junor Coacng Coacng er kke kun for voksne Fre ungdomsryttere fra Sanrum Rklub aft mulged for at møs med en coac. Koort været at booste troen egne evner Tekst og foto: Tet R asmussen D e fleste nesker forbnr skkert coacng med noget, r er forbeoldt ansatte ervervsvrksomer. I n professonelle sportsvern er tal trænng og vejlednng blevet et lge så vgtgt redskab som at ave adgang tl optmale trænngsfaclteter, kompetente trænere og selvfølgelg t rgtge udstyr. Men coacng rækker langt vre ervervslvet og sportens vern. Coacng bruges mange samænge. Den er for almnlge nesker, børn og unge og res forældre. De fre ungdomsryttere Freja (14 år), Katrne (14 år), Louse (14 år) og Malou (12 år) fra Sanrum Rklub Onse fk forbnlse med ltagelse fynsmesterskabet for ponyold starten af september mulged for at gennemgå et mndre forløb med coac Bente Brandstrup. Om baggrunn sger en af ntatvtagerne: Jeg tt tænkt, når jeg været med tl stævner, bå for at se mne egne pger, for at se andre, vor stor ndflylse psyken rdnngen. Jeg synes ofte, at man ser unge, r ellers er knalddygtge ryttere lar sg vrke og slå ud af n mndste uro. En uro r en konkurrencestuaton forplante sg følelsesmæssgt tl res pony og sdste en tl resultatet, sger Bert Juel, mor tl Louse. De forstyrren taljer En est er et meget følsomt væsen, r grund af st nstnkt reagere pludselgt og uensgtsmæssgt. Det er en l af sporten, alle konkurrenceryttere nkke genkenn tl. En erfaren rytter er dog stand tl at fornemme vsse faresgnaler og rmed forebygge stuatoner, en urutneret rytter sværere ved. Fællesskabet var øjsæt ved ltagelsen fynsmesterskabet. Malou med et af sne to styrkekort; taknemmelged. 138 resten 131-146.ndd 138
Fra venstre Malou, Freja, Louse og Katrne. At blve sat en konkurrencestuaton gør, at man automatsk opbygger forventnnger og en vs nervøstet Tl et DM-stævne gk tre tlskuere pæn afstand forb konkurrencebanen, vor en ungdomsrytter var færd med st program. Ponyen reagere kke tre forbpasseren, t gjor rytteren tylgvs ved kraftgt at ryste ovet. Den llle forstyrren talje un for banen forplante sg lynurtgt tl rytterens rytme og koncentraton, fortæller Bert Juel. Uanset uskrevne regler for publkums opførsel forbnlse med stævner er t ærgerlgt, at n slags taljer vrke en rytter. En må at ændre t er selvfølgelg rutne. En ann være at få go råd og vejlednng af en kyndg coac, som jælpe én tl bedre at være forberedt og tackle n slags stuatoner, som n med forstyrren tlskuere. Da jeg fk snakket ldt konkret med Bente om et forløb for pgerne, vrke en oplagt, er Bert Juel. Ikke nogen betænkelger Sanrum-pgerne adskller sg kke fra tusndvs af andre teenagere, som ver uge bruger masser af td res obby. De elsker samværet med res ponyer og nann, og en gang mellem testes utallge trænngstmer ved at ltage stævner. Jeg synes rfor, at t var rgtg fnt, at pgerne forud for res rytterkarreres dtdge øjpunkt fk lejlged tl gennem en coac at få skærpet res tale opmærksomed og koncentraton, sger Bert Juel. At blve sat en konkurrencestuaton gør, at man automatsk opbygger forventnnger og en vs nervøstet. Det kke være anrles, stævneltagelse elst være en god oplevelse, og vor angsten for at præstere kke svækker ens opmærksomed, eller at en tlfældg epso eller talje får negatv ndvrknng, sger un. V nesker nolr rgtg mange ressourcer, bå talt og kropslgt, og trænngen er t netop t sdste, r ofte er fokus fra en rlærers s. Jeg synes godt, at man fra 12-13-årsalren så t begyn at arbej ldt t tale plan. Det er ngen ska tl, at pgerne blver klar over, at faktsk noget potentale, kke troe, var besdlse af. Det styrker selvtlln og skærper sanserne. Og t for pger n alr være ekstremt gavnlgt andre stuatoner, resten 131-146.ndd 139 139
