Selvevaluering Dansk 6. klasse oktober 2013 Børneskolen Bifrost 1 Undervisningsplan for et forløb 2 Indholdsfortegnelse/opgave-oversigt for forløbet 3 Eksempel på besvarelse af lukket opgave fra forløbet (fx grammatik, ny færdighed) 4 Eksempel på besvarelse af åben opgave fra forløbet 5 Eksempel på evaluering med barn/en opgave 6 Eksempel på evaluering med hele klassen/forløb 7 Lærerens egen evaluering af forløbet, jf. undervisningsplanen 8 Fotos fra arbejdsprocessen (fx 3 stk.) 1 Begrundelse for valg af tematisk vinkel: Ved jorden at blive, det tjener os bedst er det mon rigtigt? Hvem har tænkt og skrevet dette? Og hvorfor? Vi har alle snust til heden og dens levevilkår igennem sommergaven. Vi har endda besøgt, været på og oplevet heden som den er i dag. Lige nu. Samtidig ved vi alle, at heden og den nære natur ikke altid har været som i dag. Den jyske hede er det område i Danmark, der har gennemgået og undergået de mest massive forandringer end noget andet sted. Det har en indflydelse på befolkningen. Mentaliteten. Ånden. Skønlitteratur: Rakkerens knægt. Rakkerens søn. Martin og Pukkel-Thomas. Lyrik: Hvem sidder der bag skærmen? Ole sad på en knold og sang. I begyndelsen. Jens Vejmands skærm Set med nye øjne! Kunstbilleder: Udslidt. En vejkant. Sat ud. En jysk fårehyrde på heden. Der Wanderer. Allan Otte. Samfundet før og nu. Nomader i dag. Længsel. Trang og vilje til livet. Oprør og opgør. Den lange novelle: Hosekræmmeren, Blicher. Herning Museum drama, skabeloner, figurer. Både i elektronisk og visuel form. Jens Langkniv i flere versioner. Blicher. Aakjær. Lilholt. Jyske Sagn. Herning By kort med udvalgte gadenavne og tilhørsforhold Lokale gader og personer: Laulund, Herningsholm, Mylius Erichsen, Jeppe Aakjær, Dalgas, Monrad, H. P. Hansen, Hedeagerkirken, St. St. Blicher. Og drømmene. Lyngen blomstrer for natmandsfolk og malere og heldigvis er der mange, der i tidens løb har udtrykt sig og fortalt om både lyngen, dens grobund og dens vilkår. Når de taler om lyngen, taler de i grunden også om befolkningen om de mennesker, der skulle leve af og på denne flade og ufrugtbare hede. Journalisterne, forfatterne og kunstnerne vil vi kigge på, læse og anvende. De eksemplariske vinkler kan spejles i tyttebærrene 1
Målet med danskarbejdet er, at både tekster og billeder kan være med til at belyse forholdet mellem det enkelte menneske og samfundet, mellem egn og kultur samt menneskets nødvendige behov for frihed, identitet og længsel. Dette kan/skal gøre os mere bevidste om, at der er mange måder at være menneske på og mange måder at forholde sig til både fortid, nutid og fremtid! Samtidig skal vi konstant være opmærksomme på og være bevidste om, at det vi gør, har en betydning. Faglige mål: I forhold til skolens læseplan for faget og i forhold til den valgte vinkel, vil der blive fokuseret på følgende faglige områder. Det talte sprog at sammenligne forskellige meningsytringer at fremstille meninger og synspunkter på en så klar måde, at andre kan reflektere her over at sammenfatte og konkludere på mange forskellige synspunkter at redegøre for en sag på en objektiv måde og diskutere i forhold til fordomme og andre synsvinkler at resumere i forhold til formål at udtrykke fantasi, følelser, tanker og erfaringer i en sammenhængende form Det skrevne sprog at anvende grundregler for notatteknik at forholde sig til formel sproglig korrekthed og variation i egne og andres tekster at vælge genre i forhold til budskab at transformere en genre til en anden Læsning at videreudvikle læselysten og tilpasse læsestrategier i forhold til tekstens krav og formål med læsning, herunder nærlæsning, skimming og selektiv læsning at sammenligne forskellige genrer og forholde sig analytisk til hver enkelt at indsamle og vurdere kilder kritisk, udvælge data og genrer og sammenligne dem i forhold til mål og kvalitet 2
