Kratholmskolen Odense: Selvværd, selvkritik, mig selv og de andre - set i forhold til børn og voksne på en skole Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Selvværd, selvkritik mig selv og de andre 1. Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? 2. Hvordan udvikles vores oplevelse af os selv? Og hvilken betydning har det i dagligdagen? 3. Børn og selvværd 4. Relationer og menneskesynets betydning 5. Anerkendelsens betydning 6. Hvad kan hjælpe os mennesker til at finde en balance mellem mig selv og den anden, der fremmer trivslen?
Kratholmskolens grundlag i udpluk Et kristent læringsmiljø tilstræber både at styrke elevernes selvtillid og deres selvværd. Selvværdsfølelse handler om, hvor godt vi kender os selv, og at vi kan hvile i, at vi er gode nok uanset, hvad vi evner, og hvad vi kan præstere. Dette tilstræbes ved både at udfordre dem til at bruge de evner, de har fået givet, og ved at fokusere på, at alle er gode nok, som de er.
Selvværd Selve det at kunne forholde sig til sig selv er særegent for mennesket At forholde sig betyder, at jeg kan se på mig selv og vurdere mig selv En gave og en udfordring Udfordring, hvis vurderingen bliver for lav Lavt selvværd
Definitioner Selvtillid: Handler om hvad jeg kan, fås ved ros Selvværd: Handler om hvem og hvad jeg er - uanset hvad jeg gør. De hænger tæt sammen men kan også bruges hver for sig. Den samlede holdning til mig selv som menneske
Selvværdsskala En person der har tillid til sig selv har gode sociale færdigheder, der anvendes til at opbygge sig selv og andre Selvværd og selvtillid Underdanighed Aggression Den underdanige undertrykker sig selv Den aggressive undertrykker andre Hvis ikke man er fyldt ud kan man puste sig op eller fylde for lidt (jf. Timothy Keller)
Selvværd, selvkritik mig selv og de andre 1. Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? 2. Hvordan udvikles vores oplevelse af os selv? Og hvilken betydning har det i dagligdagen? 3. Børn og selvværd 4. Relationer og menneskesynets betydning 5. Anerkendelsens betydning 6. Hvad kan hjælpe os til at finde en balance mellem os selv og den anden / de andre, der fremmer trivslen?
Selvværdet Kulturer - også åndelige Relationer Opvækst og erfaringer gennem livet Selvværd Aktuel situation
De tre systemer Trygheds- systemet Drive- systemet Trussels- systemet
Ubalance i emotions- reguleringssystemerne Med oplysningstiden kom en stigning i beskæftigelser med fokus på konkurrence og individet. I tilgift hertil: Et fald i den mentale trivsel! Hvis ikke vi slapper af (udnytter hviledagen fx) og engagerer os i meningsfulde relationer, men i stedet bruger energi på at opnå status og magt, betaler vi med depressioner, angst, spiseforstyrrelser osv.
Selvkritik Trusler kan både være ydre og med menneskets hjerne - også indre, fx selvkritik Selvkritik: Kritisk vurdering - rettet indad Krævende adfærd Trygheds- systemet Risikoen for at fejle eller ikke leve op til idealet kan bekymre Drive systemet Trussels- systemet
Udviklingen af lavt selvværd Overvej evt., hvordan det ser ud i dit eget eller en af dine elevers liv Tidlig erfaring Bundlinjen/grundsynet Leveregler Udløsende situationer
Eksempel, Thomas Tidlig erfaring: Mislykket opfyldelse af forældres krav, normer Bundlinjen/grundsynet: Jeg er en fiasko, jeg er ikke god nok Leveregler: Medmindre jeg altid gør det rigtig, vil jeg aldrig komme nogen vegne i livet Udløsende situationer: Situationer hvor han var bange for ikke at leve op til egne standarder eller hvor han mødte kritik
Hjernens design Frontallapperne med rationel tænkning, overblik, planlægning osv. Følelsescentret: fx angst eller vrede ved oplevet trussel
Selvkritikkens bedrag Ex på selvkritisk selv-tale: Hvis jeg ikke er opmærksom og kritiserer mig selv, bliver jeg uduelig og doven, og utålelig for andre at være sammen med Dermed er personen i trussel og overblik, rationel tænkning osv. Kobles dermed fra. Hvis man derimod er tryg og i ro, kan den forreste del af hjernen kobles til og man er bedre i stand til at træffe gode beslutning og er dermed mere pro-social.
