Fredag den 11.03.11: Referat Velkomst til Skoleseminar 2011 Elna starter dagen med en sang: Sepernup qungujulluni. Aksen Lund Olsen byder kort velkommen (Jens er blevet syg!) Velkomst til Skoleseminar 2011 Uddannelses-, Kultur- og Fritidsudvalget Søren Alaufesen (bilag) indleder konferencen med en oversigt over de to dages indhold og pointerer, at skolen er et vigtigt fundament for samfundets udvikling, og uddannelse har betydning for borgernes indflydelse på samfundet og eget liv. Det er vigtigt med en evaluering af skolen men der går flere år endnu, før en endelig evaluering kan gennemføres, da implementering tager tid. Men det ser ud til, at kvaliteten af undervisningen skal højnes både i byerne og bygderne, og det skal ske i naturligt samarbejde med skolerne. Bygninger skal renoveres, sprog skal prioriteres, og der skal en udarbejdelse af indsatsområder. Målet er, at alle børn i Qeqqata Kommunia efter folkeskolen skal have mulighed for at tage en videreuddannelse. Forventninger til Skoleseminar 2011 Karl Davidsen (bilag) Som forældre bliver man forarget og bekymret over at se elever, som er passive og uden mål. Det er et kendt mønster, som skal brydes, og som skal bane vejen for en bedre undervisningssituation. Et begrænset udbytte af undervisningen medfører en dårlig videreuddannelsesstart. Der er brug for alle i samfundet. Og alle har ansvar for en god skole. Der er brug for nye input Øjebliksbillede af dagens folkeskole Ellen J. Karlsen (bilag) Trintestestresultater 3. og 7. kl. i Qeqqata Kommunia byer og bygder. Evaluering skal styrkes, og derfor har man trinvise test og evalueringer. Fag, som ikke har trintest, skal fremlægges iflg. forordningen. Den løbende evaluering - Angusakka - halter, og det er vigtigt, at den bliver styrket bl.a. med handleplaner. Trintest er redskaber til at vurdere elevens stærke og svage sider til brug ved tilrettelæggelse af en fremadrettet undervisning. Det er vigtigt at huske på, at der kun er trintest i nogle enkelte fag, Der er mange andre fag, som skal med i den løbende evaluering. Ved gennemgang af lærerundersøgelse omkring trintest samt trintestresultater blev det bemærket, at resultaterne har store udsving, og bl.a. i matematik falder resultaterne fra 3. til 7. kl. Dvs. færdigheder i 3. kl. er blevet glemt i 7. kl. Årsagen skal undersøges. Der ligger en opgave for kommunen i at afgøre, hvilke faktorer der er medvirkende til at trintestresultaterne svinger. Test har ingen effekt på undervisningen det er undervisningen, der har effekt på elevernes udnytte! 1
Louise Richter (bilag) Prøveresultater i Qeqqata Kommunia Generelt er landsplansresultater ikke tilfredsstillende. Specielt er gruppen af elever med karakteren F, Fx og E stor. Resultaterne fra Qeqqata Kommunia blev præsenteret. Resultaterne i grønlandsk, projektopgaven og fysik/kemi er under landsresultatet. For dansk og engelsk ligger resultaterne lidt under landsresultatet. Men der er store forskelle på skolerne, og skolerne må hver især evaluere sig selv både ved en positiv og ved en negativ udvikling. Anbefalinger til skolerne er udarbejdet som notat. (bilag) Protræt af en afgangselev anno 2010 Louise Richter (bilag) Elevprofiler og restgrupper Elevprofil kan defineres som en bred betragtning over elevens evner. Elevgruppen er opdelt i tre profiler: stærke elever, gode elever samt svage elever. Inerisaavik har udarbejdet profiler på landsplan, kommuneplan og for by og bygder samt på køn. For Qeqqata Kommunia viser det sig, at der