Sammenfatning af arbejdsgruppens arbejde angående understøttende undervisning KNASTENS OVERSKRIFT 1:FORBEREDELSE - TID TIL PLANLÆGNING 1) Forberedelsestid og fleksibilitet 9) Hvordan sikrer vi tid til planlægning og samarbejde om USU KENDETEGN Forberedelsestid er afgørende for kvaliteten og fleksibiliteten i USU arbejdet. Fleksibiliteten for teammødeafholdelse samt forberedelsestiden for den enkelte medarbejder er afgørende for kvaliteten i USU arbejdet. 9 minutters forberedelse pr. time = 24 minutterm hvoraf den halve tid hurtigt bruges til opdateringer fra Intra, som ledelsen forventes udført. Teammøder ligger i klubbens spidsbelastning kl.14.30-16.30. Manglende fleksibilitet til afholdelse af teammøder, grundet lærernes bundethed til undervisningen om formiddagen, hvor pædagoger har større muligheder for møder. Om eftermiddagen er pædagogerne bundet af kerneopgaveløsning, hvor lærerne har mulighed for møder. Knasten er for klubpersonalet, kvaliteten ville kunne forbedres med 100 %. Teammøder i spisefrikvarter Forståelse for de forskellige fagligheder og måder at gribe USU an på. Mere tid til at lærer/pædagog kan opkvalificere understøttende undervisning (USU) Anbefalinger Centralt niveau: Sørg for fælles arbejdstidsaftaler for lærere og pædagoger, så der kommer ens vilkår for forberedelse og samarbejde. Samlet overordnet procentfordeling i forhold ti USU-timer på 0.-9. årgang. Ikke i detaljer på indskoling, mellemtrin og udskoling. Skab realistisk mulighed for at pædagoger og lærere kan forberede sig 1 times forberedelse til 2,5 timers undervisning 1
Lokalt niveau: Placering af møder i elevernes spisefrikvarterer. Konkret: Lærerpause kl. 11.15 11.45, teammøde kl. 11.45-12.15. Bygger på erfaringer fra afprøvning Lederne skal prioritere pædagogernes forberedelsestid Lederne skal sikre tid til tværfagligt samarbejde Ledelsesopmærksomhed, så der opnås øget fokus på USU opgavens udførelse At lærer og pædagog har den nødvendige skemalagte tid til at sætte fokus på USU og i fællesskab får udarbejdet læringsforløb. Inden skoleårets start sikres det, at skolen (lærere), BFO og klubmedarbejdere både før og i skoleåret får den fornødne tid til at mødes og planlægge. 2
KNASTENS OVERSKRIFT 2:FORMÅL OG MÅLSÆTNING 2)Manglende fælles forståelse af formål og mål 6) Pædagogers faglighed udnyttes ikke optimalt 8) Sammenhæng mellem fag og USU 11) USU i udskoling faglighed og bevægelse 13) Sikring af børn med særlige behov KENDETEGN Manglende fælles forståelse af formål og mål som den enkelte kan koble sig på. En fælles forståelse som kan skabe fælles sprog i det tværfaglige/teamet/bfo/klub og selvfølgelig skolen. Vi er i gang med kulturudvikling. Det kræver tid og ressourcer. Udviklingen er lagt over til den enkelte medarbejder. Medarbejderen står meget alene med at udvikle USU særligt klubmedarbejdere Manglende afklaring af hvad på det konkrete plan Inddrag pointer fra Unge ta r ordet i USU udskoling klubmedarbejdernes tilgang til de unge Respekt som potentiale til uddannelsesvejledning. Skabe sammenhæng i børnenes liv ikke kun sammenhæng i skoledag Uklart formål med USU på hver enkelt skole, afdeling Mistrivsel i klassen blandt børn børn der trives lærer ikke Pædagogernes faglighed kommer ikke i spil Spændende at være der men føler sig låst Skolens ramme og tradition forhindrer et anderledes læringsperspektiv I mødet med læreren ligger forventning til, at vi laver undervisning Undervisning/læring -> forskelligt perspektiv lærer/pædagoger. Mangel på planlægning og samtaler. Rollefordeling og perspektiv uklar mellem lærer/pæd. Pædagogernes egen forventning til sig selv. 3
De årgange med mistrivsel blandt eleverne har behov for pæd. faglighed Kompetence udvikling på egen faglighed og metodeudvikling. Hvis pædagoger agerer som minilærere i stedet for at bidrage med egen faglighed Skole/fritid Manglende udnyttelse af faglighed Ligeværdighed Skemastruktur -> mest mening Personalegrupper anviser pæd. strukturen USU ender ofte i leg og fritter tid Vi skal have opmærksomhed på at skabe den sammenhængende skoledag USU bliver et selvstændigt fag, ofte i blokke af 45 minutter At der ikke er noget klart perspektiv for USU Forberedelsesting, svært at give videre Eleverne hører meget om bevægelse og føler sig snydt, når de ikke får sved på panden. Vi opfylder ikke kravet til bevægelse. Vi