Virkninger af lavt selvværd på en Skole eller arbejde persons liv De personlige relationer Fritidsaktiviteter I hvilken udstrækning man kan tage vare på sig selv
Selvværdet Kulturer - også åndelige Relationer Opvækst og erfaringer gennem livet Selvværd Aktuel situation
Det er menneskeligt at fejle! "En ekspert er en, der har gjort alle de fejltagelser, der kan gøres, inden for et meget lille område." Niels Bohr
Selvværd, selvkritik mig selv og de andre 1. Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? 2. Hvordan udvikles vores oplevelse af os selv? Og hvilken betydning har det i dagligdagen? 3. Børn og selvværd 4. Relationer og menneskesynets betydning 5. Anerkendelsens betydning 6. Hvad kan hjælpe os til at finde en balance mellem os selv og den anden / de andre, der fremmer trivslen?
Udviklingsperspektiv Vi mennesker er relationelle. Vi overlever ikke, hvis ikke der er en eller flere omsorgspersoner, der tager vare på os fra fødslen af. Vores hjerne er afhængig af relation til en eller flere omsorgspersoner for at udvikle sig
Børns udvikling Neuronerne indgår i kredsløb med hinanden og danner mønstre; et nyt mønster for hver oplevelse. Jo flere gange et bestemt mønster aktiveres desto stærkere bliver det De situationer barnet oplever mange gange og som indeholder intense følelser, fx mors smilende ansigt, får altså størst indflydelse på barnets følelsesliv og måder at reagere på. På denne måde udvikles hjernen i kontakten med omsorgspersonerne
Udvikling af børns selvværd Børn spejler sig i de mennesker de lever sammen med: de nærmeste omsorgspersoner evt. søskende Jævnaldrende kammerater Det de ser i spejlet, tager de med i deres opfattelse af sig selv som personer
Selvkritik hos børn Børn, der oplever verbal mishandling af forældrene, har øget risiko for at udvikle selvkritik Selvkritiske børn har ofte vanskeligt ved at forme, udvikle og fastholde nære relationer. De føler sig sjældent trygge og har tendens til at blive perfektionistiske, for at undgå kritik. (Sachs-Ericsson m.fl. 2009 hos C. Schlander, 2015)
Lavt selvværd hos børn, 1 Jeg er ikke noget værd Jeg dur ikke De andre kan ikke lide mig Udløsende situationer /perioder: Skoleskift /flytning Skilsmisse Når søskende tildeles mere opmærksomhed
Lavt selvværd hos børn, 2 Nye oplevelser tolkes ud fra det man allerede ved. Hvis grundsynet er negativt, vil barnet oftere tolke noget negativt om sig selv også i situationer, hvor der ikke er grund til det. Ex med Sofie i skolegården Symptomer: Tristhed, tilbagetrækning, uro, søvnproblemer, over gearet, perfektionistisk, manglende tro på sig selv og egne evner mm.
Selvværd, selvkritik mig selv og de andre 1. Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? 2. Hvordan udvikles vores oplevelse af os selv? Og hvilken betydning har det i dagligdagen? 3. Børn og selvværd 4. Relationer og menneskesynets betydning 5. Anerkendelsens betydning 6. Hvad kan hjælpe os til at finde en balance mellem os selv og den anden / de andre, der fremmer trivslen?
Menneskesyn og læring Tidligere: Læring fremmes ved at fokusere på det, der kan gøres bedre. Fokus på fejl, det der skal laves om / gøres bedre Positivismen: Fokus på det du gerne vil have mere af, det der virker. Fokus på succeser Menneskelivet er spændt ud mellem fejltrin og ting, der lykkes, mellem succes og fiasko. Fokus på det hele menneske selv, leve med sig selv rumme sig
Det kristne menneskesyn Pietistisk-luthersk: Fokus på mennesket som en synder, der har brug for nåden. Kan Fokus på fejl Oplysningstiden: Fokus på menneskets iboende muligheder og godhed. Kan Fokus på succeser Hvor er vi i dag? Hvordan er jeres tilgang personligt og her på skolen i andagter o.lign.? Det vil afspejles i mødet med barnet / eleven
Pædagogik og menneskesyn Det hele menneske både i pædagogik og kristendomsformidling Det bliver svært at være menneske og kristen, hvis ikke de voksne formidler og spejler, at livet både består af ting, der lykkes og ikke lykkes og af alle nuancerne derimellem. Så hvordan gøres det i praksis?