er færre stærke elever end på landsplan. Restgruppen er den gruppe af elever, som ikke kan placeres i systemet (i andre uddannelsesinstitutioner). For kommunen viser det sig, at 66 % ikke er kommet i gang med en videreuddannelse efter 10. kl. i 2010. Notat omkring restgruppe. (bilag) Handling, forvandling Aksel giver et kort resume af formiddagen indhold herefter gruppearbejde. Fremlæggelse af gruppearbejdet: Handling, forvandling Gruppe 1. Eleverne: Der skal gøre tiltag omkring restgruppen. Opgaverne er for tunge for skolebestyrelsen med vanskelige oplysninger og opgaver. Lærerne skal være mere åbne. Elever, der dropper ud, bliver fiskere der bør være bedre rådgivning til erhvervsuddannelser. Eleverne kender reglerne (forordningen) men de 15-18 årige er ikke gode nok. Itilleq har gode tiltag for de 18-årige (Piareersarfik). Bedre kommunikation mellem elever og lærere ønskes, og der skal være en koordinator for unge, der skal ud af skolen. Gruppe 2. Ang. Restgruppen behov for tydelig handlingsplan, hvilket kræver et bedre samarbejde mellem institutionerne. En konsulent/vejleder kan ansættes til varetage dette område, samt afholde kurser på både forældre og vejledere. Gruppe 3 Gennem formiddagens oplæg blev man chokkeret over resultaterne. Undervisningen må forbedres gennem forskellige tiltag, bl.a. samarbejde mellem hjemmet, kontraktstyring og den løbende evaluering. Udnytte muligheder for en fleksibel planlægning og bl.a. se på kompetencerne hos skolelederne. 2
Gruppe 4 Det er nødvendigt med forskellige forbedringer inden for skolen. Bl.a. et bedre samarbejde mellem skole og hjem - og det sociale system. Afprøve andre måder for møder. Men også kigge på elever med problemer, hvilket er resurse-krævende. Der peges på en bedre vejledning for at få elever i videreuddannelse herunder bl.a. kendskab til efterskoleophold. Gruppe 5 (Mangler tid til at komme igennem gruppearbejde) Der skal være et større samarbejde mellem lærerne omkring undervisningen - bl.a. ved indsatsområder. Lærerne kan give hinanden feedback ved at følge hinandens undervisning. Men lærernes kompetencer skal også udnyttes bedre. (ikke afhængig af trin-tilhørsforhold). Endvidere skal ny viden fra kurser udnyttes. Målsætninger skal tydeliggøres og skal løbende meddeles forældregruppen. Gruppe 6 Skolelederen bør have kendskab til ledelseserfaring, og behøver ikke nødvendigvis at være læreruddannet. Der skal arbejdes for at få flere uddannede lærere tallene viser, at skoler med uddannede lærere få bedre resultater. Skoler med få kurser bør tilbydes flere kurser. Muligheder og redskaber til målrettet undervisning Lone Hindby (bilag) Professionel udvikling eller underholdningsindustri? Kurser og uddannelser Mål: at give eleverne en bedre undervisning. 3 elementer: informere, introducere og udvikle. At udvikle kræver: afprøvning, støtte, motivation, refleksion samt lærer-engagement. Det er vigtigt, at der sker en prioritering fx ved indsatsområder og udfordringer. Det viser sig, at i Qeqqata Kommunia er der meget stor forskel skolerne imellem - på kursusaktiviteten, og i nogle fagområder - bl.a. humanistiske fag - har der ikke været afholdt kurser. Generelt har kommunen mange lærere med videreuddannelser. Disse lærere kan anvendes som resursepersoner. Kattie Motzfeldt (bilag) Pædagogisk udviklingsarbejde undervisning ud fra de Effektive Undervisningsprincipper Ud fra 7 standarder tilrettelægges undervisningen, som foregår bl.a. gennem en læringsdialog. Det er vigtigt, at eleven