Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen Formål og rammesætning
Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn, skoleåret 2015/16 Andelen, som har stået uden skoletilbud Socialstyrelsen Ledernetværk - Helhedsorienteret indsats, hele vejen rundt 13. december 2018 3
Nøgletal for udsatte børns skolegang Andelen af 9. klasses elever, som tager folkeskolens afgangsprøve, 2016 Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve i 2016 Socialstyrelsen Ledernetværk - Helhedsorienteret indsats, hele vejen rundt 13. december 2018 4
Dagens program
Dagens temaer - formiddag 1. Vidensoplæg om de udsatte børn og unges skolegang v/ Hanne Søndergård Pedersen, Projektchef, VIVE 2. Gruppedrøftelser og videndeling om skolefravær/ skolevægring på tværs af kommuner og fagområder Første del børn og unge som ikke har en social sag Anden del børn og unge der har en social sag
Dagens temaer - eftermiddag 3. Relationel kapacitet i praksis - hvad kræver det af ledelsen? Ledelse af komplekse tværgående børne- og familieindsatser v/ Carsten Hornstrup, direktør, Joint Action Analytics Kommunalt praksiseksempel hvordan skaber ledelsen på tværs af fagområder bedre løsninger for børnene og de unge? v/ Marianne Berthelsen, chef for læring Hedensted Kommune 5. Hvad går vi hjem og gør i kommunen? 6. Aktuelt fra Socialstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og KL
Præsentation bordet rundt
Vidensoplæg om de udsatte børn og unges skolegang v/ Hanne Søndergård Pedersen, Projektchef, VIVE
Udsatte børn og unges skolegang Hanne Søndergård Pedersen
1: Udsatte børn Hvem er de? Hvordan klarer de sig i skolen? Hvordan løfter man dem? 3: Anbragte børn Hvordan klarer de sig skolen? Hvordan kan de løftes? 2: Bekymrende skolefravær Risikofaktorer Hvordan kan det mindskes? 11
Kan man gøre noget Udsatte børn klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end andre børn BILLEDE PÅ HER Meget højere fravær Væsentligt færre får en afgangsprøve De, der får en afgangsprøve, har dårligere karakterer Færre får ungdomsuddannelse 12
Hvilke børn er udsatte? Børn med 10 % størst risiko for at få en foranstaltning Svag socioøkonomisk baggrund Sundhedsforhold Sociale forhold Børn med dårlig trivsel og adfærdsmæssige udfordringer Børn, der har/har haft en sag i kommunen de sidste fem år 13
Hvilke børn er udsatte? Børn med 10 % størst risiko for at få en foranstaltning Svag socioøkonomisk baggrund Sundhedsforhold Sociale forhold Undgå automatiske lave forventninger Børn med dårlig trivsel og adfærdsmæssige udfordringer Børn, der har/har haft en sag i kommunen de sidste fem år 14
Hvordan klarer de sårbare børn sig i skolen Sårbare børn Data fra 2011-2014. Børn født i 1992-1997 Øvrige børn Fravær 20,7 dage pr. år 11,9 dage pr. år Ingen afgangsprøve Afgangsprøve med mindst 2 i gennemsnit 23 % 5 % 70 % 93 % 15
Folkeskolereformens formål Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige som de kan Betydningen af elevernes sociale baggrund for deres faglige resultater skal mindskes Trivslen i skolen skal styrkes 16
17
Hvad virker 18
Hvad peger metaevalueringen på, der virker? Tutoring: Ekstra pædagogisk støtte. Ofte intensive, tidsbegrænsede manualiserede indsatser, der gives til små grupper (max fem elever) eller en til en. Feedback og progressionsmåling: specifik feedback om progression til lærer og/eller elev Cooperative learning. Eleverne samarbejder i små grupper eller par på en systematisk og struktureret måde 19
God klasseledelse Trygge rammer Eleverne ved, hvad de skal Der er ikke forstyrrende uro 20
Hvad virker Tutoring Feedback og progressionsmåling Cooperative learning God klasseledelse 21
22
Kilde: Rambøll 2018. Undersøgelse af hjemmeundervisning, fravær og børn uden for undervisningstilbud 23
24
Skolefravær Risikofaktorer: Lav husstandsindkomst Emotionelle problemer (angst, depressive tendenser og fysiske manifestationer af stress) 25
Årsager til højt skolefravær I Eleven - fx Psykiske udfordringer: Angst, depression mv. Robusthed Svært ved at danne sociale relationer Hjemmet - fx Socioøkonomiske faktorer Forældres psykiske udfordringer Lav selvvurderet forældreevne Overbeskyttende forældre 26
Årsager til højt skolefravær II Skolen -fx Mobning Dårlig klasseledelse Uro og kaos Samfundet -fx Højere krav til gode karakterer 27
Hvad er vigtigt? Tidlig indsats Hvornår er fravær bekymrende? Retvisende fraværsdata Grundig udredning og målrettet behandling Hvad er den specifikke årsag? Tværgående indsats Tidlig eksponering Forebyggelse både i skoleregi og med social indsats 28
29
30
Sæt raportforsider ind 31
Karakteristika 4 ud af 5 har lavere IQ end gennemsnittet Eksekutive funktioner er udfordrede(fx huske, planlægge, selvkontrol) Dårligere læsefærdigheder Dårligere matematik færdigheder Indlæringsvanskeligheder Dårligere trivsel 32
LUKoP Manualiseret model LUKoP team: Plejeforældre, kontaktlærer, speciallærer og psykolog Individuel tilrettelagt indsats 18 mdr. På baggrund af systematiske test Indsatsen gennemføres af skolen og plejefamilien Løbende evaluering og justering efter fast mødeplan 33
Forældre som lektiehjælpere Heldagskursus læsning, matematik og motivaiton Materialer: E-bøger med opgaver, spil, lege og øvelser Læse-app Brætspil, der træner læsefærdigheder Genopfriskningskursus efter 1 år. 30 minutters træning alle hverdage i 40 uger Adgang til løbende vejledning 34
De unge er glade for, at der sættes fokus på skolegang De unge er glade for, at der er en plan for deres uddannelse 35
36
Gruppedrøftelse Hvad blev jeg mest optaget af?
Pause Vi ses igen kl. 11.00
Gruppedrøftelser og videndeling om skolefravær/ skolevægring på tværs af kommuner og fagområder
Første del drøftelser ved bordene Videndeling og sparring ved bordene, spørgsmål 1 og 2 i programmet Proces: Bordet rundt - hver deltager har ca. 5 minutter Vi ringer med klokken
Andel del drøftelser ved bordene Videndeling og sparring ved bordene, spørgsmål 1-3 i programmet Proces: Bordet rundt - hver deltager har ca. 5 minutter Vi ringer med klokken
Frokost Vi ses igen kl. 13.10