Selvværd og læring Eleven hører det du siger ud fra sin egen klangbund / resonansrum. Ex på en kort feedback på en opgave, som kan høres forskelligt. Selvværd og forhøjet selvkritik har betydning for motivation og læring, og kan ses i både kropsholdning, adfærd, relationsdannelser og følelsesliv
Selvværd, selvkritik mig selv og de andre 1. Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? 2. Hvordan udvikles vores oplevelse af os selv? Og hvilken betydning har det i dagligdagen? 3. Børn og selvværd 4. Relationer og menneskesynets betydning 5. Anerkendelsens betydning 6. Hvad kan hjælpe os til at finde en balance mellem os selv og den anden / de andre, der fremmer trivslen?
Anerkendelse Når vi som børn skal finde ud af, hvem vi selv er, vender vi os mod andre. Derfor har det afgørende betydning, om vi er blevet: Set hørt og taget alvorligt, som den vi faktisk er. Uden betingelser, uden bagtanke og uden efterfølgende præstationskrav
Anerkendelsens betydning Anerkendelsen er grundlaget i menneskets liv og for et stabilt selvværd. Vi vil gå langt for at få det men hellere negativ Obs end ingen Obs, vi går gerne på kompromisser med meget andet, hvis vi kan få anerkendelse (jf. fx HA medl.rekvirering), det vi anerkendes for styrer vi efter (fx præstationer). Derfor har det stor betydning at lærere anerkender og hvad de anerkender for
Anerkendelse og ros i praksis Sådan som man betragter mennesket behandler man det Peter Kemp Til overvejelse: Hvordan betragter du dine kollegaer, dine elever, forældrene? Anerkendelse kan gives Verbalt Nonverbalt (kropssproget) Gennem ønske om samvær og måder at være sammen på
Selvværd, selvkritik mig selv og de andre 1. Hvad er selvværd og hvorfor tale om det? 2. Hvordan udvikles vores oplevelse af os selv? Og hvilken betydning har det i dagligdagen? 3. Relationer og menneskesynets betydning 4. Børn og selvværd 5. Anerkendelsens betydning 6. Hvad kan hjælpe os til at finde en balance mellem os selv og den anden / de andre, der fremmer trivslen?
Balancen mellem individ og omverden Fokus på andre Forholdet til andre Fokus på sig selv Forholdet til sig selv Kritik af andre Kritik af sig selv
Balancen i individet: De tre systemer Trygheds- systemet Frigiver endorfiner og hormonet oxytocin Drive systemet Trussels- systemet
Værenskultur i en skole-verden Væren Elev I læring Være bemærkelsesværdig En god kammerat Med til Gøren Kan lave sine afleveringer og opgaver Gøre sig bemærket Gøre noget godt eller skidt
Hvordan overvinde lavt selvværd? Hvordan afslutte jagten på det perfekte liv? 1. Kende sin egen historie og evt. sårbarheder 2. Leve i sine relationer 3. Tage vare på / dyrke de positive ressourcer man har mulighed for (fx troen)
Lige ved siden af tilværelsens centrum er der plads til at være et menneske som både kan tage ansvar og lade Gud være Gud Lena Bergstrôm, At give plads til en anden Det er relationel værens-kultur
Hvordan overvinde lavt selvværd? Set, hørt og taget alvorligt! "Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum." Albert Einstein
Selvværd og relationer Der er ingen anden opskrift på at få et andet menneske til at føle sig taget alvorligt, end den at tage det alvorligt Olav Storm Jensen Vi må se og høre hinanden, som dem vi faktisk er og tage hinanden alvorligt!
Spørgsmål til drøftelse Hvordan kan I være med til at rumme hinandens forskelligheder som kollegaer og dermed arbejde for en værens-kultur? Giv konkrete eksempler på, hvad der er med til at opbygge selvværdsfølelsen og selvtilliden Er der risiko for, at præstationer bliver anerkendt mere end det at være her på skolen?