foruden de boglige færdigheder også udvikler sig selv gennem 3 forhold: evner & færdigheder, identitet & følelser samt samfund & kultur. Undersøgelser viser bl.a., at der er større forældrestøtte, lærerens mål er tydeligere, større elev-ansvar. Kurserne er organiseret som 2 lokale moduler med coaching mellem kurserne. Alle byskoler har deltaget på disse kurser og 5 ud af 6 bygdeskoler har deltaget. Jens Jakobsen (bilag) En gennemgang af mulige resursepersoner samt forventninger for udviklingen af skolevæsenet i Qeqqata Kommunia. En del lærere er i gang med både AD samt masteruddannelser. 3
Vigtige pædagogiske principper blev fremhævet: eleven skal sætte mål for egen læring og udarbejde handleplaner. Den enkelte elevs målsætning og de centrale læringsmål skal hænge sammen, hvilket er en udfordring for skolen. Fremlæggelse af nogle opgaver på de forskellige niveauer: kommunalbestyrelse, forvaltning, skoleleder samt skolebestyrelse. Folkeskoleforordningen Susanne Josefsen (bilag) Fremlæggelse ud fra det grønlandske flag = hjem og skole (rød og hvid). Der skal være i balance. Man skal (først) udvikle barnet gennem identitet, kultur, natur samt kultur & samfund. En undersøgelse viste: krav om, at materialer skal svare til barnets udvikling og krav om samarbejde i teams og samarbejde med forældre. Mange lærere forbereder undervisningen alene ikke i teams. Coaching er en vigtig del ved skoleudvikling. Pædagogisk udvikling i praksis Elna Heilmann (bilag) For at få en positiv, pædagogisk udvikling var bl.a. forældrene blevet hørt om forventninger til skolen. Skolen har en målsætning, som nye lærere bliver orienteret om. Skolen bør styrke den pædagogiske viden bl.a. over for forældrene. Skolen virker for lukket for mange forældre, og en del elever føler sig utrygge. En madordning giver en positiv start på dagen. Skolen har udarbejdet et sæt af udsagn omkring skoleforhold - delt op i: skolen, lærerne og eleverne. Udsagnene er endvidere delt op i områder, som man allerede har implementeret og områder, som man ønsker yderligere styrket. Skolen foreslår en kontrakt til styring og styrkelse af de forskellige områder. Bodil Brandt (bilag) Kort gennemgang af en historisk udvikling af skolen. Allerede i 2001 blev skolen som forsøg en afdelingsopdelt skole, og man gik i gang med egne handleplaner for udvikling. Skolen (skoleledelsen) har haft fokus på SU med udarbejdelse af retningslinjer og funktionsbeskrivelser (det får hverdagen til at glide lettere). Ledelsen har et godt samarbejde med skolens sikkerhedsrepræsentant. Endvidere afholdes MUS-samtaler. På MA arbejdes med fleksibel planlægning med ugeskemaer for alle klasser i 4 semestre, hvor emneuger og projektarbejde er indlagt. Lokale valg kobles på andre fag og temaer. Skolen har haft kurser i EP og lærernes selvevaluering (IMAK). MA har en omsorgsklasse med 8 elever, hvor eleven kun kan indstilles for ét semester. Her er der specielt fokus på den faglige udvikling. Skolen har skoleudvikler, som kan hjælpe med bl.a. handleplaner, og skolen vil have fokus på læreplanerne - indlagt i årsplanen. Der vil være fokus på selvevaluering og bl.a. en opblødning af trinnene for derved at udnytte lærernes kompetencer bedre. I det kommende skoleår vil der være fokus på læsning. MA forsøger at styrke personaleplejen med div. tilbud. (fx gratis motionscenter) Jonathan Petersen Udvikling af Nalunnguarfiup Atuarfia gennem en handlingsplan. Ved skoleudvikling er det vigtigt, at lærerne tages med på råd, og man skal kende skolens svage og stærke sider. Ligeledes er det vigtigt, at informationer kommer ud til forældrene, og man roser aktive, dygtige 4