Billedsprog at sammenligne oplysninger hentet i billeder med andre kilder at vurdere billeder og sammenligne billedsprogets virkemidler med andre udtryksformer at leve sig ind i billeder og koble det til egne erfaringer, forestillinger og visioner at analysere og fortolke ud fra givne opgaver og modeller Kropssprog at bruge kroppen bevidst i forhold til formidling og præsentationer at tolke kropssprog i forhold til psykologisk viden Sproglære at anvende hovedrubrikker og underrubrikker at eksperimentere med periode og sætningstyper, sætningsopbygning og finde de vigtigste sætningsled at være fortrolig med alle ordklasser og bøjningsformer Personlige mål: Undervisningsparathed. Have styr på materialer, kompendier og tidsplaner. Være seriøst indstillet til arbejdet. Sociale mål: Bidrage med engagement i de fælles dialoger og i det fælles arbejde. Være interesseret i at udvikle sig selv i samarbejde med andre. Bløde kompetencer: Det er altid målet, at der skabes et bredere læringsmiljø, der også betinget af både det sociale og det kulturelle miljø omkring os alle. Det indbefatter derfor kompetencer indenfor relationer, forandringer, læring og meninger! Disse bløde kompetencer svæver imellem alle linjer, alle kommentarer, alle former for værdsættelse og alle former for menneskelig kontakt. 3
Arbejdsramme og struktur: Det tematiske arbejde vil naturligvis fylde meget i de tre ugentlige danskmoduler. Der vil og skal også blive brugt tid på de hårdere danskfaglige områder såsom grammatik, læsning, analyse, fortolkning og forståelse. Samtidig vil der også være fælles romaner og længere tekster, der skal læses og arbejdes med. Sideløbende vil der også være muligheder for at børnene kan udvikle deres skriftlige kunnen i form af mindre afleveringer. Værdsættelse: Alle former for arbejde både individuelt og i mindre grupper vil blive præsenteret for alle. Det medfører helt automatisk umiddelbare kommentarer fra både voksne og børn. Derudover vil der løbende blive stillet krav om, at børnene før og efter arbejdet med opgaverne evaluerer sig selv og formålet/udbyttet af deres indstilling. Alle moduler slutter med en kreds. Her vurderes og evalueres på alle børns arbejder på forskellige måder. Kort sagt vil disse tre spørgsmål altid blive stillet: Hvad har du lært? Hvad var svært? Hvordan får du det lært? 4
Læsning forståelse, indhold, strategier, teknikker Sproget fortælleren, tid/sted, komposition (opbygning), personer, karakteristikker (hvordan er de?) Grammatik ordklasser, sætninger, regler, tegnsætning Det har du lært: Genrer, forfattere, årstal, modeller, spørgsmål og svar Læringsmiljøet: Klassen skal være i deres, vores og alles arbejde! Derfor vil klassen være præget af både emnerelaterede billeder og genstande. Kernefaglige plancher, posters og oplysende plakater er nødvendige for den daglige og kontinuerlige indlæring. Vi vil skrive på væggene! Og på bordene, hvis nødvendigt! Alle disse løbende nye tilføjelser, skal også visuelt kunne give jer en fornemmelse af, hvad vi har lært! Og hvor vi vil hen Derfor vil der blandt andet være ordsprog, talemåder, bykort, landkort, en skærm, et genretræ og en litteratur-historie! 5
