Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.



Relaterede dokumenter
Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Introduktion til undervisningsdesign

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Der er 3 niveauer for lytning:

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Klassens egen grundlov O M

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Facilitering af grupper

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Aktionslæring i dagplejen. Der hvor individuel og fælles læring opstår

Tryg base- scoringskort for ledere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Procesværktøj om trivsel

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Aktionslæring som metode

VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK UCSYD

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej Odense V Tlf: mail: ungvest@odense.dk

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Psykolog Lars Hugo Sørensen

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

9 punkts plan til Afrapportering

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Drejebog til temadag med Tegn på læring

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

Workshop for unge sejlere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Børne- og Ungepolitik

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Forankring af forandringer. Når Styrk Sproget indsatsen skal forankres David Karstensen, Spark

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Evaluering på Mulernes Legatskole

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation Hotel Fredericia

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Kommunikationskursus

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

God stemning og deltagende voksne giver et godt læringsmiljø for de yngste børn.

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Læreplan - uddrag. Målsætning

Analysespørgsmål og rapportering

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

KREATIVITET - OG FILOSOFI

Jobsikkerhed for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Det er MIT bibliotek!

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, Dagens program

Hvorfor gør man det man gør?

Inspirationsmateriale til undervisning

Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter

Sådan skaber du dialog

Pædagogisk arbejdsgrundlag på dagtilbudsområdet. Oplæg for BSU juni 2017

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Skal vi lege? Vi vil undersøge, hvordan vi gennem børneperspektivet kan udvikle legemiljøet i. Børnehus Syd.

Projektarbejde vejledningspapir

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

Pkt Tid Hvad Hvordan Visuelle midler Materialer

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse

Transkript:

Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets tema er inspiration til demokratisk tænkning i en organisation. Rammefaktorer Kurset bliver afholdt i lokaler væk fra organisationen, deltagerne skal sidde ved borde sammensat i små grupper. Alle skal have lige adgang til rammerne og de skal ikke lægge op til andre arbejdsopgaver, end dem kurset præsenterer. Mål Målet er at sætte demokratiske tanker i gang hos ledere og medarbejdere i en organisation, baseret på teams. Demokrati definerer vi bredt som indeholdende retten til medbestemmelse, ansvar og aktiv lytning. Vi mener, det er vigtigt at en organisation arbejder ud fra de samme grundlæggende værdier og at ledelse og medarbejdere alle er enige om, hvilken betydning der ligger i de forskellige begreber, man anvender. Dette kaldes for værdibaseret ledelse (Bakka og Fivelsdal 2010) I et arbejdsliv med mange og hurtige forandringer, kan konfliktniveauet stige og man kan føle sig utryg og uvis i forhold til både dagligdagen (hvis nye tiltag implementeres i virksomheden) og fremtiden ( Beholder jeg nu mit job? - under eks. en fusionering) 2 Indhold Deltagerne bliver placeret i de teams de arbejder i. Dette mener vi, skaber tryghed- det er folk man kender og det giver mening- det er dem, man arbejder tættest sammen med i hverdagen. Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Læreforudsætninger Målgruppen er voksne uddannet indenfor det pædagogiske felt. Personerne i målgruppen har forskellige forudsætninger for læring eftersom både alder og uddannelse er differentieret. 1 Hiim og Hippe: Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik. Gyldendal 2007. 2 Bakka og Fivelsdal: Organisationsteori. Struktur, kultur, processer. Handelshøjskolens Forlag 2010.

Læreprocessen Læreprocessen foregår ved forskellige aktiviteter og i forskellige fora, vekslende mellem oplæg og aktiviteter. Der er her tale om deduktiv læring i den forstand, deltagerne lytter og måske tager notater og induktiv i forstand, de selv arbejder med mediet og udtrykker sig. Vurdering Dagene afsluttes med fælles opsamling in plenum og løbende evaluering i form af spontan og mere organiseret feedback fra feedback fra deltagerne. Desuden vil der være mulighed for et opfølgnings- forløb, hvor der undersøges om kurset har givet anledning til forandringer i virksomheden, eller om det er nødvendigt med yderligere tiltag for at sikre dette. Aktivitetsskema: Hvad Tid Aktivitet Teoretisk begrundelse ViaArt 3 timer Denne aktivitet er inspireret af ViaArt. Den skal få deltagerne til at kommunikere med hinanden om demokrati på arbejdspladsen. Alle skal have en post-it blok. Deltagerne skriver hver for sig det, de kommer til at tænke på, når de hører spørgsmålet: Hvad skal der til for at skabe demokrati på arbejdspladsen?. Derefter fremlægger alle for gruppen, hvad de har tænkt, og deres post-its sættes på et A3 papir. Derefter skal de arbejde sammen om at gruppere sedlerne, måske nogle er ens eller ligner meget hinanden og dermed kan tages ud, og andre kan sættes sammen Denne aktivitet er inspireret af et socialkonstruktivistisk syn på læring, hvor det er vigtigt at være aktiv og interagere med andre. Det er derfor en vigtig del af denne aktivitet, at det foregår sammen med andre, og at deltagerne får mulighed for at udveksle deres synspunkter. Derudover er det vigtigt at have et fælles ark, da det kræver en meningsforhandling at blive enige om hvilke punkter der skal udvælges, og det får deltagerne til at reflektere over emnet, især når man er bundet af at skulle vælge 5-7 punkter ud. Det er en induktiv opgave, da deltagerne selv skal komme frem til deres bud på, hvad demokrati på arbejdspladsen indebærer, de får sat deres egne tanker i gang