lærere. Og det er vigtigt, at pædagogiske målsætninger bliver diskuteret og planlægning af undervisningen sker i samarbejde med eleverne. Vi skal holde, hvad vi lover over for børnene, og i samarbejde med skolebestyrelsen få en tryg skole. Barnebas Larsen (ingen bilag) Kilaaseeraq har det overordnede ansvar for skolen. Vi har en 3-trins skole. Men nu er elevantallet så lille (51 elever), at det er problematisk at inddele i trin. Men det giver nogle andre muligheder for at tilrettelægge undervisning/fagene. Vi mangler kurser omkring Atuarfitsialak, men holder møder om det. Skolen mangler en lærer, der kan undervise i dansk og engelsk. Bl.a. derfor har eleverne været i Danmark for at opfylde kravene til dansk bl.a. med stor støtte fra forældrene. Skoleåret er inddelt i 4 semestre med indlagte emneuger, hvor der sker en indsamling af penge til DK-turen m.m. Der er tradition for juletræsdans i forsamlingshuset. Skolebestyrelsen har månedlige møder med info til skolen. Beate Poulsen (bilag) Man skal være psykisk stærk for at arbejde i en bygd. Atammiup Atuarfia har 21 elever, og er en moderniseret skole fra 2009. Skolen er en central del af bygdesamfundet. Eleverne har været med til at indsamle materialer til udsmykning af skolen. Skolens regler er udarbejdet i samarbejde med eleverne. Der mangler uddannede lærere, og der mangler input i grønlandsk, dansk, matematik og engelsk. Magdaline Kristiansen Fremlagde igangværende aktiviteter i skolen i Napasoq. Bl.a. gjorde skolen brug af lokale resurser (sælkød og sælspæk). Fremlæggelse af gruppearbejdet: Fokus på udvikling Gruppe 6 Skolens ledelse bør ske ud fra lærernes og elevernes behov en handlingsorienteret ledelse. Således, at en tidlig og tværfaglig indsats kan sættes ind og viden og informationer kan videreformidles til de sociale myndigheder. For at få udbytte af fjernundervisning, kræves der bedre materiel. Gæstelærere vil være en anden mulighed. Antal af konfrontationstimer kan måske øges, samt bedre udnyttelse af lærerresurser og kompetencer. Elever med særlige handicaps blev kun lidt diskuteret. Gruppe 5 Bedre udnyttelse af personer med kursusviden og kvalifikationer. Bedre overgang fra børnehave til skole og en ekstra indsats for læsning. Ønske om heldagsskole og en fast arbejdstid fra 8-16. Hermed mulighed for fælles forberedelse m.m. Der blev foreslået et møde mellem skolebestyrelse og andre forældre, hvor det var muligt at komme med ønsker og forslag til bedring af undervisningen samt at få debatteret nogle ensartede forhold for hjemmet, skolen og fritidshjemmet. Gruppe 4 Man skal arbejde ud fra de gode resultater, man allerede har. Der bør være klare regler for udvikling. Lederen skal på udviklingskursus. 5
Der bør foretages en prioritering af kurserne og efterfølgende en vurdering på skolerne - og benytte denne evaluering til skolens videreudvikling og for børnenes læring. Man kunne etablere et mini-inerisaavik, hvor man gjorde brug af kvalificerede lærere. Mht. Angusakka ønskes kurser og rådgivning i brug. Det skal drøftes, hvordan skolen kan tilpasses erhvervslivet. Skolens værdier skal drøftes på alle tre trin, og der skal ske en koordinering af overgangene. Gruppe 3 Til udvikling af lærere kan man bl.a. bruge coaching inden for de forskellige fag og områder men også MU-Samtaler. Lærere med kursus- og uddannelsesviden kunne anvendes