SAMMENFATNING ONLINE UNDERSØGELSE "ER DU PARAT TIL AT BRUGE FACEBOOKGRUPPER I DIN UNDERVISNING?" JANUAR 2015 UNDERSØGELSEN ER UDARBEJDET AF ROIIT VIRKSOMHEDEN BAG PROJEKTET DEEDAK ROIIT RÅDGIVER LEDERE I SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER OM VÆSENTLIGE IT-PROBLEMSTILLINGER
1 Forord Jeg ser store muligheder for at udvikle vores gymnasier, når vi er klare i vores strategier mht. digitalisering På Ballerup Handelsgymnasium ser vi anvendelse af it og digitale medier i undervisningen som en mulighed for at forbedre undervisningen og kommunikationen på uddannelsen og som et redskab til, at undervisere og vores studerende hele tiden bliver dygtigere. Dorthe Heide Rektor Handelsgymnasiet i Ballerup samt Albertslund Gymnasium & HF E-mail: dhe@cphwest.dk Vores arbejde med it og digitale medier er præget af nysgerrighed, initiativrigdom, og lysten til selv at opsøge og afprøve nye it-værktøjer og vurdere deres anvendelighed, ligesom vores anvendelse af digitale medier er båret af gensidig kollegial hjælpsomhed og erfaringsudveksling. Vores fokus sker gennem prioritering af ressourcer (viden, økonomi, timer, kurser) og ved etablering af de nødvendige organisatoriske rammer. Vores formål med at lægge en decideret digital strategi er tredelt I forhold til eleverne Vi giver eleverne kompetencer, som ikke alle har og som efterspørges på videregående uddannelse og i samfundet Vi er ambitiøse i forhold til de digitale kompetencer, som i forhold til fagligheden i øvrigt I forhold til omverdenen Vi kan kommunikere vores måde at arbejde med det digitale på til omverdenen Det skal være et varemærke for os. En måde at være gymnasium på I forhold til vores egen udvikling Fælles baseline - ro på gangen Fællesskab om udvikling af kompetencer med en fælles målsætning Jeg ved, at nøglen til at skabe den udvikling, jeg ønsker for mit gymnasium, er, at det samlede lærerkollegium føler sig klar til de opgaver, vi står overfor. Denne undersøgelse uddyber nogle af de tendenser, vi er optaget af skal udvikle sig positivt hos os. Jeg er sikker på, at der her er inspiration at hente til yderligere refleksion og udvikling. God læselyst Roiit 2 / 13
Indhold: 1 Forord 2 2 Hovedkonklusion 4 3 Tanker bag undersøgelsen 5 4 Væsentlige delresultater 6 4.1 Facebookgrupper opleves ikke svære at arbejde med 6 4.2 Fleksibilitet i undervisningen opleves som et krav 6 4.3 At lave en undervisningsplan for Facebookgruppe-baseret undervisning er næppe ubetinget nemt 7 4.4 Facebookgrupper bruges (også) i klasseværelset 8 4.5 Mange arbejder selvstændigt med planlægningen af Facebookgrupper i undervisningen 9 4.6 Facebookgrupper er næppe i sig selv vejen til at spare tid 10 4.7 Ingen store regionale, køns- eller aldersmæssige variationer i data 10 5 Metode 12 5.1 Demografi & Repræsentativitet 12 5.2 Anonymitet 13 5.3 Fortolkningsprincip 13 6 Tak 13 Roiit 3 / 13
2 Hovedkonklusion Undersøgelsen Er du parat til at bruge Facebookgrupper i din undervisning? havde deltagelse af 159 respondenter. Det var en undersøgelse, hvor respondenterne via seks spørgsmål kunne evaluere sig selv og via deres egne besvarelser score sig selv inden for tre hovedgrupper af parathed til bruge Facebookgrupper i undervisningen.... Har du svaret mest "A", så vil dét at bruge Facebookgrupper virke rigtig fint for dig. Du er klar til at gå i gang.... Har du svaret mest "B", så vil dét at bruge Facebookgrupper virke fint for dig, men der er måske nogle vaner i din undervisningsstil, som du med fordel kan kigge nærmere på, hvis du gerne vil styrke dit pædagogiske / didaktiske udbytte endnu mere.... Har du svaret mest "C", så er du velkommen til kontakt Deedak på info@deedak.dk; måske kan vi uddybe nogle af de spørgsmål, du måtte have i forhold til netop din undervisningspraksis og Facebook-grupper. Summerende viser målingen, at hovedparten af respondenterne føler sig klar til at bruge Facebookgrupper i undervisningen. Målingen peger særligt på, at der er et rum for udvikling for den enkelte underviser såvel som for skoleledelsen ved at styrke fokus på netop en fælles kollegial indsats for at udvikle online social læring i Facebookgrupper og at det foregår på en måde, der giver tryghed for den enkelte underviser i hverdagen og som kan støtte op mod et alment krav om stor fleksibilitet i undervisningen. Roiit 4 / 13
