Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014



Relaterede dokumenter
Strategi for Folkeskole

SKOLEPOLITIK

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Forord. Læsevejledning

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Skolereform & skolebestyrelse

Strategi og vision bag brugerportalsinitiativet

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skole. Politik for Herning Kommune

Lær det er din fremtid

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Folkeskolereformen i København

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Greve Kommunes skolepolitik

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

FMKs fire ledelseværdier

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Præsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Børne- og Ungepolitik

Lokal udviklingsplan for

Indhold. Dagtilbudspolitik

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

2018 UDDANNELSES POLITIK

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Orientering til skolebestyrelserne

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Skoleleder Søndersøskolen

Kvalitetsrapport 2015

tænketank danmark - den fælles skole

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus

Udgave 26. februar Indledning

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Vision for folkeskolerne i Aalborg

Børne- og Kulturudvalget

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Folkeskolereformen 2013

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Synlig Læring i Gentofte Kommune

De 7 Netværk

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Børne- og Ungepolitik

Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

At 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.

FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis. Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22.

Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Stillings- og personprofil Skoleleder

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb feb. 2017

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Kvalitetsanalyse 2015

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Transkript:

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius

Indhold Forord... 2 Indledning... 2 Kerneopgaven... 3 Visionen... 3 Mål - og resultatorienteret læring... 3 Elevinddragelse... 4 Udskoling... 5 Åben Skole... 5 Opfølgning og evaluering... 6 Forord Nordfyns Kommune vil noget med folkeskolen. Vi vil i fællesskab gøre en forskel, så børnene på Nordfyn får de bedste forudsætninger for at klare sig godt og blive livsduelige mennesker, der bidrager til udviklingen i samfundet. Derfor har vi en strategi for Folkeskolen. Vi vil flytte fokus i styringen af folkeskolen fra input i form af rammer og ressourcer til målstyring i form af elevernes læring og trivsel. Den kommunale strategi for folkeskoleskolen på Nordfyn formidler de politiske ønsker for folkeskolens udvikling i kommunen og vil være afsæt for dialogen med de kommunale skoler. Strategi for Folkeskole i Nordfyns Kommune beskriver retning og mål for 4 indsatsområder, som kommunalbestyrelsen har valgt med afsæt i skolevæsenets kerneopgave og vision. Strategi for Folkeskole skal ses i sammenhæng med Børne- og Ungepolitikken for Nordfyns Kommune. Indledning Strategien for Nordfyns Kommune er inddelt i 4 indsatsområder: Mål- & resultatorienteret læring Elevinddragelse Udskoling Åben Skole De 4 hovedområder er de indsatsområder Nordfyns Kommune har valgt som særlige udviklingsområder. Indsatsområderne er valgt for at give de bedste muligheder for at lykkes med de tre overordnede mål for folkeskolereformen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Side 2 af 6

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Vi vil løfte det generelle uddannelsesniveau og gøre eleverne så faglige dygtige og robuste, at de er i stand til at gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi vil skabe sammenhængskraft mellem skole og samfund og invitere alle til at bidrage til at løfte skolernes kerneopgave sammen med de lokale skoler. Vores forældre og elever skal inddrages tættere i børnenes skolegang og uddannelse og blive medskabere af skolen. Pejlemærkerne i de 4 indsatsområder er udarbejdet på baggrund af input fra de forældre, lærere, og pædagoger der deltog i temamøder og arbejdsgrupper omkring indførelsen af Folkeskolereformen i Nordyns Kommune i skoleåret 2013/14. Skolelederne i Nordfyns Kommune har formuleret en fælles kerneopgave og vision. Kerneopgaven: Alle elever skal blive så dygtige de kan På skolerne i Nordfyns Kommune forventes det at alle arbejder målrettet, ihærdigt og vedholdende med at løse kerneopgaven. Forældre er en ressource for skolen og skal gennem skolebestyrelse, forældreråd og som forældre i en klasse være med til at understøtte og tage et medansvar for læring og trivsel på skolen. Visionen: Vi vil være de ypperste til at gøre eleverne aktive i læringsprocessen Skolen skal altid tages afsæt i den enkelte elevs forudsætninger for læring og trivsel. Dette lykkes når elever, forældre, lærer og pædagoger løser den i fællesskab. Når eleverne er aktive i deres læringsproces, styrker vi deres motivation og ansvarlighed og dermed muligheden for at skabe mønsterbrydere og for at hæve uddannelsesniveauet for vores børn og unge på Nordfyn. Mål - og resultatorienteret læring Tydelige og synlige mål for læringen og klare tilbagemeldinger og opfølgning på resultaterne er af afgørende betydning for at eleverne bliver så dygtige, som de kan. Nordfyns Kommune vil, at skolerne arbejder med opstilling af veldefinerede og tydelige mål for elevernes læring og opfølgning på elevernes resultater. Vi ønsker et paradigmeskifte fra hvad der undervises i, til hvad eleverne lærer. Fokus på mål og resultater skaber grundlag for at vælge hensigtsmæssige og veldokumenterede metoder og indsatser i undervisningen. Side 3 af 6