Hvordan styrke hinandens selvværd? 1 Brug tid sammen, hav fællesskab Giv nærvær (sluk for mobilen, skab ro: Vi har ikke travlt, vis den anden, at du prioriterer vedkommende) Vis respekt for tiden og emnet - sæt grænser Se den anden i øjnene Hør på og efter, hvad den anden fortæller dig
Hvordan styrke selvværd? 2 Sæt ord på væren: Du er skøn, Jeg kan lide at være sammen med dig (frem for præstationer) Gå foran tag imod det gode andre giver dig Mød den anden, der hvor vedkommende er anerkend den andens oplevelse inden du evt. kommer med andre input
Hvordan styrke barnets selvværd? 3 Det gælder også de svære følelser som vrede, sorg, angst. Start med at vise barnet, at dets følelser er ok og normale. Hjælp det til at sætte ord på. Dernæst kan du evt. guide barnet mere i, hvordan det handler bedst muligt (fx: Jeg vil ikke, at du slår. Træk vejret dybt. Kan du fortælle mig, hvorfor du er vred? ) Dermed er der chance for, at barnet hører: Jeg er rigtig og er noget værd, også når jeg gør noget, der måske er forkert
Den kognitive model 1, Sofie Situation Jeg skulle tisse De andre var i gang med legen, da jeg kom ud Tanker Jeg er dum Det er min egen skyld, jeg er forkert Følelser Ked af det Frustreret
Den kognitive model 2, Sofie Handlinger Trak mig tilbage Eller: Prøvede at være ekstra interessant Alternativer Jeg er ok og helt rigtig, i så fald kan jeg spørge om jeg må være med Resultat Jeg vil prøve om det virker bedre Det giver håb, selvom jeg ikke tror 100% på det
Øvelse Personlig overvejelse: Hvad kan du gøre, for at du selv, dine kollegaer eller en af dine elever, kommer nærmere: Jeg har stor værdi eller Det er menneskeligt at fejle? Se på din dagligdag her på skolen ud fra perspektivet: Relationel værenskultur. Hvordan kan du formidle det? Tal om, hvad I kan gøre for at øge sandsynligheden for, at elever, der har gået her på skolen, går herfra med mere rank ryg end de ellers ville have haft uanset snit?
Hvad kan Agape tilbyde i relation til selvværd? Temablad om Selvværd, bl.a. om selvværd og køn Kursus i Personlig udvikling Sjælesorgskurset Retræte også med fokus på bevægelse og bøn Terapi, foredrag, undervisning
At dyrke de positive ressourcer Livet er kort så husk at smile mens du endnu har tænder
Spørgsmål? 52
Litteratur Selvtillidstræning og udvikling af sociale færdigheder Irene H. Oestrich, Psykiatrifondens Forlag, 1998 Kognitiv Coaching Irene H. Oestrich & Frank Johansen, Dansk Psykologisk Forlag, 2005 At overvinde lavt selvværd en selvhjælpsguide på baggrund af kognitiv adfærdsterapi Melanie Fennel, Klim, 2002 Krop, selv og virkelighed. Skal vi snakke om selvet eller være os selv? Olav Storm Jensen i Vinkler på selvet en antologi om selvets psykologi Red. Hermansen, Bertelsen & Tønnesvang, Forlaget Klim, 2002 Forskningsnyt, Psykolognyt, 3 og 13, 2010 KRAP, Metner og Storgård, 2008 Compassionfokuseret terapi,christina Schlander, 2015
Min kollega er Dét vil jeg gøre noget for, at han/hun mærker, ved at jeg: Husk Det handler om at starte derfra, hvor du er i dag Hvis du vil vente, til du bliver perfekt, kommer du aldrig i gang (såfremt du er et almindeligt menneske som alle os andre)
Min elev er Dét vil jeg gøre noget for, at hun/ han mærker, ved at jeg: Husk Det handler om at starte derfra, hvor du er i dag Hvis du vil vente, til du bliver perfekt, kommer du aldrig i gang (såfremt du er et almindeligt menneske som alle os andre)