3 Tanker bag undersøgelsen I Deedak-projektet fokuserer vi bl.a. på, at online social læring styrker og stimulerer det enkelte menneske i at være en produktiv del af noget større - at samarbejde, samudvikle, samproducere og også at samvære og samtale og særligt i de tilfælde, hvor problemstillingerne er komplekse og svære at forstå og løse. Deedak er en software-tjeneste, som du bruger ved at logge på med din Facebookprofil. Med Deedak måler du effekten af de online sociale læringsprocesser, du tilrettelægger i Facebookgrupper for dine studerende. Peter Chr. Andersen Initiativtager til og primus motor i Deedak-projektet og daglig direktør i itgovernancevirksomheden Roiit E-mail: pca@roiit.dk Deedak viser dig kvaliteten af den sociale læring / debatniveau, der foregår i din Facebookgruppe, ved at knytte teori om sociale konstruktioner og meningsdannelse til data om de aktiviteter, som du via Deedak trækker ud af dine Facebookgrupper. Det er en god måde at bruge et enkelt videnssystem konstruktivt i din daglige undervisning. Med resultaterne i denne undersøgelse løfter vi en lille flig af, hvordan det i almindelighed blandt danske undervisere står til med paratheden til at bruge Facebookgrupper i undervisningen. Og vi belyser det med at spørge ind til nogle af de omstændigheder, som man som underviser kan være optaget af i hverdagen. God fornøjelse med dit og dine kollegers videre arbejde med social læring med Facebookgrupper. Med venlig hilsen Roiit 5 / 13
4 Væsentlige delresultater Vi har udvalgt følgende fra undersøgelsen. 4.1 Facebookgrupper opleves ikke svære at arbejde med Q1: Fornemmer du, at du er god til at undervise i online sociale læringsmiljøer som fx Facebook-grupper? Godt en tredjedel af respondenterne svarer, at de er gode til at undervise i online sociale læringsmiljøer som Facebookgrupper. Og yderligere over halvdelen anfører, at når de rette omstændigheder er tilstede for dem, så har også de kompetencerne til at kunne undervise i online sociale læringsmiljøer. Målingen viser, at Facebookgrupper didaktisk/pædagogisk er til at håndtere som online undervisningsrum for de fleste respondenter, hvilket er en af de første forudsætninger for overhovedet at ville arbejde med social læring på netop den platform. 4.2 Fleksibilitet i undervisningen opleves som et krav Q2: Kræver de fag, du underviser i, en fleksibel tilrettelæggelse? Ca. 2 ud af 3 respondenter svarer, at de fag, de underviser i, kræver fleksibel tilrettelæggelse. Roiit 6 / 13
Fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen er naturligvis ikke et entydigt begreb og kan derfor indebære forskellige ting, afhængig af hvem man er og hvad man underviser i. Når du arbejder med online sociale rum som Facebookgrupper, har du som udgangspunkt et klasseværelse nr. 2, der er fri af tid og sted. Det kan i sig selv åbne nye muligheder uafhængigt af det fysiske klasserum. Når respondenterne her fortæller om et alment behov for fleksibel tilrettelæggelse i undervisningen, så giver det alt andet lige mening at undersøge, om og hvordan Facebookgrupper netop på en god måde kan være med til at bidrage positivt til imødekomme det. 4.3 At lave en undervisningsplan for Facebookgruppebaseret undervisning er næppe ubetinget nemt Q3: Kan du lave en plan for Facebookgruppe-baseret undervisning? Ca. 4 ud af 10 respondenter fortæller, at de godt kan lave en plan for, hvordan deres undervisning skal fungere i en Facebookgruppe. Roiit 7 / 13