som resursepersoner både på egen skole, andre byskoler og i bygderne. Ligeledes kan rådgivningslærere udnyttes bedre også uden for egen skole. Kurser skal både planlægges og prioriteres bedre. Gruppe 2 Forslag om at anvende fjernundervisning. Der skal være et større samarbejde mellem skole og forældre. Skolens timer til bl.a. idræt skal øges, så er eleverne mere rolige bagefter til undervisningen. Lærerne bør være gode eksempler for eleverne. Det er vigtigt at få lavet årsplan. Gruppe 1 Kurser skal gøres synlige, og skolen skal anvende den nye kursus-viden. Forældrene skal være mere engagerede, og det er vigtigt at få fanget forældrenes interesse. Derfor skal der være forældrekurser afhængig af økonomiske muligheder. Det er vigtigt, at børnene får mulighed for fx sang og musik allerede i de første klasser, disse fag er også vigtige for andre fag. Gæstgelærer er en god ordning til udvikling af et bestemt fagområde. Kort opsamling på dagen Axel Lund Olsen gav et kort resume af dagens forløb. Lørdag den 12. marts 2011 Axel Olsen bød godmorgen med sangen: Pinngortitarsuaq inuuffipput. Visioner og forventninger Jørgen Peter Labansen - Opsparing for fremtiden - MA repræsentant fra skolebestyrelsen. (bilag) Uddannelse er meget vigtig, men hvordan er det så med skolen. I rapporten 2009 fremgår det, at bevillingerne er det samme bortset fra anlægs-bevillingerne, og der bliver sat spørgsmål ved, om midlerne også bliver brugt til folkeskolen. It skal bruges i undervisningen bl.a. til søgning af informationer. Hertil skal bruges kurser. Det ville være en fordel at få etableret et møde mellem skolebestyrelserne, bl.a. for at få nogle ensartede retningslinjer, hvilket også ville give et bedre samarbejde mellem skole og hjem. 6
Drømmeskolen Elevrådsrepræsentanter (ingen bilag) Det er på tide, at eleverne viser mere respekt. Vi ønsker et særskilt frikvarter sammen med de ældre. Det ville være bedre, hvis eleverne var mere glade på skolen. Når man er skoletræt, er det en fordel at lave noget andet fx (morgen-) gymnastik. Lokale valg bør rykkes frem på dagen, så man har de interessante fag tidligt. Vi ønsker en moderne skole med gode materialer ikke kopi-ark.. Der mangler en omsorgsklasse for elever, der forstyrrer meget. Eleverne ønsker et fællesrum og et rum med instrumenter, en automat med slik og frugt, mere venlige lærere, elevskabe med lås, skateboard-rampe, bedre legeplads og bedre rengøring. Skolen i dag Franz Tremel (bilag) Notat og nøgletal kopieret til alle udarbejdet for den enkelte skole samt for kommunen. Begreber anvendes forskelligt, hvilket har givet anledning til forskellige tal. 1 oktober-indberetningerne bruges som grundlag for beregningerne. En generel tendens er et fald i elevtal, men en stigning i lærerløntimeforbruget for perioden er lærerløntimetallet steget med 37,1 %. For 04/05 09/10: Undervisningstimer pr. elev er steget med 11.4 %. Lærerløntimer pr. elev steget med 18.7 %. Ca. 28 % af det samlede lærerløntimeforbrug går til undervisning et fald gennem perioden. Det tyder på, at organiseringen af undervisningen ikke er fleksibel nok. Fx kurser skal på forhånd være indlagt i skolens planer. Nøgletal: overtid på landsplan ca. 22 %. og ca. 20 % anvendes på specialundervisning. Nogle skoler kommer under minimum i elevtimetallet. Der synes at være et råderum til at fremme forskellige tiltag, og nye tiltag bør indarbejdes i en handleplan (indsatsområder). Fremlæggelse af gruppearbejdet: Inddragelse og formidling Gruppe 3 Diskussion