mangler klarhed over definition af bevægelse i undervisningen. Hvornår er det godt nok? Konkret: I forhold til fagspecifikke mål, når bevægelse skal ligge i USU, bliver den løsrevet fra undervisningen. Vi mangler dermed den sammenhængende skoledag. Man bør have klasser: Længere tid af gangen f.eks. 3 lektioner, hvor bevægelse bliver en naturlig del af undervisningen. Pædagoger med manglende kendskab til eleverne arbejder med sociale processer Enkelt individ kontra gruppe Opstår i alene situationer, kan ikke tilgodese det enkelte barn og/eller begge lejre bmsb (børn med særlige behov) og dygtige elever) Knasten er tilstedet for fagligheden i det omfang at bmsb eleven ikke modtager undervisningen ved én lærer eller én pædagog. 4
Den faglige undervisning fylder så meget at børn kommer i klemme ved én voksen. Anbefalinger: Centralt niveau: En evaluering samt præcisering af formål og målsætning for at sikre helheden og det enkelte barn. At sikre at USU til timerne fra klubben kan bruges på mellemtrinnet frem for udskoling, hvis behovet er til stede. Lokalt niveau: En evaluering samt præcisering af formål og målsætning for at sikre helheden og det enkelte barn. At sikre at USU til timerne fra klubben kan bruges på mellemtrinnet frem for udskoling, hvis behovet er til stede. Initiativet at være 2 så når vi pludselig xxyy (f.eks. musik) et kreativt fag hvor muligheder for at få indsigt i andre sider af barnet som ikke før var kendt. Man bør bruge nærområdet/klubben og fantasien i USU samarbejde, for at finde/rumme barnets evner og intelligens. Skab projekter som kan inkludere børn med særlige behov så resten af klubben også kan fungere Interessemodsætninger: Kunne det måske blive til interessefællesskaber via mere tid til samarbejde. o Hvis USU ikke udvikles i fællesskab, kan konsekvenserne blive, at man hopper tilbage til de gamle kendte vaner, og derved ikke får udviklet potentialet i det tværfaglige samarbejde. o PIIS (Pædagoger ind i skolen PIIS)blev introduceret gennem et 4-årigt projekt. På samme måde kunne man lave en projektbeskrivelse for udviklingen af USU, så der gives mulighed for at styrke læringsparathed og styrke trivsel for alle børn for at højne det faglige niveau. 5
KNASTENS OVERSKRIFT 3:FÆLLES KULTUR 3) Fælles kultur/ kulturforståelse tager tid og understøttes ikke af rammerne. 10) Udvikling af kultur-fællesskab KENDETEGN Forskel på børns adfærd / tilgang til undervisning i kan- situationer og i skal- situationer Behov for tid til at danne sig indsigt i hinandens kultur + sprog. Tid til samarbejde, udvikle forforståelsen af hinandens kompetencer og indsigt i hinandens udførelse af fagligheden. Hvordan sikre man fælles forståelse af læringsbegrebet? Behov for udvikling af fælles kultur. Fælles kultur/kulturforståelse o Forskel på skolens kultur og klubkultur o Ville kunne ændres til det bedre, hvis der var tid sammen á la BFO PIIS tid Forventninger fra elever/forældre er forskellige i forhold til skole- og klubaktiviteter Svært at udvikle fælles kultur og samarbejde på mellemtrin/udskolingen o Få pædagogtimer o Opdater o Læring o Klasseledelse Forskel på normer og regler i klub/skole Forskellige arbejdstider og arbejdstidsaftaler udfordrer muligheden for fælles forberedelse og samarbejde. Behov for at styrke introduktion til nye medarbejde i skolen Kultur på tre niveauer, når man slår knast 3 og 10 sammen. Fælleskultur i forhold til udførslen af kerneopgaven. Fælles kultur i medarbejder gruppen. 6
Fælles kultur på ledelsesplan. Pædagogerne bliver mast Skolernes traditioner kultur understøtter ikke BFO og klub struktur og kultur. Julefrokost ligger ofte i BFO/klubbens åbningstid. Hindrer medarbejder i at deltage. Skolen mangler selvrefleksion Klubpædagoger er syge Hvordan sikrer man fælles forståelse af læringsbegrebet? Ledelsesniveauet skal sætte scenen Ledelsessamarbejde mellem skoler og klub. Forskelle i forhold til vikardækning/sygemelding Ledelsen går foran klub/skole Lokale fordelingsnøgler på pæd. /lærer Fælles planer og perspektivering mangel på Fagpolitisk og organisatorisk overenskomstmæssigt forskel Anbefalinger Centralt niveau: Behov for tid og ressource til udvikling! Se på lærernes undervisningsprocent. Se på pædagogers mulighed for at kvalificere opgaven med børnene. Hvis normeringen i børnetiden skal holde, er der ikke tid til forberedelse = forringelse af kvalitet. Lokalt niveau: Sikrer tid til udvikling af fælles læringsforståelse. 7