under overskrifter. Ud fra dette skal de nu finde frem til en fælles beskrivelse af demokrati på arbejdspladsen, som indeholder 5-7 punkter, som alle er blevet enige om. Denne beskrivelse skrives på et A3 ark. Til sidst hænges arket op på væggen, og hver gruppe præsenterer kort hvad de er kommet frem til for hele holdet. omkring emnet. At de fremlægger for alle gør også at man kan inspirerer hinanden og at hele arbejdspladsen finder ud af hvad de andre teams har fundet ud af og måske bliver inspireret af det. LEGO 50 min Tag 9 stykker LEGO og lav et dyr. (2 deres LEGO figur. (8 Lav dette dyr op til noget, som de andre ikke ved om dig, men som har stor betydning for dig. (2 deres LEGO figur. (8 Gruppen tager nu alle deres LEGO klodser og bygger så højt et tårn som muligt. (2 - Kan den stå i 1 min? Hvordan ser i jeres team ud lavet i LEGO? - Lav en LEGO figur der symbolisere hvordan du ser jeres team struktur.(2 - Lav en LEGO inspireret figur af hvordan du mener At der kommer anderledes tænkning i spil via kreative aktiviteter, og derved måske også en større åbenhed og forståelse for hvordan man forstår demokrati og team som en helhed. At få fokus på at tænke anderledes, være kreativ og give det man tænker en fysisk form. Se forskellene i teamets måde at opfatte organisationen på. Det er vigtigt at få ekspliciteret deres tanker først for dem selv, og dernæst i- tale- sætte tankerne for resten af gruppen for at opnå en bevidsthed om, hvordan de forskellige individer i teamet tænker. Og herudfra netop få skabt en fælles forståelse at arbejde ud fra. LEGO-opgaven er en god måde at få folk igang, aktivere dem. De kommer til at grine og måske føle sig både usikre og kompetente, og det fremmer den uformelle stemning. Opgaven er

teamet kan se ude på baggrund af dette oplæg om demokrati i organisationen. (2 Hvordan ser i organisationen lavet i LEGO, begrund det for de andre i teamet (2 nemmere end hvis de skulle tegne, da de fleste har prøvet at lege med LEGO før og det at bygge med LEGO ligger naturligt for/i os og ikke forudsætter specifikke færdigheder. Kollegial stillads 1½-2 timer. Teamet sidder ved et bord. I midten ligger en stak kort med forskellige udsagn vedr. demokrati, fx Demokrati er den eneste forsvarlige styreform, Demokrati er altid godt, Demokrati betyder at flertallet bestemmer, En demokratisk beslutningsproces er en proces, hvor alle føler sig hørt. Teamets medlemmer skiftes til at trække en seddel, læse spørgsmålet højt og derefter selv svare på, om hun er enig i udsagnet og hvorfor/hvorfor ikke. Derefter må de andre kommentere efter tur. Socialkonstruktivisme og systemteori. Gennem samtalen om det fælles tredje (kortene i form af noget at kommunikere om ) skabes en refleksion i den enkelte, der fører til læring. Resten af gruppen fungerer som stillads (Vygotsky) for den enkelte i læringen, da der diskuteres og støttes op. Der skabes en fælles sandhed, der afspejler gruppens medlemmer (systemets dele), læringen og det fælles, der skabes, vil afspejle de enkelte medlemmer af systemet og det vil dermed være forskellig læring, der skabes i de respektive teams. Den skjulte læreplan kunne være, at der skabes et tilhørsforhold til teamet, gennem det at skabe fælles mening. Målet er få en samtale i gang angående demokrati at få flere

meninger og holdninger i spil. Dermed ønskes at opnå øget kommunikation og refleksion angående emnet.