om ansvarsfordeling iflg. forordningen og gruppen er kommet til flg. konklusion, at det er vigtigt at have en fællesforståelse. For at opnå dette kan kommunalbestyrelsen komme på skolebesøg et par gange om året. Der skal være møder mellem skoleinspektørerne for at opstille fælles mål for folkeskolen. Endvidere ønskes et mere detaljeret budget, hvilket giver mulighed for mere gennemsigtighed. Gruppe 2 Debat om forordningen. Der foreslås et fælles kursus for alle implicerede omkring folkeskolen. Der stilles større krav fra kommunalbestyrelsen m.h.t. forordningen bl.a. den årlige rapport. Der nedsættes arbejdsgrupper, som skal undersøge skolens forhold og sikre, at intentionerne fra forordningen efterleves. Gruppen ønsker kursus for skolebestyrelser. Der er for meget bogligt arbejde i skolen der bør være alternative muligheder. Debat om adfærdsvanskelige elever der bør være flere muligheder omkring vores kultur. Gruppe 1 Ansvar og forpligtelser skal uddelegeres. 7
Skolen bør kigge mere på forordningen, og der skal udarbejdes handlingsplan for nye tiltag. Skolen skal være bedre til at informere. Større inddragelse af implicerede personer og uddelegering af ansvar for bl.a. at højne karaktererne i matematik m.fl. Klare rammer og værdier fremadrettet og tidsbestemt. Indsatser skal evalueres og resursepersoner med uddannelse bør udnyttes bedre. Der skal ske en større inddragelse af og dialog med politikerne det kan betyde større effekt af mål. Gruppe 6 Overordnede forhold: en stærkere struktur, stærkere ledelse, lærerrollen og handling. Kommunalbestyrelsen skal være mere synlig i forhold til skolen. Der bør være en klar kompetencefordeling (kompetenceplan) Kommunens uddannelseschefer har ansvar for handling og ledelse, og har ansvar for information - både op og ned i systemet. Skoleledelsen har ansvar for skolens organisering. Bedre styr og kontrol. Læreren skal have en følelse af stolthed og har ansvar for undervisningen, men der er også krav til elever og forældre. Krav til disciplin lærerne skal være bedre til at møde udfordringerne. Eleverne ønsker et rart læringssted, hvor man har lyst til at lære. Gruppe 5. Hvordan løfter man de unge i kommunen. En rejselærer er en mulighed. Undervisningen skal følge den målsætning, der er sat. I kommunens planer (planstrategi) er folkeskolen blot nævnt med 6 linjer. Kommunalbestyrelsen skal have bedre viden om skoleforhold. Et bud på ændringer er en arbejdstid fra 8-16. Gruppe 4 Det gælder om at finde forhold, hvor man i fællesskab kan løfte skolen. Der bør være krav om, at skolens leder har kursus i skoleledelse (at være skoleinspektør), bl.a. for at kunne varetage de administrative opgaver. Andre opgaver skal uddelegeres. Debat om det kommunale ansvar og information om, hvilke områder det drejer sig om. Uddannelse er vigtig, men vi har mange problemer. Der skal tages hånd om dem og løse dem. Skole-hjem-samarbejdet skal styrkes og organiseringen af timer og lærertimeforbrug skal udnyttes bedre. Rejselærer er en god mulighed. Oplysningskampagner om retningslinjer m.m. Forhindringer: svært at vide, hvad skal ændres og undgå undskyldninger for ikke at gøre det. Et godt samarbejde og den bedste ordning kræver harmonisering og evaluering. Opsamling af gruppearbejdet Jens Jakobsen (bilag) Klar ansvarsfordeling; skoleleder skolebestyrelse forvaltnining kommunalbestyrelsen. Ved tilpasning af skolestrukturen at give råderum til udnyttelse af resourcepersoner. 8