For yderligere lige så mange respondenter (ca. 4 ud af 10) vil det kræve særlig forberedelse. 2 ud af 10 respondenter svarer, at det ikke giver mening for dem at lave en plan for undervisning i Facebookgrupper alene. Såfremt resultatet med 6 ud af 10 respondenter, der finder det svært eller helt savner motivation for at planlægge Facebookgruppebaseret undervisning, er direkte henførbar til en given skole, så vil det være et helt særligt indsatsområde i sig selv for en skoleledelse at sikre udveksling af erfaringer internt i undervisningsfællesskabet for derved at nyttiggøre den viden, der ellers kunne ligge utilgængelig for den enkelte. Ved at skoleledelsen skaber genveje til og tryghed for den enkelte underviser omkring, hvordan man konkret lægger fornuftige undervisningsplaner med online social læring baseret på Facebookgrupper, kan det bidrage til at gøre hverdagen nemmere for den enkelte. 4.4 Facebookgrupper bruges (også) i klasseværelset Q4: Har du brug for at være "ansigt-til-ansigt" med dine studerende for at kunne undervise dem på en god måde, når du inddrager Facebook / sociale platforme integreret i din undervisning? Godt 60 procent af respondenterne svarer, at Facebookgrupper virker bedst for dem, når det tager afsæt helt eller delvist i den undervisning, der foregår i selve klasselokalet. Roiit 8 / 13
37 procent svarer, at det er muligt for dem at starte nye opgaver op via Facebookgrupper uden først at have forberedt opgaven først i klasserummet. Spørgsmålet handler reelt om, hvorvidt Facebookgrupper opleves som et supplement til klasserumsbaseret undervisning. En mulighed, der potentielt kan sætte en underviser mere fri i forhold til, hvor undervisningen kan foregå i tid og rum. Når ca. 80 procent af respondenterne svarer, at når de arbejder med Facebookgrupper i undervisningen, så foregår det helt eller delvist asynkront, så vidner det om, at der er relativt mange undervisere, der i dag faktisk aktivt afsøger, hvor potentialet med denne yderligere fleksibilitet kan ligge. 4.5 Mange arbejder selvstændigt med planlægningen af Facebookgrupper i undervisningen Q5: Har du brug for feedback fra dine kolleger, når du arbejder med Facebookgrupper? Mere end 8 ud af 10 respondenter svarer enten B eller C til dette spørgsmål. Målingen viser således, at respondenterne kun i begrænset omfang arbejder i fællesskab om at vurdere anvendeligheden af Facebookgrupper og at gensidig kollegial hjælpsomhed og erfaringsudveksling sker i forholdsvist begrænset omfang omkring netop denne undervisningsform. Og det kan derfor være en diskussion værdig, om dette på nogen måde er anderledes end, hvordan man ellers i øvrigt normalt vidensdeler kollegialt om forskellige emner og givet fald hvorfor det er sådan. Roiit 9 / 13
4.6 Facebookgrupper er næppe i sig selv vejen til at spare tid Q6: Ved du godt, at dét at bruge Facebookgrupper i din undervisning kræver lige så meget som at undervise traditionelt? Næsten 9 ud af 10 af respondenterne besvarer, at de godt ved, at online social læring med Facebookgrupper kræver noget af dem. Uden at tolke for meget på målingen, så det nok rimeligt at konstatere, at det næppe er i Facebookbaseret undervisning, at man som underviser typisk vil gå på jagt efter de lettere løsninger. 4.7 Ingen store regionale, køns- eller aldersmæssige variationer i data Betragter vi parathed demografisk på tværs af landet, viser målingerne, at der mellem de fem regioner ikke er store variationer. Roiit 10 / 13
Perspektiveres målingerne yderligere ved at fordele tallene pr. region og pr. køn, fremtræder variationen kun en smule skarpere. Perspektiveres målingerne ved nu at fordele tallene pr. køn og alder, fremtræder variationen også kun en smule skarpere end den samlede måling. Målingerne viser, at alder og køn ikke er væsentligt udslagsgivende for variationen i besvarelserne. Roiit 11 / 13