Alle elever i Nordfyns Kommune skal have udfordringer, der sikrer, at de udfolder deres potentiale bedst muligt. Det skal være et mål, at eleverne selv synes, det er spændende og udfordrende at gå i skole. De dygtige elever skal udfordres så der opbygges en kultur blandt eleverne, hvor det er in at være dygtig og ambitiøs. 1. Vi arbejder med tydeligt formulerede læringsmål, som er synlige for elever og forældre. Konkrete læringsmål for korte perioder, hvor der er fokus på at eleverne ved hvad de skal lære. 2. Vi evaluerer elevernes læring løbende med effektive redskaber. 3. Skolens ledelse sætter læringsmål for skolens og for personalets udvikling og progression. 4. Med udgangspunkt i Fælles mål skaber vi sammenhæng mellem læringsmål, årsplaner, den løbende evaluering og elevplaner. 5. Arbejdet med mål- og resultatorienteret læring understøttes og styrkes af intern og ekstern kompetenceudvikling. 6. Vi udvikler læringsmål og eksemplariske læringsforløb i fællesskab og på tværs af skoler og sikre videndeling via faglige netværk. Succeskriterier: 1. Andelen af elever, der kender de konkrete mål for det de skal lære, øges med mindst 5 % årligt, på den enkelte skole, i perioden til og med skoleåret 2016/17. Baselinemåling via spørgeskemaundersøgelse. 2. Den enkelte elev oplever, at blive udfordret i forhold til sine konkrete individuelle læringsmål. Dette dokumenteres gennem den årlige trivselsmåling. Elevinddragelse Elevinddragelse er en samarbejds- og udviklingsproces. Vi ønsker, at eleverne har indflydelse på undervisningen, deltager i planlægningen, udførelsen og evalueringen. Læreren har ansvar for, at undervisningen lever op til de faglige mål. Når elever inddrages, styrkes deres faglighed, trivsel og samfundsengagement. Inddragelsen styrker elevernes medejerskab, øger motivationen og fører til, at undervisningen kommer til at passe bedre til elevernes måde at lære på. 1. Lærerne anvender elevinddragelse som arbejdsmetode og som en pædagogisk tilgang til undervisningen. 2. Ledelsen bakker aktivt op om elevinddragelse bl.a. gennem sparring til lærerne og hjælp til prioritering af opgaven. Side 4 af 6

Succeskriterier: 1. Fra 5. klassetrin skal andelen af elever der oplever sig inddraget i planlægningen af undervisningen udgøre 90 % ved udgangen af skoleåret 2016/17. Dokumenteres via spørgeskemaundersøgelse 2. Andelen af elever der oplever sig som en aktiv del af skolens fællesskab stiger årligt med mindst 5 %. Baselinemåling via trivselsmåling i forår 2015. Udskoling Vi ønsker, at der i Nordfyns Kommune findes inspirerende tilbud til eleverne i 7.-10. klasse. Tilbuddene skal motivere og udfordre alle elever, så de bliver uddannelsesparate. Målet er at andelen af unge i Nordfyns Kommune der gennemfører en ungdomsuddannelse skal øges. Skolen tilbyder faglinjer gennem deres valgfag og den understøttende undervisning, der kvalificerer til ungdomsuddannelserne. 1. Lokal forankring. Undervisningen bygges op omkring de lokale forhold ved, at skolen inddrager det omkringliggende samfund gennem samarbejde og partnerskaber. 2. Motivation til livet. Skolen sætter fokus på den enkelte elevs motivation for læring, så det faglige niveau hæves og eleven får viden og kompetencer til at træffe begrundede valg. 3. Skolen gør eleverne uddannelsesparate, gennem tiltag der understøtter den enkelte elevs uddannelsesplan. Succeskriterier: 1. Eleverne består folkeskolens afgangsprøve minimum med karakteren 2. 2. På den enkelte skole, sker en progression i elevernes gennemsnitlige karakterniveau på 1 karakter-point over en 3-årig periode. Baseline-måling afgangsprøven skoleåret 2013/2014. Åben Skole Skolerne på Nordfyn skal samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner om, at eleverne i folkeskolen trives og bliver så dygtige, som de kan. Skolens opgave er i højere grad blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet. 1. Elevens udvikling og mulighed for inddragelse og deltagelse i fritidstilbud kendetegnes gennem skolens helhedsorienterede og understøttende indsats for den enkelte elev. Side 5 af 6

2. Skolen skaber rammerne for forpligtende fællesskaber mellem skole og fritid. Det lokalt forankrede samarbejde kendetegner skolens åbenhed mod det omgivne samfund. 3. Valgfrihed og mangfoldighed er væsentlige værdier i aktiviteter, som indgår i sammenspillet mellem skole og børnenes aktive fritid. Succeskriterier: 1. Over en 3-årig periode indgås mindst 5 partnerskaber med fritidsorganisationer og erhverv. 2. Antallet af elever der deltager i fritidsaktiviteter stiger med 3 % årligt på den enkelte skole, frem til udgangen af skoleåret 2016/17. Der foretages baselinemåling i foråret 2015. Opfølgning og evaluering Den kommunale strategi ønsker at flytte fokus i styringen af folkeskolen fra input i form af rammer og ressourcer til resultater i form af læring og trivsel. Både centralt og decentralt er det derfor vigtigt med styring og opfølgning på skolernes forsatte udvikling. De centrale omdrejningspunkter for opfølgningen er kvalitetsrapporten og dialogen med skolerne. Side 6 af 6