Spørgerunde Repræsentanter fra kommunalbestyrelsen og folkeskolen Rådgivningslærer for de ældste elever. HB: vi er åbne for de forskellige ønsker og forslag afhængig af økonomi. På MA findes en rådgiver som også kan servicere bygderne. Med oprettelse af 10. kl. i Kangaamiut kan lærerne få tildelt timer til rådgivning. Problemer med orlov i forbindelse med uddannelse. ALO: vi er i gang med at undersøgelse økonomi til, hvordan det skal være med ansøgere fra kommunen. Afslag sker fra udvalget, men sagen går videre til økonomiudvalget. Ønsker til kommunalbestyrelsen. HB: samarbejdet er vigtigt og bør udbygges. Vi har alle ansvar for at få realiseret målsætningerne. Inerisaavik skal indgå i samarbejdet. KLL: vigtigt at samarbejde og kommunalbestyrelsen skal indgå i dialogen om uddannelse SA: det næste skridt: vi skal arbejde videre med de ting, der er kommet op på seminariet og få dem prioriteret. AO: overraskende informationer, hvilket betyder, at vi skal igangsætte tingene med tidsplan. I fremtiden har man brug for mange uddannede personer, som kan forsørge de ældre. Ang. specialskoler og elever fra 10. kl. + handicap området AO: Man respekterer handicappede. De forskellige områder bør indgå i kommunens handlingsplaner. HB: vi bør give de handicappede de bedste vilkår. Hvordan udnytter vi bedst resurserne. KLL: vi skal videreudvikle disse områder. EH: det er nogle af de tiltag, man allerede er i gang med, og som har haft succes. Uddannelse og besparelser HB: vi har gode lærere men resultaterne svarer ikke dertil. Mht. økonomi så er der ikke så meget at gøre ved det. Bevillingerne er store og vi skal blive bedre til at bruge dem på en bedre måde. AO: kurserne skal styres, så lærerne kun deltager i de kurser, hvor der er behov. Eleverne har for ofte fri ved kurser. Kurser skal holdes i ferien. Det er vigtigt med en god økonomi-styring. BL: oversigt over indberetninger det tager tid. Forordningen bør ændres viser seminariet. EH: skolestrukturen skal ændres bl.a. med kontraktstyring med målsætninger. HB: mht. økonomien har kommunen til uddannelsesområdet måttet give tillægsbevilling op til 50 %. Det bør være et større ansvar fra politisk side mht. bevillinger. KLL: selvom det er svært, skal man prioritere ellers får det negative konsekvenser. Ordblinde SA: tiltag for ordblinde er nyt, men der er initiativer i gang for at hjælpe. Hjælp til ordblinde i bygderne KLL: ved at følge forordningen kan man give den hjælp, som er nødvendig. HB: lærere vil tage vare på også denne gruppe elever. BL: det kan være svært at finde resurser til at hjælpe. 9
SA: kommunen har i budgettet lagt en bevilling til kurser og man kan finde midler der. ALO: der er den samme timeplan for både by- og bygdeskoler KO: 2 % af befolkningen har dette problem. Vi kan se, at der mangler tiltag med denne gruppe. Specielt voksne har brug for tilbud. Ang. Piareersarfik og ordblinde i Kangaamiut AO: der er plan om ansættelse af en lærer til Piareersarfik. HB: det vil jo være fint, hvis vi ikke modtager ansøgninger til Piareersarfik, da det betyder, at de unge har en god 10. kl. afgangsprøve. AO: det er de elever, som søger piareersarfik, som skal blive bedre i folkeskolen, så man ikke bruger resurser på det. Overgang fra daginstitutioner til skolen og psykologhjælp Axel: den gode daginstitution skal netop forberede børnene til folkeskolen. KLL: hvis behovet er der, kan man tage det op igen. Ang. henvendelser og manglende tilbagemelding fra kommunen ALO: vi får mange henvendelser, som i stedet for burde være sendt til