lære kundebetjening. Gøre kassen op, skrive interne regninger, besvare mails fra kunder. Eleverne vil ture som relaterer til årstiden med inspiration for øje. Butikkens elever vil også deltage i planlagte ture sammen med Dyr og Økologi. Til værkstedet hører også et drivhus, hvor vi dyrker blomster og planter til brug på skolen eller til salg i Butikken. Butikken har 4 elever. Værkstedet er en del af Bybondegårdens Teamskole og indgår derfor også i forskellige fællesaktiviteter. Værkstedsundervisning et med værkstedsundervisningen er, at eleverne i løbet af den tid de er på værkstedet, udvikler deres selvstændighed samt bliver bevidste om egne udviklingsmål. Eleverne får en kompetenceafklaring, så de kan vælge hvilken uddannelsesvej, der er realistisk med deres personlige, sociale og faglige kompetencer. At den enkelte elev udvikler sig socialt og personligt. At undervisningen sker, så det er meningsfuldt og motiverende for eleven. At det er overskueligt at være elev i Butikken og at modtage undervisning. Med udgangspunkt i de enkelte elevers ønsker og kompetencer, modtager eleverne praktisk oplæring i de arbejdsopgaver, der udføres på værkstedet. Undervisning og vejledning i emner som der arbejdes med i Butikken. At eleverne føler sig i udvikling både fagligt, socialt og personligt. At eleverne oplever undervisningen som anvendelig og værdifuld. At eleverne bliver ufordret i hverdagen og deltager aktivt. At det er overskueligt for eleven at være på værkstedet. Værkstedsproduktion inkl. værkstedets basisproduktion At den enkelte elev i produktionen oplever sig som en ansvarlig og værdifuld medarbejder. At eleven til fulde forstår værdien af sin tilstedeværelse. At den enkelte elev altid har en reel arbejdsopgave at tage sig til, også når værkstedslærerne i kortere eller længere tid ikke er til stede.

Værkstedets kerneopgaver (produktion) tilrettelægges så den enkelte elev deltager i flest mulige opgaveløsninger. Produktionen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem produktion og teoretisk undervisning, hvor undervisningen i størst mulig grad integreres i det praktiske forløb. Produktionen skal tilrettelægges så der til enhver tid er rutinemæssige opgaver som de ældste og mest erfarne elever, delvist selvstændigt kan udføre, mens de samtidigt virker som instruktører for nye og uerfarne elever. Butikskonceptet er under ændring. I samarbejde med pædagogisk leder. et er en butik der i højere grad end tidligere repræsenterer hele skolen, med salg af skolens egne produkter. Med et varesortiment indeholdende bl.a.: Dekorationer, og elementer til dekorationer samt blomsterbuketter. Videresalg af planter. F.eks. slyngstokke m.m. fra Træværkstedet eller andre produktioner. F.eks. skåle og fade fra Kunst og Håndværk, samt støbte lys som laves i samarbejde med Butikken. F.eks. vindharper, vejrhaner m.m. fra Metalværkstedet. Hjemmelavet papir. Produktioner fra drivhuset i samarbejde med Natur og Miljø og evt. andre værksteder. Minikort med kuverter. Gavemærker. Markedsføring inkluderer en folder og tekst til skolens hjemmeside. Planen er, at vi med små skridt udvikler ovenstående, der er stadig uafklarede spørgsmål som vi dog forventer afklaret i løbet af året. I 2014 vil hvert kvartal have sit tema og derfor vil produktionerne passe til kvartalet. I vinterkvartalet vil det være vinterting, som fx vinterbeplantning af krukker og juledekorationer. I forårskvartalet vil det bl.a. være at klippe, sortere og flette pil af frisk pil, samt plante krukker til med pileflet, så frø til bl.a. pyntegræskar og solsikker. I sommerkvartalet vil det bl.a. dreje sig om sommerblomster, dyrkning af jorden ude og i drivhus. I efterårskvartalet vil vi bl.a. samle naturmaterialer til kranse. Eleven oplever en glæde ved produktionen, lyst til at komme og være en del af fællesskabet. Eleven styrker sin selvtillid og udvikler sine faglige, sociale og personlige kompetencer. Eleven tager ansvar og viser, at arbejdet bliver gjort også uden direkte lærerinvolvering. Perlerækken vedlagt. Morgensamling Morgenmaden/samlingen er det tidspunkt, hvor eleverne får sagt godmorgen, og bliver tilbudt morgenmad. Eleverne skiftes til at hente morgenmad, dække bord og gøre det hyggeligt. Morgensamlingen udnyttes til at strukturere dagen, således at eleverne oplever en god start på dagen i hyggelige rammer som gør dagen overskuelig for dem. Der skal være tid til en kort snak, hvis eleverne har brug for det. Morgensamlingen bruges også til, at eleverne på skift laver en selvevaluering omkring egen læring, med afsæt i den foregående skoledag. At eleverne får en god start på dagen som målretter dagen i forhold til elevernes mål, og til aktivitets og handleplanens målsætninger: At eleverne får bundet en faglig sløjfe fra den foregående dag til den næste dag. At eleverne bliver bevidste om egen læring i forhold til deres faglige, sociale og personlige mål. At eleverne tager et medansvar for deres læring. At værkstedslæreren stiller eleverne refleksive spørgsmål i forhold til gårdsdagen og deres oplevelse af egen læring. At kompetenceafklaring bliver en integreret proces i elevernes selvevaluering og således en kontinuerlig proces.