junor Coacng Katrne efter st rdt ved fynsmesterskabet, s Louse gør sg klar tl st. Katrne og Bæklunds Leonardo unrvejs res program ved fynsmesterskaberne. sger Bert Juel, r såles kke aft betænkelger ved at la sn datter blve coacet. I n samæng t som forælr været vgtgt for Bert Juel, at ens datter lært betydnngen af at bakke sne oldkammerater op, bå når t går godt og skdt. At man usker, at man er en l af et team, og at man tl et stævne jælpe nann. Og frem for alt uske at fremæve postve tng, og kke ulukken slå sg selv oven ovet med t som gk skdt, er Bert Juel. At få unge tl at tro Bente Brandstrup er oprnlgt uddannet lærer, sn bygget med en efteruddannelse som uddannelsesvejler og HR-coac med specale NLP og Enneagrammet. Eleter un arbejt med sn 2006. Meget af n coacng jeg laver forold tl unge pger andler om vem er jeg, vordan jeg se ud, og vad jeg være. Forold faktsk er meget optaget af. V lever en td, vor meget andler om, at man elst være noget og kke nogen. Og elst noget med sport, musk eller som kte fra mederne. Det er er, man får sne doler og sne aler. Og t gælr forold tl fremtn, vor man elst få sg en øj uddannelse med status og ndflylse, sger Bente Brandstrup. Men ndmellem blver tngene komplceret af, at unge stller ret øje krav tl sg selv, og når man er en l af et fællesskab skærpes kravene yrlgere. Man vl nødg se sg selv, som en r står unfor. I en skærpen stuaton som et rstævne være, andler t tt om manglen tro, at man er god nok, som man er, og t man gør. I generelle vnger andler t om at få unge tl at tro, at når gør t så godt, så gør t vtterlgt godt nok. Det gælr bå forold tl sport og tl skole, unrstreger Bente Brandstrup og fortsætter. Coacng er en form for målretteted, vor t være n knap så postve s, man fokus. At man Coacng er en form for målretteted, vor t være n knap så postve s, man fokus 140 resten 131-146.ndd 140 Ko Unttled
junor Coacng En vgtg l af t forløb, Bente gennemgk med pgerne, andle om at styrke selvværdsfølelsen Bente Brandstrup færd med t ndvduelle forløb med Louse. gøre sg umage og for at kunne præstere optmalt nødvgvs må være velforberedt. Jeg mør ndmellem unge, som kke gør sg tanker om ret meget, og er er t vgtgt at få belyst, vad t så få af konsekvenser, så man t sætte nd og ændre tngene. Mn oldnng er, at Sanrum-pgerne generelt arbejr årdt og gør sg meget umage med res rdnng, og at mdt alle forventnngerne og kravene bare lære at tro egne evner, sger un. Optmal egen tlstand En tng er, vordan pger ser sg selv og agerer ndvduelt. En ann er, vordan ser andre og fungerer en gruppe, og vlke beov r være opfyldt for at skabe optmale forudsætnnger for gruppens vrke. I gruppesamtaler beskæftge v os meget med t, jeg kalr egen tlstand. Her er trygen og t at føle sg godt tlpas yrst vgtg. Er man tryg, er man stand tl langt bedre at koncentrere sg og y st bedste. Hvs man føler sg ldt unfor og måske er utryg gruppen, bruger man sn energ noget forkert frem for at ave et postvt fokus, sger Bente Brandstrup. Derfor talte pgerne og jeg meget om at støtte nann, og konkret vad n støtte skulle udmønte sg. Her r være forskelle, vad