skolens ledelse. KLL: vi har regler om, at al skriftlig henvendelse skal besvares inden 14 dage. Fremlæggelse af gruppearbejdet: Fremtidens folkeskole Gruppe nr. 4 Visioner: harmonisering af målsætning 3 årige handlingsplaner, genindføre madordning med sund kost på skolerne (for at undgå urolige elever, fedme m.m.), højnelse af befolkningens uddannelsesniveau, forbedret undervisning, konsekvenser ved manglende opfølgning på målsætninger, rejselærere, kurser tilpasset skolens behov, ensartet undervisningsform (vha. kurser), videreformidling af kursusviden og bedre kendskab til lokale natur og nærområder. Gruppe 5 Alle skal have indblik i forordningen og kraven for hvert trin. Og eleverne skal være parate til at tage næste skridt, når de går ud af folkeskolen uanset hvor de bor. Det er nødvendigt at evaluere sine målsætninger. Der er ønske om selv at styre økonomien, og at man selv kan organisere ansættelser og afholder kurser. Gruppe 6 Forordning skal læses grundigt. Der skal udarbejdes en politisk handlingsplan for alle niveauer med målbare (fyldestgørende) mål. Gennem kontrakter kan der ske en skarp styring. Gruppe 1 Visioner: glade lærere, mindre skriftlige og mundtlige øvelser i grønlandsk, gensidig respekt, undervisningen skal tage udgangspunkt i elev-interesser, undervisningen skal medføre, at eleven er klar til næst trin. Forældre skal være gode rollemodeller. Lærerne skal være forberedte til undervisningen - og engagerede. Møder skal organiseres bedre. 10
Gruppe 2 Visioner: 11. klasse genoprettes, nødvendige redskaber, skolepsykolog på større skoler, børnehaven skal gøre børnene klare til skolen. EP skal tages alvorligt. Møder mellem skolebestyrelse og kommunalbestyrelsen. Rejselærerordning er meget relevant, sprogrejser til fx England. Besøg af ældre på skolen, udnyttelse af de lokale resurser m.m. Gruppe 3 Folkeskolen i fremtiden opnå en ensartet måde at give karakterer på. Undervisningen bør være mere central. Ønske om en heldagsskole specielt for de ældste bl.a. til lektielæsning. Man har for afgangseleverne et personligheds-kursus, så man kan komme videre. Ønske om studieteknik for eleverne. Mere opmærksomhed på de dygtige elever. Forældre bør kunne følge deres børns skolegang via pc. Ønske om en dag, hvor eleverne fremlægger for forældrene. m.m. Evaluering Pipaluk: Måske kunne/skulle man have målrettet indholdet i arbejdsgrupperne med forskelligt indhold. Ulla: interessant med tal, men hvor mange har ikke kunnet opfylde kriterierne for at kunne gå videre. Det er ikke taget med men noteret. Erfaringer viderebringes. Kaali Olsen: Det viser sig, at der er problemer med bl.a. dansk, hvilket giver vanskelighed ved at tage en videreuddannelse. I dag er det sådan, at vi har fået mange uddannelsessteder med mange studerende. Derfor kan man ikke sige, at det ikke er gået fremad. Og det er dejligt at høre, at man i kommunen tager uddannelserne alvorligt. Afslutning Vibeke Møller Jensen: Afslutning med tak til alle.spændende og lærerige dage. En stor opgave ligger foran os. Der er meget at tage fat på. Og meget information kom lidt som et chok. Eleverne vil gerne undervises gennem disciplin og ro og glade lærere. Skolelederne skal være primus-motor i udviklingen. Der skal være en tydelig ansvarsfordeling. Resurserne både menneskelige og økonomiske skal udnyttes bedre gennem operative handlingsplaner. Det sociale område er ikke blevet berørt, og der skal være en tæt sammenhæng og samarbejde. Ønske om et opfølgningsseminar om et år. 11