At eleverne trives på værkstedet, at de får en god struktureret dag og at de bidrager positivt til resten af skoledagen. At eleverne får optimal bevidsthed om egne læringsmål, at de oplever en god proces mod afklaring af uddannelsesmål og personlig udvikling. Praktik og kombinationsforløb At flest mulig af Butikkens elever skal i praktik samt deltage i kombinationsforløb i forbindelse med deres ophold på værkstedet. Eleverne kommer i praktik. De kan komme i praktik i op til 4 uger pr. halvår, men for de fleste er 2 uger passende. Den sidste praktik skal være erhvervsrelateret. For elever som ikke er parate til en praktik, prøver vi at finde den bedste løsning for dem evt. kan en intern praktik være en mulighed. Praktikopholdet aftales med den enkelte elev i forbindelse med ajourføringen af elevens forløbsplan. Kombinationsforløbsudbuddene modtages fra Vejleder og i god tid motiveres eleverne til at deltage. Eleven skal så vidt muligt selv finde og aftale et praktikophold med en virksomhed, dog kan det i særlige tilfælde være nødvendigt, at værkstedslæreren kontakter virksomheden for at informere nærmere om eleven. Forud for praktik- og kombinationsforløb gennemgås aftaler og forventninger til det kommende forløb. Under praktikforløbet aflægger værkstedslæreren et besøg hos praktikvirksomheden for at snakke med henholdsvis eleven og praktikværten. Eleven motiveres til at skrive dagbog under praktikforløbet. Aktiviteter og opnået kompetence skrives i evaluering af praktik, til det kommende kompetence-bevis. Eleven gennemfører påbegyndt praktik og kombinationsforløb, får en god oplevelse og opnår en afklaring i forhold til fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. RKA At lave en realkompetenceafklaring betyder, at eleverne i samarbejde med værkstedslæreren finder elevernes styrker og afklarer de potentielle styrker. Det er vigtigt at få det nedskrevet, så de i samarbejde med værkstedslæreren og i praksisfællesskabet kan arbejde målrettet med det i hverdagen på værkstedet. RKA tager afsæt i elevens forløbsplan og munder ud i et kompetencebevis når eleven forlader skolen. Værkstedets perlerække er guiden i kompetenceafklaringen. Ved hjælp af forløbsplanen arbejdes med kompetenceafklaringen allerede når eleven starter, således at målene er tydelige fra elevens start på skolen. Eleven introduceres for perlerækken. At realkompetenceafklaring er en løbende proces på værkstedet. At værkstedslæreren sammen med eleven, implementerer RKA i de daglige rutiner på værkstedet. Der holdes en RKA samtale mindst 3 gang om året, hvor der i højere grad end de det daglige/ugentlige RKA fokuseres på de personlige og sociale kompetencer. At eleven bliver bevidst om egne personlige, sociale, faglige styrker og ressourcer. At eleven bruger dem målrettet i sin udvikling hen imod det videre uddannelsesforløb. At eleven bliver afklaret og bliver guidet hen imod realistiske mål i et fremtidigt uddannelsesforløb.