KNASTENS OVERSKRIFT 4:KOMPETENCEUDVIKLING 4) Kompetenceudvikling 5) Opkvalificering af personale KENDETEGN Uddannelse -> samarbejde -> faggrupper (lærere og pædagoger) Forskellige missioner forkert læring Faggrupper kommer med forskellige læringsmål/ idéer med den fagdelte/ USU undervisning At acceptere forskellige fagligheder Handling og protest undervejs Opgaven skaber organisationen - ikke omvendt Hastvært vs. lastværk Børn optræder forskelligt i forhold til skole/ klub Børn, der har det svært i skoleregi Børn, der forlader undervisningen Klasseledelse Har medarbejderne de nødvendige kompetencer til at varetage USU? Anbefalinger Centralt niveau: Flere ressourcer til kompetenceudvikling Lokalt niveau: Mere tid til fælles forberedelse Øgede kompetencer i fht: Årsplanlægning, strukturering, klasseledelse, relations- og kontekstforståelse, bevægelse i udskolingen Prioritering af flere midler til kompetenceudvikling af alle medarbejdere, som leder hen mod fælles fokus på og formulering af tydelige mål for USU Udvikling af arbejdet med at sammenkæde årsplanlægning og elevplaner 8
KNASTENS OVERSKRIFT 5:SAMARBEJDE 7) Samarbejde mellem lærere og pædagoger 12) Skemalægning KENDETEGN Manglende skemaforudsætninger for at mødes Manglende tid til samarbejde med klubpædagog Manglende koordinering af sammenhæng i skoledagen Skematekniske bindinger på skolen -> svært at placere pædagogtimer så det passer i BFO/klub Logisk skemalægning o USU placering i konflikt med klubtid o Tid til planlægning i årgangstema. USU i proces i stedet for skemahuller o Forståelse for at pædagoger ikke bare skal løse problemer der opstår i planlægningen og afviklingen af undervisningen Skemalægning o Enkelte timer o Mellemtimer o Plads til spontanitet mellem timerne o Hensyn til klub åbning Tid til planlægning og samarbejde mellem faggrupper Tid og rum til planlægning mellem pædagoger og lærere o Særligt i forhold til mellemtrin og udskoling Forberedelse teammøder Udfordring af skabe tid til tværfagligt samarbejde o Pædagoger, der ikke deltager i årgangsteamsamarbejde Rammer der strammer o Arbejdstid o Fordeling af timer o Rammer bliver for indhold frem for omvendt Forskellige arbejdstidsaftaler med forskellige muligheder for forberedelse og samarbejde 9
At USU er lagt i korte tidsrum o Ekstra ½ time sidst på dagen Årgangsteammøderne er placeret i klubbens spidsbelastningstidsrum USU bliver et selvstændigt tog ofte i blokke af 45 min. At samarbejde om overordnet faglige mål/usu Beskrivelse af formål og mål med USU. Sammenhæng i børnenes dag? 3 skoler, 3 forskellige kendetegn ønsker til USU Der er mest udbytte, der hvor lærer og pædagog er sammen. Samarbejde skal etableres fra start Der er for mange enkelte timer (mangler tid til forberedelse) Skulle være i årgangsteam og blokke Man skal undgå mellemtimer hvem betaler? (USU tid fra 11-13, klubåbning kl.14) Hensyntagen til klubbens åbningstid vi skal være tilbage til kl. 14.00 Hensyntagen til BFO ens åbningstid og til transporttid En knast at have de store klasser BFO har bedst relation til indskoling Klub har rigtig mange relationer til mellemtrinnet og udskolingen Hvor skal lektiecafe ligge, når det bliver obligatorisk? Respekt for BFO og klub åbningstid Svært at mødes i team Besparelse er svær at imødekomme/planlægge hvis der ikke er skema Skemaerne giver udfordringer for sparekravene til klubben Planlægning skal ske i forhold til behov/ ikke struktureret i forhold til klassetrin 10
Anbefalinger Centralt niveau: Der er fokus på, at klubberne modtager børn fra flere skoler, og det er derfor ikke muligt at kunne holde åbent i 17 timer ugentligt, da de udmeldte timer kun er gennemsnitlige og derfor varierende fra skole til skole, klassetrin til klassetrin og måned til måned. At der skabes midler til at lærere og pædagog kan være sammen i undervisningen At pædagoger er til stede på alle årgange Lokalt niveau: Skoleledere og klubledere arbejder tæt sammen om skemalægning Skabe indsigt og forståelse i hinandens verdener (skole/bfo/klub) Klubmedarbejderne er til rådighed i klubbens åbningstid (kl. 14) Skemaplan klar inden sommerferien De pædagogiske ledere med i planlægningen, hvor det giver mening Samarbejde: Skole klub og ikke bare lærer - pædagog 11