5 Metode Undersøgelsen blev besvaret af 159 respondenter. Respondenten blev forelagt 6 spørgsmål med 3 udfaldsmuligheder. Disse blev efterfulgt af 4 demografiske metaspørgsmål. Rækkefølgen af svarmulighederne var ikke randomiceret (tilfældiggjort) Det var ikke muligt for respondenten at springe spørgsmål over, hvis respondenten ikke følte sig kompetent til at svare på spørgsmålet og man kunne kun svare 1 svar pr. spørgsmål. Man blev altså inviteret / nødet til at tage specifik stilling til spørgsmålet. Det var muligt for respondenten undervejs i besvarelsen at vende tilbage til et svar og evt. justere det. Når respondenten havde afsluttet sin besvarelse, havde respondenten ikke efterfølgende adgang til undersøgelsen og bevarelsen var således endelig afleveret og låst. Vi tillod kun én besvarelse pr. computer. Undersøgelsen løb fra ultimo november 2014 til medio december 2014. Vi publicerede 3 anmodninger om deltagelse i indsamlingsperioden med ca. 1 uges mellemrum og vi har ikke tilskyndet til svar med andre virkemidler end lovning om adgang til dette sammendrag fra undersøgelsens resultater efterfølgende. 5.1 Demografi & Repræsentativitet Invitationen til at deltage i undersøgelsen er publiceret over for ca. 12.000 personer hovedsageligt fundet i 11 landsdækkende Facebookgrupper, der alle er kendetegnet ved at være grupper for lærere og undervisere i Danmark. Det er i sagens natur derfor klart, at hovedparten af respondenterne vil have en vis interesse for området. Af de 159 respondenter er der en pæn geografisk fordeling landet over idet Region Hovedstaden er repræsenteret med ca. 30 %. Region Midtjylland og Region Syddanmark er begge repræsenteret med ca. 25 %, mens Region Nordjylland og Region Sjælland er repræsenteret med hhv. 11 og 9 %. Betragtes fordelingen af respondenter på hvilken type skole, de underviser på, er det bemærkelsesværdigt, at 62 % af respondenterne kommer fra Almengymnasiale uddannelser. Grundskolen er repræsenteret med ca. 14 % af besvarelserne, mens ca. 10 % kommer fra Erhvervsrettede uddannelser. Voksenuddannelser, Institutioner med Videregående uddannelser samt Øvrige uddannelser er repræsenteret med hhv. 8 %, 4 % og ca. 2 %. Den relativt høje andel af gymnasiale respondenter er ikke overraskende, da de Facebookgrupper, vi har henvendt os til, netop hovedsageligt er grupper i det segment. Det har ikke som sådan været formålet med undersøgelsen at Roiit 12 / 13
få en fuldstændig repræsentativ stikprøve på tværs af alle uddannelser. Erfaringer og forventninger til parathed med Facebookgrupper i undervisningen vil komme fra undervisere i uddannelsesinstitutioner, hvor Facebookgrupper reelt bruges i undervisningen og hvor har været fokus på og interesse på området, hvilket stadig i relativ lille grad sker i Grundskolen. Uddannelsesklassifikationen fra spørgeskemaundersøgelsen er lavet ud fra Undervisningsministeriet egen kategorisering af uddannelser i Undervisningsministeriets Institutionsregister. Der en mindre overvægt i repræsentationen af kvinder i besvarelserne, idet ca. 65 % er kvinder og 35 % er mænd. Det bemærkes endvidere, at der er en pæn aldersfordeling blandt respondenterne, idet godt 31 % er mellem 25 og 34 år, 35 % er mellem 35 og 44 år, 25 % er mellem 45 og 54 år og 9 % er mellem 55 og 64 år. Der er ingen respondenter i aldersgrupperne 16 til 24 år hhv. 65 til 74 år. 5.2 Anonymitet En essentiel forudsætning for at sikre et tilstrækkeligt antal respondenter, har været et løfte om anonymitet. Derfor har vi ikke spurgt ind til respondentens navn og/eller mailadresse. 5.3 Fortolkningsprincip Vi har med vilje søgt at holde anbefalinger og vurderinger af data på et minimum for derved at fastholde rapporten som et så rent sammendrag af dataforekomsterne som muligt. 6 Tak I forbindelse med udarbejdelsen og færdiggørelsen af dette sammendrag har flere personer bidraget med værdifuldt arbejde på forskellige områder, hvilket vi er meget taknemmelige for. Vi takker først og fremmest alle respondenter for deres tid og tanker. Uden jeres svar var der naturligvis ingen undersøgelse. En særligt tak til Thomas Kapel hos Mimiro. Uden Mimiro s indsats med at databehandle målingerne på begavet vis, var dette sammendrag ikke blevet til noget. Mimiro er et bureau, der arbejder med intelligent informationsanvendelse. Roiit 13 / 13