Undervisningsmiljø (, handlinger (det sociale miljø på værkstedet, det fysiske miljø på værkstedet, sikkerhed og energi), samt succeskriterier). Værkstedet skal være et trygt, inspirerende, rart og udviklende sted at være. Et værksted hvor man har lyst til at komme og på en aktivt og positiv måde være med til at præge både det sociale og fysiske miljø. Den enkelte elev får en naturlig interesse i at tænke i sikkerhed, energi og miljø, også udenfor skolen. Alle elever der starter på værkstedet har ved først kommende lejlighed en samtale med værksteds-læreren. Med udgangspunkt i og afledt af samtalen skabes en dialog om værdien af et forpligtende arbejdsfællesskab. Støtte og accept af vores forskellighed frem for mobning, det hensigtsmæssige i et ordentligt sprogbrug, samt gensidige forventninger i forhold til indgåede aftaler. Der vil løbende være fokus på disse punkter. Den enkelte elev skal ses. Der skal fra dagens start være en kontakt. Se hinanden direkte i øjnene, signalér eller sig til eleven f.eks.; god morgen dejligt at se du er her eller godt du kom. Ved arbejdsdagens start mødes vi sammen med Natur og Miljø. Ansvarlige for morgentjansen gør klar til morgenmad i grupperummet. Fælles morgensamling. Dagens opgaver fordeles i Butikken. Dagen afsluttes i Butikken med oprydning og afrunding. Alle deltager i de rengøringsopgaver og øvrige forpligtigelser, vi har på Bybondegården. Det sikres bl.a. ved hjælp af perlerækken, at den enkelte elev bliver instrueret i hvordan disse opgaver skal løses. For at mindske tvivlen på om alle tager del i dette, har vi et meget overskueligt skema, hvor det fremgår, hvem der har taget hvilke opgaver og hvornår. Året igennem vil vi planlægge arrangementer og besøge relevante virksomheder. Dels for at styrke interessen for det rent faglige, og dels for at styrke det sociale liv på værkstedet. Arrangementerne er til dels sammen med Natur og Miljø, nogle gange med andre værksteder og andre gange Butikken alene. Energi og miljø er for os allestedsnærværende, både i tanke og handling. Emnet diskuteres løbende. Der er fokus på området i disse år, og vi vil benytte dette som ekstra motivation, til at nå de mål vi har sat. Sikkerhed tænkes ind i det daglige arbejde. Instruktion i korrekt brug/anvendelse af maskiner og redskaber, foregår i direkte forbindelse med elevens brug af disse. Se i øvrigt Perlerækken Den gode stemning skal være toneangivende i det daglige arbejde. At eleven føler og giver udtryk for, at det har været rart og udbytterigt at være på værkstedet. At både eleven og vi kan se der har været en fremgang både personligt, socialt og fagligt. At vi har undgået ulykker. Sundhed At den enkelte elevs sundhedstilstand forbedres og at eleven gennem sit ophold på værkstedet får en øget bevidsthed om, hvad sundhed kan betyde for ens livskvalitet. Vi har i dagligdagen fokus på sund livsstil via kost, motion og hensigtsmæssig adfærd og

døgnrytme. Vi starter dagen med et næringsrigt måltid hvor der tilbydes rugbrød, ost, yoghurt, tykmælk, mysli og mælk. Alle elever har mulighed for at spise dejlig varieret og sund mad i Hestestalden til frokost. En gang om ugen dyrkes der motion i skolens eget motionsrum. Vi har ligeledes fokus på forskellige former for misbrug, hensigtsmæssig adfærd, sex/ kærlighed og vigtigheden af en fornuftig døgnrytme. Emnerne tages op efter behov, både på værkstedet og i læringsvejledningen. Det være sig ved morgenbordet, men oftest i forbindelse med løsning af en arbejdsopgave i mindre grupper. At eleven og vi kan se og mærke en forandring, der kommer til udtryk i en i form af større energi og overskud i hverdagen. Ugeskema og årsplan for værkstedet Den enkelte elev skal kunne orientere sig om, hvad der skal ske i ugens løb. Ligeledes skal det være muligt, at tilrettelægge sin tid ud fra hvilke arrangementer, der skal deltages i på skolen i årets løb. Årskalender udfærdiges i henhold til skolens og værkstedets arrangementer. Kalenderen hænges op i Butikken. Ugeskemaet udfyldes af værkstedslærer og gennemgås ved ugens start. Hænges ligeledes op i Butikken. Der laves en morgenplan for 3 mdr. ad gangen som er tilpasset årstiderne og dermed Butikkens arbejdsopgaver. Eleven er velorienteret om hvad der skal ske på værkstedet/skolen.