2 Indholdsfortegnelse og arbejdsområder: Opgave Genre Form Faglige discipliner 1 Afsæt i digtet: I begyndelsen Fælles. Forståelse og misforståelse. 2 Fagtekster. Heden er et stykke kultur. Nomader i dag Individuelt. Derefter i grupper. Opnå forståelse af teksterne. Perspektiveres til hedens første indbyggere. 3 Fabulerende skrivning. Sat ud Individuelt Omskriv billedet til et eventyr. Brug de kendte træk. 4 Billedmæssigt udtryk: En vejkant Individuelt Farvesymbolik. Blandinger og kombinationer. Brug af billedanalytiske værktøjer og teknikker. 5 Drama, skabeloner, figurer Grupper Med hjælp fra Herning Museum skabes optrin, der præsenteres i flere former. 6 Ordet Hede To og to Find så mange ord I kender, hvor hede indgår. Lav også minimum fem, der måske ikke kendes endnu. 7 Krydsord Individuelt Lav krydsord, der har sammenhæng til emnet og titlen. 8 Faglig læsning: Ordsprog Fælles og individuelt Fælles læsning, definition og forståelse. 9 Tekstlæsning: Novelle: Hosekræmmeren 10 Tekstlæsning: Hvem sidder der bag skærmen (JensVejmand) 11 Kunstbillede: En jysk fårehyrde på heden Fælles og individuelt Individuelt og derefter fælles Fælles Læsning. Analyse og fortolkning. Efterfulgt af varierende opgaver. Dramatisering og musiske udtryk. Læsning. Forståelse. Analyse og fortolkning. Efterfulgt af varierende opgaver. Blandt andet sang. Billedanalyse. Baggrund. Budskab. 12 Jens Langkniv i flere versioner Individuelt Læsning og forståelse af tekster med. Fælles opsummering. 13 Afsæt i billedet: Udslidt I grupper Fabulerende historiefortælling. Brug af tekniske hjælpemidler. 14 Afsæt i digtet: Ole sad på en knold og sang Parvis. Videredigtning. Fabulering. Tegneteknikker. Historiefortælling efter klassiske træk og eksempler. 15 Billedanalyse: Der Wanderer Fælles Analyse og fortolkning. 16 De forsvundne hedens sidste fortællere (radio) Individuelt Notatteknik. 17 Billedmæssigt udtryk. Individuelt Selvportrætter. Kendetegn og karakteristika. 18 Tale og dialog Individuelt med præsentationer Efter inspiration udvælges egne samfundsrelevante vinkler. Der forfattes en tale, der senere standuppes. 19 Kunst: Allan Otte Fælles Analyse, fortolkning og perspektivering Danskpaletten Fælles Løbende noteres begreber, termer og udtryk, der knytter sig til de faglige områder. Oversigt skabes på tavlen. Genrelære Fælles Løbende noteres begreber, termer og udtryk, der knytter sig til de faglige områder. Oversigt skabes på tavlen. Litteraturhistorie Fælles Løbende noteres begreber, termer og udtryk, der knytter sig til de faglige områder. Oversigt skabes på tavlen. 6
3 Lukket opgave. Grammatikbesvarelse. 7
4 Åben opgave. Ord, der indeholder Hede. Parvis arbejde. Samlet fælles på følgende oversigt: 8
5 Evaluering. Individuel og åben. Efter børnenes fabulerende skrivning efter fælles gennemgang af billedet Sat ud, blev fortællingen/eventyret læst op i kredsen af dem selv. Dette blev fulgt op af lærerens stikordsnotater og de andres kommentarer. 9
10
6 Evaluering. Fælles. Hvad har du lært? En masse grammatik. Og noget om nogen ældre sager. Og historien bag dem. Og at skrive historier ud fra billeder. Og hvad der er sket i tiden på heden. At sætte mig ind i billedet. Blevet bedre til at forstå tekster. Og til at stave. Sætte punktum og komma. Hvad lærer du mest ved? Ved de fælles oplæg. Og så skal vi selv arbejde videre bagefter. Hvordan lærer du mest? Når man skal lave en power point, er det bedst at være alene. Hvad gør du, når der er noget du ikke kan? Så spørger jeg sidemanden. Hvis ikke det hjælper, spørger jeg læreren. Eller prøver selv igen. 11
Jeg går direkte op til læreren. 7. Egen evaluering. Jeg har ikke nået så meget som planlagt. Der har været mange afbrydelser i både skema og ugeplaner. Dog er det nåede af tilfredsstillende kvalitet. Og vi kommer løbende ind omkring genrer, litteraturhistorie og faglige kernebegreber. 12
8 Diverse fotos. 13