man beov for, og fra vl142 resten 131-146.ndd 142 ken s man ønsker jælp. Her var øvelsen bl.a. at få sat ord, vad brug for, så andre gruppen ved, vad eller kke. Altså at få lavet konkrete aftaler bå med nann, og aftaler r rækker vre forold tl forældre og søsken, som ofte er med ved stævnerne, sger Bente Brandstrup. Et fælles fokuspunkt for Sanrum-pgernes egen tlstand var faktsk res pony og t at være sam og ave t godt med res pony. At tænke alle sjove og jlge stunr, så man lge nn, man rr banen, får fyldt ovet med noget postvt og flyttet st fokus væk fra alle tng, man selv er gå galt eller forstyrre, sger un. Styrker og forskellger En vgtg l af t forløb, Bente gennemgk med pgerne, andle om at styrke selvværdsfølelsen. Det være svært for en teenager at sætte ord, vordan man ser sg selv, og vordan andre ser en, er var en god jælp såkaldte styrkekort. Det være ldt grænseoverskrn for nogen at skulle sætte ord, vordan man ser sg selv. Men t er en rgtg god øvelse, r åbner op for, at pger godt tør sge, at jeg faktsk er god tl t eller sådan er jeg. De blver ofte meget overrasket og gla over at se, vlke styrkekort får JJJ SSJJJ S SSS SSS SS
TAN tllt af andre pger gruppen. Det vser sg ofte, at skønner nann rgtg meget, og t er forold tl ens egen tlstand yrst vgtgt. Det booster selvtlln, sger Bente Brandstrup. Et ant og lge så centralt elet n samæng var at få belyst, at pgerne som ndvr er og styrker, by nd med fællesskabet. Og så er alr naturlgvs en faktor forold tl at få udbytte af coacng, t var Bentes klare opfattelse, at pgerne forvejen var go tl at tage sge af nann, og at en alrsforskel et par år kke av n betydnng. Yngste ltager vste sg faktsk meget omyggelg og serøs. Hav Malou været et rgtgt fjolleoved, var t nok kke gået, og så av olt nok aft en ann samsætnng. Men t er klart, at udbyttet af at blve coacet ænger sam med, at man evner at se sg selv og andre og er motveret for at gøre t, sger un vre. Mod tl På t resultatmæssge plan blev ltagelsen fynsmesterskabet måske kke, som pgerne av åbet, allgevel besøget os Bente Brandstrup ført m vre et postvt lys og været med tl at åbne døre tl yrlgere udvklng. Det er Danny Scjødt Petersen, far tl Katrne. r r t t r r t t r r t t r rt t Det var jo nyt for pgerne at ltage som et old, tng, som talte med Bente om nn stævnet, gjor, at blev så kampklare, som nu kunne blve. Pgerne fk vert fald en bevdsted om, at ver sær var en medspller, samtdg en vs form for oldndsgt, sger an. Han tlslutter sg rfor anbefalngen om, at man som forældre rolgt tænke tal trænng nd sne børns sport. Jeg er skker, at t er sundt og en god øvelse, som forold tl kom stævner og tl daglg jemme klubben og andre samænge drage forl af, sger Danny Scjødt Petersen, r eller kke vl unrvurre t ekstra mod og selvtlld, pgerne efter res første mø med en coac udvst og fået slået kaptal af. Det lykkes vert fald alle fre pger at fn en sponsor tl stævnet, så man var ens klædt og kunne fremstå som et old. Forløbet skkert gvet et plus selvtlldskontoen og styrket fællesskabsfølelsen, lyr t fra Danny Scjødt Petersen. Møt med Bente Brandstrup blev afsluttet med fælles ygge, vor pgerne fk mulged for at få styr eventuelle ubesvare spørgl. V s største udvalg! m, m, r r m, m, r r m, m, r r m, m, r m, m,r r r jemmes jemmes jemmes jemmes jemmes jemmes jemmes jemmes jemmes jemmes Køb onlne.dk Køb onlne Køb onlne.dk.dk 131-146.ndd 143 143 resten